Så skulle I ha’ set Tarok

Som travsportsjournalist, der har oplevet de sidste 38 Derbies LIVE på Lunden er det svært at begrænse sig, når man bliver bedt om at lave en artikel om de bedste danske Derbyvindere siden Tarok – for hvem skal med og hvem skal sorteres fra?

Den første liste omfattede 15 heste, der i den færdige artikel blev barberet ned til ni heste, men her kommer altså (med tilladelse fra chefredaktør Jesper Elbæk) den uforkortede udgave af den oprindelige artikel i Væddeløbsbladets augustnummer – “directors cut” om man vil. 

God fornøjelse!

40 år efter Taroks Derbysejr sukker vi stadig efter en ny Tarok, men der HAR i glimt været navne, som gav store løfter. 

Man bliver aldrig træt af at gense Taroks Derbysejr, selvom det efterhånden er 40 år siden, og man får stadig gåsehud når man hører Gunnar ”Nu” Hansens karakteristiske stemme op mod mål: ”Tarok – Tulle Søgård, Tarok – Tulle Søgård, Holder den sig foran? Fint travende nærmer den sig målet …”

Reelt var der på intet tidspunkt spænding om udfaldet. Tarok var i føring fra start til mål og vandt tilsyneladende nærmest ukørt i tiden 1.19,9a/3000 meter – ensbetydende med ny Derbyrekord; en klar forbedring af Spathrine C’s rekord fra året før.

I fjor vandt Winston Sisa Dansk Trav Derby i verdensrekordtiden 1.13,3a/3000 meter, og regner man lidt på det, svarer det til, at ENS Snapshot-sønnen ville have distanceret Tarok med 270 meter.

Tankevækkende.

I dag får Winston Sisa havren serveret i Belgien og har i øvrigt endnu ikke startet for sine nye ejere, men selvom Jan Dahlgaard havde fået lov til at beholde sin Derbyvinder, var hesten næppe blevet ”Taroks afløser” – for Derbysejren var kun starten på et fantastisk eventyr for kredsen omkring den røde hingst fra Skive.

Alle kender historien om Tarok, der har været hovedpersonen i en film og ikke færre end tre bøger. En legende i levende live, som trak fulde huse hver gang han gæstede en dansk væddeløbsbane, og som fik følgeskab af 700 dedikerede fans, da han krydsede Atlanten for at deltage i verdensmesterskabet i USA.

Den slags kommer vi aldrig til at se igen.

Tiderne er anderledes i dag, selvom vi selvfølgelig stadig begejstres for fantastiske præstationer som f.eks. Winston Sisas opvisning i Derbyet – men minderne har vi da lov at ha’ – og så længe der afvikles travløb i Danmark, skal vi huske at fortælle ”de nye” om fortidens store stjerner, også selvom de ikke nåede Taroks popularitetsniveau.

Derbyvinderens navn vil altid være printet ind i hukommelsen, men nogle har imponeret mere end andre og det er dét, denne artikel handler om. De største af de største.

Respekt og anerkendelse
For familien Laursen var Taroks Derbysejr en kærkommen revanche for nederlaget året før med Surveyor, der stillede op som favorit, men sluttede på femtepladsen efter en skuffende præstation – trods et løb i dødens de sidste to omgange.

”Det er i sig selv jo næsten umuligt at vinde et Derby, og at det lykkedes for os året efter en så stor skuffelse, var jo helt fantastisk.” siger Jørn Laursen.

”Tarok havde vundet næsten alt som 3- og 4-års inden Derbyet, og det sætter jo et vis pres fra bl.a. journalister, som også var ubarmhjertige dengang, men set i bagklogskabens klare lys lod vi os ikke mærke af det. Det var jo vores egen hest og vores eget arbejde, der lå til grund for Taroks succes. Jeg tror det havde været anderledes, hvis jeg havde været professionel og skulle stå til regnskab for en ejer, men både min far og Ingelise stod for trykket, og med to solide støtter at læne sig op af, klarede jeg det uden problemer.

Det var nok først senere, at det gik op for os hvor stort det var at vinde Derbyet. Selvom det lyder overlegent, skulle vi jo videre og der var løb mandag aften i Skive.”

Jørn Laursen vandt som bekendt også Derbyet med Vixi Bird og Duvil i hhv. 1977 og 1981 – blot otte måneder efter Taroks tragiske død; efter en medrivende opløbsduel med Dwight Vixi og Stig H. Johansson.

”For travdanmark betød det utrolig meget, at vi fik en Derbysejr samme år som Tarok døde og der var populært sagt ikke et øje tørt. Det var et bevis på, at stalden stadig fungerede og det er jo logik for nybegyndere, at dét også betød meget for os som  siger Jørn Laursen.

”Det er måske lidt svært at sætte ord på, hvad en Derbysejr har betydet for én, men for Ingelise og jeg betød det, at vi blev respekteret og anerkendt, og det gjorde, at vi kunne tiltrække nogle dygtige folk til stalden, da jeg senere blev professionel. Det gik jo fint så længe vi var amatører, men da jeg efterfølgende blev træner, var der selvfølgelig brug for nogle dygtige staldfolk, og jeg er meget taknemmelig for at have haft folk som Bent Svendsen, Knud Mønster, Peter Rasmussen og andre senere trænere.”

Som træner vandt Jørn Laursen også Derby med Macon samt Hoppe Derby med Lady.

Har aldrig sluppet Tarok
35 år efter sin død er Tarok stadig populær – de vidner de mange hundrede besøgende på Tarokmuseet om – og der er ingen fare for at ”Dannebrog på fire ben” nogensinde bliver glemt.

”Det er efterhånden fire år siden vi første gang blev kontaktet af manuskriptforfatteren til Tarok-filmen, men selvom det på daværende tidspunkt var over 30 år siden han døde, har vi aldrig sluppet Tarok.” siger Jørn Laursen.

”Hvert år var der nogle, som ville vide noget om Tarok, nogle, som ville se graven eller høre mig fortælle om tiden med Tarok – men filmen har da sat et kæmpe spotlight på Tarok, og jeg kan godt sige uden at overdrive, at den interesse der har været for Tarokmuseet, har været over al forventning.

For få år siden var der ingen der drømte om, at der skulle laves et museum for Tarok, og nu er vi ofte af sted flere gange om ugen for at fortælle om Tarok. Det er på ingen måde ”for meget” – men du drømmer ikke om, hvor meget tid vi bruger på ting, der har relation til Tarok.” slutter Jørn Laursen.

Bysbørnene overraskede med æresport
De professionelle kuske har ikke overraskende domineret Dansk Trav Derby igennem løbets 115-årige historie, men blot tre år efter Jørn Laursens anden Derbysejr med Vixi Bird, lykkedes det igen for en ”hobbykusk” at gå helt til tops i dansk travsports mest prestigefyldte storløb.

Det handler selvfølgelig om Aalborg-amatøren Ove Andersen, som i 1980 førte fra start til mål med sin egen Chianti Pitt, der faktisk havde en del lighedspunkter med Tarok. Begge var røde hingste efter Pay Dirt, og begge var de opdrættet af deres ejer, som i Chianti Pitts tilfælde også var identisk med kusken i Derbyet.

Allerede som 3-års var Chianti Pitt en af årgangens bedste heste, selvom det ikke blev til sejr i de to største årgangsløb. I Kriteriet galoperede han fra start og i Jydsk 3-årings Grand Prix måtte Chianti Pitt efter føring fra start, se sig besejret af Cili Røg med Torben Fischer – men som 4-års var der ingen tvivl om, hvem der var årgangens bedste hest.

Sæsonen bød på 15 sejre, heriblandt Jydsk 4-årings Grand Prix, 4-årsstjernen og selvfølgelig Dansk Trav Derby, hvor Chianti Pitt i regntung bane førte hele vejen og sejrede i tiden 1.21,0a/3000 meter foran favoritten Calpam med Sven Österblom og Copperfield med Steen Juul.

”Kort tid inden Derbyet kom der en kæmpe regnbyge, så de tre inderste spor var nok lidt langsommere, men vi havde startspor 6 og jeg kom meget let til spids med Chianti Pitt.” siger Ove Andersen, som til august fylder 75.

”Jeg var heldig at få en god start og havde aldrig problemer med at holde spidsen. I opløbet var Calpam lidt nærgående, men Chianti Pitt vandt alligevel rimelig let.

Det var selvfølgelig stort for mig, som amatørkusk, at vinde Derbyet, men det var nok først efter løbet det gik op for mig, hvor stort det i virkeligheden var. Vi bor jo i Biersted i Nordjylland, som er en forholdsvis lille by med omkring 1.500 indbyggere, men der er rigtig mange, som går op i trav, og der var bl.a. to busser med lokale folk med til Derby.

Vi kørte selv hjem umiddelbart efter Derbyet, men nåede ikke den færge vi skulle have været med, så busserne kom først og sammen med en masse andre havde de sat æresport op hjemme hos os, og dækket op til fest, som varede til den lyse morgen.”

Mistede interessen
Chianti Pitt fortsatte succesen som 5-års med sejr i bl.a. Provinsmesterskabet og Tuborgmesterskabets finale. Han kiksede i Europæisk 5-års Championat i Paris, men blev alligevel af hestesportsjournalisterne valgt som Årets Ældre Hest i Danmark foran Glenquin. Titlen som Årets Hest gik dog til Derbyvinderen Duvil.

Året efter blev Chianti Pitt solgt til Holland. Ove Andersen havde ellers tilbudt Opdrætterforeningen at købe hingsten, men de var ikke interesseret, og så gik Chianti Pitt sydpå til tulipanlandet.

”Min klausul var, at han kun måtte bruges som avlshingst. Jeg kunne ellers have fået endnu flere penge af nogle svenskere hvis Chianti Pitt kunne have fortsat som væddeløber, men det syntes jeg ikke han fortjente.” siger Ove Andersen, som senere havde fin succes med Falcon Pitt, inden hesten blev solgt til Sverige, men i 1998 sagde han pludselig farvel til travsporten efter en succesrig karriere med 198 sejre.

”Når man har været forvænt med at vinde mange løb, så var det svært at skulle nøjes med mindre placeringer, så jeg mistede nok lidt interessen. De sidste par år jeg havde licens kørte jeg heller ikke ret mange løb, men jeg var nok heller ikke så modig som da jeg var yngre.

Jeg har dog stadig kontakt med travsporten via mit hestetransportfirma, Biersted Hestetransport. Jeg kører bl.a. meget for Peter Jensen, men kører også med andre heste, og møder tit folk, som udmærket ved hvem jeg er. Det synes jeg er sjovt og så får man en snak om gamle dage, slutter Ove Andersen.

Alsidig Derbyvinder
Axel Jacobsen er stadig med på højeste niveau og har igen i år en Derbykandidat i Apollo Damgård, der var nummer fire i Jydsk 4-årings Grand Prix, og som måske kan give ”Mester Jacob” hans tredje Derbysejr.

I lighed med Nicolaj Andersen (som vi vender tilbage til) fik Axel Jacobsen sine to derbysejre i træk med Game Høgh og Hawkeye i 1984/85, og mens sidstnævnte kun var årgangens bedste hest på det rigtige tidspunkt sidst i august måned, havde Gamle Høgh allerede som 2-års vist evner langt ud over det sædvanlige.

Pay Dirt-sønnen indledte karrieren hos Poul Kragh i Århus, som fejrede store triumfer med Game Høgh i 2-årssæsonen. Hesten kiksede i Dansk Opdrætningsløb efter et løb i dødens, men vandt til gengæld alle de andre årgangsløb og satte ny Europarekord for 2-åringer på Axevalla med tiden 1.17,4a/1640 meter. En rekord, som Gunga tangerede i Opdrætningsløbet, men Game Høgh var årgangens konge som 2-års.

Som 3-års stod Game Høgh – der inden Kriteriet skiftede til Axel Jacobsen – i skyggen af Granit Bangsbo, selvom det blev til tre sejre og 151.000 kroner, men i Derbysæsonen var de to heste mere jævnbyrdige. I Fireårsstjernen, Derbyprøven og Aalborg Store Pris blev Game Høgh den lille, men i Grand Circle 4-års Championat og Dansk Trav Derby var Axel Jacobsens hest bedst efter føring fra start i ny dansk rekord 1.18,0a/3000 meter foran ærkerivalen Granit Bangsbo og Gunga.

Det var årets anden danske rekord til Game Høgh, der i Fireårseliten på Copenhagen Cup-dagen blev nummer to bag Matiné med Johnny Takter i tiden 1.13,3a/1600 meter – en klar forbedring på 1,3 sekund af Dikcy Vogts 4-årsrekord fra 1981.

Det er ikke usædvanligt, at en hest mestrer både sprint og stayerløb, men det er f.eks. kun lykkedes for to heste – Rudolf Le Ann og Okay Bee – at vinde både Sprintermesteren og Derbyet.

Som 5-års skulle Game Høgh have startet i Prix d’Amerique, men i sidste øjeblik valgte man at starte ham i Prix de France i stedet – dog uden den store succes, da Game Høgh galoperede fra start. Samlet set blev 5-årssæsonen kun en sæson på det jævne, og allerede året efter satte en skade en stopper for væddeløbskarrieren.

I avlen fik Game Høgh rimelig succes, om end ingen af afkommene gjorde sig gældende i årgangsløbene.

Den mest vindende
Med en indtjening på 5.592.206 kr. er Indus stadig den mest vindende danskopdrættede travhest gennem tiderne – ganske imponerende, taget i betragtning, at det er 26 år siden han sluttede karrieren.

Det er altid svært – ja, nærmest umuligt – at sammenligne heste på tværs af generationer, men efter Tarok er Indus formentlig kapacitetsmæssigt den bedste danske Derbyvinder i historien.

Indus var delejet af Stall Hans, som dermed fik sin tredje Derbyvinder (de to første var Karina Axworthy og Ritha Lyngholm) og var uden sammenligning årgangens bedste hest allerede som 2-års, hvor han satte ny Europæisk rekord med tiden 17,2 som vinder af Nordisk Toåringspris på Jägersro.

Foruden Derbysejren i rekordtiden 1.17,9a/3000 meter vandt Indus som 4-års også Vermos Guldsko og et italiensk storløb i Milano, og som ældre tog han springet op i den absolutte elite med sejr i bl.a. Momarken Grand Prix. Indus blev desuden nummer to i Yonkers International Trot (VM), nummer fire i Hugo Åbergs Memorial i tiden 1.12,2a/1609 meter – ny dansk rekord og kun kort slået af Mack Lobell – samt nummer fem i Prix d’Amerique.

Senere fik Indus også fin succes i avlen som far til bl.a. Harper Hanover-vinderen og dobbeltmilionæren Bastian Birke samt de svenske millionærer Indra Sherona og Lindus Key.

Hele Danmarks Rudolf
Rudolf Le Ann var blot 135.000 kroner fra at slå Indus’ indtjeningsrekord, men ”Den sorte perle” overskyggede til gengæld alt og alle i popularitet – det tætteste travdanmark har været på at få en ny Tarok.

For Rudolf Le Ann havde det hele.

Ejet og opdrættet af Denny Bendtsen, Stutteri Le Ann, som var impliceret i det tragiske flystyrt i Sverige i 1992, hvor kun Steen Juul og dyrlæge Henrik Poulsen overlevede. Allerede på det tidspunkt var Rudolf Le Ann årgangens suveræne konge med sejr i flere storløb.

Denny Bendtsens døtre, Lea og Ann Bendsen, overtog stutteriet og året efter kulminerede det med den historiske Derbytriumf, som forfatteren til denne artikel overværede stående ved siden af dommertårnet på Lunden. Jeg glemmer aldrig det enorme sus fra de mange tusinde tilskuere, de Rudolf Le Ann og Steen Juul i ensom majestæt passerede målstregen i verdensrekordtiden 1.15,9a/3000 meter – langt foran konkurrenterne.

Steen Juul var fast kusk til og med 8-årssæsonen og fejrede utallige triumfer med Rudolf Le Ann, som Lunden-træneren også havde på staldlisten i årene 1995-97, men ellers vil hans navn for altid være forbundet med Arne Normann, der om nogen var manden bag Rudolf Le Ann igennem det meste af hestens karriere.

Det blev bl.a. til tre sejre i Mesterskab for Danmark og ikke mindst finalen i Sweden Cup på Solvalla, hvor Rudolf Le Ann i en alder af 11 år henviste Scandal Play til andenpladsen. En historisk triumf for dansk travsport, selvom vi også senere har fået et par sejre i ”Det lille Elitlopp”.

Stor personlighed
For Arne Normann er Rudolf Le Ann ”mit livs hest” og den 65-årige Aalborg-træner lægger ikke skjul på, at han fældede en tåre, da han for fire år siden måtte sige farvel til sin gamle kammerat.

”Det var et kæmpe tab og jeg var helt nede i kulkælderen flere dage efter.” fortæller Arne Normann.

”Rudolf Le Ann har næsten betydet alt for mig. Bare det at få lov til at arbejde med sådan en hest, var noget jeg ikke ville have været foruden. Som 2-års var han lidt af en særling, som nærmest ikke var rigtig klog, men han ændrede sig heldigvis snart og har givet mig så fantastisk mange dejlige oplevelser igennem mange år.

Han fyldte meget i stalden og havde sin egen mening om tilværelsen. Det var ham det handlede om, og han kunne godt blive sur og tvær hvis han lige fik den opmærksom, han syntes han havde fortjent. Så stod han og bed i boksdøren og tyggede i tremmerne i arrigskab – jeg tror vi skiftede døren ud adskillige gange mens vi havde Rudolf.

Der er ingen som helst tvivl om, at Rudolf Le Ann havde stor personlighed. Det var ham, der bestemte hvem han ville snakke med – hvis der var nogen, han ikke gad snakke med, lå ørene helt ned ad nakken, men mig var han altid sød over for.

Han viste også udmærket, når det var gået godt eller skidt i løbene. Hvis han havde vundet hylede og skabte han sig når vi kom hjem, men hvis han havde ”tabt” kom han nærmest listende ind i stalden. Det var sjovt at se.

Rudolf var som et barn for mig. Den morgen jeg kom ud i boksen og han ikke kunne rejse sig op, var det som om han sagde til mig: Den går ikke længere, Arne. Men jeg var lidt ”tøset” og kunne ikke være der da han blev aflivet – det måtte Jette klare. Jeg var så ked af det, men lige inden det skete sad jeg inde i boksen og holdt hans hoved – den dag glemmer jeg aldrig.”

Stoppede kort efter Derbyet
Mens Rudolf Le Ann fortsatte næsten til han faldt for aldersgrænsen som 12-års, sluttede det hele næsten før det begyndte for en anden af 90’ernes store Derbyvindere, Wee Hjordal, der aldrig kom til start igen efter Derbysæsonen.

Wee Hjordal var en rigtig familiehest – opdrættet, ejet og trænet af Egon Nørlem, som gennem årene fejrede store triumfer med Hjordal-hestene – og som 3- og 4-års var han årgangens ukronede konge, selvom det ”kun” blev til sejr i Kriteriet, Derbyet og Grand Circle 4-års Championat.

Til gengæld viste Wee Hjordal at han kunne begå sig i international klasse. Som 3-års var han blandt favoritterne i Europæisk 3-års Championat på Enghien, men blev generet til galop efter 800 meter og så var der lang vej hjem fra Paris. Som 4-års vandt han bl.a. et større 4-årsløb i Tyskland og så blev sæsonen afsluttet med en andenplads i den norske klassiker, Axel Jensens Minnesløp bag Tap In med Berndt Lindstedt. Wee Hjordal var kort slået og gik et heroisk løb fra dødens.

Desværre skulle det senere vise sig at være Wee Hjordals afskedsløb. Shane T Hanover-hingsten pådrog sig en knæskade lige før den var start som 5-års, og selvom man konsulterede de førende eksperter i Sverige, lykkedes det ikke at få Wee Hjordal klar til start igen.

Man kan kun gisne om, hvor langt Wee Hjordal kunne være nået, men han havde potentiale til noget stort. Han blev i stedet forsøgt i avlen med rimelig succes. Sejrshesten Happy Dancer (1.12,1a-794.000 kr) topper indtjeningslisten, men Derbydeltagerne Mac Wee og First Wee viste i glimt også meget stor kapacitet.

Atom-alderen
Dansk travsport oplevede en ny guldalder i sidste halvdel af 90’erne, hvor de vrimlede med store talenter, og samme år som Wee Hjordal gik til tops i Derbyet, dukkede et nyt navn op på stjernehimmelen – Atom Tess. Trænet af Peter Rasmussen og kørt af Steen Juul.

Karrieren blev indledt som 3-års med ni sejre i de første ti starter, heriblandt Jydsk 3-årings Grand Prix og Grand Circle 3-års Championat, mens Atom Tess i Kriteriet efter et løb i dødens sensationelt måtte se sig besejret af outsideren Ambition.

I 4-årssæsonen handlede det kun om Atom Tess, der kun løb ind i et enkelt nederlag i 12 starter – ellers gjorde han rent bord i årgangsløbene og vandt desuden det nyindstiftede storløb på Jägersro, V75 – Fyra år efter den måske største præstation nogensinde af en danskfødt 4-åring. ”Atom Tess i verdensklasse” skrev Væddeløbsbladet om den danske Derbyvinder, der henviste Europaderby-vinderen General November til andenpladsen som overlegen vinder i fremragende 1.14,0a/2140 meter.

Efter et par mellemsæsoner, hvor Atom Tess havde lidt svært ved at finde sig til rette i den absolutte elite – det blev bl.a. til galop i det indledende heat i Elitloppet – tændte Smokin Yankee-sønnen igen til som 7-års, hvor det blev til sejr i Mesterskab for Danmark og en andenplads i det italienske storløb, Nationernes Pris bag norske Blue Fighter.

Året efter havde Atom Tess sin bedste sæson siden 4-årssæsonen med fire sejre og tæt på en million i indkørte præmier. Peter Rasmussen rejste Skandinavien tyndt med sin stjerne, der bl.a. blev nummer to i Forus Open og Olympiatravet samt nummer fem i Elitloppets finale efter en tredjeplads i det indledende heat i rekordtiden 1.11,1a/1609 meter – det bedste resultat nogensinde af en danskopdrættet hest.

Som 9-års viste Atom Tess kun i glimt sin store kapacitet, og i lighed med Rudolf Le Ann burde han have indstillet karrieren mens legen var god. 1997-Derbyvinderen havde de sidste par sæsoner store problemer med et gaffelbånd. Som 11-årig blev Atom Tess forsøgt i et comeback og blev også godkendt på Skive Trav, men kom aldrig til start igen.

23-årige Atom Tess nyder i dag sit otium på Stutteri M M i Stoholm.

Købt for en slik
Der er flere eksempler på Derbyvindere, som inden Derbyet er blevet handlet for store beløb – For Ever Vixi, Leviti og Magic Sisa er de mest kendte – mens Frække Frederik til gengæld blev købt for en slik på Derbyauktionen i 1999.

Speedy Tomali var ellers allerede far til to norske Derbyvindere, men moderen Moonshine var et forholdsvis ubeskrevet blad, så interessen for Frække Frederik var meget begrænset.

Preben Kjærsgaard kendte dog mormoderen, Sunshine Mynderup, som han i sin tid havde haft i træning, og syntes desuden godt om Frække Frederik. Resultatet blev at Kjærsgaard købte hesten til sin hesteejer, Hermann Nielsen, for blot 25.000 kr.

Før Derbysæsonen var der dog ikke meget, der tydede på, at Frække Frederik året efter skulle blive Derbyvinder – han var således end ikke blandt boblerne i Væddeløbsbladets Årsrevys Top 10, der blev toppet af Frøkjærs Buks foran Frøkjærs Jeans og Frøkjær Tøj.

I vinterpausen mellem 3- og 4-årssæsonen skete der imidlertid ting og sager med Frække Frederik, der sæsondebuterede i april måned med en sejr på Halmstad i glimrende 1.17,9/2660 meter. Siden fulgte yderligere en sejr i Sverige, og man så faktisk kun den røde hingst to gange på dansk grund i 4-årsssæsonen. Det var til gengæld i Derbyprøven og Derbyet, hvor Frække Frederik hver gang vandt sikre sejre foran Fighting Molar.

5-årssæsonen blev indledt med galop i et stayerløb på Åby, men så fulgte to imponerede sejr på Halmstad, hvilket udløste en invitation til Elitloppet – og Frække Frederik faldt på ingen måde igennem.

Det blev således til en tredjeplads i forsøget i fornemme 1.11,3a/1609 meter, mens det i finalen desværre blev til galop. Året efter præsterede Frække Frederik samme tid i forsøget, men det rakte desværre kun til en femteplads og dermed ingen finaleplads.

På det tidspunkt var Frække Frederik ellers i sit livs form. Han kom til Solvalla med 10 sejre på stribe – heriblandt N.J. Koster Memorial – og fortsatte sejrsrækken efter Elitloppet med yderligere tre sejre i træk.

Frække Frederik holdt sig på toppen til og med 8-årssæsonen og vandt bl.a. Mesterskab for Danmark to år i træk (2004/2005) samt flere svenske storløb, men så var det også slut. Hesten blev forsøgt i comeback et par gange, men uden den store succes.

Frække Frederik – der døde i foråret – blev også benyttet i avlen med rimelig succes. Hans bedste afkom er svenskregistrerede Gitano (1.11,7a-1,8 mill. SEK).

Triple Crown-vinderen
Tarok og mange andre heste siden da har vundet to af de tre klassiske løb på Lunden, men som den første hest siden Emigrant i begyndelsen af 60’erne, lykkedes det for Okay Bee at vinde både Dansk Opdrætningsløb, Dansk Trav Kriterium og Dansk Trav Derby – og fortsatte op i den absolutte elite som ældre.

Til midt på 5-årssæsonen var Flemming Jensen næsten fast kusk bag Okay Bee og ”Ismanden” fejrede talrige triumfer med Bent Ole Pedersens stjerne, der i vinterpausen mellem 4- og 5-årssæsonen var tæt på at blive solgt til en svensk hesteejer, som efter sigende bød FEM millioner kroner for Okay Bee.

Efter moden overvejelse valgte Bent O. Pedersen imidlertid at takke Nej til købstilbuddet.

”Et salg ville selvfølgelig kunne sikre hele familien økonomisk, men hesten betyder mere end pengene for mig. Det er hjerteblod.”, som han sagde.

Set i bakspejlet og udelukkende ud fra et økonomisk synspunkt (Okay Bee tjente i alt 3.377.000 kr.), var det en forkert beslutning, idet Okay Bee efter Derbysæsonen aldrig levede helt op til de store forventninger, selvom det blev til sejr i bl.a. Mesterskab for Danmark og Hamburg Cup – men det er altid let at være bagklog.

I sin sidste sæson (2015) havde Okay Bee det svært, men vandt trods alt et løb på Jägersro i maj måned på 1.12,6a/2140 meter.

Sidst på året overtog Anders Pedersen træningen af Okay Bee, der på det tidspunkt var udstationeret som avlshingst hos Aalborg-trænerens far, Henrik Pedersen i Vester Hassing – men uden den helt store succes.

Okay Bee står fortsat hos Henrik Pedersen, men har kun bedækket nogle få hopper i år.

Effektiv tilbagebetaling
En af de bedste danske Derbyvindere i nyere tid, som efterfølgende har gjort sig flot bemærket på internationalt niveau, er Repay Merci, der allerede som åring skabte overskrifter som en af de to dyreste heste på DTC’s Derbyauktion på York Stutteri.

Både Red Rapide og Repay Merci blev solgt for 210.000 kroner, og den norske storhesteejer Bjørn Kolsrud fik fuld valuta for pengene.

Repay Merci kom fint fra start som 3-års og vandt sine første tre starter, men ellers var sæsonen en skuffelse for Offshore Dream-hingsten.

Som 4-års tændte Repay Merci imidlertid for alvor til og vandt både Jydsk 4-årings Grand Prix, Dansk Trav Derby og Grand Circle 4-års Championat, og efter et ”mellemår” tog han i som 6-års springet op i den absolutte elite.

Inden da havde Bjørn Kolsrud i foråret 2014 sat Repay Merci til salg – i øvrigt sammen med alle hans andre danske heste. Knud Mønster forsøgte at sælge hesten i fem anparter, men det var ikke muligt at finde andre interesserede hesteejere end Niels Grann, og enden på historien blev, at Knud Mønster og Niels Grann hver købte en halvpart i Repay Merci – og dét har de næppe fortrudt.

Gennembruddet kom med sejren i det norske afdelingsløb Bjerke Cup og siden fulgte et succesrigt eventyr i Frankrig med tre sejre og flere andre flotte præstationer. Successen fortsatte året efter med en ny triumf i Bjerke Cup og i alt blev det til næsten 2 millioner i indkørte præmier i 2014 og ’15. Imponerende.

I år formåede Repay Merci ikke at kvalificere sig til finalen i Bjerke Cup, men beviste senest med fjerdepladsen i Ulf Thoresens Grand International på Jarlsberg, at han stadig kan begå sig i den internationale elite. Vi glæder os til fortsættelsen.

Gennembrud lige om hjørnet
I 2013 fik Peter Rudbeck sin første Derbyvinder, da Stand And Deliver efter en hæsblæsende afslutning fangede Sirocco Sisa på stregen i ny løbsrekord, 1.15,0a/3000 meter.

En lidt overraskende sejr til syv gange pengene, selvom Stand And Deliver havde vundet sin Derbyprøve, men både Stelton og Scirocco Sisa havde imponeret mest og på papiret lignede Derbyet et opgør mellem disse to heste.

Nu gik det som bekendt anderledes, men det var bestemt ikke en ufortjent Derbysejr. Stand And Deliver havde således tidligere på året vundet på Lunden på fornemme 1.13,3a/2000 meter. Sæsonen blev dog afsluttet med to nederlag til Stelton i hhv. Aalborg Store Pris og Grand Circle 4-års Championat.

Som man ofte ser det havde Stand And Deliver et mellemår som 5-års, hvor det bl.a. blev til en andenplads i et stayerløb på Halmstad i fremragende 1.13,5/3180 meter – ensbetydende med uofficiel dansk rekord, som heller ikke senere er blevet forbedret.

I fjor viste Stand And Deliver gang på gang, at han hører til i eliten, om end det helt store gennembrud i internationalt sammenhæng stadig lader vente på sig. Hesten har dog bl.a. vundet en Travliga-finale i Aalborg i fremragende 1.10,7a/1640 meter og løber altid på toptider – senest blev det fra startspor 7 til en femteplads på Jägersro i 10,9 bag ”umulige” Montgomery Hill.

Verdensrekordholder på standby
Siden Taroks tragiske død i 1981 har dansk travsport drømt om en afløser for ”Dannebrog på fire ben”. Popularitetsmæssigt er Rudolf Le Ann afgjort den, som er kommet tættest på, men realistisk set får vi nok aldrig de glade Tarok-dage tilbage.

Der er dog ingen diskussion om, at vi siden da har haft en del heste, der kapacitetsmæssigt har været fuldt på højde med Tarok. En del af disse er beskrevet i denne artikel, men den måske største af dem alle sammen har formentlig endnu ikke vist sit fulde register.

Det drejer sig naturligvis om Winston Sisa – sidste års suveræne Derbyvinder og verdensrekordholder, som efter en mislykket start i Italien, blev solgt til Belgien for et ukendt millionbeløb.

Man forstår udmærket ejernes motivation – ikke mindst med historien om Okay Bee in mente – men set fra et sportsligt synspunkt er det utrolig ærgerligt, at hesten endnu ikke har været bragt til start i 5-årsæsonen.

Trods positive meldinger fra Belgien kan man inderst inde frygte, at Winston Sisa aldrig bliver ”sig selv” igen og får vist hvor langt han rækker i internationalt sammenhæng, men det kan kun fremtiden vise.

”En ny Tarok” bliver han imidlertid aldrig.

Mange nævnt, ingen glemt
I denne artikel blev der således ikke plads til bl.a. Ejnar Vogt som vandt trods 100 meters galop fra start, Hawkeye som besejrede den senere Copenhagen Cup-vinder Hairos, storfavoritten Handybus og den senere verdensmester Habib i en medrivende opløbskamp, Chopin Toftebjerg, der fik revanche for opløbsgaloppen i Kriteriet året før, E3-vinderen Esterel Sunset, Magic Sisa, der gav Johnny Takter sin første af foreløbig danske Derbysejre, eller Tumble Dust, der bare var overlegen for Björn Goop – men dem håber Væddeløbsbladet at få plads til at bringe en anden god gang.