Jydsk Væddeløbsbane 100 år – sådan startede det

Den første permanente væddeløbsbane i Århus – Ja, i hele Jylland – havde premiere den 29. juni 1924. Travsporten, med en decideret travbane, kom med nogle år senere, men der var dog travløb med ”rigtige” travheste i 1921, som man kan se på et program fra den dag her på siden. Selve væddeløbsforeningerne ved Århus er ældre. Først i 1932 kom der en egentlig bane for traverne, og det var en grusbane.

Samlet af Kenn Erik Bech

Angiveligt skulle den første organiserede travløbsdag have fundet sted den 24. maj 1831 i Viborg, og igen i 1832 var der løb i Viborg. Væddeløb blev senere i 1830’erne afholdt i byer som Horsens, Odense, Slagelse, Haderslev, i de sønderjyske såkaldte hertugdømmer, – og i København. De første spæde forsøg var få og, selvfølgelig, ”primitive” set med nutidens øjne, og deltagerne havde jo intet med vore dages travhesterace at gøre.

I 1859 stiftedes i København Foreningen til ædle Hesteavls Fremme (i dag blot Ædle Hesteavl) og i 1891 blev som bekendt Det Danske Travselskab (DTS) med base i Charlottenlund stiftet. De første travløb havde dog allerede fundet sted på en bane ved Ryvangen i København i 1885.

Løb i Jylland – og ny jysk forening
Netop DTS i Charlottenlund skulle også have arrangeret løb i Jylland i 1890’erne – i Randers i 1893 og 1894. Men tilbage til Århus.

Fremme i 1898 stiftede en kreds af officerer i Århus Jydsk Væddeløbsforening. I første omgang som en filial af Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme i København. Samme år arrangeredes de første løb i byen på Marselisborg Mark – syv galopløb, som trods godt publikumsbesøg gav underskud.

Året efter (1899) ”frigjorde” Århus sig lidt fra København og stiftede en selvstændig forening – og vistnok via bl.a. førnævnte Ædle Hesteavl i Jylland og en forening, der hed Jydsk Hestesports Baneklub – navnet blev nu Jydsk Væddeløbsforening.

Travet haltede efter – i første omgang
Som tidligere nævnt arrangeredes hvert år fra 1898 en enkelt løbsdag, som regel på Marselisborg Mark, men også på et areal ved Skejby Mark, men det var således først og fremmest galopløb.

I 1904 grundlagde ni officerer og civile Aarhus Sports Rideklub, hvis medlemmer havde mulighed for at benytte en forhindringsbane, der var blevet anlagt på en 5 km lang strækning.

I 1912 gik købmand H. C. Jaster dog i gang med en række initiativer: Travet og travsporten skulle anerkendes i Jylland. Det Danske Travselskab, der var enerådende dengang, afviste ham trods hans forespørgsler om hjælp – men Jaster gav ikke op.

Travløb i 1921 i Århus – gæstespil fra toptrænerne fra København
Så sammen med en anden af jysk hestesports utrættelige forkæmpere, den senere driftsleder af væddeløbsbanen, E. Frigård, fik købmand Jaster i 1921 arrangeret et gæstespil med københavnske travtrænere og heste. To dage i Randers – og to dage i Århus, her på en midlertidig bane ved Galgebakken.

Op mod 50 heste fortælles havde taget turen til det jyske. Toptrænere som Sofus Sørensen, N.J. Koster og Paul Groch var med, og især førstnævnte var flyvende med ni sejre på disse fire løbsdage.

Aarhus Stiftstidende skrev i mandagsudgaven den 27. juni 1921 om ”..fin og fair Kørsel, skønt det undertiden saa meget voldsomt ud…”!

Skulle der blive kørt nogle mindeløb med signaturnavne på jubilæumsdagen her i 2024 må de to af foregangsmændene, Jaster og Frigård, være oplagt emner!

På denne, den første deciderede travdag i Århus, den 26. juni i 1921, var det imidlertid svært at lokke de forsigtige jyder til totalisatorboderne, og økonomisk blev den en slem lussing til de arrangerende foreninger, der skulle have tabt det meste af sin kapital. Også travselskabet i Charlottenlund skulle have mistet deres garantikapital på 10.000 kr.

Permanente arealer til en bane forhandles med byrådet
Interessen for travet var imidlertid endelig vakt ved sådanne arrangementer som den i 1921, og Frigaard og Jaster, og flere andre, arbejdede energisk videre efter denne travdag i 1921.

De fik arrangeret væddeløb, fortrinsvis galopløb, men også løb for landboheste for vogn, og ponyløb – overalt i Jylland. Der nævnes byer som bl.a. i Skanderborg, Horsens, Silkeborg, Tønder, selv på Fanø, og selvfølgelig også i Århus.

I 1922 sammensluttedes Jydsk Væddeløbsforening med Foreningen for Ædle Hesteavl i Jylland. Formand var en godsejer Froberg, Østergård, Durup, og i bestyrelsen sad bl.a. de nu kendte, ritmester Frigaard og købmand Jaster.

Den nye forening så straks som sin hovedopgave at sikre sig egnede arealer til en permanent bane for de jyske væddeløb, og efter forhandlinger med Århus Byråd bestemte man sig for arealerne mellem Århus Stadion og Marselisborg Slot. Stedet var ganske vist ikke særlig velegnet, da det i hovedsagen fremtrådte som én stor skråning, men byrådet stod fast på, at en væddeløbsbane kun kunne anlægges i forbindelse med det eksisterende fodboldstadion.

Det var galopperne, der var i centrum i første omgang, da de første spadestik til nutidens JVB blev taget. I 1923-24 dannedes Jysk Hestesports Baneklub med det formål at anlægge og drive en galop-, spring- og travbane på stadionmarken, og denne klub skrev kontrakt med Århus Byråd om koncession på leje af arealet helt til 1944!

Men altså, travet nævnes også i kontrakten selv om der går nogle år, inden de kommer fuldt ud med.

Forpremiere i 1923 men så kom kongen til premieren den  29. juni 1924
Et eksempel på væddeløbsarrangementer forud for premieren i 1924 fandt sted den 3. juni 1923. Placeringen skulle have været i nærheden af den nuværende baneplacering. Der nævnes, at der var indgang gennem stadion, fodboldstadion forstås det vel, og den var der 3.500 tilskuere.

De så en eklipseformet bane med hurdler og hække.  Aarhus Stiftstidende omtalte faktisk begivenheden som “den første væddeløbsdag på den nye væddeløbsbane” og “galopbanens indvielse”. Men der var udarbejdet et andet projekt sammen med Århus Byråd, og for en udgift af 40.000 kr. fik man anlagt en galopbane med dommertårn og tribune.

Så den 29. juni 1924 åbnede Jydsk Væddeløbsbane i overværelse af 4-5000 tilskuere, herunder også selveste hans majestæt, Kong Chr. den 10. Den første permanente bane i Jylland var i gang!

På forsiden af programmet til premieredagen kan man se, at der stadig står Århus Stadion. Der blev afholdt seks løb den dag, alle galopløb.

---

Travet kom først med i 1928 – på en græsbane
Frigaard og Jaster, tilsyneladende de mest travinteresserede, måtte vente helt til 1928, før de igen fik travløb at se i Århus. Jeg ved ikke, hvor mange travløb, der har været mellem 1921 og 1928, men det vides med sikkerhed, at der var en løbsdag i 1928.

Det var dog ikke med heste af travhesteracen, men med hvad der blev benævnt ’køreheste’.

Centralforbundets generalsekretær, Helge Marks-Jørgensen, beskrev dog disse sporadiske pionérløb på følgende vis i Travsportens Årbog 1944: ”I 1928 indrettedes banen til også at kunne gøre tjeneste som traverbane, men de afholdte travløb var af en sådan art, at de afgjort ikke tjente sporten til gavn!!”

Det var nu ikke pænt skrevet af den gode Marks-Jørgensen, men det var åbenbart hans opfattelse. Betingelserne var vist heller ikke optimale for travhestene, når der nævnes følgende:

”Trods et stort arbejde med at gøre græsturfen så jævn som overhovedet muligt var traverne ikke glade for græsbanen. ”

Endelig – i 1929 – ”rigtige” travløb
Men så. I 1929 ved man, at der nu køres ”rigtige” travløb med, som der står, ”Renavlede travere” eller sådan formuleret; ”Første regulerede travløb i Århus afholdt den 12. maj 1929.

Året efter fik man på Århus-banen for første gang en professionel travtræner. William Jensen kom fra København. Samme år, altså i 1930, kørte man for første gang ’Jydsk Travmesterskab’, et storløb, der blev afviklet i mange år fremover.

Og endelig kunne man i 1932 indvie en decideret travbane, nu på grus, inden for den 1200 meter lange galopbane.

De første forbedringer – meget nyt i 1933 og med offentlige tilskud
Væddeløbssporten blev nu en del af bybilledet i Århus, og som kombineret bane blev antallet af løbsdage gradvist øget op gennem 30’erne.

Sæsonen indeholdt f. eks. i 1930 syv løbsdage, men med løbende bedre betingelser for traverne sammenholdt med den øgede interesse for hestesporten generelt, var man i 1940 oppe på 25 løbsdage.

Sideløbende hermed skete der hele tiden forbedringer for de ofte store publikumsskarer, der overværede løbene.

Publikumstal på op mod 6.000 var dengang ikke noget særsyn, – så mange var der ved sæsonens åbningsdag i 1933, og hvor alle nybygningerne skulle tages i øjesyn.

1930ernes høje arbejdsløshed medførte offentligt tilskud til beskæftigelsesarbejder, hvilket Jydsk Væddeløbsbane fik megen glæde af. Blandt andet i 1933 med ny tribune, restauration, dommertårn og stald

Helt frem til drive-in tidsalderen i starten af 1970’erne stod den ”gamle” åbne tribune dog stadig i billedet.

Fremme i 1937 ændres navnet, Jydsk Hestesports Baneklub til Jydsk Væddeløbsbane eller Jydsk Væddeløbsforening.

Nordeuropas flotteste bane – premiere i 1940 med statsstøtte
Sådan blev det betegnet efter åbningen af det nye baneanlæg i 1940 – Nordeuropas flotteste bane.

Der var tale om et millionprojekt, og anlægsudgifterne havde rundet 1,5 million kroner, – en kæmpeinvestering dengang i 1938-1940!

Det oplyses endda, at byrådets godkendelse var betinget af, at der blev tale om såkaldt nødhjælpsarbejde. Socialministeriet godkendte projektet, hvorved af den daværende beskæftigelseslovs refusionsregler kom i anvendelse.

Så det var således med statsstøtte i årene 1938-40, at den store ændring blev etableret. Ved omlægningen skulle der være blive flyttet ca. 150.000 kubikmeter jord fortrinsvis fra publikumssiden til stadionlangsiden. Det betød en total omlægning, og hvor der blev skabt hhv. løbs- og træningsbane til både traverne og galopperne. Samtidig kunne man udjævne niveauforskellen på banen fra de tidligere elleve til fire meter.

Der blev også bygget tunnellen fra staldene til baneanlægget.

Den store cementtribune til 1.000 mennesker blev opført tillige med de store spillehaller og den lange restaurant med udendørs terrasser, der vist nok senere var vinduesrækken i restauranten. Foran disse bygninger blev etableret etagelignende plateauer for de stående tilskuere.

Åbningsdagen i 1940 fortælles om 10.000 tilskuere, og en omsætning over 100.000 kr. Den nye bane blev kaldt en af Skandinaviens mest moderne!

Den gode Marks-Jørgensen er nu da også mere positiv, idet han skriver:

”Hvad angår Tilskuer-, Restaurations- og Totalisatorforhold, da er de jo tilsyneladende ypperlige og lader alle andre danske baner langt bagude. Dette er imidlertid kun et Spørgsmaal om Omkostninger; men hvad hverken Charlottenlund, Amager eller Odense nogensinde kan faa, det er de ideelle Grundbetingelser for Tilskuerpladserne, nemlig det kuperede, højtbeliggende Terræn, hvor tilskuerskråningen frembyder den bedst mulige udsigt over Banelegemet. Allerede på sit mest primitive begynderstandpunkt var banen noget ganske for sig selv, og kun Bjerkebanen i Norge gør et mere umiddelbart storslået indtryk.”

Det var altså lykkedes for folkene bag banen at drage fordel af det bestemt ikke for velegnede areal, der næsten tyve år tidligere var blevet tildelt af Århus Byråd.

I 1940 er der endvidere premiere på henholdsvis Jydsk 2-årings Grand Prix og Jydsk 3-årings Grand Prix, der vindes af hhv. Dan Guy med Gunnar Vang Andersen og Czar Hoping med Helmuth Storck.

---

Verdenskrig men alligevel stor omsætning – 25 års jubilæum i Århus
Trods Danmarks besættelse af Tyskland under 2. verdenskrig, så steg totalisatoromsætningen i de fem krigsår.

Galopsporten havde været lidt nede gennem 1930’erne, men den store baneomlægning, der var kommet i 1940, kom også galoppen til gode.

Besættelsesmagten voldte væddeløbsarrangørerne i Århus flere kvaler. Der trues f. eks. med beslaglæggelse af staldene, men det fortælles, at banens driftsleder, Frigaard, – ved sin store forhandlingsevne, undgår de største problemer.

Luftalarmer afbryder dog flere løbsdage, og der meldes om flere aflysninger i forbindelse med undtagelsestilstandene.

Alle er glade, da krigen stopper, men nedgang i omsætningen er en klar tendens i årene 1946 til og med 1950.

25 års jubilæet fejres dog med et brag i 1949, og selve jubilæumsløbet vindes af Søren Nordin med Scotch Fez, oven i købet i ny banerekord – 23,2. Scotch Fez havde 100 meters tillæg! – Men ok, denne hest vandt et halvt år senere Prix d’Amerique.

Vintertrav og aftentrav
I 1961 prøver man for første gang at køre løb allerede fra januar måned, og det indfører man fast fra 1962. Nu er der hestevæddeløb året rundt – i Århus.

I 1964 begynder man på aftenløb om onsdagen, og der er opført en ny spillehal, cafeteria og administrationsbygning.

Provinsmesterskabet det år køres i Århus, og her kommer en omsætning på 330.000 kr., ny rekord. Den gamle rekord stammede helt fra 1945!

Forskellige nedslag af historiske og sportslige triumfer for Århus-kuske og- heste

• I 1935 blev Ernst Petersen Jydsk Væddeløbsbanes første officielle trænerchampion med 21 sejre.
• I 1936 blev Eli Andersen træner, og det var han helt til 1983.
• I 1938 kunne man opleve, at publikum blev så utilfreds med en uheldig afviklet start, at de invaderede banen for at få deres indskud tilbage. Det fik de også, da hverken politi eller driftsleder ellers kunne dæmpe gemytterne. Til gengæld kunne publikum samme år glæde sig over et besøg af datidens bedste skandinaviske traver, dansk-amerikaneren Addison.
• I 1941 får banen sit nuværende navn.
• Ligeledes i 1941 kunne publikum opleve en af datidens mest kendte skuespillere, Hans W. Petersen, debutere som amatørrytter, og det blev oven i købet til en sejr for Hans W.
• I 1947 vindes banens amatørchampionat af Anton Nielsen, den ældste generation i Lønborg-familien.
• I 1948 kom den nye komet, Vagn Lønborg, søn af Anton Nielsen, til og blev trænerchampiom.
• Sammen med trænerkollega Svend V. Pedersen blev der kæmpet om førstepladsen blandt trænerne – indtil Vagn Lønborg helt tog over.
• En hestesportsbane kan også benyttes til andre formål. Allerede i 1929 var der på Jydsk Væddeløbsbane et såkaldt motor-rodeo arrangement og i maj 1949 kunne et motorcykelløb samle ikke færre end 26.000 tilskuere. I årene 1951 til 1967 lagde Århus-banen underlag til både bil- og motorcykelløb.
• Men ellers var 1949 lidt af et trængselsår for banen i Århus: Alle baner i Danmark kæmpede med restriktioner, skatter og, siden 1947, vist nok med den højeste totalisatorafgift i verden. Udover de udefra kommende problemer, var der i 1949 i Århus også en ret stor uenighed mellem travsportens folk og banens bestyrelse. F.eks. mente travsportsfolkene, at de bar en for stor del af galoppens underskud, som der var dengang.
• I 1950 vandt en Århus-hest Dansk Trav Derby; – Vagn Lønborg med familiens egen hest, Lykkeprins.
• 1956 samlede Jydsk Væddeløbsbane penge ind til Ungarnshjælpen. Banen havde søgt om fritagelse fra den upopulære, totalisatorafgift, men fik afslag. Resultatet blev, at statskassen kunne indkassere 16.000 kr. mens Ungarnshjælpen kun fik 15.000 kr!
• I 1957 vandt en amatør for første gang 4-års Grand Prix. Det var Karl Laursen med Tina Virup, der jo senere blev mor til? Ja, det ved de fleste nok. Tarok jo.
• Året efter, i 1958 vandt Uffe Kejlstrup, som den første, også 4-års Grand Prix, ligesom den havde vundet de 2-åriges og de 3-åriges Grand Prix. Kusk? Selvfølgelig Vagn Lønborg.
• I 1965 må en løbsdag for første gang helt aflyses pga. vejret.
• I 1967 igen Derbysejr til Århus. Nu Jørgen Hill med If Klokkedal.
• Børge Simonsen vinder Derbyet med Max Hanover i 1970.
• I 1970 var 104 sejre alene i Århus til Vagn Lønborg. I 1970 endvidere premiere på nyt lysanlæg.
• I 1971 var banen i Århus blevet udpeget som arrangør af EM for 5-årige heste. Det lokale håb, Mads Lønbo med Vagn Lønborg skuffede lidt. Men omsætningsrekord på denne EM-dag med 601.088 kr. Den gamle tribune på 1. plads nedrives i 1971.
• I 1974 fejres 50 års jubilæet med store internationale løb for både trav og galop. Hos traverne vinder O’Man, hos galoppen var det Lutz.

 

• I 1981 vandt Birger Jørgensen sit første trænerchampionat, banens største trænernavn, – senere vandt han i 1989 EM og selveste VM i 2009!
• I 1983 blev tilskuerforholdene forbedret, da hovedtribunen blev lukket med glas, der blev holdt dugfri ved hjælp af gasfyrede rørkanaler.
• I 1988 Derbysejr til Lancelot Broholm og Birger Jørgensen.
• I 1990 vinder Henrik Lønborg trænerchampionatet, søn af en vis Vagn, også med efternavnet Lønborg.
• Han gentager dette championat i 1991, hvor hustruen Heidi V. Lønborg også vinder amatørchampionatet!
• Rudolf Le Ann vinder alle 3 Grand Prix.
• 1996 vinder Henrik Lønborg Derbyet med Wee Hjordal.
• I 1999 fejres 75 års jubilæet.
• I 2007 skete en ubehagelig gaseksplosion.
• I 2012 skrev den århusianske amatørkusk Bitten Jensen sig for evigt ind i historiebøgerne ved at vinde både europamesterskabet for kvindelige travkuske og, samme år, også det – uofficielle – verdensmesterskab! Desuden er der på Bitten Jensens CV også et Danmarksmesterskab i 2015 og så ”lige” en bronzemedalje ved VM i 2016.
• I 2013 vinder Birger Jørgensen igen Derbyet, nu med Rudbecks Skive-hest, Stand And Deliver.
• I 2023 vinder Michael Lønborg Derbyet med Holger Danske. 3 generationer Lønborg til tops i Dansk Trav Derby!
• I 2023 vinder Birger Jørgensen sit århusianske trænerchampionat nummer 39!
• 2024: Vinder Birger Jørgensen sit lokale trænerchampionat nummer 40?-Eller bliver det Michael Lønborg?

 

---

 

Kilde Flere artikler bl.a. i Århus Stiftstidende og Væddeløbsbladet