Travsportshistorie.dk

Viktor Borregård

Portræt af Viktor Borregård – Skive-banens første champion.

Viktor Borregård nåede at være træner på Skive Trav i næsten 40 år og 11 gange blev han trænerchampion på hjemmebanen.

Han var imidlertid født i Højbjerg ved Århus, tæt på Jydsk Væddeløbsbane, og i 12-13-årsalderen begyndte han at hjælpe til i en galopstald.

Viktor Borregård har selv fortalt, at hans galopkarriere blev kort, fordi han kom til at grine af galoptræneren i den stald, han kom, da denne havde dummet sig lidt i et løb, og så blev den unge Viktor fyret. Den mangel på humor tiltalte ikke den unge Viktor, og i stedet tog han over til travstaldene.

Her kom han i 1934 til den nystartede Århus-træner Ernst Petersen. Det var også med en hest fra denne stald, Nick MacValley, Viktor Borregård vandt sin første kuskesejr.

Efter sin soldatertid begyndte Viktor Borregård hos træner Helmuth Storck i Århus, og selv om han i 1944 fik sin trænerlicens, så begyndte han først som hjælpetræner og jockey på Odense-banen hos træner Rudolf Hallberg.

Det blev dog kun en kort tid i Odense, og snart blev Viktor Borregård træner i Århus. Det blev hurtigt til succes med hesten Idealist, idet de sammen vandt 3- og 4-års Grand Prix i Odense.

Trænertiden i Århus for Viktor Borregård bar dog præg af relativt få heste i stalden. Der var stærke trænerkollegaer ved banen. Både Vagn Lønborg og Svend V. Pedersen var store navne, der i øvrigt begge erhvervede trænerlicens samtidig med Viktor Borregård.

Viktor Borregaard efter en sejr på Fyens Væddeløbsbane i 1945

Træner i Skive med familien Laursen som hesteejer
Så kom opfordringen om at komme til Skive og den nye travbane der. Det skete i 1948 og i begyndelsen var der kun to professionelle trænere på banen – Viktor Borregård og Verner Olsson, som dog snart fik følgeskab af Willy Rasmussen.

I 1959/60 havde Viktor Borregård en kort flirt med Århus-banen, men vendte hurtigt tilbage til Skive, og var aktiv træner der til udgangen af 1986.

Han havde flere senere kendte trænernavne ansat. Først og fremmest Steen Juul, og desuden også senere trænere som Verner Rasmussen, Jørn Damsgaard, Bent Madsen og John Friis.

Den mest kendte hesteejer i Borregårds stald var uden tvivl Karl Laursen, Stald Kima, som dengang boede på godset Estvadgård.  Karl Laursen begyndte – som mange sikkert ved -sin travkarriere relativt sent, men talentet for alle travsportens facetter slog hurtig igennem hos Laursen, som dog også senere huskede at rose Borregård, for hvad han havde lært ham.

Es Lincoln med amatørkusken Ib Svenstrup i sulkyen

Es Lincoln og andre gode heste
En anden kendt lokal hesteejer hos Borregård var Stald Salling ved A. I. Nielsen. De havde en hest, Viktor Hanover, nok opkaldt efter træneren, der var så stor, at den slog og ramlede imod alt udstyr. Men dette ”høje” par (Viktor Borregård var også en høj mand) vandt en del sejre sammen.

En af Viktor Borregårds bedste heste i hans stald var førnævnte Idealist, inden den gik til København og til Ernst Petersen, som nu var flyttet til hovedstaden. Andre gode Borregård-heste var Es Lincoln og Naps. Førstnævnte vandt 48 sejre i alt, ofte sad dog ejeren Ib Svenstrup i sulkyen, mens Naps var den første hest den senere generalsekretær i DTC, Erik Møller, kørte.

Addison Britton var en anden god hest i de førte Skive-år sammen med Gulla Hanover – dog ikke at med den senere hoppe af samme navn hos træner Preben Munch i Århus. Den ”gamle” Gulla Hanover havde fin succes i de første år på travbanen i Skive. Den havde Viktor Borregård købt til en af banens stiftere, Marius Jensen.

Da Viktor Borregård relativt sent blev gift, boede han med sin kone på en lille ejendom ved Kjeldbjerg, men havde aldrig heste opstaldet der. De stod inde på banen.

Viktor Borregaard med Buffalo

En sejr med tillæg
Tiden i 50’ernes travsport bød hos trænerne ofte på en staldmand ansat for hver fjerde hest, og i forbindelse med Skive-banens 40-års jubilæum i 1988 fortalte Viktor Borregaard, at træningsprisen dengang var “banket helt på ned 85 kroner pr. måned. En førstepræmie gav nok til at betale træningsprisen nogle måneder frem”.

En speciel sejr var en som Viktor Borregård vandt i et såkaldt ”bukkeløb”. Her vandt han med hesten Lønsemaj – trods 180 meters tillæg. Her må man virkelig sige, at tillæg ingen hindring var for at vinde løb!

Mange championater
Viktor Borregård vandt som tidligere nævnt det første trænerchampionat i 1948 på den nystartede Nordvestjysk Væddeløbsbane, som Skive Trav hed dengang.

Den første sæson bestod af ni løbsdage og Viktor Borregård sejrede 10 gange i 31 starter, mens nummer to på listen, Willy Rasmussen, sejrede vandt fem løb. Hos amatørkuskene stod Marius Jensen øverst på listen. Én sejr i 13 starter var nok til et championat – Marius Jensen havde én andenplads mere end Fr. Kjeldsen!

I 1951 var Jørgen Hill kommet til – en ny kollega, men også en hård konkurrent – og Hill vandt da også nogle trænerchampionater i de år i Skive, inden han flyttede til Århus.

Derefter vandt Borregård dog fem trænerchampionater i træk i perioden 1955-59. Flest sejre blev det til i 1959 med 30 sejre.

Derefter tog Willy Rasmussen trænerchampionatet i 1960 og ’61, men i 1962 var Viktor Borregård tilbage som etter.

I 1965 havde både Viktor Borregård og Aage Wellejus 14 sejre og 14 andenpladser, men da sidstnævnte endte på 50 øvrige placeringer mod Borregårds 30, vandt Wellejus trænernes championat i Skive.

I 1966 gik det ”helt galt” for banens to tilbageværende professionelle trænere, Borregård og Wellejus. Amatørerne eller privattrænerne, som de blev benævnt, var totalt dominerende. Laursen-familien var enerådende. Wellejus og Borregård vandt hver tre årssejre på Skive Trav, men Wellejus havde én andenplads mere end Viktor Borregård.

Viktor Borregaard vinder en af sine sidste sejre med Klaus Mellergård

Der er dog ifølge mine undersøgelser om trænerchampionaterne, via Travkalenderen, tvivl om, hvem der egentlig var champion i 1965 og 1966. Men snævert var det i hvert fald.

I alt vandt Viktor Borregård 11 trænerchampionater, her dog med det forbehold for usikre statistikker. Det sidste championat vandt Borregård i 1968, hvorefter Karsten Andersen overtog trænertronen i en del år.

Farvel som træner
I 1984 fejrede Viktor Borregård sit 40-års trænerjubilæum, og på jubilæumsdagen på Skive Trav vandt han med Klaus Mellergård. Med denne hest vandt han i alt tre sejre, inden han stoppede som træner 1. januar 1987.

Viktor Borregård kørte sit sidste løb i december 1986. Han vandt ikke løbet; det gjorde til gengæld en af hans tidligere lærlinge, Jørn Damsgaard, senere mangeårig træner i Aalborg.

Efter Viktor Borregårds stop som træner kom han dog forsat ud til travbanen, bl.a. hver onsdag, hvor han hjalp lidt til i staldene – for som han sagde: “Det er dejligt at lugte lidt af hest igen”!


Minder om Viktor Borregaard

Jørn Damsgaard:

-Mit første møde med travet var på Skive Travbane, hvor jeg som knægt bl. a. var snoretrækker, og jeg begyndte i stalden hos Viktor Borregaard i 1950.

-Jeg var De’s med Viktor Borregaard, indtil jeg blev 21 år. Vi blev gode venner, og han stod fadder til min ene datter.

Da Skive-banen dengang kun kørte om sommeren arbejdede Jørn Damsgaard i nogle vintre i 50’erne på Estvadgård hos Karl Laursen.

Efter tiden hos Viktor Borregaard forsatte Jørn Damsgaard hos træner Jørgen Hill i Århus. Damsgaard havde lært Hill at kende i Skive, hvor denne startede sin trænerkarriere.


GRØN ENERGI FRA MODSTRØM? KLIK HER FOR ET GODT TILBUD!


Steen Juul:

-Jeg kom først på Skive-banen hos træner Jørgen Mortensen og hjalp lidt til, men min første rigtige plads var hos Viktor Borregård, fortæller Skive-drengen Steen Juul. Allerede sin skoletid var Steen Juul også i Viktor Borregårds stald og hjalp til.

-Men det var først, da jeg begyndte at arbejde fast hos Borregaard, at jeg kom til at kende ham lidt bedre: Da jeg hjalp lidt til der som skoleknægt, havde jeg ikke meget kontakt med ham. Dertil havde vi unge for stor respekt for ham, mindes Steen Juul.

Steen Juul fortæller om en krævende chef, og hvor det mest var kæft, trit og retning.

-Men det var nu ikke den store omvæltning for mig, det var jeg vant til hjemmefra, det lå i vores opdragelse. Hos Viktor var der orden i tingene, og lønnen faldt til tiden, hvilket ikke var så almindeligt alle steder dengang. Da jeg startede var det Ejnar Jensen, der var førstemand, en i vores øjne ældre mand, siden var det den senere træner i Århus, Bent Madsen, der blev førstemand.

-På det tidspunkt havde Viktor Borregård, hvad jeg vil kalde en normal stald. Med en masse lokale stjerner, men der var ingen årgangsheste. Når vi ind imellem skulle starte på andre baner, Århus f. eks., var det en helt speciel stor ting, en længere rejse ligefrem, det skete ikke så ofte.

Steen Juuls første sejr
Steen Juul vandt sin første karrieresejr med en hest fra Viktor Borregårds stald. Det var med Karat, og skete i 1968.

-Hesten var mest til galop for Viktor, og lidt nervøs anlagt. Jeg følte mig mest som passager bag hesten og bestemte ikke så meget, men Viktor sagde nu tillykke.

Den 1. december 1974 kom Steen Juul tilbage til Skive efter sin Århus-tid for at starte som selvstændig træner. Nu overtog han sin gamle chefs travstald. Viktor Borregaard flyttede ud og kom i stedet til at dele stald med Jørgen Mortensen. Begge disse trænere havde normalt ikke det store antal heste i træning. På det tidspunkt var Viktor Borregård således stort set stoppet som kusk og havde kun tre-fire amatørheste i sin stald.


Jørn Laursen:

-Samarbejdet med Viktor Borregård og min far startede efter årsskiftet 1953/54.

De første år var travhestene fra Karl Laursen i træning hos Willy Rasmussen. Det var i 1952 og 1953. De to første heste Karl Laursen havde købt var jo Kingo og Marian, der gav navn til Stald Kima.

-Men engang i foråret 1952, hvor vi brødre spillede fodbold ude foran gården, kom Viktor Borregård cyklende forbi. Han kom ind og besøgte os og skulle se min fars heste. Besøget resulterede i et trænerskifte, fra Wlly Rasmussen til Viktor Borregård. Det kan man da kalde opsøgende trænerarbejde.

Nogle af de første heste Karl Laursen havde i træning hos Borregård var, foruden de allerede nævnte, navne som Sir England, Sofia og Roma. Karl Laursens første stjerne, den ”første” Poker, gav også ham også hans første sejr. Det skete i 1954. I 1954 vandt Karl Laursen også med Roma, som i øvrigt bliv hesten som Viktor Borregård vandt sin sejr nr. 100 med.

-Jeg tog selv licens fra Viktor Borregårds stald i foråret 1962, fortæller Jørn Laursen. Vores familier kom sammen privat, og venskabet varede hele livet.

-Viktor Borregård var en humoristisk mand med en utrolig humor, men skal jeg drille ham lidt nu så mange år efter, så var han nu bedst, når det gik ud over andre, og knap så meget, når der blev lavet grin med ham selv, forsætter Jørn Laursen vedrørende sine minder om Borregård.

Overbid – en af mange anekdoter
Jørn Laursen betegner Viktor Borregård som en hyggelig mand og et ordensmenneske. Historier og anekdoter om ham er der rigtig mange af.

-Viktor havde overbid, ligesom mig selv som barn, og i øvrigt også som hesten opkaldt efter ham, Viktor Hanover, fortæller Jørn, som fik god hjælp af Viktor Borregård, hvordan dét skulle tackles.

-Husk på, at vi to kan spise en banan på tværs og spise en tomat igennem en hønsetråd, det er der ikke mange, der kan. Vi kan også drikke en masse øl uden at gå under bordet, fordi vores fortænder rammer bordkanten. Det var de ”trøstende” og humoristiske bemærkninger Viktor Borregård gav til den unge Jørn Laursen!

Humor til det sidste
Viktor Borregård blev gift sent i livet, men giftermålet var rigtigt godt for ham efter en heftig ungkarletilværelse. Humoren bevarede Viktor Borregård til det sidste, også i de sidste lidt svære år. Jørn Laursen fortæller:

-Ved Viktors begravelse fortalte præsten om Viktors sidste tid. Præsten var på besøg i hjemmet, hvor han sad og hang i stolen, og med ønsket om at komme herfra. Viktors kone klagede lidt sin nød til præsten, og sagde, at hun ikke kunne få ham til hverken at drikke eller spise noget. Det hørte og forstod Viktor godt, og så kom det på klar jysk dialekt: ”Det er der godt nok aldrig nogen, der har beskyldt mig for før”. Viktor sagde aldrig Nej til en øl, slet ikke hvis den var gratis!

-Jo, han var en verdensmand, der kunne begå sig i alle kredse, lyder det sidste skudsmål fra Jørn Laursen om Viktor Borregård.

Viktor Borregård manglede to sejre i at nå 500 sejre i sin kuskekarriere.


Artikelsponsor (KLIK på logo)