Travsportshistorie.dk

Hvor blev de af? – Henrik Vestergaard

Artikelsponsor (klik på banner):

 

 

 

 

 

 

Portræt af fhv. Billund- og Århus-træner Henrik Vestergaard (f. 1948), som bl.a. vandt Jydsk 4-årings Grand Prix med Kevin Kjærsholm, der senere blev nummer to i Derbyet. Han har endvidere tilkørt to Derbyvindere. 

Lokkerne er blevet en anelse grå, men ellers ligner han sig selv – Henrik Vestergaard – som har budt Travsportshistorie.dk og hans tidligere staldmand, John L. Graversen, velkommen indenfor i hjemmet i Løgumkloster, blot 20 km nord for den dansk-tyske grænse, til en snak om de go’e gamle dage.

Henrik Vestergaard (2018)

Interessen for heste begyndte allerede som knægt, hvor Henrik boede tæt på det forlængst nedlagte Stutteri Freersvang ved Hillerød.

-Jeg er født i Præstø og begyndte at gå i skole dér, men siden flyttede vi til Hillerød og på vejen mellem mit barndomshjem og skolen lå Stutteri Freersvang, hvor jeg begyndte at komme efter skoletid, fortæller Henrik.

-Stutteriet var ejet af Carl Christensen, som havde heste hos både Sofus Sørensen, Arnold Jensen og Walther Kaiser-Hansen. Han havde også et stort jernstøberi ved siden af stutteriet, men på et tidspunkt blev stutteriet sat til salg og alle hestene blev solgt på en auktion.

-Stutteriet blev solgt til træner Andy Kierstein, hvor jeg startede som staldmand da jeg var 15 år. Hans kone, Anni, kørte amatørløb og var i øvrigt champion på Lunden et år (1973), men hun havde også en tre-fire galopheste og dem fik jeg også lov til at træne med.

-Jeg købte min første hest, Bon Ami, for mine konfirmationspenge og den fik jeg en god start med; jeg købte den onsdag og om søndagen vandt den for Andy Kierstein.

-Dengang var det ikke ualmindeligt, at hestene blev “kørt på kip” – dvs. trænerne spillede selv på hesten, når de var sikker på at den ville vinde. Dén dag, hvor Bon Ami vandt var en hest, der hed Adjudant kørt i stilling til at vinde, men det gjorde den altså ikke.

Gigantisk lønforhøjelse
Efter to år hos Andy Kierstein flyttede Henrik Vestergaard som 17-årig over til Leif Løfgren, som året før (1964) havde vundet Derby med Fox Hanover og var en af de mest succesrige københavnske trænere.

-Det var en helt anden verden; jeg kunne jo det meste da jeg startede hos Løfgren og begyndte på voksenløn, dvs. jeg fik pludselig 900 kroner om ugen, mens jeg tidligere havde fået 200 kroner om måneden, så jeg fik hurtigt sparet 30.000 sammen – det var rigtig mange penge dengang! husker Henrik.

Henrik Vestergaard med Karina Axworthy (1966)

Staldmand for Derbyvinder
Leif Løfgren havde på det tidspunkt bl.a. den senere Derbyvinder Karina Axworthy, der i sin tid blev solgt på åringsauktionen for 3.500 kroner til amatørkusken Helge Heine, som selv kørte den til på sit stutteri i nærheden af Amager-banen.

-Jeg kan huske, at jeg skulle mønstre bl.a. Karina Aworthy på auktionen – jeg kunne jo løbe stærkt – og jeg har også trænet med hende mange gange mens hun var hos Løfgren, siger Henrik.

-Helge Heine havde et tømrerfirma på Løjtegårdsvej tæt på travbanen, mens han selv boede på Høgsbrovej, hvor han havde sit stutteri og her lejede jeg et værelse da jeg startede hos Løfgren.

-På det tidspunkt var jeg næsten udelukkende på Amager, mens Løfgrens anden staldmand, den senere Skive-træner Uffe Andersen, var på Lunden. Nogle gange var der lukket helt ned på Lunden og så trænede vi udelukkende på Amager, der var en klart bedre træningsbane end Lunden. Jeg kan f.eks. huske, at der også kom flere svenskere over for at træne på Amager-banen fordi den var bedre end Jägersro, siger Henrik, der fik jockeylicens som 18-årig i 1967 og året efter vandt sin første sejr med sin egen Lex Ørnebjerg på Lunden.

Henrik Vestergaard vinder “Jockeyernes Forårsløb” 1968 med IHO.

Henrik Vestergaard vandt yderligere to løb i 1968 med hhv. IHO, som han også selv ejede, i Jockeyernes Forårsløb, og L L.

De tre sejre i ’68 var til gengæld hans eneste som jockey.

Sverige og USA 
Efter soldatertiden i Vordingborg vendte Henrik Vestergaard tilbage til Leif Løfgren, men udlængslen trængte sig på og takket være et rejselegat fra Det Danske Travselskab kom han i 1969 på et tre måneders studieophold hos Gunnar Nordin på Solvalla.

-Jeg havde hørt, at man kunne søge om et legat og kontaktede derfor Carl Andersen (Det Danske Travselskabs direktør, red.), som hjalp mig med at skrive ansøgningen, og pludselig stod jeg med en check på 10.000 kroner i hånden, smiler Henrik.

-Nordin var en rigtig flink og var god til at fortælle og vise, ned til mindste detalje alt omkring forspænding og afbalancering.

-Det var en meget lærerig periode, men jeg ville jo egentlig helst til USA, selvom Gunnar Nordin sagde, at jeg kunne lære mere hos ham. Jeg var imidlertid meget opsat på at komme afsted og Nordin tilbød mig at skaffe mig arbejde hos Delvin Miller, men inden det blev til noget, havde Palle Sperling allerede skaffet mig arbejde hos Billy Haughton og i 1970 rejste jeg til USA.

10.000 i drikkepenge
Billy Haughton havde gennem årene mange danske staldfolk, heriblandt Palle Sperling, Hans Bagge, Viggo Andersen og Henrik Vestergaard, som i første omgang var et år hos den amerikanske stortræner.

-Men jeg fik mit visum forlænget med yderligere et halvt år og var sammenlagt i USA i halvandet år, siger Henrik.

Sonata Hill efter en sejr på Roosewelt Raceway. Billy Haughton og kusken, Del Insko, holder pokalen, mens Henrik Vestergaard ses bagerst halvt skjult.

-Jeg var heldig at komme til at passe to rigtig fine heste, Sparkling Norman og Sonata Hill, der det første år vandt over 100.000 dollars tilsammen. Sonata Hill vandt i alt ni løb og 78.000 dollars. Det gav gode drikkepenge, for i USA er det meget almindeligt at staldfolkene får en skilling når “deres” heste vinder.

-Den ene ejer gav 10 eller 20 dollars når hans hest startede samt en julebonus på et lidt større beløb, men af Sonata Hills ejer fik jeg på et tidspunkt en check på omkring 10.000 kroner efter hun havde vundet et løb med 20.000 dollars i førstepræmie. Det var så mange penge, at jeg ikke kunne hæve den i banken, før jeg havde fået travbanens direktør til at skrive under!

-Hver staldmand havde kun to heste at passe og jeg mener, at Haughton på det tidspunkt havde et par hundrede heste i træning, så der var jo omkring 100 staldfolk. Men vi var jo ikke allesammen det samme sted. Vi var i Florida om vinteren, men resten af året rejste man jo meget rundt når hestene skulle starte på de forskellige baner.

-På et tidspunkt var jeg bl.a. i Kentucky med Sparkling Norman, der skulle starte i et Time-Trail (rekordforsøg) og så fik jeg en af de andre staldfolk til at passe Sonata Hill mens jeg var væk. Hun vandt som nævnt ni løb og blev såkaldt Season Champ for 4-årige hopper; det var rigtig flot.

Træner i Billund
Efter halvandet år i USA vendte Henrik Vestergaard i begyndelsen af januar 1973 tilbage til Danmark.

-Set i bakspejlet kunne jeg måske godt ha’ tænkt mig at blive i USA, men der var også andre steder, jeg gerne ville ha’ været hen, bl.a. Frankrig og Australien. Det blev dog ikke til noget, da jeg pludselig – ved lidt af en tilfældighed – fik chancen for at blive træner i Billund, fortæller Henrik.

-Jeg mødte Leif Løfgren, som var i USA for at se på heste, og han fortalte mig, at de søgte trænere i Billund, der åbnede i 1971. Det syntes jeg lød interessant og jeg fik sendt en ansøgning afsted.

-Jeg startede som træner i Billund 1. februar ’73. Jeg kendte ingen derovre i forvejen, men takket være Bjarne Pedersen fra Hestebørsen, der lavede et kolossalt “lobbyarbejde” kunne jeg alligevel starte op med 18-20 heste. Det var jeg selvfølgelig meget taknemmelig for. Seletøj og vogne købte jeg af Fredi Sølberg, der lige var stoppet som træner.

-Jeg kom først til Danmark den første uge i januar, hvor de første heste allerede var ankommet og min staldmand, John L. Graversen, var godt i gang. Et par uger senere startede Kirsten Sursænke (senere træner) også hos mig, men der var jo også nok at se til.

-Jeg var bl.a. selv ovre hos Bent Ole Retvig på Stutteri Kathrinedal for at hente syv heste, som jeg fik i træning. Dengang kunne man flyve fra Købehavn til Billund for 200 kroner; det var jo billigt og det gjorde jeg flere gange.

-Der var imidlertid lidt problemer med at få plads til hestene. Der var kun tre stalde på Billund-banen på det tidspunkt; jeg overtog Jørgen Kaiser-Hansens stald og delte staldbygning med Thorkild Hansen. I den anden stald stod Preben Vebner i den ene ende, mens den anden halvdel var tom. Endelig var der også en forspændingsstald.

Henrik Vestergård med Sebastian Comet

Forrygende start
Henrik Vestergaard kom rigtig fint fra start med 33 sejre i 1973 og holdt niveauet de efterfølgende år med hhv. 35-28 og 34 sejre i årene 1974-76.

Reklamehesten det første år var Ronson A.C. med seks sejre i syv starter, og så var Henrik Vestergaard allerede i sin første sæson som træner med i Derbyet – dog uden den helt store succes.

-Precis vandt fire løb som 4-års, bl.a. en afdeling i Amagers 4-års Mesterskab og havde afgjort haft en chance i Derby Trøstløb, men ejeren – en ældre dame – var meget opsat på at få ham med i Derbyet, hvor han sluttede lige uden for præmierækken, husker Henrik, der også havde den senere sejrshest Sebastian Comet i træning som 2-års, hvor han satte dansk hingsterekord i voltestart med tiden 1.22,1 (foto).

Mistede stortalent
Henrik Vestergaard havde især succes med heste, der var opgivet af andre. Lidt ældre travfolk husker sikkert navne som Saul, Tot, Tommy, Senator Koldby, Troja, Svend Løve, Sandy M.N., Opelok Nederholm, Lunik Stoustrup og Thingo Tork.

Den slags resultater gav genlyd, og selvom han aldrig blev “stortræner” var der i 70’erne god gang i forretningen. På et tidspunkt lejede Henrik Vestergaard sig også ind på en ejendom tæt på Billund Trav med plads til 11 heste. På banen havde han 12 bokse og der var næsten fyldt op, bl.a. med flere spændende ungheste.

Desværre mistede han i efteråret 1978 en af staldens hidtil største talenter, 3-årige Berti Vogt, der måtte aflives efter et styrt på Jarlsberg-banen i Norge. Som 3-års vandt Berti Vogt fire sejre i ni starter og der var store forventninger til hesten.

-Da jeg så Elitloppet i år, hvor Bold Eagle blev ophidset af de mange omstarter, kom jeg i tanke om Berti Vogt; det var næsten det samme, som skete med den i sin tid. Vi kom ud i god tid til løbet, men de blev ved med at trække tiden ud og den blev helt gejlet op. Da vi voltede rejste den sig og faldt bagover og brækkede nakken – det var sgu grimt, siger Henrik.

Trav- og Galopavisen besøgte Henrik Vestergaard i januar 1979

Tilkørte Ejnar Vogt 
Henrik Vestergaard har gennem årene også haft mange fine ungheste i træning, heriblandt Derbyvinderen Ejnar Vogt, som han kørte til for opdrætteren, Niels Erik Vogt.

-Jeg hjalp senere med at sælge Ejnar Vogt til en svensker, som også havde den, da den vandt Derbyet, fortæller Henrik Vestergaard, som også har kørt Hoppe Derbyvinderen Dolly Dirt til.

Videre til Århus
Efter ni år som træner i Billund flyttede Henrik Vestergaard i 1982 til Jydsk Væddeløbsbane i Århus, hvor han igen fik gang i sejrene efter et par lidt magre år i Billund.

-Det var begyndt at gå lidt ned ad bakke i Billund, så jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt. Samtidig mødte jeg min senere kone, Anne-Marie Kjær, som fortalte mig, at der var mulighed for at få en stald i Århus, siger Henrik.

Koka efter sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix.

-Jeg fik en del lokale heste at køre med og det gik faktisk rigtig godt. Jeg havde ikke så mange heste, men havde succes med de fleste. Jeg lå rimeligt konstant på 8-10 heste i træning, men havde også en del forspændingsheste, bl.a. Eva Paradiso og Dolly Dirt, der vandt stort set hver gang den startede i Århus.

-Jeg havde også flere svenske kunder, som søgte til Århus når deres heste ikke fungerede højre rundt, og vandt bl.a. en del løb med en hest som Unison.

To Grand Prix-sejre
Henrik Vestergaard fortsatte successen med 35 sejre i 1983 og 31 i ’84, mens det kun blev til 14 sejre i 1985. Det år vandt han til gengæld sin første storløbsejr, Jydsk 2-årings Grand Prix med Koka.

-Koka tjente 56.000 kroner som 2-års og blev solgt til Norge, men blev ikke rigtig til noget senere, siger Henrik, der i samme årgang også havde Kevin Kjærsholm, som vandt både Jydsk 4-årings Grand Prix og Derbyprøven.

-Jeg fik Kevin Kjærsholm i træning som 3-års og i begyndelsen var den helt umuligt – en meget nervøs type, men jeg fik efterhånden sat skik på den. Som 3-års vandt han ni løb og i Derbysæsonen blev det til fire sejre og 277.000 kroner i indkørte præmier – det var mange penge dengang.

I 1987 var Copenhagen Cup-vinderen Hairos årets mest vindende hest i Danmark med 403.600 kr. foran Kriteriumsvinderen Levelet Tax (358.000 kr), Arnie’s Victory (299.000 kr), Derbyvinderen Konsonat (291.000 kr) og Kevn Kjærsholm.

Henrik Vestergaard vinder Jydsk 4-årings Grand Prix med Kevin Kjærsholm

-Kevin Kjærsholm blev nummer to i Derbyet og nummer fem i Aalborg Store Pris (der blev vundet af Karinette Frost, red.), men herefter gik han hjem til ejeren og siden så jeg aldrig Kevin Kjærsholm igen. Det var selvfølgelig ærgerligt at miste sådan en god hest, men det er jo spillets regler, siger Henrik.

Buschauffør i 15 år
Blot to år efter triumferne med Kevin Kjærsholm måtte Henrik Vestergaard i 1989 lukke stalddøren på Jydsk Væddeløbsbane. Det sidste år blev det blot til en enkelt sejr i 29 starter.

Henrik Vestergaard vandt i alt 372 løb.

-Det blev svært til sidst. Jeg havde aldrig haft ønske om at ha’ en stor stald, men fire-fem heste i træning kunne man jo ikke leve af, så jeg valgt at stoppe mens jeg stadig var forholdsvis ung, siger Henrik Vestergaard, som senere fik arbejde som buschauffør i Lemvig.

-Jeg boede i Lemvig i en del år, men mødte så en dame og flyttede her til Løgumkloster, hvor jeg fik job i et andet trafikselskab. Det gik også fint og jeg nåede da at køre bus i 15 år, inden jeg gik på pension.

-Jeg følger stadig med i travsporten og ser bl.a. V75 hver lørdag, og så har min søn, Martin Vestergaard, hesten Bullet Knas, som er opdrættet af min exkone. Bullet Knas er i træning hos Henrik Lønborg og den følger jeg selvfølgelig lidt med i.