Hvor blev de af? – Erik Juellund

Portræt af tidligere formand for Det Danske Travselskab, Dansk Travsports Centralforbund og DanToto, Erik Juellund (1937-2019), som i 2015 blev udnævnt til æresmedlem i Det Danske Travselskab.

Interviewet blev lavet i oktober 2018. Erik Juellund døde den 10. februar 2019.

Få personer har sat et så tydeligt “fingeraftryk” i dansk travsport som Erik Juellund, der har bestridt en lang række betydningsfulde poster fra formand for både den lokale hesteejerforening i Charlottenlund og Det Danske Travselskab – hvor han også i perioder var direktør – til bestyrelsesformand for Dansk Travsports Centralbund (DTC), DanToto og Nordisk Travkomité, ligesom han også har været vicepræsident i det europæiske travforbund, U.E.T.

I 2001 valgte han at træde ud af Det Danske Travselskabs bestyrelse, men fortsatte som bestyrelsesmedlem i DTC indtil generalforsamlingen i 2002.

I dag nyder Erik Juellund sit otium i et sommerhus i Melby i Nordsjælland – få kilometer fra Frederiksværk, men langt fra storbyens larm og støj.

Helbredet har været bedre, men humøret og ikke mindst hukommelsen fejler ingenting, selvom Erik Juellund de senere år har siddet i kørestol og kæmper med at lære at tale bedre igen efter to blodpropper.

En solbeskinnet oktoberdag besøgte Travsportshistorie.dk Erik Juellund til en snak om et langt liv i travsportens tjeneste, og med hans gamle ven Claus Nielsen, tidligere generalsekretær i DTC og sportschef på Lunden, som “sekundant”, kom vi vidt omkring.

Svendestykket
En stor del af interviewet kom til at omhandle Charlottenlund Travbanes betalingsstandsning i 1994-95, hvor Erik Juellund som arbejdende bestyrelsesformand formåede at forhindre en truende konkurs.

Sideløbende med sit civile job i Alm. Brand, hvor han bl.a. var ansvarlig for afdelingen for dyreforsikringer, arbejdede han i lange perioder nærmest i døgndrift, og efter 11 måneder kunne Det Danske Travselskab betale alle sine kreditorer deres tilgodehavende på 9,5 millioner kroner.

-Dét var jeg stolt af, og det betegner jeg som mit svendestykke inden for travsporten, fastslår Erik Juellund i dag.

Men hvordan gik det egentlig til, at landmandssønnen fra Melby blev én af dansk travsports mest magtfulde politikere i nyere tid?

Uddannet handelsgartner
Erik Juellund er født og opvokset i Melby og allerede i den tidligste barndom blev interessen for hestene vakt.

-Vi havde jo hestevogne derhjemme og jeg sad tit oppe på “bukken” og legede travkusk, fortæller Erik Juellund, der som 14-årig gik ud af skolen og kom i lære som handelsgartner.

Han havde i mange år sit eget gartneri. En stor del af virksomhedens omsætning kom fra opkøb og en gros-salg af juletræer, en forretning han fortsatte med mange år efter, at han var stoppet som handelsgartner og var blevet ansat i Alm. Brand.

Har aldrig spændt for
Erik Juellund købte sine første travheste på en auktion i 1968, Nairobi og Nita the Great, der begge gik i træning hos Bjarne Schnell.

-Jeg har også haft heste i træning hos Walther Kaiser-Hansen, Henrik Mylner, Max Nielsen og Arvid Olsen, smiler Erik Juellund, der har haft fin succes med heste som Monaco, Kolibri, Kaj Starebjerg, New Fox, Erika J og Fashot Roland.

-Men jeg har aldrig nogen sinde selv spændt en hest for, selvom jeg havde amatørlicens i over 25 år og kørte masser af løb. Hestene er altid blevet spændt for af personalet hos de respektive trænere.

Erik Juellund fik amatørlicens i 1969 og vandt året efter sit første løb. Det blev til i alt 38 sejre, inden han sluttede karrieren i 1987.

-Jeg har kørt på samtlige danske baner med undtagelse af Skive, og jeg har også kørt på Solvalla, Åby, Jägersro og Bjerke, ligesom jeg engang deltog i en amatørmatch på Mariendorf-banen i Berlin, hvor jeg i øvrigt blev nummer to, erindrer Erik Juellund, som ikke nåede at blive amatørchampion på Lunden, men to gange har været nummer to bag hhv. Heine Holmskov og Lars Raahauge.

Erik Juellund er også to gange blevet kåret som Årets Gentlemankusk af Charlottenlund Amatørklub. Titlen går til den Lunden-amatør, som er placeret på Top 10 og som får færrest bøder i en sæson.

Erik Juellund har også været opdrætter i mindre målestok. Hopperne var opstaldet på hans ejendom i Kildebrønde ved Greve og hans bedste opdræt var Erika J (1.17,0a-157.000 kr).

-Men jeg skilte mig af med alle hestene, da jeg kom i Det Danske Travselskabs bestyrelse – jeg vil ikke ha’ at man skulle sige, at jeg var partisk på nogen måde. Den sidste jeg havde var Fashot Roland, der var i træning hos Max Nielsen, siger Erik Juellund.

Betalingsstandsningen
I mange år var Erik Juellund et stort set ubeskrevet blad uden for Charlottenlund Travbanes område, men det blev der ændret på i efteråret 1994.

Faktisk kom han ind i foreningsarbejdet ved lidt af et tilfælde i marts 1992, hvor han af Charlottenlund Hesteejerforenings daværende formand, Preben Rossing, blev opfordret til at stille op til foreningens bestyrelse.

-Jeg kunne ikke selv være til stede på generalforsamlingen, fordi jeg var til hingstekåring i Herning, og havde egentlig kun sagt ja på den betingelse, at der ikke var nogle andre, som ville stille op, og at der ikke blev kampvalg, husker Erik Juellund.

-Men det endte altså med, at jeg blev valgt ind i Hesteejerforeningens bestyrelse – som næstformand!

-Skæbnen ville så, at Preben Rossing blev dræbt i det tragiske flystyrt i 1992, hvor vi også mistede bl.a. Anders Mysager og Rudolf Le Anns ejer, Denny Bendtsen, og så stod jeg lige pludselig som fungerende formand for Hesteejerforeningen.

Bestyrelsesposten i Hesteejerforeningen gav Erik Juellund et nærmere indblik i Det Danske Travselskabs økonomi, og da han i 1992 blev valgt som intern revisor i travselskabet, begyndte snebolden at rulle.

Det endte som bekendt med, at Det Danske Travselskab den 30. november 1994 måtte kaste håndklædet i ringen og gå i betalingsstandsning.

Dette skete blot tre år efter, at Skovbo-banen var gået konkurs, og beslutningen sendte chokbølger igennem travdanmark, men takket være et utrætteligt arbejde fra Erik Juellunds side lykkedes det altså at redde den gamle bane i Charlottenlund.

-I begyndelsen af 90’erne havde Det Danske Travselskab en gæld på over 60 millioner kroner med omkring 6 millioner i renter, som man havde store problemer med at afdrage, hvilket var årsagen til, at Charlottenlund Hesteejerforening, som jeg dengang var formand for, besluttede sig for at stille et mistillidsvotum til travselskabets bestyrelse med Poul Rørsgaard i spidsen, fortæller Erik Juellund.

-Jeg gjorde det imidlertid klart, at jeg ikke ville være bestyrelsesformand. Vi spurgte Helmer Lynnerup, som var med i den siddende bestyrelse, om han ville være formand i en ny bestyrelse, men det syntes han ikke, han kunne være bekendt over for Rørsgaard.

-Jeg holdt derefter et møde med Poul Rørsgaard forud for generalforsamlingen i marts 1993, for det var vigtigt for mig, at det foregik i fordragelighed.

-Jeg opfordrede ham til at trække sig INDEN, vi stillede et mistillidsvotum. Vi ville derefter foreslå, at han blev udnævnt til æresmedlem i travselskabet – han havde trods alt været med i bestyrelsen i mere end 20 år – men det ville han ikke.

-På generalforsamlingen fik jeg så ordet efter Poul Rørsgaard og sagde, at Hesteejerforeningen ville stille et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse, og hvis det blev vedtaget, skulle der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi ville stille med et nyt hold. Jeg nævnte så de pågældende personer.

-Der blev afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor Henry Sørensen, Kurt Damsgaard, Elof Thorgrimson, Ernst Raun, Jens Ulrich Nielsen, Ib Krogh Johansen og jeg selv blev valgt til den nye bestyrelse uden modkandidater. Henry Sørensen blev efterfølgende valgt som formand, men trak sig efter kort tid, fordi han syntes det krævede for meget, og så blev jeg i stedet valgt som formand.

Ny direktør
Umiddelbart efter, at den nye bestyrelse tiltrådte, blev Det Danske Travselskabs direktør Finn Ganslev fyret, og Erik Juellund overtog midlertidigt ledelsen af travselskabet som arbejdende formand og fungerende direktør. Senere ansatte man Noël Skaarup, der imidlertid kun nåede at sidde i ”den varme stol” i fem måneder, inden han også fik fyresedlen.

Herefter var Erik Juellund igen arbejdende formand for Det Danske Travselskab, indtil Stig Nielsen blev ansat pr. 1. december 1994, dvs. dagen efter betalingsstandsningen. Han sagde selv op efter et halvt års tid på posten, hvorefter Erik Juellund endnu engang måtte træde til som arbejdende formand og direktør.

-Vi begyndte med at lave en handlingsplan, da vi blev valgt til den nye bestyrelse i marts ’93, men det var jo lidt svært, ikke mindst fordi der lå en kortfristet gæld på 12-13 millioner til alle mulige forskellige parter, så jeg brugte meget tid på at ringe rundt til alle og forklare dem, hvordan det stod til på Lunden, siger Erik Juellund.

-Dengang lavede travselskabet f.eks. regnskab for trænerne, som fik deres penge udbetalt, mens det så var op til Lundens administration at skaffe penge hos hesteejerne. Det var ikke nogen let opgave, men der var mange andre ting, der spillede ind, og det endte med, at vi måtte gå i betalingsstandsning pr. 30. november 1994.

-Jeg kontaktede så vores advokatfirma (Karoly Németh) og en aften kørte Kurt Damsgaard og jeg ind til et møde med hans partner, Ole Sigetty, hvor vi redegjorde for Lundens situation.

-Sigetty foreslog bl.a. at Det Danske Travselskabs bogholderi skulle flyttes ind til dem, men det sagde vi Nej til, for vi forudså, at det ville blive meget dyrere. Jeg lavede i stedet en aftale med Per Frederiksen (hesteejer og statsautoriseret revisor), som skulle hjælpe os, og hver 14. dag i mange måneder holdt jeg møde med Per Frederiksen og Ole Sigetty, hvor vi gennemgik travselskabets økonomi.

Advokatens forlængede arm
På et tidspunkt sendte Ole Sigetty et brev til alle travselskabets kreditorer, hvor han bl.a. skrev, at Erik Juellund var hans forlængede arm og havde fuld myndighed til at disponere på hans vegne.

-Det var jo stort af en advokat at gøre sådan noget, og vi gjorde hvad vi kunne for at sikre, at alle ville få deres penge, siger Erik Juellund.

-Vi lavede bl.a. et regnskab for hver enkelt løbsdag i samarbejde med Per Frederiksens bankforbindelse, så der var helt styr på økonomien, ligesom vi også fik en aftale i stand med DTC, som kom til at administrere indbetalingerne til årgangsløbene på Lunden. På den måde var alle hesteejernes indskud sikret, og siden da er alle indskud til årgangsløbene på alle landets baner blevet indbetalt til DTC.

-Det hører til sjældenhederne, at en betalingsstandsning ender med, at kreditorerne får deres penge, men da der var gået næsten et år, kunne vi den 15. november 1995 sende en anmodning til Sø- og Handelsretten om at få ophævet betalingsstandsningen. Alle kreditorer fik deres tilgodehavende. Vi skyldte f.eks. hesteejerne omkring 6 millioner kroner, og jeg husker bl.a., at Erik Frøkjær havde 600.000 kroner til gode, men på nær en enkelt – som fik 13 kroner og 69 ører i renter! – var der ingen, der krævede renter af deres tilgodehavende; det synes jeg var stort af hesteejerne.

-Da vi trådte i betalingsstandsning, var vi nødt til at skære regnskabsafdelingen ned fra tre til én medarbejder, fordi vi ikke længere lavede regnskab for trænerne. Det var selvfølgelig beklageligt, men en nødvendighed og i den forbindelse skal der lyde en stor ros til selskabets ansatte, som alle gjorde en stor indsats i den meget vanskelige periode.

DTC ville lukke Lunden
Selvom der er gået over 20 år, bliver Erik Juellund stadig følelsesmæssigt berørt, når han taler om de dramatiske dage omkring ophævelsen af Det Danske Travselskabs betalingsstandsning i november 1995.

-Jeg glemmer aldrig den dag, hvor vi skulle ophæve betalingsstandsningen. Vi manglede en million kroner, som var vores andel af tips- og lottomidlerne, men dem holdt DTC tilbage, fordi DTC’s direktør, Carl Andersen, og bestyrelsesformand, Preben Andersen, helst så at Lunden gik konkurs, så de kunne overtage Lunden. Men det nægtede jeg og blev nærmest uvenner med dem begge, men fik dem overbevist om, at det var vores retmæssige andel, siger Erik Juellund.

-Det endte med, at jeg sendte Per Hansen (medarbejder på sekretariatet og fhv. træner, red.) ind til DTC for at få en check på 1 million kroner. Samme dag var der formandsmøde i DTC på Restaurant Skjoldgården og jeg sagde til Per, at han først skulle gå i banken med checken, så de kunne sige god for, at der var dækning, inden han kom over til Skjoldgården.

-Da Per kom ind på Skjoldgården og viste mig checken, rejste alle sig og klappede. Den million kunne vi lægge oveni de øvrige 8 millioner, som vi havde skrabet sammen, og på den måde blev betalingsstandsningen ophævet.

Formand for DTC
I 1993 blev Erik Juellund valgt ind i DTC’s bestyrelse, som desuden bestod af Preben Andersen (formand), K. Skovgård Mortensen, Erling Rügge og Ruben Nielsen.

Der var hvert år enkelte udskiftninger i bestyrelsen, men som den eneste blev Erik Juellund siddende, indtil han trak sig tilbage i 2002.

Preben Andersen blev i 1995 afløst som formand i DTC af Lars Muusmann, der blot sad i få måneder. Ny formand blev Erik de Fønss, der sad på posten frem til 1999 med Erik Juellund som næstformand.

I perioden 1999-2001 var Erik Juellund DTC-formand og siden hen næstformand, da Anders Hansen blev valgt som formand. Denne trak sig imidlertid midt i en valgperiode, og Erik Juellund var derefter fungerende formand frem til DTC’s generalforsamling i juni 2002, hvor der blev valgt en helt ny bestyrelse med Klaus Storm i spidsen.

-Erik de Fønss og jeg havde et fortrinligt samarbejde i de år, men årsagen til, at han blev væltet var, at banerne til sidst ikke havde tillid til ham som formand, siger Erik Juellund.

-Erik de Fønss var jo selv opdrætter og han sørgede for at få lavet nogle aftaler omkring frostsæd fra S J’s Photo og Pine Chip, hvor især S J’s Photo blev en kæmpe succes som far til bl.a. fire Derbyvindere.

-Set i bakspejlet fik vi måske ikke sat de store milepæle i de år jeg sad i DTC’s bestyrelse, men i al beskedenhed har jeg altid været god til og sat en ære i, hele tiden at samle flertal for bestyrelsens beslutninger. Det betød også, at man måske det ene år var “dødsfjender” med den ene bane, mens man det næste år var perlevenner. Det handler meget om kompromisser.

---

Et historisk samarbejde
Mens Erik Juellund var bestyrelsesmedlem i DTC blev der forhandlet med Tipstjenesten om køb af Dantoto, som blev gennemført 1. juli 2000, hvor han i mellemtiden var blevet formand for DTC.

-Det startede faktisk helt tilbage i begyndelsen af 90’erne, hvor Lunden oplevede den første af flere kriser. Som formand for Det Danske Travselskab tog jeg på eget initiativ til Stockholm for at etablere en kontakt med ledelsen i STC (i dag Svensk Travsport, red.). Målet var at indlemme Lunden i en form for samarbejde med svensk travsport, og jeg blev mødt med forståelse deroppe, fortæller Erik Juellund, som på daværende tidspunkt var den suverænt mest magtfulde person i dansk hestesport med tunge bestyrelsesposter i DTC, Det Danske Travselskab, DanToto, Hestesportens Hus ApS og Hestesportens Finansierings Fond!

-Vi havde nogle forhandlinger kørende over et par år, og siden var det vel bl.a. via disse, at vi kunne erhverve vores daværende spilleterminaler. Samtidig var der en positiv stemning i Nordisk Travkomité, men det stod hurtigt klart, at et tættere totalisatorsamarbejde ville kræve en lovændring fra dansk side.

-Fra politisk hold mødte vi positive signaler fra bl.a. De Konservative, Venstre og Radikale, så umiddelbart havde vi et godt fundament for videre handlinger. Men det blev aldrig til noget efter Skatteministerens indgriben.

-Jeg vil gå så vidt som til at sige, at der var tale om statspolitik når det er værst. Der var i mine øjne tale om et voldsomt politisk indgreb i et moderne samfund, og det tjener ingen formål.

-Samtidig tvang samme Skatteminister Ole Stavad indirekte Dansk Tipstjeneste (i dag Danske Spil, red.) ind i forhandlingerne, og det resulterede så i sidste ende i den aftale, der trådte i kraft pr. 1. juli 2000, og som set fra min synsvinkel blev en ganske god aftale for hestesporten.

Hvordan gik det så?
18 år efter Tipstjenestens overtagelse af DanToto er meget som bekendt ændret, bl.a. har Dansk Hestevæddeløb i dag et tæt samarbejde med det svenske spilleselskab ATG, som Erik Juellund & Co. første gang foreslog for næsten 25 år siden.

-Vi fik dengang en udmærket aftale, hvor vi de første tre år var sikret 95 mill. kroner om året og derefter et faldende beløb, men som tiden gik var jeg ikke tilfreds med Tipstjenestens behandling af Dantoto, siger Erik Juellund.

-Jeg kender ikke den nuværende aftale i detaljer, men mener ikke, at den er god for dansk hestesport. Vi bestemmer jo ikke noget længere. Før var det DTC, der suverænt bestemte alt, men i dag er det ATG, der bestemmer hvornår vi kører løb i Danmark, og Lunden er ikke den eneste bane, der er tvunget til at køre på alle mulige forskellige tidspunkter.

---

Internationalt samarbejde
Som formand for DTC blev Erik Juellund også valgt ind i bestyrelsen for den europæiske travsportsorganisation U.E.T. (Union Europeenne du Trot), hvor han i flere perioder var vicepræsident. Han fortsatte også sit arbejde i U.E.T. efter, han stoppede som DTC-formand og tog, i modsætning til de fleste andre landes repræsentanter, arbejdet i U.E.T.-regi alvorligt, hvilket betød, at der dengang blev lyttet til, hvad Danmark sagde.

– Fra dansk side udførte vi et stort arbejde f.eks. i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af nye vedtægter, der bl.a. medførte, at Tyskland blev flyttet fra gruppe 1 (de store lande) til gruppe 2 (de mellemstore lande). Det var en bedrift at få dem – og et hvilket som helst andet land, det var ”gået ud over” – til at acceptere en nedgradering, siger Erik Juellund, som i en længere periode også var med i Nordisk Travkomité.

-Nordisk Travkomité var et paradenummer, hvor vi også gjorde, hvad vi kunne for at opnå resultater. Der blev mere eller mindre begyndt forfra hver gang, vi mødtes. Vi foreslog f.eks. at fjerne rapporteringsreglerne, mens nordmændene foreslog et ensartet pointsystem. God idé, sagde alle, og så skete der ikke mere. Næste gang vi mødtes, foreslog vi det samme. God idé, sagde alle osv. Det tog vel op mod fire år, før det lykkedes at de to forslag igennem, husker Erik Juellund.

-Svenskerne er jo store og vil helst bestemme farten. Sådan var det dengang og sikkert også nu.

Trav på skærmen
Selv om Erik Juellund sidder i kørestol, har han en aktiv hverdag, som f.eks. byder på indkøbsture til Frederiksværk, lidt arbejde i den store have, boglæsning og sortering af gamle dokumenter fra den aktive tid som travpolitiker.

Han følger fortsat travsporten på afstand via hjemmesider og TV-skærmen.

---

Kilder:
Travkalenderen 1968-2010
Interview med Erik Juellund og Claus Nielsen (korrekturlæsning)