Generalforsamling i Det Danske Travselskab

Et tilbageblik på et helt tilfældigt år i Det Danske Travselskabs 128-årige historie. 

Prøv at se nærmere på det gamle billede fra travselskabets generalforsamling den 9. marts 1944 i Håndværkerforeningens Selskabslokaler i Dronningens Tværgade i København.

Noget af det første man bemærker, er, at samtlige ca. 150 medlemmer er mænd. Dengang var kønsrollerne anderledes; der skulle gå mange år, inden kvinderne kom “ind i varmen” og gennem årene har det Det Danske Travselskab vel egentlig kun haft en lille håndfuld kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Væddeløbsbladet bragte et længere referat fra den mandsdominerede generalforsamling, hvor det bl.a. fremgik, at bestyrelsesformand Otto Halling glædede sig over, at den forgangne sæson (1943) havde været den største i travselskabets historie med en omsætning på 6 millioner kroner – mod 4,6 mill. året før – men formanden manede samtidig til besindighed mht. investeringer. Halling nævnte således, at totalisatoromsætningen efter 1. verdenskrig var dalet fra 7,5 til under 3 millioner kroner og at det derfor gjaldt om at oparbejde en reserve til eventuelt dårlige tider når krigen engang var slut.

Otto Halling var i 1942 blevet valgt som formand for Det Danske Travselskab – han afløste Johannes Ulrich (formand 1924-42) og blev siddende på posten frem til sin død i 1954.

William Andersen var næstformand i årene 1942-49, mens bestyrelsen efter generalforsamlingen i 1944 derudover også bestod af slagtermester Leonhardt Johansen, landsretsagfører Leo Frederiksen, direktør Thomas Kromann, grosserer W.H. Møller, direktør Laurits Laursen og bagermester Poul Winding.

Der var dog ingen grund til bekymringer.

I 1944 blev der således igen sat ny omsætningsrekord med 9.460.753 kroner, hvilket var 1,7 mill. mere end 1943, hvor der blev afviklet det samme antal løb. På få år var omsætningen blevet mere end fordoblet, men det var jo også det næstsidste krigsår og dengang var travløb noget af et tilløbsstykke.

I 1944 blev der afviklet 30 løbsdage på Lunden med i alt 248 løb med 308 startende heste, der dystede om en samlet præmiesum på 776.900 kroner – den største i travselskabets historie.

Til sammenligning afviklede Amager Travselskab også 30 løbsdage med i alt 234 løb, hvor der blev omsat for ca. 6,2 mill. kr. På Amager var præmieniveauet noget lavere med 435.000 kroner.

Vi har desværre ingen tilskuertal fra 1944, men mange kender sikkert billederne af de tætpakkede tribuner fra travsportens guldalder – som f.eks. nedenstående opløbsbillede fra Derbydagen det år, hvor Future med Aage Kristoffersen sejrede helt overlegent.

Ny tribune på tegnebrædtet
Politisk skete der ikke det store i 1944, bortset fra at man nu for alvor begyndte at tale om opførelsen af en ny og topmoderne tribunebygning på Charlottenlund Travbane.

Der var blevet udskrevet en arkitektkonkurrence i 1939, men der skulle som bekendt gå 15 år før planerne blev ført ud i livet.

I Trav-Tidendes Julenummer 1944 bragte man en stor artikel om “Fremtidens bane i Charlottenlund” og der er mange lighedspunkter mellem arkitekt Acton Bjørns forslag, der vandt andenpræmie i konkurrencen, og den nuværende tribunebygning, der blev opført i 1955.

Koster endnu engang
Årets oftest sejrende hest i 1944 var den tidligere Kriterievinder Ever Tally Ho med 12 sejre, bl.a. i Gentofte Kommunes Ærespræmie, Nationalløb og Derbyparaden – men heste som Ellinor Hoping og den nye amerikanerstjerne Game Warden havde også begge en stor sæson med 11 sejre hver. Sidstnævnte vandt bl.a. Mesterskab for Danmark og var stærkt medvirkende til, at Koster vandt endnu et championat på de københavnske baner med i alt 57 sejre. Sofus Sørensen blev nummer to med 46 sejre foran Gerhard Petersen med 45 sejre.

1944 var året, hvor man måtte sige farvel til træner Paul Groch, Sr. som døde i juli måned i en alder af 65 år. Groch, der var aktiv til det sidste og vandt fire af sine otte starter i ’44, vandt i alt ni klassiske løb, bl.a. Derby med Edelweiss, Golden Arrow og Jim Bingen.

Farvel og tak var der også til kæmperne Sonny Diamond og Sport, der i en alder af 12 sluttede karrieren. Kosters gamle Derbyvinder Sonny Diamond startede karrieren som 2-års og vandt løb hvert eneste år. Det blev til en enkelt sejr som 12-års og Sonny Diamond blev en af tidernes oftest sejrende heste med 60 sejre.

Favoritsejr i Derbyet
Future var favorit i Dansk Trav Derby 1944 med et vinderodds på 2,23, men årgangens bedste hest var formentlig Kriteriumsvinderen Frances The Great, der dog ikke kom til start i Derbyet pga. en skade tidligere på sæsonen.

Koster havde ellers vundet Derbyprøven, der blev kørt den 29. maj – altså halvanden måned før Derbyet – med Frank, men hesten var øm i sit sidste arbejde inden Derbyet den søndag den 16. juli og måtte desværre udgå.

I Derbyprøven var Future nummer fire, men nu blev Aage Kristoffersens hest klar favorit og indfriede også forventningerne med en overlegen sejr i tiden 1.24,4/3000 meter foran Flic-Flac og Fux Director.

DTC og målfoto
Man kunne selvsagt fortælle meget mere om travåret 1944 og de to- og firbenede profiler, der dominerede dansk travsport dengang, men det ville føre for vidt. Her henviser vi i stedet til de talrige artikler her på Travsportshistorie.dk. På det tidspunkt handlede det udover Koster, Sørensen og Gerhardt Petersen også om navne som Mark Ingdam, Arnold Jensen, Hans Hansen, Oluf Månsson og Poul Stripp, der alle er portrætteret under “Trænere” – KLIK HER.

Blandt de nye tiltag i dansk travsport i første halvdel af 40’erne skal dog nævnes Dansk Travsports Centralforbund, der blev stiftet i 1942 som en sammenslutning af de fire daværende baner, Charlottenlund Travbane, Amager Travbane, Jydsk Væddeløbsbane og Fyens Væddeløbsbane. Selskabets første generalsekretær var Helge Marks Jørgensen, mens Leo Frederiksen blev valgt som centralforbundets første formand.

En anden nyskabelse var målfotograferingen, der blev taget i brug den 23. august 1942 på Lunden – opfundet af fotograf Offersen.

Hvor mange fejldomme der var sket i travsportens første 50 år kan man kun gisne om. En af de mest mest opsigtsvækkende domme var uden tvivl i Dansk Trav Derby 1930, hvor dommerkomiteen brugte hele SYV minutter på at votere inden man besluttede sig for at diskvalificere Leo (Månsson) for galop i mål – men det er jo en anden historie …