Travsportshistorie.dk

“Er heste kloge?”

Steen Juul har vundet flere championater, men Koster kommer man ikke uden om i Charlottenlund Travbanes 125-årige historie. “Den Lange” var nærmest konge på travbanen i fire årtier i en tid, hvor de store profiler blev hyldet i medierne efter alle kunstens regler.

Tidligere på ugen fik jeg en kasse travlitteratur fra en gammel bekendt, som for nylig mistede sin far. I kassen lå der bl.a. en mappe med titlen “Koster” fyldt med en masse avisudklip om den gamle championtræner – fortrinsvis fra to begivenheder i hans liv: 70-årsdagen i 1957 og hans sidste start den 18. december 1960.

Jeg havde nogle af avisudklippene i forvejen, som jeg i sin tid fik af en anden Koster-fan, Bent Lemvigh-Müller, men langt det meste var for mig nyt materiale – og man kan kun være imponeret og samtidig misundelig over, hvor meget N.J. Koster – og travsporten som helhed i øvrigt – “fyldte” i de skrevne medier.

Små, men oftest store artikler over flere spalter, hvor journalisten tydeligvis har sat sig ind i personen Nelis Jan Koster – og Nej, det er ikke en fejl, at Kosters fornavn er stavet sådan. Han omtales som regel som Niels Jan Koster, men hed faktisk Nelis Johan Jan Koster – læs mere i portrættet af N.J. Koster: KLIK HER

For “Den Lange” – et kælenavn Koster tidligt fik pga. sin høje, slanke skikkelse – kom som bekendt fra Holland. Nærmere bestemt i udkanten af byen Harlemmermeer, hvor Koster Senior også var travtræner.

Tilbage til de gamle avisudklip, der taler sit tydelige sprog om den store respekt og popularitet, Koster var omgivet med.

Mindst 15 aviser skrev om hans sidste løb – både før og efter løbsdagen, og flere lavede et dybdegående interview med Koster, hvor han fortalte om sit liv indenfor travsporten.

Dagens Nyheder – 18. december 1960

Heriblandt “Dagens Nyheder” – og det er ikke kun pæne, overfladiske fraser om hans største sejre.

Koster var berømt og respekteret over hele Europa som en fantastisk dygtig træner og kusk, men var samtidig også en meget indelukket type, der var berygtet for sit temperament og ærlighed, hvilket ikke altid var lige populært.

Det kom til udtryk i et par af de gamle artikler – her kommer et par af Kosters citater:

Journalisten: Er heste kloge?
Koster: Ikke taget over én bank. Det er med heste som med mennesker – de fleste er halvdumme, men de tror det ikke selv. Det er det værste ved det!

Koster: Nå, så De er en af disse hersens kvindelige journalister, jaja, kvinderne fører sig frem, og det er jo efterhånden over det hele. Mandfolk, dem er der ikke ret mange af mere – mandfolk i gammeldags betydning. …. Rigtige mandfolk , dem er der minsandten ikke ret mange af – synes jeg altså. De har en værre kæft, men mere bliver det ikke til.

Journalisten: Der er da mange rare mennesker til?
Koster: Det er der selvfølgelig, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, da jeg for en måneds tid siden skulle til byen for at købe noget i et stormagasin. Man kunne ikke undgå at mærke, at folk gloede ondt på hinanden. Jeg kunne ikke lide det, så jeg skyndte mig hjem.

“Hjem” var Rigmor og Jan Kosters villa “Skovbo” på Traverbanevej 7 – lige bagved Charlottenlund Travbanes tribune, som Koster i øvrigt ikke var særlig tilfreds med, da den blev opført i 1955. Den generede hans udsigt og efter et længere tovtrækkeri fik han en erstatning af travselskabet på så vidt jeg erindrer 25.000 kroner.

“Nu siger jeg ikke mere …”
Kosters sidste løb blev også massivt dækket i aviserne, og efter sejren med Oscar Den Store blev han hyldet for sin lange karriere, der begyndte i 1901, hvor Jan Koster – i en alder af blot 13 år – måtte træde til og overtage faderens forretning, efter at Koster Sr. var kommet til skade i et løb.

“Sig noget, Koster!” råbte publikum – og synligt bevæget kom Koster til mikrofonen. Han takkede publikum for den megen hyldest og sluttede med ordene: “Nu siger jeg ikke mere, for så begynder jeg at tude …”

Efter afskedsløbet så man kun sjældent Koster i sulkyen. Han førte bl.a. feltet op i G-årgangens Derby 1965 med sin egen Guinea; Koster havde selv vundet den forrige G-årgangs med Garant – hans sidste af i alt ti Derbysejre.

Frem til sin død i januar 1969 var Koster stadig med mellemrum “gæst” i pressen, og i 1977 bragte B.T. en større artikel i forbindelse med årets udgave af N.J. Koster Memorial på Lunden.

En tilsvarende mediedækning i vore dage forekommer utænkeligt.

Ekstra Bladet dækker stadig travsporten med stor entusiasme – det samme gør flere af landets lokalaviser, men den tid, hvor travsportens største koryfæer blev hyldet som f.eks. N.J. Koster, er desværre forbi.

Minderne har man imidlertid altid lov at ha’ …