Alfred Petersen og Ejler Petersen

Kenn Erik Bech tegner et portræt af to af de mest kendte amatørtrænere, Alfred Petersen – alias Jordbærgartneren – og Ejler Pedersen, med tilsammen over 500 sejre.

Mon nogen kan huske dem af ældre travtilskuere?

Alfred Petersen huserede især i 1950’erne og lidt i 1960’erne, mens Ejler Petersens glansperiode lå lidt senere. Ejler var bl.a. Danmarks oftest sejrende amatørkusk to år i træk. Han blev amatørchampion på to baner og havde to fantastiske sejrsheste, Florens og Jørgen Toftegård.

Alfred Petersen og Ejler Petersen vandt tilsammen mere end 500 sejre, stort set kun med deres egne heste!

Begge amatørkuske minder meget om den noget mere kendte Jens Jensen og hans ”selvbinderheste”. De brugte alle tre deres travheste hjemme på deres landbrugsejendom på markerne som arbejdsheste.

Det var den træning, de fik. Det var helt specielt i travsporten dengang, og formentlig en stor del af årsagen til at disse såkaldte ”privattrænere” vandt så meget.

Ofte på bekostning af de mere ”renlivede” amatørkuske, og det kunne da også give gnidninger mellem parterne – især i forbindelse med Jens Jensen, der, som mange mente, drev en maskeret trænervirksomhed og vandt en utrolig bunke løb, både i de rene amatørløb og generelt.

Den spændende historie om Jens Jensen er beskrevet andre steder – bl.a. her på Travsportshistorie.dk (KLIK HER) – så nu er turen altså kommet til ”Jordbærgartneren” og Ejler Petersen.

---

Jordbærgartneren ved Kirke Værløse
Alfred Petersen havde sine egne heste og eget opdræt på sin gård, ”Egedal” i Ryget ved Kirke Værløse.

Alfred Petersen var amatørkusk, men blev altså også benævnt ”privattræner” og selv om han langtfra vandt så mange løb som Jens Jensen, var han – sammen med Ejler Petersen – i mange år med til at præge den danske travsport, først og fremmest den sjællandske.

I modsætning til langt de fleste amatørkuske dengang, havde disse ”privattrænere” deres egen gård eller landsted, og trænede deres heste hjemmefra. De brugte generelt kun en professionel træner, hvis reglerne foreskrev, at de skulle i forspænding hos en træner – for at kunne deltage i løb.

Vi lader Alfred Petersen selv fortælle ud fra artikler, der stod i både ”Væddeløbsbladet” og ”Trav Tidende” – om sin succesrige kuskekarriere. Vi er her i 1958:

-Det populære navn ”Jordbærgartneren” stammer fra årene under og efter 2. verdenskrig, da jeg kørte ind på Grønttorvet i København med forskellige varer – især jordbær. Nu er jordbærerne ”lagt på hylden”, og har været det i flere år, men tilnavnet beholder jeg.

Alfred Petersen kørte dengang stadig ind på Grønttorvet i bil fra sit hjem, og han var glad for det, dengang, nye grønttorv, der havde bevirket stigning i hans omsætning.

-I år (1958, red.) tjente jeg ikke så mange penge på travhestene som sidste år. I 1957 kørte Alfred Petersen 57.000 kroner ind. I år bliver det til omkring 40.000 kr.

-Jeg har 11 heste. Efter jeg er kommet af med The Harvest Girl er det disse heste: Oliver Hanover, Skjalden, Symfoni, Odensedrengen, Tripolis, Sokrates, Outsider, Nero Hanover, Aff Sus, Birgitte og Bjergstedpigen. Symfoni har i år været i træning i Odense, hvor den har vundet et stort løb om Fyens Travklubs Ærespræmie.

-Oliver Hanover og Skjalden er de bedste af mine heste. Jeg har indtil videre vundet syv sejre med Oliver Hanover og tre med Skjalden. Men der er nu begrænsning af antallet af de såkaldt privattrænede heste i de københavnske travløb.

-Galopsporten har også min store interesse, jeg ser tit løbene på Klampenborg. Ved lejlighed køber jeg nok en galophest, men jeg vil dog ikke selv ride den i løbene.

-Mit ønske er at have 20 heste i alt heraf 14-15 travheste og 5-6 fuldblodsheste.

(Det med fuldblodsheste hos Alfred Petersen kan Kirsten Carstensen, gift med fhv. travtræner og vægtforstander på Lunden, Harry Carstensen, godt bekræfte, idet hun har redet hans heste på Klampenborg flere gange i 1960’erne.)

Ovennævnte Oliver Hanover var en rigtig god hest i stalden hos jordbærgartneren. F. eks. vandt de i sæson 1958 otte sejre. Andre kendte heste gennem tiderne hos jordbærgartneren er heste som Tripolis, Arion C, Egedals Boy, Umbardio, Vinci og mange flere.

Motion på marken foran ploven eller harven
Alfred Petersen gav som regel aldrig sine heste et decideret hurtigarbejde. Til gengæld startede de, som mange andre heste dengang, hver uge. Desuden fik hans heste motion med lange køreture på vejene, og med arbejde i marken med pløjning, harvning og den slags. Også svømning var en del af Alfred Petersens træningsform!

-Alle hestene kommer i vandet, selv om de ikke alle er lige begejstrede for det. Det er dog mit princip, at ingen af hestene må blive drevet ud i vandet.

-Svømmetræningen foregår ved Farum Sø. Skjalden er den, der sætter størst pris på en svømmetur, en rigtig ”vandhund”, og han kommer i ”baljen” tre-fire gange om ugen, om vinteren dog kun i vandet til bugen, men om sommeren bliver det til rigtige svømmeture.

Hesten forsvandt i Farum Sø
-En gang i sommers var jeg redet ud i vandet med Skjalden uden sadel. Det skulle jeg ikke have gjort, for da hesten begyndte at svømme, gled jeg af, men nåede dog at holde fast i tøjlen. Men så gik tøjlen i stykker, og jeg måtte klare mig alene. Skjalden nåede først i land, men forsvandt i skoven.

-Jeg tog så hjem, da jeg regnede med, at hesten ville løbe hjem. Men hesten kom ikke hjem, og efter vi havde ventet på den nogle timer, kørte vi med den store transportbil ud for at lede efter den.

-Da vi nåede frem til det sted i skoven, hvor han forsvandt for mig nogle timer tidligere, hørte vi en hest vrinske.

-Et øjeblik efter stod Skjalden ved siden af os, og efter vi havde åbnet døren til lastbilen, gik han selv op i vognen. Den ville åbenbart vente på mig, indtil jeg kom tilbage.

Masser af heste fra barnsben
Alfred Petersen blev født i 1911. Hans barndomshjem var en gård ved Hillerød-kanten, faderen var hestehandler, og der var således masser af heste i hjemmet.

Det var først i 1948 Alfred Petersen kom rigtig ind i travsporten, men derfra så han sig ikke tilbage, og var i mange år en fast bestanddel af kuskene i de københavnske travløb.

Alfred Petersen drev først et stort gartneri, inden han flyttede til et mindre gartneri i Kirke Værløse-området, tæt på Hareskoven. Han kom ind i travsporten, da hoppen Finette Bellwood blev købt, fordi Jordbærgartneren skulle have en rask hest at køre med ind til København og Grønttorvet under benzinrestriktionerne i forbindelse med tiden efter 2. verdenskrig. Denne hoppe nåede også at få et føl hos Alfred Petersen, inden han skilte sig af med Finette Bellwood. Det var Nero Hanover, der blev en dygtig traver og vandt en del løb for ham.

Nero Hanovers succes bevirkede også, at der blev erhvervet flere heste. Næste navn der kom ind i Stald Egedal var også en N-hest,; Nimble, der blev købt for 700 kroner.

At opdrætte travheste blev også i de kommende år en del af hans virke indenfor travsporten, og der kom i de sidste år mange heste, som fik kennelnavnet Egedal.

En fornøjelse at have hestene hjemme
De første år kom hans heste i træning hos professionelle travtrænere som Eivind Schnell og Hans Bagge, men fra 1953 overtog Alfred Petersen selv træningen af sine heste, og fik straks stor succes. Dermed begyndte også den tids travmedier at interessere sig for denne gartner og hans træningsmetoder.

Vi lader igen gartneren selv fortælle, som han gjorde det i 1950’erne, til travmedierne:

-Personlig føler jeg mig overbevist om, at mine heste ville have fået mere ud af det, hvis de have været i professionel træning, men som jeg har prøvet at forklare flere gange, så er dette mig en inderlig fornøjelse at have mine heste hjemme hos mig selv!

De lykkeligste stunder
-Jeg tror hestene falder mere til ro hjemme hos mig end inde på banen, fortæller Jordbærgartneren. Dengang var mange heste i træning næsten året rundt inde på banerne, og boede i deres bokse. De kom kun på korte ophold ”på landet”, og det der mere frie liv.

-Jeg sørger for hestene får tillid til mig. De skal jo behandles ordentlig, og hvis de har lavet noget forkert, skal de ikke frygte for afstraffelser. Tværtimod må man tålmodigt lære dem, hvordan tingene skal være, og f. eks., når der radrenses, skal hestene lære at gå ned ad den ene række, og selv tage den næste række! – Det kan sagtens lade sig gøre.

-Mine heste bruges til alt arbejde med jorden, og benene har godt af at arbejde i den bløde jord. Skal de endelig have en god udpustning, for lungernes skyld, lader jeg dem bare trække lidt hårdt, og sætter måske ploven noget dybere, fortæller den glade gartner.

-Mine heste har givet mig de lykkeligste stunder under køreturene i skovene, eller rundt om Farum Sø, hvor jeg træner dem sammen med min søn, – dermed ikke sagt, at jeg ikke bryder mig om at køre i løbene, tværtimod. Det er dejligt, navnlig når det går så godt som i år (1953, red.). Men jeg sigter såmænd ikke så højt. Den dag jeg vandt tre løb, regnede jeg ikke med at få nogen præmie overhovedet.

Alfred Petersen havde en af sine største dage, da han den 28.oktober 1953 på Amager Travbane vandt tre løb. Det skete med hestene Odille, Nimble og Night Star.

Han slutter med at nævne to proftrænere, som han har lært meget af. Mark Ingdam og Hans Hansen, der begge er portrætteret her på Travsportshistorie.dk.

---

Minder om Jordbærgartneren

Jørn Clevin, der har været travsportshistorie.dk en stor kilde til artiklerne om travsporten for generationer siden, fortæller sine minder om Jordbærgartneren:

-Jordbærgartneren Alfred Petersen var i 1960’erne, sammen med flere andre amatørprivattrænere i stigning i antal, og med succes på de københavnske travbaner.

-Alfred Petersen havde et velplejet gartneri i Kirke Værløse, hvor han også husede et større antal heste på daværende tidspunkt, men af meget blandet kvalitet.

-Han var også opdrætter, dog uden den helt store succes. Han var her meget optaget af at krydse fuldblod med travere, for derved at øge lungekapaciteten på afkommende. Her benyttede han bl.a. galopavlshingsten North Cape på nogle travhopper. Hvilket i øvrigt også blev forsøgt af den store kendte travopdrætter Verner Juel Rasmusen på Stutteriet Mariesminde i Jylland.

-Petersen fik et afkom efter den suveræne travavlshingst Joes Pride og fuldblodshoppen Ax Garisol. Den kom til at hedde Fabian, og var ejet af travtræner Palle Sperling, men den blev desværre kryppebider, og viste sig kun en enkelt gang i et såkaldt ”bukkeløb” på Amager Travbane. Den var dog her lige ved at vinde, men desværre hoppede den i mål, lige før målstregen.

-Alfred Petersens avlsforsøg, med at krydse travere og galopheste med hinanden, var ikke nogen stor succes, og kun enkelte afkom i senere generationer viste formåen til at udvikle sig til at blive nogenlunde travere.

– Han havde også selv en aktiv galophest, som hed Tango Boy, gående. Den vandt oven i købet løb.

-Alfred Petersen var en stor ægte dyreven, og han kørte f. eks. aldrig med pisk i løbene. Dette skyldtes dog nok også, at han manglede den ene tommelfinger, hvorved han ikke kunne håndtere en pisk forsvarligt!

-Alfred Petersen brugte igennem årene for det meste træner Egon Larsen, hvis han skulle have kørt sine plage til, eller finpudsning lidt, på sine andre travheste. Ellers blev de fleste trænet hjemmefra på Stutteriet Egedal.

-Der var i amatørprivattrænernes guldalder, der var ingen antalsrestriktioner vedrørende, hvor mange heste man måtte køre, og man kunne melde og træne, alle de travheste, som man havde lyst til, – såfremt man ellers selv ejede dem. Disse heste var især i tresserne et godt tilskud og supplement til at øge antallet af startende i løbene. Det blev dog nødvendigt, efter opfordring fra den daværende trænerforening, at indføre nogle restriktioner for hvor mange heste, man som privatamatørtræner kunne få lov til at anmelde i løbene.

-Man åbnede dog senere muligheden for at kunne få disse heste i forspænding hos en professionel udover det antal heste, som var det tilladte mod at betale et gebyr samt give 10 procent af den eventuelt indkørte præmie til træneren. Alfred Petersen brugte bl.a. træner Mogens Ingvard.

-Her må man sige, at Alfred Petersen var en renlivet amatørtræner, som virkelig ejede de heste, som han meldte og kørte i travløbene. Alfred Petersen var heller ikke en maskeret træner, som den daværende formand for trænerforeningen påstod, at der var andre amatørprivattrænere, der var, og derfor anså de det for at være et voksende problem for de professionelle trænere i København, fortæller Jørn Clevin.

-Nogle af de bedste heste som Alfred Petersen selv trænede og kørte i løbene var navne som Skjalden, Arveprinsen, Gento, Buster og Nerina Egedal, samt Egedals Boy og Cæsardrengen og endvidere, i de sidste aktive år, en hest som Laust Ranger.
Jordbærgartneren havde flere andre, af sine egne opdrættede Egedal-travheste, som kom til start og vandt løb. Her kan nævnes Hero Egedal, Fanny Egedal og Ulla Egedal, men der var flere, som aldrig kom til start, på grund af manglende udvikling eller manglende talent.

Jørn Clevin kørte selv Egedals Boy i løb for Jordbærgartneren nogle gange.

-Som person var Alfred Petersen altid en utrolig flink person at omgås og hyggelig samt gæstfri at besøge i Kirke Værløse, hvor også privattræner Arne Elgård Petersen kom på besøg.

-Jeg husker også, da Arne Elgård Petersen fik trænerlicens på den nyåbnede Nykøbing-bane, var det med mange heste fra Alfred Petersen i Elgård-stalden, og de var til salg.

Alfred Petersen benyttede her chancen til at reducere og tynde lidt ud i sin store hesteflok.

I 1967 støttede Jordbærgartneren den nye bane ved Nykøbing og dens trænere, som kørte mange af hans heste. Harald Lund sejrede f.eks. med Egedals Boy, hvilket også Arne Elgård Petersen gjorde et par gange samt sejrede med Gento og tre gange med Hannibal Højbo.

-Alfred Petersen havde i sin tid som amatørprivattræner flere, jeg vil kalde ligestillede konkurrenter, tilføjer Jørn Clevin: Jens Jensen har vi nævnt, der var også dennes brødre; Ejnar og Jacob Jensen, Adler Jensen, Tjørnebygård, Arne Elgård Petersen, inden han blev publictræner, Birger Jansen, Kurt Mariusen, Svend Åge Christiansen, Eric Malver (portrætteret her på travsportshistorie.dk.,red.), Otto W Nielsen, Helge Heine, Svend Aage Jensen, og så selvfølgelig Ejler Petersen.

-Disse personer tilhørte den egentlige guldalder for amatørprivattrænerne på de to københavnske travbaner, Amager Travbane og Charlottenlund Travbane.

Jørn Clevin oplyser til sidst i sit bidrag til denne artikel om Alfred Petersen:

-Han var skrap, når det tog ham. I min sidste start på Charlottenlund travbane, hvor jeg selv kørte Oliver Go, kæmpede han med mig om spidsen med Nerina Egedal, men Petersen vandt legende let. Det blev i øvrigt min sidste start på grund af mit hjerte slog for mange koldbøtter.

Alfred Petersen vandt i sin kuskekarriere tæt på 200 sejre. Flest årssejre vandt han i 1950’erne med 21 sejre, det var i 1957. To gange blev han amatørchampion på de københavnske baner. Det var i 1958 og 1962. Alfred Petersen stoppede med at køre trav i 1978.

---

Minder om Jordbærgartneren

Jesper Dahl, hesteejer:

-Jeg kendte jordbærgartneren ganske godt. Han havde ikke sine heste stående på Egedal. Egedal var hans gartneri, hvor der ikke var plads til heste. Hestene havde han opstaldet på Gedevasegården i Farum, hvor den daværende gårdejer Mogens Larsen – ikke at forveksle med afdøde travtræner af samme navn – passede hestene. Gården ligger på hjørnet mellem Ganløsevej og Kong Volmersvej; selv boede jeg på Kastanie Allé tæt på, fortæller Jesper Dahl.

-På et tidspunkt havde Alfred op mod 20-25 heste stående på Gedevasegården. På det tidspunkt – omkring 1966 – havde jeg selv en norsk fjordhest stående på Gedevasegården, og kom derigennem i kontakt med travsporten.

-Jeg kørte tit med Alfred til Amager og Charlottenlund, når han startede heste, og var faktisk med til at træne nogle af hans heste. Alle hans egenopdrættede heste hed noget med Egedal. Gedevasegården eksisterer stadig i dag.

---

Ejler Petersen 

Ejler Petersen kørte travløb i mange år – fra 1958 til ’89.

Ejler Petersen og hustru boede i det sydsjællandske ved Vindbyholt næsten lige ved kroen og to kilometer fra Lestrup, hvor flere andre glade såkaldte privattrænere boede.

Flest sejre vandt Ejler i 1967, hvor det blev til 43 sejre, og dermed blev han den oftest sejrende amatørkusk i Danmark dét år. Desuden blev det til tre championater på de to københavnske baner og et enkelt championat i Nykøbing, hvor han blev den første amatørchampion i 1967.

Ejler Petersen var i øvrigt med til at starte Nykøbing F. Travbane i 1966. Han var med i den tegningsgruppe, der tog imod andele á 500 kroner til at starte banen, men var dog ikke med i banens første bestyrelse.

Han flyttede sin licens til Skovbo-banen, da Amager Travbane lukkede, men i hans sidste sæsoner var det med udgangspunkt fra Nykøbing-banen, hvor han vandt sin sidste sejr, det skete i 1989. I alt blev det til 321 sejre.

Kuskekarrieren tog for alvor fart, da Ejler Petersen erhvervede Florens, der udviklede sig til en af Danmarks bedste og sejrrigeste heste i en periode. Florens vandt i alt 42 løb, mens den i “Mesterskab for Danmark” fik både en anden- og en tredjeplads. Florens kom også på det danske travlandshold i 1969, og var sammen med derbyvinderen Fox Hanover med til de nordiske mesterskaber på Solvalla.

Jubelåret 1967 – med Florens og Jørgen Toftegård helt i top
Den næste storstjerne der kom fra Ejler Petersen var Jørgen Toftegård, der vandt ikke mindre end 50 sejre. Den kom ustartet til familien Petersen i 1967, og hvilken succes blev det ikke dét år. 17 sæsonsejre!

Ejler Petersen købte Jørgen Toftegård hos træner Leif Nielsen, som ifølge Jørn Clevin havde kasseret den på grund af manglende udvikling.

-Jørgen Toftegård havde også været i træning hos Freddi Sølberg, men her blev den ramt af engelsk syge og fik gumme- og tandproblemer. Men allerede efter tre måneder vandt Jørgen Toftegård sit første løb hos Ejler Petersen, fortæller Jørn Clevin.

I det hele taget må man sige, at året 1967 blev den bedste sæson for Ejler Petersen.

Florens blev årets mest vindende af de ældre heste, – det gjaldt kun starter i Danmark, – med 52.700 kroner, mens Jørgen Toftegård tjente 27.000 kroner. En ganske god indtægt til stalden med omkring 80.000 af de gode 1967-kroner for bare de to heste. Det svarer i dag til omkring 850.000 kr!

Ejler Petersen og Florens var også i Moskva for at repræsentere de danske farver i nogle specielle løb i den russiske hovedstad sammen med Fox Hanover og Leif Løfgren.

Ejler Petersen købte ikke de dyreste heste, tværtimod. Desuden startede han ofte mest i de såkaldt almindelige løb med lavere præmiesummer.

Flere andre heste i stalden gennem årene var navne som Champion, dennes søn Harley The Great, der f.eks. i 1967 vandt otte sejre, Hildeborg L, Fangio, O E Tenderloin, Fyrst Safari, Happily, Vestalinden, Tina Tjørnebjerg, Valdemar Sejr, Bea Stone og Ulrich Stone.

Ejler Petersen og hustru fik tre børn. Sønnen Torben Petersen var selv aktiv amatørkusk en del år, han havde bl. a. heste som Hugo Houen og Outrig.

Ejler Petersen var jord- og betonarbejder i sit arbejdsliv, hvilket sønnen Torben Petersen også var.

-Jeg besøgte ofte både Ejler Petersen og Jens Jensen, samt hans bror Ejner Jensen i Lestrup, når jeg var på højskole i Haslev, fortæller Jørn Clevin. Her besøgte jeg også en anden kendt amatørkusk, Johannes Johansen, som blandt andet havde opdrættet Flying McElvyn, en årgangshest – samt opdrætteren Else West Henriksen, som havde avlshingsten Minister Root, siger Jørn Clevin og tilføjer:

– Ejler Petersen var en særdeles dygtige hestemand, og var samtidig en god kusk. Ejler Petersen var altid i godt humør og rigtig rar at besøge privat.