Poul Stripp

En portrætsamtale med evigtunge Poul Stripp, som fortæller om glæder og skuffelser i sin 65-årige karriere på travbanen (Væddeløbsbladet 1991)

I 2019 blev Poul Stripp (1912-2000) “post mortem” optaget i Travsportens Hall of Fame: KLIK HER

Alle på Fyns Væddeløbsbane i Odense kender Poul Stripp, men han har trods alt også været fast inventar på banen siden 1935!

Selvom trænerkarrieren sluttede i 1980, har Poul Stripp – som fylder 80 år den 9. maj 1992 – stadig sin daglige gang på Fyens Væddeløbsbane, og på løbsdagene har han sin faste plads i staldcafeteriet Vaskehuset, hvorfra der er frit udsyn over banen. Den bane, der var Poul Stripps arbejdsplads i mere end 45 år.

De første år
Vi skal tilbage i travsportens guldalder i begyndelsen af 20’erne, hvor Amager-drengen Poul Stripp i en tidlig alder blev “bidt” af hestene på travbanen.

-Vi boede lige ved siden af travbanen, og på løbsdagene sad vi knægte altid oppe på det store røde plankeværk, der dengang omkransede banen, og fulgte løbene. Jeg kan f.eks. tydeligt huske det første travløb på Amager Travbane den 13. aug. 1922, hvor Frank Starr vandt åbningsløbet med Don Orlan.

– I 1926 blev jeg ansat som stalddreng hos Arnold Jensen på Amager Travbane, hvor jeg var i fire år. Det var sgu nogle hårde år, men lærerige år. Arnold Jensen var jo en hidsig krabat og hans temperament slog ofte gnister. Jeg erindrer bl.a. en dag, hvor jeg havde smurt seletøj hele eftermiddagen. Så kom Arnold pludselig tilbage til stalden og fandt et par baggamacher, der ikke var rengjort, hvorefter han hev ALT ned fra hylderne igen, og jeg kunne starte forfra! Jeg var 15-16 år på det tidspunkt og var næsten grædefærdig, siger Poul Stripp, som dog også har mange gode minder fra sin tid hos Arnold Jensen.

– I 1928 var jeg bl.a. i Stockholm med Alabama Bond-hoppen Kaba, som Arnold Jensen skulle køre i Svenskt Travkriterium på Solvalla. Indtil omkring 1930 kunne danskfødte heste frit starte i de klassiske løb i Sverige, og Sofus Sørensen vandt bl.a. både kriterium og Derby med Sørensen- Svejgaard’s Ibrahim Pascha og Karina S, fortæller Poul Stripp.

38 kroner om ugen
I 1930 flyttede Poul Stripp til Peter Andersen – Peter Fidus – på Charlottenlund Travbane, hvor han fik jockeylicens samme år. Peter Andersen havde en del norskejede heste – deriblandt legendariske Star McElwyn, som han kørte til sammen med Børge Grandahl.

– Du vandt din første sejr i 1930 med Lilly Ortolan. Det var jo en stor overraskelse?

– Ja, for satan! Vi fik den fra Koster. Det var pantelåner Carlsen og Pantelåner Christensen, der ejede den. Koster havde sagt til dem: – Skær nakken over på den. Den er ikke den havre værd, den æder! – og så flyttede de selvfølgelig hesten. 14 dage efter skulle jeg starte den. Koster var storfavorit med Lille Claus, men jeg vandt løbet med Lily Ortolan, og Koster var rasende. Han var nemlig den eneste af trænerne, der var modstander af lærlingegodtgørelsen. Indtil lærlingene/jockeyerne havde vundet seks løb, havde de 20 meters forspring i alle klasseløb, og det havde jeg også med Lily Ortolan. Fra lige start havde jeg aldrig slået Lille Claus. En af staldfolkene, Lille Nold, havde i øvrigt spillet en daler på Lily Ortolan og fik 104 kr. igen.  Dengang tjente staldfolkene jo kun 38 kr. om ugen, så Lille Nold var fuld halvanden dag efter Lily Ortolans sejr! smiler Poul Stripp.

– Mens jeg var hos Peter Andersen, kørte jeg i øvrigt af og til heste for Koster. Indtil den dag jeg vandt med Mr. Brooke foran Koster med Calumet Boss. Det kunne han s’gu ikke lide! husker han.

Privattræner på Solvalla
I 1931 – 19 år gammel – bestod Poul Stripp trænereksamen med topkarakter 50 2/3 points. Det var dengang Hugo og Helge Marks-Jørgensen stod for uddannelsen af trænerne.

– Vi gik til teoriundervisning – i bl.a. væddeløbsteori og dyrlægekunskab – to gange om ugen i to år(!) på Det Danske Travselskabs sekretariat på Fælledvej. Jeg er uddannet sammen med bl.a. Hans Hansen, Kaj Hansen, Svend Hansen, Gerhard Petersen og Dan Wärn, fortæller Poul Stripp.

I 1933 fik Poul Stripp tilbuddet om at blive privattræner for legendariske Carl Th. Ericsson på Solvalla, hvor han var ansat godt et års tid.

– Hvordan fik du kontakt med Carl Th. Ericsson?

– Det var gennem Oluf Månsson, som spurgte, om jeg havde lyst til at komme til Sverige. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men jeg var s’gu for ung! Jeg havde fem mand og en lærling under mig. Den ældste var 62 år, og lærlingen var tre år ældre end mig. Det var dengang Sixten Lundgren, Kurt Matsson og Gösta Nordin dominerede på Solvalla. Sören og Gunnar Nordin, som vist nok var nogle år yngre end jeg, kom ofte i stalden. De skulle over og drille den ”jävla dansker”, som de sagde.

– Jeg havde 25-30 heste i stalden. Vi arbejdede på banen fra 7 til 12, og så fortsatte vi arbejdet på Ericssons Stutteri Vartmyren, der lå 15-20 km nord for Stockholm. Her skulle vi både køre plage til og bedække hopper med avlshingstene Natalis, Monte Dillon og Arion Guy. Vi var som regel færdige ved 6-tiden om aftenen. Det var jo dobbelt arbejde, og det blev jeg efterhånden træt af. På det tidspunkt havde jeg både kone og barn i København, så da Carl Th. Ericsson døde i efteråret 1934, benyttede jeg lejligheden til at sige op, og rejse tilbage til Danmark, fortæller Poul Stripp, som vandt et enkelt løb i Sverige med hoppen Ira.

Foreningstræner
Da Poul Stripp kom hjem fra Sverige, arbejdede han et halvt års tid hos træner Hans Hansen på Charlottenlund Travbane, inden han den 1. maj 1935 blev ansat som ”foreningstræner” for Fyens Væddeløbsforening.

– Det var ellers en fin tjans. Jeg tjente 300 kr. om måneden og fik yderligere 35 kr. for hver amatørkusk, jeg uddannede. Det første år uddannede jeg 10-15 amatørkuske, men jeg havde kun to heste i træning! Jeg havde bl.a. en hoppe, der hed Ketty Worthy. Hun trak mælkevognen om morgenen og kom derefter ud på væddeløbsbanen, hvor alle amatørkuske trænede med hende. Hun var s’gu altid så træt!

I 1936 blev Poul Stripp publictræner og blev samme år træner for Karl K. Pedersen, Stald Domas.  Poul Stripp var træner for Stald Domas i 37 år og vandt ca. 700 løb til stalden. Mon ikke det er Danmarksrekord?

– Karl K. Pedersen havde oprindeligt sine heste i træning hos Rudolf Jensen, men i 1936 fik jeg altså ansvaret for den store stald. En dag bad Karl K. Pedersen mig om at rejse til København og købe nogle heste. Jeg fik 7.000 kr. med, og det var fandme mange penge dengang. På det tidspunkt tjente jeg ca. 3.600 kr. om året, så 7.000 kr. var næsten det samme som to års løn! Jeg var hunderæd for at miste pengene og havde spændt en stor sikkerhedsnål over den lomme, hvor tegnebogen sad.

– Nå, men jeg rejste til København og kom hjem med fire heste: Olivia, Ophelia, Prinzgemahl og Morning Star. Ophelia og Prinzgemahl blev årets to mest vindende på Fyn med hver fem sejre og 4.025 kr., og Morning Star blev senere mor til Derbyvinderen Dixie Star – men det er jo en anden historie.

– Da jeg kom hjem til Odense, måtte jeg meddele Karl K. Pedersen, at jeg ikke havde brugt alle 7.000 kr. ”Hvorfor købte De ikke flere heste, Stripp?”, spurgte han. ”Fordi der ikke var flere, jeg syntes om”, svarede jeg – og så var den sag uddebatteret. I de 37 år, jeg var træner for Stald Domas, har jeg altid haft Karl K. Pedersens fulde opbakning, og det har betydet uendeligt meget, fastslår Poul Stripp.

Guldhoppen Tagfat
Den hest, der har betydet mest for Poul Stripp, er naturligvis Stald Domas’ guldhoppe Tagfat. I årene 1936-42 vandt Tagfat i alt 53 sejre og 69.840 kr. Blandt Tagfats største triumfer kan nævnes andenpladsen i Dansk Trav Derby 1937 og Jydsk Travmesterskab 1940-42.

– Tagfat var en dejlig hest. Jeg så hende første gang på derbydagen i 1936. Dengang var hun i træning hos Sofus Sørensens filialtræner Eigil Pedersen. Jeg spurgte Sofus, hvor meget hun skulle koste ”2.000 kr.”, svarede han. Jeg ringede til Karl. K. Pedersen, som sagde ja til at købe hesten. I mellemtiden havde træner Rudolf Halberg budt mere end 2000 kr. for Tagfat, men da jeg allerede var blevet tilbudt hende for 2000 kr., fik jeg lov til at tage hende med hjem, fortæller Poul Stripp.

– I 1937 blev Tagfat nummer to i Derbyet bag Tella The Great og Gerhard Petersen, men hun havde også fået et meget hårdt løb. De to første omgange travede hun udvendigt for Tove/Per Bengtsen, og senere fik hun tryk af Harrison Dillon Jr./Koster. I opløbet var Tagfat derfor ved at være alt for træt, og Gerhard Petersen kunne let gå forbi med Tella The Great. Til gengæld slog Tagfat Tella The Great hver eneste gang, de mødte hinanden efter derbyet, siger Poul Stripp.

Tagfat blev senere forsøgt i avlen, men uden den store succes. Hendes bedste afkom blev Full Tilt-hingsten NU, som bl.a. vandt Jydsk 3-årings Grand Prix 1951 med Poul Stripp i sulkyen. Tagfat døde i 1955.

Derbysejrene
Poul Stripp var to gange først over stregen i Dansk Trav Derby to gange – første gang i 1948 med hermafroditten Jolly.

–  Ja, det var en pragtfuld dag. En halv time inden derbyet kom der en kraftig tordenbyge, så de to inderste spor var umulige at køre i. Dengang var det jo snorestart, og da vi vendte rundt, gik et par af de andre heste på snorene og galopperede. Jeg slap derimod fejlfrit af sted med Jolly. Jeg troede faktisk, at der var omstart, men til min store overraskelse skete der ingenting. Da vi havde kørt en omgang, tænkte jeg: ”Nu bliver der vel for pokker ikke omstart!” – og det blev der heller ikke. Jolly førte hele vejen og vandt overlegent i tiden 29,4/3000 meter.

– Jeg havde i øvrigt givet Jolly et hurtigt arbejde inden Derbyet, og da Koster så Jolly, sagde han – fortalte han mig senere – ” Se den jagthund, den skal starte i Derbyet. Den kan jo dårligt hænge sammen!” Derfor fik Jolly øgenavnet Jagthunden.

-I 1951 var du igen på pletten med Moster, som imidlertid blev diskvalificeret for urent trav?

– Ja, det er sgu den største svinestreg i dansk travsports historie. Moster førte hele vejen, men blev diskvalificeret for urent trav 50 meter før mål. På derbydagene dengang stod alle de store hesteejere altid nede ved dommertårnet og fulgte Derbyet. Da der manglede 100-150 meter råbte en af dem – henvendt til dommerne: ”Har I ikke snart set den? ”Det var Moster, han mente. Min jockey Arvid Anderson, stod lige ved siden af den pågældende hesteejer, og han havde nær slået ham ned. ”Hvorfor fanden gjorde du det ikke?” sagde jeg til ham efter løbet.

– Nå, men jeg vendte rundt og skulle hen og modtage dækken og pokal, men da jeg møder Gunnar Nu Hansen, siger han ”Du er hængt ud, Poul!”.  ”Hvabehar? Det er sgu da ikke rigtigt, svarede jeg – men det VAR rigtigt. Moster blev diskvalificeret, og sejret gik i stedet til Minus og Arnold Jensen, som i øvrigt også burde være blevet diskvalificeret, mindes en bitter Poul Stripp, som for øvrigt vandt 21 sejre i 24 starter med Moster inden hun gik i træning hos Jan Koster i slutningen af derbysæsonen.

De øvrige
Poul Stripp har naturligvis haft mange andre stjernetravere end Tagfat, Jolly og Moster. Vi kan bl.a. nævne Arion’s Flash, Eberlin, Evergreen, Hjalmer, Liberty (nummer to i Kriteriet 1949), Morning Star, Perlemor, Rita Guy, Jenna og Dennis Pride.

Dennis Pride, som Poul Stripp selv ejede, var staldens sidste sejrshest. I 245 starter vandt Dennis Pride 47 løb og 130.000 kroner inden han sluttede karrieren i 1970. Dennis Pride skulle egentlig have været avlshingst og blev kåret i II kl. B i 1965, men mere blev det ikke til.

– Nej, er du tosset! Han ville have ædt hoppen! siger Poul Stripp, som sikkert kunne blive ved i dagevis med at øse ud af sine erindringer.

Poul Stripp kørte sit sidste travløb i 1980 og havde da vundet 777 løb i sin 50-årige karriere på travbanen. Mange kendte travtrænere har igennem årene fået en del af deres grunduddannelse hos Poul Stripp – bl.a. Børge Grandahl, Arvid Anderson, Peter Bratholm, Vagn Bruhn, Thorkild Hansen, Preben Kjærsgaard og Alex Kjærsgaard.

Poul Stripp har dog ikke helt sluppet kontakten til sin gamle arbejdsplads og kigger dagligt forbi travbanen for at få en sludder med nye og gamle kolleger, som nyder godt af Stripps erfaringer. Poul Stripp fremstiller bl.a. en såkaldt fluid, som virker lindrende på næsten alle småskader. Erik Iversens sejrshest Mads Mosebo er bare én af de mange heste, der igennem årene er blevet behandlet med hans mirakelvæske.

– Hovedingredienserne er syv slags olie, bl.a. kamferolie, som blandes op med sprit. Det er en blanding, jeg har lært af Arnold Jensen i 1928. Mange vil måske mene, at den er lidt dyr – 135 kr. for en liter – men jeg tjener faktisk ikke ret meget på den, og så er den oven i købet meget effektiv, slutter Poul Stripp.

Jeg håber, at læserne har hygget sig lige så meget med dette interview, som jeg gjorde, da jeg besøgte Poul og Nutte (Gurli) Stripp i deres hjem på Margrethes Alle i Odense. Poul og Nuttes dagligstue taler et tydeligt sprog om Poul Stripps glorværdige karriere. Pokaler og ærespræmier i alle størrelser, og fotos af alle Poul Stripps storløbsvindere – uvurderlige minder om ”de gode gamle dage”.