Travsportshistorie.dk

Sølberg-familien

Fredi Sølberg efter Derbysejren med Princess The Great (1954)

Fredi Sølberg (1918-2008) vandt både Derby, Kriterium og Mesterskab for Danmark, men hans far og dennes tre brødre var også beskæftiget inden for travsporten. Farbror Niels var således blandt de førende trænere i svensk travsports tidligste år. 

Det er efterhånden næsten 50 år siden, Fredi Sølberg stoppede som træner, men mange husker ham sikkert som mangeårig Vægtforstander på Lunden, hvor han altid var god for en frisk bemærkning.

Efter han var gået på pension, kom Fredi Sølberg også i Vægten hver eneste løbsdag, hvor han ofte stod og talte om de go’e gamle dage med sine tidligere kollegaer.

Forfatteren til dette portræt har ofte stået og hørt når Fredi foldede sig ud i selskab med bl.a. Ejvind Schnell og Børge Grandahl og “fortalte løgnehistorier” som han sagde. De var jo jævnaldrende og havde været med i travsporten siden 30’erne, så der var nok af historier at tage fat på. Den tid kommer aldrig tilbage.

Hvis vi skruer tiden endnu længere tilbage, var Sølberg et særdeles kendt navn på de københavnske travbaner.

Fredi Sølbergs far, Svend Sølberg – den yngste af de fire brødre (herom senere) – nåede således at fejre 25-års jubilæum som staldmand hos Sofus Sørensen, mens storebror Pauli i over 30 år var ansat hos Koster.

En anden storebror, Jørgen, var medstifter af Dansk Staldfolkeforening i 1909 og ansat hos forskellige trænere, men den mest “berømte” af de fire Sølberg-brødre var afgjort Niels, som var træner på Jägersro fra banens åbning i 1923. Han vandt bl.a. det svenske Opdrætningsløb i 1930 med Miss Brooke Worthy, blev champion på Jägersro og landschampion i Sverige tre gange.

Dette er historien om familien Sølberg.

En stor familie 
Sølberg-navnet stammer oprindeligt fra Sverige fra Fredi Sølbergs tip-tip-oldefar Olof Sölberg (f. 1761), som var født i Blekinge, men siden flyttede til Danmark, hvor hustruen Ane Ellingsdatter i 1808 fødte sønnen Gustav Adolph Sølberg, der kom til verden på Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse i Amaliegade.

Vi springer her et par generationer frem til Fredis farfar, Jørgen Gustav Ferdinand Sølberg (1863-1909), som sammen med hustruen Maren Christine Johansen fik i alt syv børn, hvoraf ét døde som spæd.

Parret blev gift i 1885 og året efter kom sønnen Niels Kristian til verden – herefter fulgte Jørgen (f. 1888), Therese Marie (f. 1889), Pauli (f. 1891), Svend (f. 1893) og Elle Kristine (f. 1895).

Alle fire brødre fik som nævnt en karriere inden for travsporten og er omtalt nedenfor, så her blot et par linjer om deres to søstre:

Therese Marie (1889-1927)  blev gift med fisker Karl Thorvald Ingemann Nielsen (f. 1883) og sammen fik de seks børn i årene 1908-26. Det yngste, datteren Margit Ellen Nielsen, var mindre end to år, da hendes mor døde af ukendte årsager.

Ellen Kristine (1895-1950) blev gift med murer Georg Johan Overby og fik to sønner, Willy (f. 1916) og Brian (f. 1927).


Niels Sølberg

Niels Sølberg (1886-1961)
Der er lidt usikkerhed omkring de fire Sølberg-brødres tidlige karriere inden for travsporten, men familien boede på Strandvejen 218 – under en kilometer fra Charlottenlund Travbane – så det er nærliggende at tro, at Niels og senere hen hans mindre brødre, tidligt begyndte at søge over mod traverbanen.

Første gang man støder på Niels Sølberg i Travkalenderen er den 26. maj 1918, hvor han – i en alder af 32 år – kørte sit første travløb med hesten Erda, der var i træning hos Sofus Sørensen. Hesten sluttede uplaceret, men allerede tre dage senere vandt Niels Sølberg sin første sejr med hesten Uhlan, der var ejet af Mr Terny.

Det blev til i alt otte sejre det år.

I 1918 kørte Niels Sølberg en del løb for hesteejerne Blauenfeldt & Stribolt, en af de såkaldte store krigsstalde eller gullashstalde, der havde stor succes som hesteejere under 1. verdenskrig.

Blauenfeldt & Stribolt (egentlig bare Fr. Blauenfeldt) vandt bl.a. Derby med Danish Girl (1916) og Great Miss (1917), der som staldens øvrige heste var i træning hos Holger Fischmann, men efter sæsonen 1917 flyttedes alle hestene til Koster og det var her Niels Sølberg kom ind i billedet som mere eller mindre fast kusk på Blauenfeldt & Stribolts heste.

Niels Sølberg havde formentlig trænerlicens i 1918, men hvorvidt han havde heste i træning eller blot var “catchdriver” vides ikke. Da han rejser til Sverige i 1923 benævnes han som hjælpetræner hos Max Rabenhorst.

Loretta Charlton vinder Mesterskab for Danmark 1922

To danske mesterskaber
Niels Sølberg fortsatte som træner på Lunden i yderligere et par år, hvor han bl.a. vandt Mesterskab for Danmark to år i træk med Loretta Charlton, der i 1921 blev kørt til sejr af Johannes “Saki” Pedersen og i 1922 af Niels Sølberg selv fordi Saki – der ellers var fast kusk bag hesten – på det tidspunkt var udelukket for at ha’ generet bygmester C.L. Müller i et løb.

Loretta Charlton var i øvrigt identisk med en af berømte ringere, som blev købt til landet under falsk navn. Lorette Charltons rigtig navn viste sig således at være Amy Frisco, der var 10 år da hun vandt Mesterskab for Danmark første gang – og ikke otte år, som man ellers troede.

I den periode havde Niels Sølberg også fin succes med Cortellena II, der vandt fem løb i 1921 og tre løb året efter.

NIels Sølberg vinder på Jägersro i 1923

Trænerchampion på Jägersro
Jägersro-banen i Malmö åbnede i 1907, hvor man afviklede både trav- og galopløb, men blot seks år senere betød et totalisatorforbud en længere pause for travløbene.

Først i sommeren 1923 blev totalisatorspil igen tilladt i Sverige og det betød en kolossal fremgang for Jägersro.

Det var også årsagen til, at Niels Sølberg (sammen med landsmændene Harry Pajencek, Louis Nielsen og Johannes Pedersen) slog sig ned på Jägersro, hvor han kom fint fra start og blev trænerchampion det første år med blot seks sejre.

Niels Sølberg – som i Sverige fik kælenavnet “Røveren” – blev også champion i 1928 og ’29 med hhv. 36 og 27 sejre. 36 sejre var i mange år sejrsrekord på Jägersro og blev først slået i 1944.

Hans største sejr i Sverige var Svensk Opdrætningsløb 1930 med Miss Brooke Worthy. Andre gode heste var San José og Safir.

Iflg. bogen “Jägersro 100 år” var en af sidste heste Niels Sølberg havde i træning hoppen Hollyrood Gypsy (f. 1933), som han senere selv havde som følhoppe. Hendes første afkom, Gypsy Girl, kom til verden i 1946, så man må formode, at Sølberg stoppede som træner omkring 1944.

Niels Sølberg vandt i alt 227 sejre.

Han fik som hesteejer senere pæn succes med Hollyrood Gypsys bedste afkom, Gypsy Baron, der bl.a. vandt Hesteejerpokalen på Jägersro med Niels Sølbergs tidligere lærling Kalle Pettersson i sulkyen. Sidstnævnte vandt i øvrigt senere (1962) Dansk Trav Derby med Dina Lloyd.

Niels Sølberg blev i 1935 gift med svenske Hanna Charlotta Malmström, men det vides ikke om parret fik nogen børn.


Jørgen Sølberg (forrest t.h.) ved Dansk Travstaldfolks Forenings 25-års jubilæum i 1934. Bagerst står Sofus Sørensen og Holger Fischmann. Forrest t.v. ses Andreas Pedersen.

Jørgen Sølberg (1888-1970)
Mens Niels Sølberg først dukker op i statistikkerne i 1918, kørte Jørgen Sølberg sit første løb allerede i 1910, hvor det blev til i alt fem starter uden dog at vinde løb.

I 1909 var Jørgen Sølberg med til at stifte Dansk Travstaldfolks Forening sammen med Sofus Sørensen, Holger Fischmann og Andreas Pedersen, så man må antage, at han på det tidspunkt – i en alder af 21 år – havde været på banen i hvert fald i nogle år.

Jørgen Sølberg – som (uvist af hvilke årsager) blev kaldt “Smadreren” – var ansat hos Gerhard Petersen fra omkring 1938 til han gik på pension, men hvor han var i årene inden da er langt mere usikkert. Vi ved dog med sikkerhed, at Jørgen Sølberg i 1929 var hos Peter “Fidus” Andersen, hvor han bl.a. passede hesten Ivan Worthy, som det år vandt syv løb.

Gerhard Petersens datter, Ellis Rasmussen (f. 1946), kan ikke huske Jørgen Sølberg, selvom hun kom næsten dagligt i faderens stald, så han er formentlig gået på pension i begyndelsen af 50’erne.

Efter han stoppede som staldmand var Jørgen Sølberg i en årrække telefonpasser hos Det Danske Travselskab.


Pauli Sølberg (1889-?)
Pauli Sølberg er den mest ukendte af de fire Sølberg-brødre, selvom han faktisk var ansat hos Koster i over 30 år. Han startede i 1918 og var stadig hos Koster i 1950, men hvornår han stoppede vides ikke.

Han kørte også nogle få løb frem til og med 1927, men det har desværre ikke været muligt at finde nogle billeder af Pauli Sølberg.


Svend Sølberg og Sofus Sørensen ved sidstnævntes 40-års trænerjubilæum i 1950

Svend Sølberg (1891-?)
Fredi Sølbergs far kom også tidligt ind i travsporten. I folketællingen i 1916 stod han således opført som kusk på travbanen, men hos hvilken træner han var ansat vides ikke og det har ikke været muligt at kortlægge hans færden frem til 1923.

Det år startede Svend Sølberg – iflg. et interview i Trav Tidendes Julenummer 1950 (KLIK HER) i anledning af hans 25-års jubilæum hos Sofus Sørensen – som staldmand hos de svenske hesteejere Billberg & Johan Jacobsson på Jägersro-banen i Malmö, hvor han var i to år, inden han i 1925 kom til “Hele Danmarks Sofus”.

Da Svend Sølberg kom til Sofus Sørensen, var sidstnævnte stadig udelukket som følge af det berømte Kongelundsløb, men både hesteejere og publikum tog hurtigt den farverige træner til nåde igen, og allerede i 1927 genvandt han championatet på de københavnske baner.

Perioden 1925-50 kan med rette betegnes som Sofus Sørensens storhedstid, hvor det foruden fem trænerchampionater blev til talrige storløbssejre, bl.a. Dansk Trav Derby med Patsy, Carl Hof og Ilka Nichols, Svenskt Travderby med Ibrahim Pascha, Dansk Trav Kriterium med Carl Hof, Ilka Nichols og Lucky Strike samt Mesterskab for Danmark med Harrison Dillon og Addison.

Svend Sølberg havde selv jockeylicens i mange år og vandt omkring 20 løb, bl.a. Jockeymesterskabet to gange med hhv. Worthy Brooke og Ax Frisco.

-Alle fire brødre er staldmænd; hvorfra er den interesse for trav og heste kommet? spurgte journalisten “Mr Z” bl.a. Svend Sølberg i ovennævnte interview.

-Ja, det må De nok spørge om. Jeg tænker, at vi alle har haft lyst til det frie og muntre liv, som det er at have med væddeløbsheste at gøre, svarede Svend Sølberg, som kunne fortælle, at storebror Niels nu levede af at være hesteejer i Sverige, mens Pauli og Jørgen var hos hhv. Koster og Gerhard Petersen.

Mr Z ville til slut gerne vide, hvorfor Svend Sølberg ikke selv var blevet træner.

“De kunne jo have fået mange heste at arbejde med, De, som er pligtopfyldende og som har erhvervet Dem stor erfaring såvel med hensyn til træning som kørsel” som han sagde men svaret var kort og godt:

-Jeg må vel have manglet modet!

Svend Sølberg var ansat hos Sofus Sørensen til udgangen af sæsonen 1952, hvorefter han startede hos “sønnike” – og her blev han til Fredi Sølberg stoppede som træner i 1971!

En stille mand
Fredi Sølbergs døtre, Jette Brøsen (f. 1940) og Winnie Nielsen (f. 1943), husker begge deres farfar, men omvendt kendte de ham ikke særlig godt.

-Vores farfar var en meget stille mand, som aldrig gjorde så meget væsen af sig; det var mest vores farmor, som holdt familien samlet. Det var også hende, der styrede det hele i hverdagen – også økonomien – men vi så faktisk kun farfars familie ret sjældent og der blev egentlig aldrig snakket så meget trav i familien, som jeg husker det. Måske fordi de så hinanden hver dag på travbanen og ikke havde det store behov for at tale om heste, når de havde fri, siger Winnie – Jette nikker samtykkende og tilføjer:

-Vi har i dag heller ingen kontakt med den del af familien.

-Da vi var børn boede vores farmor og farfar samme sted som os – “Alderdomshjemmet” på Ordrup Jagtvej 193, men i en anden opgang – og vi var tit sammen med dem; både sammen med vores forældre og alene.


Fredi Sølberg (1939)

Fredi Sølberg
Fredi Viggo Alfred Sølberg kom til verden den 8. november 1918 og fik efter sigende fornavnet Fredi fordi 1. verdenskrig netop var afsluttet få dage før han blev døbt og freden (som blev “omskrevet” til Fredi) atter var brudt ud efter en af de mest ødelæggende krige i verdenshistorien.

Hans forældre, Svend Peter Sølberg (f. 1891) og Elisabeth Alvilda Amanda Jensen (f. 1895) blev gift den 17. maj 1914 i Ordrup Kirke – sjovt nok samme dag som Svends storebror Jørgen blev gift i Sankt Stefans Kirken på Nørrebro!

Historien melder ikke noget om, hvilket bryllup deres Mor overværede!

Fredi havde to ældre søskende, Jørgen (f. 1916), som var bager, og Roel (f. 1917), som var bryggeriarbejder.

Da Fredi blev født boede familien på Teglgårdsvej i Skovshoved, ca. halvanden kilometer fra Charlottenlund Travbane og nogle få hundrede meter fra Svend Sølbergs barndomshjem på Strandvejen 218.

Da Fredi kom til verden var hans far staldmand på travbanen, så det er ikke svært at gætte, hvorfra han fik sin interesse for travsporten, og iflg. hans to døtre havde “Junior” også kun én ting i hovedet når han blev stor:

-Far var ikke vild med at gå i skole; som han sagde: “Hvorfor skulle jeg spilde tiden på at lære oldtidskundskab, når det kun drejede sig om at blive travtræner?” smiler Winnie.

“Snaksomhed giver ikke mange point”
Trav Tidendes Julenummer bragte i mange år et interview med de kommende trænere, og i december 1941 startede Fredi Sølberg på Trænerskolen sammen med bl.a. Gunnar Jensen, Alex Simonsen, Mark Ingdam og Erik Hansen.

På det tidspunkt havde han vundet i alt 10 løb, og for den 23-årige Sølberg havde det altid kun drejet sig om travheste.

-Selv har jeg været med i arbejdet på banen siden jeg var 13 år og nu er jeg 23, så man kan vel godt sige, at man er udlært for længe siden, sagde han bl.a.

-Om jeg har lyst til at begynde på trænerskolen? Det kan De stole på. Det er, som Far siger: Der er kun ét og det er den vej. Når man skal slå sig ned som træner, må man skaffe alt selv – rub og stub, og det skal være for sparepengene.

-Jeg ved godt, at flere af mine kolleger blandt eleverne på trænerskolen allerede er begyndt at samle “trænerudstyr” sammen og det er jo kun godt, men det gør en forskel hvis man er gift. Jeg har kone og barn – en sød, lille pige på 1½ år, der har været med far på banen flere gange. Så har man andet at tænke på i øjeblikket end at købe sulkyer. Vi ser tiden an. 

Hvad gælder det om, hvis man vil slå sig igennem som træner? spurgte journalisten, Hugo Holdgaard.

-Jeg kan ikke se andet, end at det drejer som om at vinde løb, så kommer i reglen det andet af sig selv. Er man i stand til at vinde løb, kan man også få heste i træning. Snaksomhed giver ikke ret mange point. 

-Om taktikken i løbene er der ikke stort at sige udover, at starten er det halve løb. Afsted lige på sekundet uden at røre ved snoren. Og så gælder det om at køre den korteste vej. Jo længere man kommer ud i banen, des længere skal man køre. Strengt taget er der jo kun ét sted, hvor man behøver at være forrest, og det er ovre ved målet. 

Startede med en enkelt hest
Fredi Sølberg fik jockeylicens i 1938, hvor han kørte syv løb med tre mindre placeringer som resultat, og i 1939 vandt han sin første sejr med hesten Oberlin. Samme år vandt han også med Birte Dick.

Det blev til yderligere 11 sejre som jockey, inden Fredi Sølberg mandag den 12. juli 1943 startede som træner med blot en enkelt hest i stalden.

-Fredi fortalte mig engang, at han på Derbydagen (11. juli) blev spurgt  af en hesteejer, om han kunne tage hans hest, Duke Root, i træning. “Nå ja, det ku’ jeg jo godt – og så måtte jeg hellere komme i gang”! fortæller Klaus Koch.

Gin Højgård

Duke Root kom fra Koster og havde bl.a. været nummer fire i Johs. Ulrichs Mindeløb bag Willy B.

Den første sejr i Fredi Sølbergs regi kom i et amatørløb den 22. september på Lunden, hvor Duke Root blev kørt af sin ejer, John Hansen. Det blev til yderligere tre sejre i 1943, hvor Fredi Sølberg i alt vandt fem løb i sin første sæson som træner.

Gennembruddet
Fredi Sølberg indledte sæsonen 1944 med blot tre heste på træningslisten: Duke Root, Encore Kignæs og 3-årige Gin Højgård, der blev lidt af en reklamehest for den unge træner med seks sejre det år. Hesten var desuden nummer fem i Kriteriet bag Gordon Richards og nummer tre i Derbyet.

Det blev til i alt 13 sejre for Fredi Sølberg, som således fik et mindre gennembrud, og efterhånden kom der også flere heste i stalden. Da Væddeløbsbladet i midten af januar måned offentliggjorde træningslisterne forud for sæsonen 1945 havde Sølberg nu 10 heste i træning – et niveau han faktisk holdt igennem det meste af karrieren.


Flic-Flacs sejr i Københavns Forårshandicap

Reklamehesten Flic-Flac
I 1945 og ’46 vandt Fredi Sølberg hvert år ni løb. mens det i 1947 blev til 15 sejre, heraf fem med Flic-Flac, som allerede var et etableret navn i hurtigklassen da Sølberg fik hesten i træning et par måneder inden sæsonstart.

Thomas Hansen havde inden da vundet 17 løb med Flic-Flac, men efter et par sekundære placeringer i begyndelsen af juni 1946, blev hesten pludselig trænerskiftet til Sofus Sørensen forud for en start i Internationalt Pokalløb på Amager den 23. juni.

Her galoperede Flic-Flac ind på opløbet og blev tilsyneladende skadet.

Hesten var i hvert fald væk fra løbene i en længere periode, indtil den nu 7-årige hingst i slutningen af januar ’47 ankom til Fredi Sølberg, som samtidig også fik Flic-Flacs 8-årige storbror Esbern Snare i træning. Ny i stalden var også 3-årige Jette Frisco og “med denne smukke forøgelse er Fredi Sølberg helt godt kørende” som Væddeløbsbladet konstaterede.

Dobbeltsejr i Ulrichs Mindeløb
Efter et par mindre succesrige starter tog Fredi Sølberg to søndage i træk – 11. og 18. maj – Flic-Flac med til Odense, hvor han vandt to sikre sejre.

Nu var Flic-Flac i topform og vandt i Københavns Forårs-Handicap sin tredje sejr på stribe i tiden 1.24,4/2180 meter – trods 80 meters tillæg.

Sejren blev belønnet med 2.000 kroner, mens der ugen efter var 2.500 kroner i førstepræmien i Wedellsborg Mindeløb, som Flic-Flac også vandt rimeligt sikkert i tiden 1.23,7/2100 meter – ensbetydende med årets hidtil hurtigste tid på Lunden.

På Derbydagen (6. juli) stillede Flic-Flac op som favorit i Johs. Ulrichs Mindeløb, hvor han bl.a. mødte staldkammeraten Gin Højgård.

Fredi Sølberg kørte selv Flic-Flac, mens Mark Ingdam fik chancen bag Gin Højgård og løbet blev en flot duel mellem de to staldkammerater med Gin Højgård som kneben vinder.

Efter andenpladsen i Ulrichs Mindeløb blev Flic-Flac udtaget til Skandinavisk Mesterskab sammen med Ebbe Axworthy og Ever Tally Ho.

Chanceløs
Skandinavisk Mesterskab blev for første gang efter 2. verdenskrig kørt på Lunden, men desværre var Flic-Flac og de øvrige danske deltagere chanceløse mod de svenske gæster. Favoritten Justus med Sören Nordin vandt i tiden 1.22,6/2600 meter, mens Flic-Flac – som den bedste dansker – sluttede på sjettepladsen i 23,8.

Fredi Sølberg beholdt Flic-Flac resten af dens karriere, men der blev lidt længere mellem sejrene. I 1948 vandt han således to løb og året efter en enkelt, mens Flic-Flac var nummer to i Mesterskab for Danmark bag Hetta og Mark Ingdam.

Flic-Flac og Fredi Sølberg efter sejren i Mesterskab for Danmark 1950 med ejeren, Hans Nielsen, ved hovedet.

DM-vinder
I 1950 fik Fredi Sølberg sin første storløbssejr, da Flic-Flac – i en alder af 10 år – vandt Mesterskab for Danmark i sikker stil foran Hickory og Evanstone.

Der var på forhånd store forventninger til de svenske gæster, Iran Scott og Presidenten, men førstnævnte blev træt efter et hårdt løb og Presidenten havde en offday, og så gik sejren i stedet til Flic-Flac i tiden 1.23,9/1980 meter.

Med tre sejre var Flic Flac et af Fredi Sølbergs bedste kort det år, hvor han vandt i alt 12 løb. 3-årige Midway vandt også tre løb, men slog ikke til i Kriteriet, hvor han sluttede uplaceret.


Casino The Great vinder Skandinavisk 5-12-års Eliteløb foran Hetta.

12-åring blomstede op hos Sølberg
I 1948 og ’49 blev det til hhv. otte og 12 sejre.

Det største navn i 1949 var 12-årige Casino The Great, som Fredi Sølberg fik i træning i begyndelsen af april måned.

Casino The Great havde hidtil haft størsteparten af sin karriere i Århus og vundet 45 løb, men landede altså i sin allersidste sæson hos Fredi Sølberg, som efter en lidt “famlende” indledning fik den gamle kæmpe til at blomstre op igen og markerede sig flot i hurtigklassen.

I “Internationalt Heatløb” søndag den 12. juni på Amager var Casino The Great chanceløs mod de svenske stjerner Scotch Fez (som året efter vandt Prix d’Amerique) og Iran Scott, der gjorde op om sejren i et tredje og afgørende heat med førstnævnte som sikker vinder.

I begge heat sluttede Casino The Great og Fredi Sølberg således næstsidst i hhv. 1.21,3 og 1.21,7/1600 meter, men halvanden måned senere fik parret revanche i Skandinavisk 5-12-års Eliteløb på Lunden med 5.000 kroner til vinderen.

Favoritten Evanstone med Knud Hansen var hurtigst fra start med Casino The Great nærmest, men på første langside overtog Fredi Sølberg kommandoen med Casino The Great, mens Evanstone galoperede.

Hetta med Mark Ingdam kom tæt på til slut, men Casino The Great holdt sig foran hele vejen og sejrede knebent i tiden 1.22,7/2000 meter foran Hetta i 22,8, mens den svenske næstfavorit Rollo med Ragnar Thorngren leverede en stærk indsats tredjepladsen trods 60 meters tillæg.

Casino The Great havde om onsdagen i samme uge vundet et jockeyløb for Jens Ipsen, men gav alligevel et vinderodds på 43,51!

Fin opvarmning til SM
Halvanden uge efter sejren i Skandinavisk 5-12-års Eliteløb var Casino The Great til start i et klasseløb på Amager, hvor han som ventet ikke formåede at give Kosters top-4-åring King Ben Jr. 40 meter forud.

Casino The Great sluttede således på fjerdepladsen, mens Fredi Sølberg til gengæld vandt en flot sejr samme dag med Flic-Flac, der trods 80 meters tillæg her tog årets eneste sejr i tiden 1.28,5/2480 meter.

I sin næste start var Casino The Great tilbage på vinderpladsen, da han på Amager sejrede i tiden 1.23,3/2160 meter – ligeledes med 80 meters tillæg – og han fik dermed den perfekte generalprøve forud for Skandinavisk Mesterskab den 4. september på Solvalla.

Irene Kignæs efter sejren i Forårs-Handicap. Ved hovedet ses ejeren, amatørkusken John Hansen

Her var Casino The Great og de to andre danske deltagere, King Ben Jr. med Koster og Hetta med Mark Ingdam, dog chanceløs mod de svenske og norske heste. Svenske Balett med Sixten Lundgreen var således overlegen i tiden 1.22,4/2600 meter, mens de tre danske deltagere sluttede som de tre sidste heste over mål.

Efter Skandinavisk Mesterskab kom Casino The Great aldrig på toppen igen og han sluttede karrieren på en femteplads i årets allersidste løb på Amager i tiden 1.24,9/1640 meter.

Casino The Great vandt fire løb og 11.300 kroner i Fredi Sølbergs regi.

Amatørchampionat til stalden
Staldens oftest sejrende hest det år var dog Irene Kignæs med ni sejre.

Fredi Sølberg selv vandt to løb med Irene Kignæs, bl.a. Forårs-Handicap på Amager, mens ejeren John Hansen vandt syv løb og sikrede sig årets amatørchampionat på de københavnske baner med i alt otte sejre.

Helge Larsen – der blev amatørchampion i både 1948 og ’50 – vandt også otte løb det år, men havde færre andenpladser end John Hansen.


Udtagelsesløbet til Skandinavisk Mesterskab 1951. Bemærk at løbet blev kørt venstre rundt, selvom Charlottenlund Travbane først blev “vendt” i 1955.

Flic-Flacs svanesang
Fredi Sølberg holdt stilen i 1951, hvor han vandt 11 løb – med 3-åringerne Nalle og Nestor som årets to bedste kort med hver tre sejre. Især Nestor viste lovende takter, men gjorde sig dog ikke bemærket i årgangsløbene.

Indtjeningsmæssigt var det igen Flic-Flac, der i en alder af 11 år havde en fin sæson med 11.150 kroner og en enkelt sejr i udtagelsesløbet til Skandinavisk Mesterskab i tiden 1.23,7/2600 meter.

Flic-Flac var toneangivende det meste af vejen, men ind på opløbet blev han udfordret af Leo Roy med Egon Larsen, der imidlertid galoperede kort før mål og så blev sejren forholdsvis sikker foran Kaptajn Hald (Mark Ingdam) med Isak (Hans Hansen) på tredjepladsen.

Desværre kom Flic-Flac ikke til start i Skandinavisk Mesterskab på Bjerke-banen i Oslo pga. en gaffelbåndsbetændelse, og han var generelt ved at være slidt.

Flic-Flac startede dog også som 12-års, men fik blot en andenplads og otte mindre placeringer i 11 starter.


Princess The Great efter sejren i Landboforeningernes Ærespræmie på Lunden. Ved hovedet står ejeren, bagermester Paul Windings hustru.

Prinsessen, der elsker storløb og natmad
Det år Flic-Flac sluttede karrieren (1952) præsenterede Fredi Sølberg et nyt talent, den 2-årige hoppe Princess The Great, der vandt tre af sine fire starter, bl.a. i klassikeren I.C. Tvede Memorial.

Samme år vandt Sølberg også tre løb med 3-åringerne Odine Nichols og Oklahoma, men det var altså Princess The Great, der stjal billedet. Hun fik 2-årsrekord 1.28,1 – til sammenligning satte Percy Nichols (der i øvrigt havde Svend Sølberg som staldmand) ny dansk 2-årsrekord med tiden 1.26,6.

Overskriften er hentet fra Trav Tidendes artikel i Julenummeret 1951 (KLIK HER) om Princess The Great, hvor Fredi Sølberg fortalte om årets Derbyvinder, og det var i sandhed lidt af et eventyr for den 36-årige træner, som oprindeligt købte Princess The Great sammen med sin kones søster og dennes mand under pseudonymet Stald Kunos.

Han var på besøg på Stutteri Cathrineberg i Sengeløse, hvor Princess The Great, der var opdrættet af N. Schibbye i Charlottenlund, stod sammen med syv andre 2-åringer, og havde valget mellem Petersen og Princess The Great.

Valget faldt på sidstnævnte primært pga. hendes gode appetit, og set i bakspejlet var det jo en udmærket teori.

Efter 2-årssæsonen solgte Fredi Sølberg & Co. Princess The Great til bagermester Paul Winding (Hr. M.W.), som tidligere havde haft bl.a. Derbyvinderen Future.

Som 3-års begyndte Princess The Great for alvor at vise tænder, omend hun i Amagers 3-års Mesterskab måtte nøjes med fjerdepladsen bag Palle B med Koster, mens det blev til startfejl i Kriterieprøven, hvor hun sluttede på sjettepladsen bag Pelikanen med Aage Kristoffersen, der sejrede i tiden 1.25,5/2400 meter foran Palle B og Pomona.

14 dage senere var rollerne byttet om og nu vandt Princess The Great 3-årsløbet “Landboforeningernes Ærespræmie” i tiden 1.25,7/2040 meter foran Pelikanen, der dog havde 60 meters tillæg mod Princess The Greats 40 meter.

Fredi Sølbergs anden deltager i løbet, Pinero Director med Knud Hansen i sulkyen, var førende undervejs, men var træt ind på opløbet, hvor Princess The Great gik frem til sikker sejr.

Princess The Great (t.v.) vinder Kriteriet i hård kamp med Peter

Dramatik i Kriteriet
Blot syv heste kom til start i Dansk Traver-Kriterium 1953, der blev den første udgave med startvognen, som var blevet taget i brug tidligere på sæsonen.

Væddeløbsbladet tippede Palle B (Koster) som vinder, men vurderede samtidig, at ingen af de øvrige deltagere kunne afskrives på forhånd.

Palle B fik også spids fra start i kamp med Pelikanen og Pomona, men ind i første sving rullede først Pelikanen og kort tid efter også Palle B over i galop.

Herefter fik Pomona med Mark Ingdam spidsen foræret med Pelikanen, Peter og Princess The Great nærmest.

Palle B kom siden stærkt tilbage og ud på sidste omgang var Pelikanen nu i front med Palle B udvendig. Bagfra nærmede Princess The Great og Peter sig, og ind på opløbet blev det udelukkende en duel mellem disse to heste.

Princess The Great og Peter med Arnold Jensen dystede stenhårdt op mod mål, og kun med det mindst mulige kunne førstnævnte passere målstregen som vinder tiden 1.26,0a/2600 meter – blot 1/10 sek. fra Frances The Greats Kriterierekord.

Samme tid fik Peter noteret på andenpladsen, mens Pelikanen var tredje over mål. Denne blev dog efterfølgende diskvalificeret for trængning og så gik tredjepladsen til Pia Karensdal med Thomas Hansen.

3-årssæsonen bød på i alt tre sejre og 16.600 kroner i indkørte præmier.

Stærk indledning på Derbysæsonen
Som 4-års sæsondebuterede Princess The Great i Derbyprøven den 7. juni, og selvom hun ikke havde startet siden efteråret, fik hun alligevel Væddeløbsbladets vindertip og indfriede også forventningerne med en forholdsvis sikker sejr i tiden 1.24,9a/2600 meter foran Peter (Arnold Jensen) i 25,0 og Polonia (Mark Ingdam) i 25,2.

Herefter var Princess The Great til start i et hurtigklasseløb på Amager, hvor det blev til galop fra start og så var hun chanceløs mod Moster, der trods 40 meters tillæg sejrede for Koster foran Leo Axworthy og Onward Eagle. Princess The Great blev nummer fem.

I Amagers 4-års Mesterskab et par uger senere havde Princess The Great heller ikke en af sine bedste dage, selvom hun tog spids fra start, og hun sluttede på fjerdepladsen bag Percy Nichols, der vandt sikkert for Sofus Sørensen trods startfejl.


GRØN ENERGI FRA MODSTRØM? KLIK HER FOR ET GODT TILBUD!


“Jeg vil nok være lidt spændt på søndag …”
Dansk Trav Derby 1954 blev afviklet søndag den 11. juli med Percy Nichols som kneben favorit (29:10), men yderligere tre heste – Peter, Pelikanen og Princess The Great – stod til mellem tre og fire gange pengene, så det var på papiret en åben affære.

Fredi Sølberg følte sig heller ikke sikker på sejren, selvom Princess The Great havde vundet Derbyprøven.

-Uden held vinder man ikke noget Derby, og jeg tør ikke tro på, at mit held med Princess The Great kan blive ved. En dag holder det vel op, sagde han til Væddeløbsbladet med henvisning til, at Princess The Great i både Kriteriet og Derbyprøven kun havde vundet med det mindst mulige.

Da Princess The Great kun blev nummer fire på Amager, sagde folk, at hoppen nok alligevel ikke er stayer? spurgte journalisten.

-Nå, sådan siger man. Ja, det er der jo ikke noget at gøre ved, men jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at Princessen aldrig har vundet løb på Amager. Hun har vundet næsten alle sine penge her i Charlottenlund. Hendes form er i øvrigt god nok – så god, som den kan blive i denne omgang. 

Journalisten: – Man siger, at De ingen nerver har?

-Åh, jeg vil – ligesom alle andre – nok være lidt spændt på søndag, når det gør løs. Med hensyn til, hvad folk siger, så mener man også, at ingen kan vinde både Derbyprøve og Derby. Hvis det er rigtigt, kan min chance jo ikke være ret stor. 

Kamp til stregen
Da startvognen sendte feltet afsted tog Mark Ingdam spids med Polonia foran Pinero Director og Pelikanen, men ud af første sving overtog Pelikanen føringen for dog kort efter at slippe til Palle B, der fik Percy Nichols frem på andenpladsen. Kilometeren gik efter 1.26,5.

Tempoet blev herefter dæmpet til 1.28, men ud på sidste omgang kom der igen fart over feltet.

Først galoperede Percy Nichols og kort efter også Palle B, hvorefter Princess The Great fik spids med Peter nærmest med Polonia og Pelikanen på de næste pladser.

Ind på opløbet blev Princess The Great udfordret af Polonia og side om side gik de to heste over mål – hvem havde vundet?

Mark Ingdam kørte i stald, mens Fredi Sølberg blev på banen, og kort efter blev Princess The Great udråbt som vinder af Dansk Trav Derby 1954 i tiden 1.25,8a/3000 meter – en af de hurtigste vindertider i Derbyets historie. Rekorden indehavedes dog fortsat af Sonny Diamond (1936) med tiden 1.24,4.

Princess The Great (indv.) vinder Dansk Trav Derby 1954 i hård kamp med Polonia

“Hvorfor være så forbavset?
Efter Derbyet blev Fredi Sølberg igen interviewet af Væddeløbsbladets journalist “da han var kørt tilbage til stalden og var øm i af at blive klappet på skulderen”.

VB: Der var held med i spillet?

-Det nægter jeg ikke, men hvorfor være så forbavset? Jeg har startet med Princess The Great i Charlottenlund én gang i år, og da løb han 1.24,9. Kan man forlange mere?

VB: Men hun viste da ringe form i A.T.-Mesterskabet?

-Hun blev nummer fire og det skal indrømmes, at hun ikke er god på Amager. I fjor blev hun også nummer fire i årgangens store løb derude.

VB: Nogen påstår, at De gav Percy Nichols en hård medfart under løbet?

-Jeg kørte forbi ham, hvad jeg har lov til. Jeg skulle da ikke have et ekstra spor pga. Percy Nichols!

VB: Polonia havde når overrumplet Dem?

-Det var på et hængende hår. Ingdam benyttede det våben, jeg selv plejer at benytte: at køre afventende og så komme på speed til slut. For øvrigt var Mark den første til at lykønske mig efter målet var passeret, men jeg ville jo gerne se resultatet hejst, før jeg kunne stole på det. Jeg har arbejdet for Derbysejren i fem måneder – udelukkende for det ene løb …

VB: Men De har ikke startet ret ofte?

-Træningen skal ikke foregå i løbene, men inden løbene.

VB: Mener De, at Princess The Great er årgangens bedste hest?

-Hun har vundet alle sine løb med kniberi, så alt for overlegen kan hun jo ikke være.

VB: De valgte en ny taktik i dag?

-Jeg kunne ikke regne med stadig at liste indenom, hvorfor jeg denne gang foretrak rejsen udenom feltet.

VB: Føler Princess The Great, at hun skal starte i et stort løb?

-Hun har nerver hver gang hun starter …

Desværre formåede Princess The Great aldrig at leve op til forventningerne efter Derbysæsonen. Som 5-års startede hun således blot to gange inden en skade satte en brat stopper for karrieren.

Princess The Great blev siden forsøgt i avlen, men uden den store succes. Hun sluttede sine dage i Sverige, hvor hun blev mor til et enkelt afkom, Ewe (1.19,5-64.000 SEK/14 sejre), der samtidig blev Princess The Greats bedste afkom.


Convair, som Fredi Sølberg vandt 10 løb med i 1960-62

Nye sejrsheste
Selvom Princess The Great ikke var i stand til at fortsætte successen som 5-års, fik Fredi Sølberg alligevel en fin sæson i 1955 med 16 sejre, heraf otte med Ole Peter.

Året efter blev Ole Peter igen en nyttig hest med tre sejre og så vandt Fredi Sølberg Johs. Ulrichs Mindeløb med outsideren Odin Frisco.

Ellers var 1956 en sæson på det jævne med otte sejre, men i ’57 fik Fredi Sølberg en ny sejrshest i stalden, 3-årige Wim, der stod for seks af årets 14 sejre.

Herefter fulgte et par “magre år” med blot fem sejre i både 1958 og ’59, men i 1960 fik Fredi igen gang i sejrene og vandt 12 løb i 72 starter – svarende til en sejrsprocent på 17!

Det år blev Convair og Pinero Director topscorere med hhv. fire og tre sejre.

Convair var også et godt kort for Fredi Sølberg de næste par sæsoner med hhv. tre og fire sejre, men den jævnaldrende Call Me Madam tog også godt for sig af retterne med fem sejre i 1962, hvor Fredi Sølberg havde sin sidste “store” sæson med 14 sejre i alt.


Fredi Sølberg (1970)

Privattræner 
1963 blev sidste sæson for både Call Me Madam og Convair, men begge heste var blot en skygge af sig selv og kun Call Me Madam viste i glimt lidt af sin kapacitet med en enkelt sejr.

Det gik også ned ad bakke for Fredi Sølberg fra ni sejre i 1963 til fem i ’64 og blot en enkelt i 1965, hvor han også begyndte at få problemer med en diskusprolaps, der medførte en del smerter når han satte sig op i sulkyen.

Af samme årsag kørte han kun forholdsvis få løb i årene 1965-67, men i ’68 fik Fredi Sølberg et mindre comeback, da han blev ansat som privattræner på Stutteri Bodal ved Stenlille, der var ejet af ejendomsmægler Ove Hagemann Petersen i Holte.

Hagemann Petersen havde tidligere haft Holmegården i Vassingerød og øgede hurtigt antallet af både løbsheste og avlsmateriale, blandt andet flere fra USA. Men allerede efter et par år bestemte han sig for at drosle ned, og det endte med, at han solgte Holmegården tidligt i 1969 og købte godset Bodal i Sydvestsjælland i stedet.

Det blev til hhv. tre og seks sejre i 1969 og ’70, men sportsligt set blev samarbejdet med Hagemann aldrig den store succes og det sluttede allerede efter et par år.

Fredi Sølberg havde en lejlighed på stutteriet, men benyttede den stort set ikke og altid tilbage til sin lejlighed i Charlottenlund.

-Forskellige forhold bevirkede, at storstalden måtte ophøre, men jeg har da stadig et par heste i træning for ejeren, nu da jeg igen er blevet publictræner, sagde Fredi Sølberg bl.a. i et interview i Lundens baneprogram i juni 1971 (KLIK HER).

Træningsuheld kostede karrieren
I slutningen af 1970 vendte Fredi Sølberg tilbage som publictræner på Lunden, men havde blot syv-otte heste i træning og vandt blot to løb i 1971, der skulle vise sig at blive hans sidste sæson som aktiv.

I november 1971 var Fredi Sølberg ude og træne på Lunden med en unghest på Lunden, 1-årige Rolle Ellehøj, der skulle køres til, men hesten blev pludselig uregerlig og resultatet blev, at han endte inde i en villahave i Strandvejssvinget.

Fredi faldt af træningsvognen og det fik desværre hans gamle diskusprolaps til at “bryde op” igen.

Han var allerede blevet opereret to gange tidligere, men lægerne sagde Nej til endnu en operation og sagen endte med, at han fik en erstatning fra sit forsikringsselskab, med den klausul, at han med øjeblikkelig virkning skulle stoppe sin karriere som travtræner.

Fredi Sølberg havde på det tidspunkt blot en håndfuld heste i træning, hvoraf Oniska S, Mac Toftegård, Rol Ellehøj og Rolle Ellehøj i første omgang blev fordelt hos kollegaerne Hans Andersen og Henrik Mylner.

Han havde endvidere Haare, der var ejet af en amatørkusk, som selv kom og passede hesten, men i løbet af sæsonen 1972 stoppede Fredi Sølberg definitivt som træner – blot 54 år gammel.


Fredi Sølberg modtog flere gange Gentlemanpokalen, der gives til den kusk, som har fået færrest bøder

Vægtforstander m.m. 
Efter Fredi Sølberg var stoppet som træner fortsatte han sin daglige gang på Lunden, hvor han hjalp til med forskellige ting. På et tidspunkt begyndte han at hjælpe Vægtforstander Kaj Hinke og overtog senere jobbet, da Hinke gik på pension omkring 1980/81.

-Fredi var Vægtforstander mens jeg var ansat på Lunden, så jeg nåede at lære ham rigtig godt at kende. Han var jo et elskeligt menneske – altid i godt humør og enormt hyggelig og social, siger Klaus Koch.

-Kaj Hinke gad til sidst ikke at cykle rundt til trænerne for at indsamle træningslister, som man selv skulle udfylde dengang, så den tjans overtog Fredi. Han hjalp også til med f.eks. at få foretaget dopingprøver og var overstarter når Robert Jensen var forhindret.

-Men selv efter at Fredi stoppede som vægtforstander, fortsatte han jo med at komme på Lunden, både i hverdagen og især på løbsdagene, hvor han oftest “hang ud” i Vægten og elskede at snakke med alle.

-Fredi var også med i bestyrelsen i Lundens Trænerforeningen efter han var stoppet som træner, og så var han fast opråber til foreningens årlige julebanko, hvor jeg har været med flere gange. Det var også altid festligt. Jeg kan bl.a. huske, at når han trak nummer 69 så sagde han altid: “Og så er der mit gamle soldaternummer – 69”!

Fredi Sølberg levede de sidste mange år alene, men havde i årene 1966-76 et forhold til nu også afdøde Kirsten Sperling, som havde været gift med hans kollega Palle Sperling, men parret boede dog aldrig sammen.


Jette Brøsen og Winnie Nielsen. Foto: Henrik Berg

En god far
Jette Brøsen og Winnie Nielsen bor i dag meget tæt på hinanden i Ordrup, et par kilometer fra Lunden, men travhestene har aldrig haft deres store interesse.

-Jeg ville hellere i biografen, griner Winnie.

-Da vi var børn var vi begge to ofte med ovre på banen, bl.a. når far skulle fodre til aftenn, og jeg kan huske, at vi også tog med ham op i Dyrehaven, hvor han indimellem trænede sine heste. Det måtte man dengang. Så sad vi i roadcaren og hyggede, men det med hestene “fængede” aldrig rigtigt. Det var bare Fars arbejde – sådan tror jeg vi tænkte dengang. Vi var nok også begge to lidt bange hestene.

-Da vi var børn boede vi i en lejlighed i “ældreboligerne” på Ordrup Jagtvej 193, som hører til travbanen, men på et tidspunkt (1960) blev vores forældre tvunget til at flytte fordi far ikke var gammel nok. De flyttede over på Broholms Allé i Skovshoved. Senere kom han tilbage igen, men i en anden opgang.

-På det tidspunkt var mor død. Hun døde allerede som 43-årig af nyresvigt; det tog meget hårdt på far. Inden da havde de talt om at købe en gård, men det blev definitivt droppet da mor gik bort.

Jette nikker og tilføjer:

-Jeg kan også huske, at der engang var tale om at far skulle til Florida. Det har været omkring 1950, tror jeg, men det blev aldrig til noget – hvorfor ved jeg ikke.

-Jeg husker udmærket Derbysejren, hvor jeg var med på banen, mens Winnie så vidt jeg husker var ude hos en veninde. Den dag var alle selvfølgelig glade og jeg mener, at vi var ude og spise alle sammen. Bagefter var vi sammen med vores moster og onkel, som boede i samme opgang som os. Når vi var sammen med dem blev der selvfølgelig snakket trav, men ellers fyldte det ikke så meget i hverdagen, som jeg husker det.

-Det var da flot at vores far havde vundet Derby, men det var ikke man sådan pralede af i skolen; der var ikke nogen i min klasse, som interesserede sig for trav, så det kom lidt af sig selv.

-Far var en rigtig god far og selvom han tilbragte meget tid ovre på travbanen, havde han altid tid til os og kom jo f.eks. også altid hjem til frokost hver dag. Bagefter tog han over på banen igen, men kom hjem igen til eftermiddagskaffe og så blev der hygget med kaffe og wienerbrød.

-Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set vores far rigtig vred. Han var næsten altid i godt humør og jeg savner ham sgu tit! Det er mærkeligt, at man ikke bare kan ringe til ham mere – og det er trods alt 12 år siden han døde.

Den sidste tid
Fredi Sølberg døde i 2008.

-Min far fik lungekræft, men det blev opdaget meget sent, så der var ikke rigtig noget at gøre. Han blev indlagt på hospitalet og kom siden til genoptræning på Tranehaven i Ordrup, hvor han også døde efter kort tid, fortæller Jette Brøsen.


Fredi Sølberg foran Axel Jacobsens stald i 2007, Foto: Liselotte Sabroe

Minder om Fredi Sølberg

Orden i tingene
Den nuværende Vægtforstander på Lunden, fhv. træner Harry Carstensen (f. 1943), startede selv som staldmand i 1957 og kendte derfor også Fredi Sølberg rigtig godt.

-Fredi var en utrolig flink mand og meget udadvendt. Han var meget pertentlig og der var altid orden i tingene med i hans stald, husker Harry.

-Der var ikke noget, der flød og hestene var velpassede og veltrænede, men Fredi tilhørte også en gruppe af rigtig gode og veluddannede hestefolk, som – med meget få undtagelser – slet ikke eksisterer i dag, hvor man jo nærmest kan komme ind fra gaden og blive travtræner.

-Da jeg startede på banen i sin tid, var der f.eks. kun trænerskole hvert 7. år og man skulle ha’ været tre år på banen inden man kunne komme på skole, men skolen var lige startet da jeg begyndte i ’57, så jeg måtte pænt vente syv år på at det blev min tur.

-Da jeg stoppede som træner i 1987 havde Fredi været Vægtforstander en del år, men han var jo også på banen når der ikke var løb og sad bl.a. og passede telefonen hver dag kl. 8-12, hvor man kunne ringe og bede om at tale med den og den træner. Derudover kørte han f.eks. rundt med trillebøren og indsamlede nummerdækkener efter hver løbsdag, hvorefter de blev rengjort og hængt på plads.

-Fredi var alt i alt en meget populær skikkelse og han kom jo også på travbanen hver eneste dag efter han var stoppet i vægten, så gik han en tur og snakkede med alle mulige.

Udstyr til Billund
Efter Fredi Sølberg stoppede som træner solgte han det meste af sit udstyr (seletøj og vogne) til Henrik Westergaard (f. 1948), der 1. februar 1973 startede som træner i Billund.

-Det var Leif Løfgren, der ordnede det hele, så jeg betalte bare, fortæller Henrik Westergaard.

-Vi var jo gode til at hjælpe hinanden dengang og jeg husker selvfølgelig udmærket Fredi Sølberg, som en meget flink mand når man kom over for at starte på Lunden.

En fin mand 
Tidl. staldmand Jørn Clevin (f. 1948) har gennem årene bidraget med et hav af oplysninger til Travsportsthistorie.dks trænerportrætter, og han husker også udmærket Fredi Sølberg fra slutningen af hans trænerkarriere.

-Fredi var jo en flink mand og en “fin” mand på en lidt skæv måde, men en fantastisk dygtig hestemand, som var meget afholdt af sine kollegaer.

-Fredi talte rigtig meget med Mogens Ingvard, som jeg hjalp lidt på et tidspunkt, og jeg kan huske, at han engang kørte en hest for Fredi og vandt med den. “Det gjorde du meget godt” sagde Fredi og gav Mogens et karton cigaretter som “bestikkelse”. På det tidspunkt havde han det ikke for godt, og han stoppede jo også ikke så lang tid efter.

-Jeg kan huske, at han på et tidspunkt havde Jørgen Toftegård i træning, men den blev kasseret – Fredi kunne godt være meget konsekvent nogle gange – og gik i stedet til Leif Nielsen, som også kasserede den. Jørgen Toftegård blev kort tid efter solgt til amatørkusken Ejler Pedersen, som fik kæmpe succes med hesten, men det er jo en anden historie.


Kilder:

Væddeløbsbladet 1923-71
Trav-Tidende 1923-54
Travkalenderen 1916-71
Trav Jul 1955-60
Travsportens Jul 1961-71
Slægtshistoriske oplysninger: Hans Larsen
Interviews med Jette Brøsen og Winnie Nielsen (Fredi Sølbergs døtre), Klaus Koch, Jørn Clevin, Ellis Rasmussen, Harry Carstensen og Susanne Sperling.

 


Artikelsponsor (KLIK på logo)