Travsportshistorie.dk

Otto Halling

Artikelsponsor (klik på banner):

Portræt af Det Danske Travselskabs tidligere formand, Otto Halling (1882-1954).

Otto Halling fik lidt overraskende ikke plads på Væddeløbsbladets “Top 10” i forbindelse med Det Danske Travselskabs 75-års jubilæum i 1966, men det var der absolut intet personligt i.

“Intet er så let som at glemme navne og især ved en sådan lejlighed” som journalisten skriver, og Halling er da også blandt de mange boblere, der nævnes i slutningen af artiklen sammen med bl.a. en anden tidligere formand, baron Wedell Wedellsborg og trænerprofiler som Sofus Sørensen, Holger Fischmann og Mark Ingdam.

For Otto Halling – med stillingsbetegnelsen salgschef (forklaring følger senere) – fik i den grad sat sit præg på Det Danske Travselskab igennem mere end 25 år. Først som næstformand i mellemkrigsårene og senere som en stærk, handlekraftigt og meget populær formand i årene 1942-54.

De store internationale mesterskaber i 30’erne var bl.a. Otto Hallings fortjeneste i samarbejde med Det Danske Travselskabs sekretær, Helge Marks-Jørgensen.

Allerede i 1937 forsøgte Halling at få gennemført en gennemgribende renovering af Charlottenlund Travbane, men forskellige faktorer forhindrede projektet i at blive gennemført, og først efter Hallings død blev der sat gang i byggeplanerne med bl.a. opførelsen af den store tribune.

107 kroner i skat
Hans Otto Vilhelm Halling – der var søn af gæstgiver Ole Vilhelm Halling og Karen Maria Jørgensen – blev født 14. december 1882 på Hotel Sorø, der lå lige over for Sorø Station.  

Efter skoletiden, der blev afsluttet på Sorø Akademi, stod han 1896-1900 i lære hos boghandler Clausen i Sorø – og efter endt læretid videreuddannede han sig frem til 1904 i Aarhus.

Otto Halling blev i 1915 ansat som repræsentant for Gyldendal til 1915 og året efter var han inspektør for Schultz’ Forlag. Da tjente han 6.500 kroner – en anselig indtægt – og betalte blot 107,42 kroneri skat (det var dengang).  Han var medstifter af og direktør for Nyt Nordisk Forlag 1917-1920, hvorefter han blev ansat i Det Danske Kulkompagni med kontor i Jorcks Passage. Her blev han chef for salgsafdelingen og prokurist fra 1922.

I 1913 blev Otto Halling gift med Astrid Betty Caroline Christensen (f. 1888 i København), som var datter af smedemester Lauritz Johannes Henrik Christensen fra Husum i Slesvig og Birthe Kirstine Jensen. I 1915 flyttede parret først til Ny Vestergade og i siden hen (i slutningen af 20’erne) til Strandvænget, inden de engang i 30’erne rykkede ind i det nyopførte Vestersøhus på Vestersøgade 74 i København.

Perret fik ingen biologiske børn, men adopterede i 1918 en 1-årig dreng, Bent Otto Halling, som kom til verden på “Fødehjemmet” i Hellerup som søn af den 22-årige ugifte Karen Langkjær. “Junior” indregistrerede i 1953 varemærket Popul-Aero, som vist var en slags modelfly. Han døde i Melbourne i 1987. 

Et af de første billeder af Otto Halling efter hans indtræden i Det Danske Travselskabs bestyrelse. Eksamenskomissionen med gæster er samlet efter trænereksamen i 1926. Otto Halling står forrest midt for uden hat. Øverst ses Hugo Jørgensen.

Forretningslivets kandidat 
Det har ikke været muligt at opklare, hvornår Otto Halling blev medlem af Det Danske Travselskab og hvordan han blev interesseret i travsporten – formentlig gennem sine forretningsforbindelseer – men på generalforsamlingerne i begyndelsen af 20’erne markerede han sig i hvert fald ofte som opponent til den siddende bestyrelse. Og Halling gjorde så stort et indtryk med sine talegaver, at han blev foreslået til bestyrelsen som forretningslivets kandidat, og i 1926 blev han valgt ind. 

Johannes Ulrich var blevet valgt som formand i 1924 og i ’26 bestod Det Danske Travskabs bestyrelse ligeledes af bagermester H.F. Eiermann, fabrikant Georg Hansen, kammerjunker og ritmester C.E.R. van Deurs, Hans Jensen og overretssagfører Søren Yde.

Allerede året efter blev Otto Halling næstformand og var sammen med den øvrige bestyrelse bl.a. med til at arrangere den anden internationale travsportskonference (den første blev afholdt i 1891, red.), der i august 1928 blev afholdt i København med deltagelse af delegerede fra Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Østrig (foto herunder). Derudover havde Ungarn, Frankrig, Italien og Finland på forhånd tilsluttet sig konferencens beslutninger.

I årene 1931-40 var Otto Halling endvidere overdommer på Charlottenlund Travbane.

Foruden bestyrelsesposten i Det Danske Travselskab var Otto Halling igennem en årrække (fra 1926) også formand for Dansk Travklub, medlem af bestyrelsen for Dansk Travsports Centralforbund (stiftet 1942), bestyrelsesformand for Dansk Travsports Alderdomshjem, protektor for Dansk Trav-Trænerforening (i dag: “Dansk Travtrænerforening”), medlem af forretningsudvalget for Landsorganisationen for lettere Hesteavl i Danmark (konstitueret formand fra 1943) samt medlem af Hovedudvalget for Bellahøjskuet.

Respekteret af alle
Travsportskonferencen skabte grobund for et udvidet samarbejde med de andre store travsportsnationer i Europa, og på Otto Hallings initiativ genoptog man i 1931 – i forbindelse med Det Danske Travselskabs 40-års jubilæum – afviklingen af “Internationalt Mesterskab” (kørt første gang i forbindelse med konferencen) med topheste som Hazleton, Walter Dear og Legality.

Det skete i tæt samarbejde med Det Danske Travselskabs sekretær, Helge Marks-Jørgensen, der i 1931 overtog posten efter sin far, Hugo Jørgensen, som døde samme år.

Mesterskabet blev kørt i 1931 og ’32, men herefter gik der nogle år, inden man igen i 1938 og ’39 afviklede et lignende løb på Lunden; dog fortrinsvis med deltagelse af danske og svenske heste. Siden satte krigen en stopper for den slags aktiviteter. Efter krigen afviklede man en række storløb – igen fortrinsvis med skandinaviske heste – og først i slutningen af 50’erne blev kimen lagt til det, der senere blev til Copenhagen Cup – men det er jo en anden historie.

I 1933 afviklede man det første Skandinaviske Mesterskab og gang på gang fremhæves Otto Halling som en nydelig og nobel repræsentant for den danske travsport – afholdt og respekteret af alle.

Det var også en af årsagerne til, at man altid lyttede når Otto Halling ytrede sin mening, som f.eks. da besættelsesmagten i 1943 erklærede undtagelsestilstand og forbød strejker og sammenstimlen. Hestevæddeløb var også en form for “sammenstimlen” og fra og med løbsdagen den 29. august, hvor både Lunden og Klampenborg skulle have afviklet løb, blev de københavnske hestevæddeløb aflyst.

Nogle mente, at travselskabets ledelse skulle optage forhandlinger med tyskerne for at få løbene i gang, men her var Otto Halling af en anden mening:

“D’herrer kender mit ufravigelige standpunkt under den forhåndenværende situation. Jeg stilller derfor i dag forslaget, at d’herrer giver mig Deres fulde tillslutning til, at Det Danske Travselskab p.t. som i fremtiden kun forhandler med de lovlige danske myndigheder, uanset hvilket standpunkt andre fraktioner inden for hestesporten herhjemme måtte indtage. Her er min mening kun at svare et klart JA eller NEJ, thi her gives intet ENTEN – ELLER.” som han sagde.

Onsdag den 15. september kunne Lunden igen byde publikum velkommen med bl.a. Mesterskab for Danmark på programmet, og søndag den 19. september var der igen løb i Klampenborg.

Byggeplaner udsat igen og igen 
Allerede i begyndelsen af 30’erne fremsatte Otto Halling for første gang forslag om en udvidelse af Charlottenlund Travbanes tribuner, men formand Ulrich og hans støtter i bestyrelsen gik imod. Med stemmerne syv mod seks blev forslaget nedstemt.

Otto Halling gav dog ikke og igen i 1938 kom byggeplanerne på bordet. Man budgetterede med en samlet pris på 600.000 kroner – denne gang blev de vedtaget og man indkøbte nogle byggegrunde, men projektet blev stoppet af Gentofte Kommunes urimelig krav i form af nogle servitutter.

Der er året efter udskrevet en artiktektkonkurrence, men så kom 2. verdenskrig og byggeplanerne blev igen udskudt.

Generelt var Otto Halling fremskridtets mand, men han kæmpede i mange år en forgæves kamp mod den mere “forsigtige” Johs. Ulrich og hans støtter i bestyrelsen som det fremgår af Flemming Ettrups jubilæumsbog.

Han var til gengæld også loyal mod formanden, selvom de ikke havde samme mening og Otto Halling “brølede” ikke med i koret af kritikere, der bebrejdede Ulrich efter han stoppede som formand.

Først i 1953 lykkedes det at få gennemført opførelsen af den nye tribune, men den stod først færdig i 1955 – året efter Otto Hallings død i februar 1954.

Otto Halling døde på tragisk vis, da han blev fundet livløs i gården ved sin bolig i Vestersøhus. Han havde været syg igennem længere tid og var meget afkræftet som følge af hjerteproblemer, så man mente, at han havde været ude for at trække frisk luft på altanen, hvor han havde fået overbalance på altanen og var styrtet de fem etager ned i gården.

Interview med Otto Halling i anledning af Det Danske Travselskabs 75-års jubilæum (1951): SIDE 1 / SIDE 2


Kilder:
Det Danske Travselskabs 75-års jubilæumshæfte (1951)
Trav Tidende 1926-41
Væddeløbsbladet 1942-54
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)
Diverse oplysninger fra Hans Larsen
Artikel af Kenn Erik Bech