Travsportshistorie.dk

Enrico Haupt

Foto: Kjeld Mikkelsen

Portræt af fhv. Aalborg-træner Enrico Haupt, som skabte sensation ved sin første sejr og besejrede de store favoritter, Mark Ingdam og Sofus Sørensen. 

Jeg var ikke ret gammel, da jeg første gang hørte navnet Enrico Haupt nævnt. Han var den unge ukendte kusk, der sensationelt havde sejret med en bornholmskejet hest på Charlottenlund Travbane. Hesten var ejet af min familie, og sejren trak store overskrifter i de bornholmske aviser og i Berlingske Tidende kaldte man det “den bornholmske forskrækkelse”.

Vi er tilbage i 1961.

Nu skal jeg endelig – næsten 60 år senere – møde manden bag denne overraskende sejr, Enrico Haupt, som igennem mere end 25 år var travtræner i Aalborg.

Vores møde sker foran et plejecenter i Aalborg i et telt, og på trods af de obligatoriske Covid 19-restriktioner, blev det et hyggeligt møde og en tur ”down Memory Lane” i dansk travsport.

Jeg kender selvfølgelig ikke privatpersonen Enrico Haupt. Han er lidt dårligt gående. Vi hilser alle på hinanden – lidt efter lidt tør vi op, og Haupt virker som et venligt menneske. Der lurer hele tiden et lille smil hos ham i øjenkrogene.

Ved hans side sidder Haupts mangeårige trænerkollega og ven, Jørn Damsgård. Fotografen har taget sine fotos, Henrik Berg er klar til at optage interviewet, og jeg er klar med blokken og blyanten. Vi er nået til en ny person i vores travodyssé rundt i Aalborg-området.


Portrætterne af Finn Larsen, Troels Boeck og Enrico Haupt er sponseret af:


Tilbage i tiden
Vi springer nu 80 år tilbage i tiden. Nøjagtig tre måneder efter Tysklands besættelse af Danmark. Den 9. juli 1940 kommer Enrico Haupt til verden i Lyngby. Efternavnet skyldes hans tyskfødte far og fornavnet forældrenes beundring for den italienske operasanger Enrico Caruso.

-Det var min far, der trak mig med ind i travsporten som barn. Vi var til travløb næsten hver løbsdag både på Amager og i Charlottenlund, og på den måde blev jeg bidt af en gal travhest, indleder Enrico Haupt stilfærdigt samtalen. Hans far var først og fremmest interesseret i spillet.

Enrico Haupt startede sit heste- og travliv på Ibstrup Rideskole på Sjælland, hvor han i øvrigt et års tid arbejdede sammen med den senere championtræner Walther Kaiser-Hansen.

-Jeg blev ansat på en gård, der var ejet af en københavnsk stutteriejer, som startede heste under pseudonymet Stald Bente. Han var på det tidspunkt svigerfar til travtræner Jens Ipsen, og gården- ”Lykkesborg” – havde han købt til netop Jens Ipsen og hans datter, fortæller Enrico Haupt. Der var Haupt et par år, stutteriet blev i øvrigt senere solgt, og blev omdannet til det nuværende Stutteri Langesø og familien Jacobsen, hvor træner Axel Jacobsens farfar var den første.

Victory King efter Derbysejren

Passede derbyvinderen Victory King
Derefter var den unge Lyngby-knægt en tid hos trænerne Poul Grandahl, en bror til den mere kendte træner, Børge Grandahl, dernæst Georg Andersen og endelig hos championtræner Mark Ingdam.

-Hos træner Georg Andersen passede jeg Victory King, som Georg Andersen vandt Derbyet med i 1958.

Det var en fantastisk periode for unge Haupt, der på det tidspunkt var 18 år. Han havde fået sin jockeylicens og i sin første start kørte han med en hest, der hed Assens. Det blev ikke til sejr til ham i den første køresæson, men i 10 starter blev det dog til syv placeringer.

Det var en yderst elegant hest, der vandt Derbyet i 1958. I en tæt opløbskamp mod mockindlænderen Captain Frost og Kriteriumsvinderen – og Derbyfavoritten – Ursus The Great, blev det sejr til Georg Andersen med den sorte Victory King, hvis mor var blevet bedækket på Stutteri Brodda i Sverige med Speed King.

Først da opløbssvinget var rundet angreb Victory King, og favoritterne blev besejret.

Victory King var opdrættet af Valdemar Lund og ejet af Stald Kaj. I ejerkredsen var bl.a. bagermester Vagn Poulsen, der senere blev en af foregangsmændene ved Nykøbing F-banen og siden hen også formand på Skovbo-banen ved Bjæverskov.

1958-derbyvinderen blev i øvrigt betegnet som et godt træningsprodukt fra træner Georg Andersen, men den viste ikke noget særligt efter Derbysejren. Victory King blev senere solgt til Aalborg, men historien går på, at den blev bidsk og derefter aflivet.

Derbysejren blev fejret i stor stil på en “fin” restaurant ude i byen, og Enrico Haupt husker det som en festlig oplevelse. En god oplevelse han tog med i bagagen i sin videre færd i travsporten.

Jockey og staldmand hos Ingdam
Efter tiden hos Georg Andersen blev Enrico Haupt ansat hos Mark Ingdam, som havde udkonkurreret de ældre trænerkoryfæer, N. J. Koster og Sofus Sørensen, bl.a. med nye epokegørende træningsmetoder. Men Enrico Haupt var ikke så imponeret af Ingdam.

-Jeg syntes ikke, det var noget særligt, men allerede på det tidspunkt var Ingdam på vej ned efter de succesrige år.

I 1959 begyndte Enrico Haupt på trænerskolen, og trænereksamen blev taget sammen med 12 andre travjockeys, bl.a. Peter Bratholm, der sidenhen blev en af Haupts hårdeste konkurrenter i Aalborg, hvor han vandt ni trænerchampionater.

Enrico Haupt var hos Ingdam i tre år, og her fik han – som nævnt i indledningen – sin første sejr, men herom senere

Strejke og travkrig i 1961
Der er en forhistorie til Haupts første sejr med en ukendt bornholmsk hoppe på Charlottenlund Travbane.

Der var store samarbejdsproblemer på de to københavnske travbaner mellem travselskaberne og Foreningen af Travhesteejerne i sidste halvdel af sæson 1961.  Problemerne var åbenbart så store, at Foreningen af Travhesteejere den 30. august startede en strejke på Lunden.

Strejken kom til at vare en lille måned, men det kom tilsyneladende ikke til at betyde overvældende meget for antallet af startende heste i løbene. Det var dog en dramatisk måned, hvor Det Danske Travselskab ekskluderede et medlem, DTC ekskluderede hesteejerforeningen- og dennes formand trak sig. En ny hesteejerforening opstod, og der var også en ekstraordinær generalforsamling i Amager Travselskab.

Måske var det pga. denne lille ”travkrig”, at nogle bornholmerheste fik en ekstra invitation til løbsdagen den 24. september, i øvrigt samme dag, hvor strejken officielt blev ophævet. Sæsonen var netop sluttet på Bornholm.

Beo Song i et træningsarbejde med ejersønnen Henning Bech i sulkyen

Første sejr til kæmpeodds
De bornholmske heste i løbene på Lunden den 24. september var alle undertippede. Ingen regnede dem for noget særligt, bare en slags fyld. Men Enrico Haupt og Beo Song, som hans vinderhest hed, ville det anderledes.

Den lille iltre, men hurtige hoppe kom ellers fra Bornholm med to friske sejre, som begge blev vundet den 17. september, men dels havde Mark Ingdam ikke selv nået at træne med den efter ankomsten til Charlottenlund, og da han så ydermere hørte, at dens rekord kun var 1.32,4, valgte han staldens anden hest i løbet, B.P.

Jockey Enrico Haupt fik i stedet chancen bag bornholmerhoppen, og hvad skete?

Det blev en særdeles overlegen sejr i rekordtiden 25,7 til 1.700 kroner foran Sofus Sørensens næstfavorit Derry. Per Hansen blev tredje med en anden bornholmerhest, Claus Nielstrup, mens favoritten B P med Ingdam blev fjerde.


Nyeste artikler på Travsportshistorie.dk


Ingen startede i første volte i sprinterløbet. B P havde 80 meters tillæg, mens Beo Song og Derry startede med 40 meters tillæg. Vinderodds 52,36 – pladsspil gav 61 kr., mens 1-2 væddemålet gav 1.335 kr. Der var omstart, da Haupt kørte på startsnoren, og for det fik han en bøde på 50 kr.

Beo Song kom aldrig til start mere i København, selv om Ingdam nu gerne efter sejren ville beholde hende i stalden, men hoppens ejer, Knud Bech, tog den med hjem med det samme.

-Min far fik et bud på 7.000 kroner, men han sagde Nej, fortæller sønnen Henning Bech. Et bud svarende til 90.000 kroner i dag, og set i bakspejlet et dyrt nej. Beo Song måtte således allerede efter 1962-sæsonen stoppe løbskarrieren. Den blev dog mor til Kitter Song, der vandt 25 sejre, og mormor til følgende heste hos Egon og Jørgen B. Pedersen, Stutteri Løgstrup: Gumle, Finado Kær og Jenta Løgstrup, der alle vandt en del sejre.

Encrico Haupt med Max Lundbæk

Gå med i Lunden – anno september 1961
Hvad skete der ellers sådan en søndag, den 24. september, på travbanen ude i bøgeskoven i Charlottenlund?

Som tidligere nævnt var det sidste strejkedag, og dagens indledtes altså med choksejren til Enrico Haupt. Der blev i alt afviklet ni løb, der gav en omsætning på 416.070 kr.

Hovedløbet var I C Tvede Memorial, løbet for de 2-årige heste, der har været kørt siden 1910. Vinder blev trods galop favoritten Empire Mon med Benth Kyvsgaard. Empire Mon kom senere til Bornholm, og jeg husker den som en lille lettravende model.

Ellers var der til denne løbsdag i Lunden så mange tilmeldelser til løbet om Cognac Larsens Ærespræmieløb at løbet måtte deles i to. Det første af disse vandtes overraskende af Comtesse Maritza med Leif Nielsen foran Poul Reichardt-ejede Clicquot.

I dette løb bemærkes, at hest med det yderst aktuelle navn, Corona, deltog i løbet, men den opgav efter galop.

I det andet ærespræmieløb var der ventet en kamp mellem træner Dan Jensens to heste i løbet, Desireé Stengård og Coloramo, sidstnævnte kørt af selveste Sofus Sørensen. Det var dog Dan Jensen selv, der sejrede med Stengaard-hoppen.

De øvrige løb denne dag vandtes af storfavoritten Cleo Hanover med Per Hansen og Casanova med Sophus Bügel-Hansen. I amatørløbet var der også en bornholmskejet hest først over målstregen, men hesten – Athen – blev diskvalificeret for urent trav allerede efter 100 meter. Kusken hørte det dog ikke, og trods en klar føring ved målstregen, blev i stedet lokale Søren Friis og Antonius udråbt som vinder!

Hurtigklasseløbet vandtes igen af Chef Hanover, hvis 10. årssejr det var. I sulkyen sad Sofus Sørensen, der nu var blevet 74 år!

Dagens sidste løb blev vundet af Brabrand med Jørgen Olsen foran de to bornholmske hurtigtravere, Ole Sus og Scarface, begge ejet af den regerende bornholmske championkusk, C. E. Mogensen.


GRØN ENERGI FRA MODSTRØM? KLIK HER FOR ET GODT TILBUD!


Løb på tre provinsbaner samtidig
Samme dag som løbene afvikles i Charlottenlund, var der travløb både i Århus, Aalborg og Odense!

I Århus var der 3.500 tilskuere, og de omsatte for 195.281 kr. Hovedløbet, Jydsk 2-årings Grand Prix, blev vundet af Palle Sperling med Enina Olympia. I øvrigt startede der i løbet kun fem heste – alle hopper! I dagens syv løb vandtes de tre af trænerbrødrene Hill.

I Aalborg vandt træner Alvar Poulsen tre løb, herunder banens 4-årsmesterskab med Captain Lloyd.

Endelig var der også løb på en fjerde bane denne søndag. Det var i Odense, hvor der i dagens syv travløb kun var pengepræmier i to af løbene. Det var i dagens amatørløb, et handicap, og i det ”normale” handicap. I de øvrige løb var der ærespræmier, og her vandt banens champion blandt de professionelle, Henning Jacobsen, to af løbene.

Jørn Damsgård og Enrico Haupt i 2020. Foto: Kjeld Mikkelsen

Farvel København – goddag Aalborg
Samme år som den første choksejr til Enrico Haupt fik han et tilbud fra Aalborg-banens formand, Peter Lind, om at blive træner på væddeløbsbanen i Aalborg. Der var tomme stalde ved banen, da træner Erik Hansen var flyttet til Odense.

-Jeg sagde ja tak, og begyndte i 1962 med kun to heste fra Linds egen stald, Stutteri Røde Mølle. Det var Chalmers Boy og Puk Frisco, men Chalmers Boy gik hurtig over i avlen. Siden fik jeg navne som Cera, Chang Ørnebjerg og Dan Butler, som jeg alle vandt løb med, mindes Enrico Haupt.

Lutter idyl var det dog ikke i starten, og pengene var tit små. Som førstemand i stalden var ansat Jørn Damsgård, der senere i livet blev, og stadig er, Haupts gode ven.

-Jeg arbejdede først hos Preben Vebner, og derefter hos Erik Hansen. Derefter kom jeg til Enrico, fortæller Damsgård, som var med under interviewet.

-I denne ungkarletid, og når jeg havde fået min løn, og Enrico havde fået sine træningspenge, tog vi som regel ud og spiste lidt godt hver den første i måneden. Det skete altid på Papegøjehaven i Aalborg, hvor Peter Bratholm også var med os til at begynde med, fortæller Jørn Damsgård.

I dag tager Damsgård og Haupt stadig i ny og næ sammen til travløb på Racing Arena Aalborg.

Enrico Haupt og hustruen Dagmar efter en sejr med Laban H

Enrico Haupt blev senere gift med sin Dagmar, der var ansat som husholderske hos en af Haupts store hesteejere, Sørensen-familien på Sofiendal.

Enrico Haupt havde mange forspændingsheste fra forskellige amatørkuske, og det gav en god, og ind imellem, nødvendig, indtægt, når hestene i hans stald var for få. Et eksempel på dette var Pauli Andersen, der som 18-årig købte sin første hest, Jerowinger, og fik amatørlicens hos Enrico Haupt.

4-års mesterskabet med King’s Lloyd
Nogle år senere gik det rigtig godt, hvor Enrico Haupt stadig havde heste i træning for Laurits Sørensen, Stald Sofiendal, hvor sønnen Erik Sørensen dog også kørte mange af hestene. Der var kendte navne og årgangsnavne som f. eks. Donau Lloyd, Enterprise Lloyd og Gnisten, der alle senere fik mere succes i det sjællandske.

En af de største triumfer var i løbet Provinsmesterskabet, hvor Donau Lloyd med Erik Sørensen som kusk i 1963 vandt, mens Haupt selv blev nummer to med Enterprise Lloyd.

Kings Lloyd efter sejren i 4-års Mesterskabet.

I 1968 kom en anden stor triumf, da Enrico Haupt vandt Aalborgs 4-års mesterskab med King’s Lloyd – også en hest fra Stutteri Sofiendal.

I 1970 havde Haupt en strålende sæson med næsten 30 sejre i Aalborg plus et par stykker ved gæstebesøg i København med hesten New Boy.  Den største sejrshest i 1970 var 4-årige Max Lundbæk med otte sejre, mens andre sejrsheste var Lill-Star McElwyn, Lill Bess McElwyn, New Boy samt navne som Mack The Knife, Nible Tally Ho og Nimb Lloyd.

Andre gode heste i tidens løb var i en periode Hastrup-hestene fra Niels H. Andersen, herunder en så fin hest som Bo Hastrup. En af de sidste heste i Haupts træning var Geraldie.

Farvel til trænerhvervet
Enrico Haupt var i en årrække formand for den lokale trænerforening. Enrico Haupt nåede totalt 300 sejre.

Haupt stoppede som 48-årig sin karriere som travtræner. Det var i 1988, sporten var i krise og heste var der ikke på tidspunkt så mange af i hans stald. Desuden begyndte bentøjet også at drille lidt.

I Haupts trænerkarriere manglede den helt store tophest og ligeledes sejre i nogle af de helt store løb i Danmark. Men mindre kan også gøre det, og han var f..eks. den store slider og arbejdskraft i sporten, og en af dem som vores sport, både før og nu, ikke kan undvære.

I første omgang blev Haupt ansat i køkkenet på hospitalet i Aalborg, og har senere gennem årene haft forskellige jobs i det private erhvervsliv.

I de seneste mange år har han nydt pensionisttilværelsen, og Haupt har for nylig fået en ny dejlig bolig, som han er godt tilfreds med.


Artikelsponsor (KLIK på logo)