Finn Larsen

Foto: Kjeld Mikkelsen

Portræt af fhv. Aalborg-træner Finn Larsen – tredobbelt trænerchampion i Aalborg og manden bag sejrshestene He-Man B og Rambo B.

-Hvis man til vores sølvbryllup havde spurgt Finn om, hvem han ville vælge – mig eller hestene – så havde han valgt hestene!

Citat: Jytte Larsen – Finn Larsens hustru igennem 46 år – med et smil på læben.

-Men jeg blev ikke fornærmet og ville aldrig stå i vejen for hans drøm. Heste har været hans liv, men lidt synd, at han skulle stoppe så tidligt som træner.

Travsportshistorie.dk er på besøg hos den tidligere tredobbelte trænerchampion i Aalborg på familiens gård i udkanten af Vodskov, og man er ikke et øjeblik i tvivl om sandheden i hustruens påstand.

Hjemmet er således i høj grad præget af et langt liv med travheste. I stuen står et imponerende vitrineskab med nogle af de utallige ærespræmier og væggene i køkkenet er prydet med talrige billeder af de største navne fra Finns karriere – både som træner med næsten 800 sejre på CV’et og siden hen amatør, hvor især He-Man B og Rambo B samlede bunker af sejre.

Ringen er dog på ingen måde sluttet endnu, selvom Rambo B har sluttet karrieren og nu nyder sit otium. Finn Larsen har således en afløser klar i kulissen; den 5-årige tyskfødte hoppe Ivresse Boko, der for nylig gjorde comeback efter en længere pause – men derom senere.

Lad os først skruen tiden tilbage til dengang det hele startede for ”Lille Finn” – som fyldte 75 år den 12. oktober – og hans travinteresserede kammerater … 


Portrætterne af Finn Larsen, Troels Boeck og Enrico Haupt er sponseret af:


Henstilling for at køre for stærkt – med hestene
Finn Larsen er født og opvokset i Aalborg Vestby, tæt på Racing Arena Aalborg, og da banen åbnede i 1954 fik han hurtigt interesse for hestene.

-Jeg begyndte at komme derude sammen med to kammerater, Thorkild Jensen, der senere også blev træner i Aalborg, og Bent, som vi kaldte ”Strit”. I starten kom vi hos Kjeld Pedersen, der var en af banens første trænere, og efter skolen begyndte jeg i 1959 som staldmand hos Alvar Poulsen, fortæller Finn.

Jytte og Finn Larsens hjem bugner af minder fra et langt liv med travheste, heriblandt talrige scrapbøger. Foto: Kjeld Mikkelsen

-Jeg var hos Alvar Poulsen et års tid, hvorefter jeg kom over på Stutteri Sofiendal, der tilhørte en af datidens største hesteejere, Laurits Sørensen, som på det tidspunkt havde otte-ni følhopper samt talrige føl, plage og løbsheste, så der var nok at se til.

-I starten var jeg der alene, men siden kom blandt andet Thorkild Jensen også. Vi trænede hestene på landevejene og jeg kan huske, at vi kørte til Gammel Hasseris, videre forbi ”Rugbrødsfabrikken” helt op til Zoologisk Have i Aalborg, men bilerne tog hensyn til os.

-På et tidspunkt fik vi dog et påbud fra politiet. Vi var jo nogle unge knægte dengang og der var fart på når vi trænede, men politiet sagde, at de havde fået nogle klager fra folk, som måtte springe for livet når vi kørte forbi!

-Så måtte vi køre en anden vej op til en skov, hvor der var én lang bakke, der gik i en rund bue med en jævn stigning. Cirka midtvejs var der en mindre bakke, der gik meget stejlt opad, hvor hestene næsten kravlede op. Det var bakketræning, som ingen kendte noget til dengang, men de fleste af Laurits Sørensens heste kunne løbe!

-Laurits var mægtig flink mand, men kunne også godt skælde ud indimellem, men bagefter var det glemt.

Laurits Sørensen havde heste i træning hos flere forskellige trænere, blandt andet Mark Ingdam på Amager Travbane, men mange af staldens heste blev kørt af sønnen Erik Sørensen, der vandt Provinsmesterskabet med Donau Lloyd samt Aalborgs 4-års Mesterskab (der i 1974 blev omdøbt til Aalborg Store Pris) med Donau Lloyd og Elaine Lloyd.

Jockeylicens som 18-årig
Efter tiden på Sofiendal vendte Finn Larsen tilbage til Alvar Poulsen, hvor han også fik jockeylicens som 18-årig i 1963.

-Hos Alvar Poulsen gik alt efter en snor. Han var meget pertentlig og det var nok dér, jeg lærte mest om alle de elementære ting omkring heste. Men han kunne også være en temperamentsfuld herre, og hvis man fik en malerpensel i hånden, vidste man, at man blev fyret inden for de næste 14 dage! smiler Finn Larsen.

-Jeg var også i kortere perioder hos Svend Hansen og Jørn Damsgård, inden jeg i 1968 flyttede over til Peter Bratholm.


Mesterskabssejr som jockey
Finn Larsen fik som nævnt jockeylicens i 1963 og vandt også et par løb, men det var først efter han kom til Peter Bratholm, der på det tidspunkt var både Aalborg-banens og en af landets førende trænere. Han blev således landschampion tre gange på fire år (1968, 69 og 71) og i 1969 vandt Bratholm som den første danske travtræner 100 sejre (101) på enkelt sæson.

-I starten var jeg der sammen med Thorkild Jensen, som var førstemand, men da han startede som træner 1. januar 1970, begyndte jeg at få flere og flere gode køreture, siger Finn, der i sin sidste sæson som jockey (1970) vandt 11 løb, heriblandt Skives 3-års Mesterskab med Nap.

-Det var en god tid hos Peter Bratholm, som havde masser af heste og vi tog indimellem til København med nogle af de bedste. Vi tog typisk derover dagen før løbet og det var virkelig en fantastisk oplevelse at komme til Lunden dengang. Lunden var jo en by i byen – hold da op for et liv der var derovre dengang; det ser man desværre ikke mere.

Finn Larsen med en af sine første sejrsheste, Thea Dorthe. Foto: Henrik Worm

Startede med én hest
I en alder af 25 år startede Finn Larsen som selvstændig træner på Racing Arena Aalborg den 1. januar 1971, men opstarten blev ikke helt som han havde forventet.

-Jeg havde fået lovning på en fem-seks stykker, men da jeg startede fik jeg kun en enkelt, Miss Saltum, der var ejet af Henning Lundgaard, så jeg tænkte: ”Det går ikke, det her – jeg stopper igen”! mindes Finn.

-Jeg gik 19 dage med den ene hest, men den 19. januar fik jeg så to heste for Christian Guldhammer, og langsomt kom der gang i forretningen.

-Jeg havde dog det problem, at der kun var plads til seks heste i den stald, jeg havde fået tildelt, så hver gang der var en der flyttede, ringede jeg til den næste og så kom hesteejeren ofte med hesten inden for en halv times tid.

-Den næste hesteejer jeg fik i stalden var banens senere mangeårige formand, Bent Harbo, og det var takket være Egon Nørlem (Stutteri Hjordal). ”Vil du ha’ en hest i træning? Så ring til Bent Harbo” – og det gjorde jeg så.

-Pludselig havde vi ni heste i træning, men der var krig om boksene på Aalborg-banen dengang. Man havde bygget nogle midlertidige staldbygninger, hvor der kun var plads til seks heste i hver, og vi var tre trænere, der startede inden for et års tid – Thorkild Jensen, Jens Ferløv og mig – så vi måtte kæmpe lidt for at få flere bokse.

De første par år havde Finn Larsen kun stald på banen, men i 1973 lejede familien sig ind på Stutteri Sofiendal, hvor der var plads til 23 heste.

I december 1987 flyttede Jytte og Finn Larsen ind på den nuværende ejendom, hvor Finn selv har bygget de i alt 11 bokse og anlagt både træningsbane og folde. Der hører 11 tdr. land til ejendommen.

Finn Larsen med sit personale omkring 1980. Foto: Privat

Godt fra start
Finn Larsen kom fint fra start med 19 sejre det første år og 32 sejre i sin anden sæson som træner.

-Jeg vandt min sidste start som jockey og min første start som træner med den samme hest, Nusse, der var ejet af Stutteri Sofiendal, husker Finn.

-Nusse var dog kun i forspænding, men jeg fik nu også flere heste i træning for Erik Sørensen, der havde overtaget Sofiendal efter faderens død, og jeg var generelt heldig at få heste for mange af de ”gode” hesteejere som f.eks. Halvorsen (Stutteri Kraghede), Bent Harbo og Poul Uggerhøj (Stutteri Bangsbo), som hver især havde en fem-seks heste i træning hos mig.

Successen fortsatte de efterfølgende år med 26 sejre i 1973 og 49 sejre i ’74, hvor Finn Larsen for første gang blev trænerchampion i Aalborg – en titel han også snuppede i 1977 og 1984.

-Jeg husker tydeligt den sidste løbsdag i Aalborg i 1984, indskyder Jytte.

-Inden løbsdagen var Jørn Damsgaard førende foran Finn, som havde tre heste til start – Fibell, Flightman og Ebelle, som vi i øvrigt selv ejede allesammen.

Jytte lykønsker Finn med trænerchampionatet i Aalborg i 1984. Foto: BL Foto

-Finn skulle vinde med alle tre heste for at blive champion og startede med at vinde med både Fibell og Flightmann, men da han kørte ud med Ebelle stod jeg inde i stalden og holdt mig for ørerne – og så vandt han også med Ebelle, som vandt årets sidste løb foran storfavoritten Enjoy Engholm med Flemming Jensen.

-Efter løbene var der glæde og fest i stalden med deltagelse af hjælpere og dem, som havde deres gang i vores stald. Det var en dag som vi fortsat ser tilbage på med stor glæde.

Har haft verdensmester i stalden
Finn Larsen har gennem årene haft mange fine heste i sin varetægt – i kortere og længere perioder.

-Jeg har blandt haft så fine heste som Habib, Granit Bangsbo, Thor Søndergård, Sleipner, Jill, Plus Bangsbo, Rytme Bangsbo, Smukke Bangsbo, Super Saltum og Pigelil. Flere af dem blev millionære og der er også flere årgangsvindere imellem, fortæller Finn.

-Den senere verdensmester Habib var opdrættet af Finn Jensen. Den skulle dog først løbe en tid der var bedre end 1.22 for at kunne blive eksporteret. Habib startede for mig nogle få gange, og løb sin tid i december måned 2-års og blev herefter eksporteret til Norge, hvor Roger Walmann fik hesten i træning.

-Jeg fulgte da med i, hvordan det gik Habib, og blev da lidt stolt da Carsten Bundgaard en dag ringede og fortalte mig, at han havde vundet VM i New York for Ulf Thoresen.

Jill vinder 3-årsstjernen Hoppeløb. Foto: Burt Seeger

Startede og sluttede med Granit Bangsbo
En anden tophest, der har trådt sin ”barnesko” hos Finn Larsen er Granit Bangsbo, der huskes for en stor karriere hos Steen Juul, men Pay Dirt-sønnen fik altså første del af sin uddannelse hos denne artikels hovedperson.

-Jeg fik i øvrigt Granit Bangsbo tilbage da karrieren var ved at være slut, men da var han ved at være slidt, fortæller Finn.

-Poul Uggerhøj havde heste hos mig i samtlige 25 år jeg var træner og vi havde et rigtig fint samarbejde.

-Han kunne dog godt være lidt speciel og jeg husker især engang jeg lige havde vundet et 2-årsløb med Raket Bangsbo, hvor Poul Uggerhøj kom gående henover banen. Poul gik direkte ind i Jens Ferløvs stald – ”Den hér har træneren inde ved siden af lige vundet” sagde han og holdt pokalen op foran Jens Ferløv!

-Sådan var han – det var kort og kontant, men han var også meget reel. Hvis man ringede og sagde, at en hest var blevet skadet, så kom han straks og hentede den og havde en ny med.

Finn Larsen i vindercirklen med Flightmann, som han vandt 28 løb med. Foto: Privat

Tæt på 800 sejre
Finn Larsen stoppede som træner i 1996 – få måneder efter sit 25-års jubilæum som træner i Aalborg – men fortsatte som amatørkusk og –træner. Det blev til knapt 800 sejre, inden han lagde kørehandskerne på hylden i 2007.

-Jeg er ret sikker på, at Ebelle var den hest jeg vandt flest løb med – 30 – mens jeg vandt 28 løb med Flightmann, siger Finn, der også har vundet mange løb med heste som Princess Rose, Sonny Lloyd, Thea Dorthe og Jive. Princess Rose, Sonny Lloyd og Jive har i øvrigt alle været Årets Hest på Aalborg-banen.

-Ebelle ejede vi selv og dengang var det ikke usædvanligt, at hestene startede 40-45 gange om året, men hun holdt til det og var stort set kun for vogn når hun startede.

-Tiderne var i det hele taget meget anderledes end i dag. Jeg så f.eks., at Lunden for nylig udsatte løbene som følge af et kraftigt regnvejr, men vi kørte jo altid uanset vejret – med mindre det snestorm eller lignende – og så måtte man bare køre uden om ”vandpytterne”. Det tog man ikke så højtideligt dengang.

Finn med sin nu pensionerede sejrshest Rambo B. Foto: Kjeld Mikkelsen

Opdrættersucces
Kort tid efter Finn Larsen stoppede som træner, fik han arbejde på cementvirksomheden Aalborg Portland, hvor Finn Larsen var indtil han blev fyret som 63-årig i forbindelse med en større nedskæringsrunde.

Siden han stoppede som træner har han haft stor succes med familiens eget opdræt – først og fremmest He-Man B (1.13,8a-389.000 kr/20 sejre) og Rambo B (1.12,3a-355.000 kr/23 sejre).

-Jeg har også opdrættet Herr Faust, som Birger Jørgensen vandt en del løb med inden den fik en flot karriere i det svenske, hvor den bl.a. vandt V75 løb, siger Finn.

-Den første hest vi købte i sin tid var hoppen Beauty Rose, som Jytte fik i fødselsdagsgave et år. Beauty Rose, der i øvrigt var søster til Ronson R, blev siden følhoppe og fik i 1981 sit første føl, Jytte Monarch. Hun døde desværre fra sit sidste føl, Keystone Pay, der kun var otte dage gammel på det tidspunkt, så hun blev faktisk flasket op af vores to ældste drenge.

-Ja, hende fik vi et helt specielt forhold til, og når jeg tænker på det, får jeg næsten tårer i øjnene, siger Jytte.

-Keystone Pay var ligesom en hund; hun kom selv ind fra folden når hun ville have mad og bankede på døren med den ene hov. Og så gik Finn hen og solgte hende til Norge som 2-års efter hun var blevet nummer to i Charlottenlund i Derbyweekenden, og så græd drengene!

Det sidste føl, der kom til verden på gården var Superman B i 2009).

-Jeg ville egentlig gerne have en ny følhoppe, men har lidt svært ved at skille mig af med føllene – og samtidig har vi også sat gården til salg, så det bliver nok ikke til noget. Selvom vi selvfølgelig godt kunne have hestene opstaldet et andet sted, siger Finn.

Der er orden i sagerne i Finn Larsens stald på gården, hvor familien har boet siden 1987. Foto: Kjeld Mikkelsen

Tysk hoppe skal løfte arven
Jytte og Finn Larsen har i dag kun to heste på gården – Rambo B og Ivresse Boko, som Finn ejer sammen med parrets mellemste søn, René Larsen, som mange sikkert kender fra kontoret på Racing Arena Aalborg, hvor han er ansat på løbsdagene.

-Rambo B startede sidste gang i februar måned i fjor, men han var slidt og fungerede ikke rigtig til sidst, og vi syntes at han havde haft en fin karriere og ikke skulle løbe bagefter i formløb, siger Finn.

-Nu går Rambo B herhjemme sammen med vores eneste løbshest, Ivresse Boko, som jeg har sammen med René. Hun var egentlig startklar i maj måned, men den dag hun skulle starte på Åby (14. maj) ringede René pludselig og sagde, at Ivresse Boko ikke kom til start alligevel. Hun havde pådraget sig en skade og det har taget noget tid.

-Ivresse Boko er nu ved at være klar igen. Jeg tager hende med over til Bo Westergaard på Vang Hovedgård et par gange om ugen, hvor jeg også hjælper lidt til med at træne. Det hygger jeg meget med – det er med til at holde mig i gang, slutter Finn Larsen – inden Jytte får det sidste ord:

-De unge mennesker på Vang Hovedgård kan godt lide at Finn kommer, så jeg plejer at sige, at jeg sender ham og Ivresse i dagpleje derovre et par gange om ugen!