Trues den danske hestesport på livet?

Sæsonpremiere på Lunden, 25. marts 1945

For 75 år siden – overskriften er hentet fra en artikel i Væddeløbsbladet fra 12. juni 1945 – var hestesporten også i krise, men af helt andre årsager end i dag. Som en direkte følge af verdenskrigen måtte Lunden bl.a. afvikle flere løbsdage uden totalisator. 

Dengang var der ingen, der kendte til Coronavirus. Til gengæld havde man en hård modstander i det danske Finansministerium, der frem mod sæsonstart nægtede at forny totalisatorbevillingen for de to københavnske travbaner.

Årsagen var indirekte brændstofmanglen under 2. verdenskrig, som medførte store vanskeligheder for bl.a. den offentlige trafik. Ministeriets embedsmænd frygtede at publikum ikke kunne befordres til og fra banerne på løbsdagene pga. overfyldte busser og S-tog – især på de tidspunkter, hvor der kun kørte ét to-vognstog til Klampenborg i timen.

Man skal huske på, at allerede i september 1939 var den private bilkørsel, som følge af benzin-rationeringen, stort set blevet afskaffet. Kørsel i bil var nu forbeholdt erhvervskørsel og vigtig transport i offentligt regi, så københavnerne var tvunget til enten at gå, cykle eller bruge offentlige transportmidler.


Artikelsponsor (klik på banner):


 

Justitsministeriet besluttede derfor, at der kun måtte afvikles én løbsdag om ugen i København UDEN totalisatorspil og uden for myldretiden, så de mange tilskuere – ja, det var dengang – ikke “generede” de øvrige passagerer. Det ville Det Danske Travselskab og Amager Travselskab imidlertid ikke finde sig i, og der blev i årets første måneder afholdt et utal af møder mellem de stridende parter.

Sagen gik imidlertid i hårknude og efter et møde mellem travselskabernes formænd, Otto Halling (Lunden) og dyrlæge Corneliussen (Amager), og departementscheferne fra Finans-, Justits-, Handels- og Trafikministeriet den 24. marts var blevet afbrudt, tydede meget på, at den planlagte sæsonpremiere på Lunden søndag den 25. marts måtte aflyses.

Det Danske Travselskabs ledelse lod sig imidlertid ikke slå ud, så for at komme i gang med sæsonen foreslog man i stedet at afvikle løbsdagen uden totalisatorspil og kun med adgang for de to travselskabers medlemmer samt cyklister (!) – og det blev en stor succes. Iflg. Væddeløbsbladet gik ca. 650 medlemmer gennem hovedindgangen, mens et mindre antal kom ind via staldene, på trods af at det altså ikke var muligt at spille. Mange kom til fods, med toget eller hestevogn, mens op mod 400 tilskuere havde taget cyklen ud til den gamle bane i Charlottenlund.

Imponerende – men der havde også været løbspause i mere end tre måneder. Amager – som på daværende tidspunkt afviklede sine løb på Lunden – sluttede således sæsonen den 10. december 1944, så alle parter glædede sig virkelig til at komme i gang igen.

Det Danske Travselskabs formand, Otto Halling

To dage senere (27. marts) blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab, hvor man vedtog at afholde yderligere to løbsdage på de samme præmisser – hhv. søndag den 8. og onsdag den 11. april.

Travselskabets bestyrelse blev bakket op af både Trænerforeningen og Hesteejerforeningen, som fandt det vigtigt at holde hjulene i gang for de mange trænere og staldfolk – og ikke mindst for de ca. 700 heste, der dengang var opstaldet på Lunden og Amager. De tre løbsdage kom til at koste Det Danske Travselskab 36.000 kroner, som blev taget fra selskabets egenkapital.

Forhandlingerne fortsatte, men stadig uden resultat og efter en lille måneds pause måtte Lunden igen afvikle et antal løbsdage uden totalisatorbevilling – i første omgang 6., 21. og 27. maj.

Panikken var endnu ikke begyndt at brede sig, selvom det kostede travselskabet en del penge at afvikle løb uden indtægter fra totalisatoren. Samtidig nærmede årets storløbsdage sig også med stormskridt – Derbydagen var dengang den anden søndag i juli – og der skulle helst findes en løsning inden da.

Klampenborg Galopbane indledte sæsonen 10. maj under samme vanskelige betingelser, mens landets to øvrige væddeløbsbaner – Fyens Væddeløbsbane i Odense og Jydsk Væddeløbsbane i Århus – til gengæld ikke havde problemer med at få fornyet deres totalisatorbevilling. På deres respektive premieredage i april måned omsattes der for hhv. 115.000 og 224.000 kroner, mens der rapporteredes om hhv. 5.000 og 7.000 tilskuere.

10.000 samlede ind til Bornholm
I slutningen af maj måned kom der endelig lidt opblødning i konflikten. Det Danske Travselskab fik således dispensation til at afvikle løb MED totalisator onsdag den 30. maj, hvor overskuddet skulle gå til de bornholmske indbyggere, som havde mistet deres hjem under det russiske bombardement den 7.-8. maj. Frihedsbudskabet blev som bekendt læst op den 4. maj, men de tyske tropper på Bornholm nægtede at overgive sig – det skete først efter to døgns intense russiske bombardementer af Rønne og Nexø, der spredte død og ødelæggelse.

Nationalfølelsen var selvsagt enorm i månederne efter krigens afslutning, og det var utvivlsomt én af årsagerne til at københavnerne strømmede til Charlottenlund den søndag. Over 10.000 tilskuere gik gennem portene, cykelstalden var mere end fyldt op og – måske vigtigst af alt – var der på intet tidspunkt problemer med overfyldte S-tog eller sporvogne, så myndighedernes argumenter faldt til jorden.

Den samlede omsætning blev 254.113 kroner og løbsdagen gav et overskud på ca. 25.000 kroner til Bornholms-Indsamlingen.

Efter denne løbsdag fik Amager Travselskab totalisatorbevilling til tre løbsdage, der dog blev overtaget af Lunden, som havde en langt bedre økonomi end Amager. Den første løbsdag – søndag den 3. juni – rapporterede Væddeløbsbladet om over 5.000 cyklister, hvilket medførte at 1. løb måtte udsættes fordi cykelstalden ikke kunne klare det store pres!

Myndighederne lagde dog fortsat forhindringer i vejen for både heste- og cykelsporten, og i midten af juni modtog de involverede parter en skrivelse, hvori essensen var som følger:

  • Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme (Klampenborg), Det Danske Travselskab (Lunden), Amager Travselskab og Dansk Bicycle Klub vil i år kun hver få tildelt 13 løbsdage med totalisator.
  • Der vil kun blive givet tilladelse til adgang for medlemmer samt cyklister med undtagelse af for hvert selskab to løbsdage, hvor adgangen til løbene vil blive helt offentlig.
  • Der må ikke i København afholdes mere end to totalisatordage pr. kalenderuge, uanset om disse gælder galop-, trav- eller cykelløb.

Der blev dog heldigvis hurtigt løsnet op for embedsmændenes modvilje og allerede på Derbydagen, søndag den 8. juli, var alt igen normaliseret. Den københavnske hestesport var reddet.

Søndag den 3. juni 1945 på Lunden, hvor bl.a. Koster vandt med Frank.

Løbsdagene uden totalisatorbevilling kostede Det Danske Travselskab over 100.000 kroner, men selskabet kom alligevel ud af sæsonen med et betydeligt overskud – bl.a. takket være Derbydagen, hvor der blev sat omsætningsrekord med 690.975 kr.

Hele sagen fyldte meget i både Trav-Tidende og Væddeløbsbladet, og sidstnævntes redaktør Kaj “Cajus” Hansen skrev en meget følelsesladet leder i Væddeløbsbladet den 12. juni, hvor han bl.a. gav udtryk for sin undren over regeringens opførsel:

“Man kan så spørge, hvorfor vores regering skulle foretage sig noget, som vist intet andet land i verden kunne finde på – at lægge hestesporten og avlen hindringer i vejen, og herpå må vi blive svar skyldig.

Hvorfor har vores selskabers ledelser sikkert spurgt ministeriet, og de har ligeså sikkert intet svar fået, fordi man intet svar kunne give. Man kunne blot diktere, ikke i demokratisk form forklare og begrunde. Man har ukendskab til, hvad hestesporten er, man har uvilje mod den, og man vil være formynder.”