Per Hansen

Portræt af Per Hansen (1932-2002), som både før og efter sin 20-årige trænerkarriere, gjorde sig fint bemærket “bag skrivebordet” i både DTC, Det Danske Travselskab og som driftsleder på Fyens Væddeløbsbane. Han huskes også som en stærk trænerformand, der bl.a. var en af hovedmændene bag travkrigen.

Sportsligt set var Per Hansen måske ikke en træner, der set med eftertidens øjne efterlod sig de store aftryk, selvom han trods alt vandt ca. 300 løb – heriblandt Dansk Opdrætningsløb med Herold Samson – og desuden var nummer to i Derbyet med Flying McElwyn, men hans samlede historie er alligevel helt uden sidestykke i dansk travsport.

Han startede som staldmand hos Aage Kristoffersen, kom siden til Orla Bregnbak og senere til Arnold Jensen, der blev Per Hansens sidste læremester.

Han bestod trænereksamen i 1954, men var allerede i sommeren ’53 startet i en stilling som sekretær i Dansk Travsports Centralforbund (DTC), hvor han – kun afbrudt af sin soldatertid – var frem til udgangen af 1957.

Herefter fulgte to år som driftsleder på Fyens Væddeløbsbane, inden Per Hansen vendte tilbage til København som højre hånd for Det Danske Travselskabs sekretær Aage Ulrich, men blot et års tid senere fik han chancen for et comeback som aktiv da Koster meddelte travselskabet, at han stoppede som træner med årets udgang.

Per Hansen var ikke sen til at slå til. Han overtog Kosters stald, købte alt udstyr og fik i tilgift et nært venskab med den gamle mester og hustruen Rigmor.

Han var træner på Lunden i godt 20 år, hvor han i en længere årrække bl.a. var formand for den lokale trænerforening, der spillede en vigtig rolle i den berømte travkrig i begyndelsen af 70’erne.

Per Hansen stoppede som træner i 1981 og gik på pension, men vendte i 1987 tilbage som administrativ medarbejder i Det Danske Travselskabs sekretariat, hvor han var ansat indtil 2001 – et års tid inden sin alt for tidlige død.

En svømmetur blev hans skæbne
Mens Per Hansens karriere inden for travsporten er helt unik, var hans indgangsvinkel til sporten nærmest helt efter bogen.

Han var født og opvokset på Østerbro og om sommeren cyklede han ofte en tur ud til Bellevue Strand for at ta’ en dukkert, men en dag som 13-årig fandt han pludselig på at køre forbi Charlottenlund Travbane, hvor han faldt i snak med træner Thomas Hansen.

Han begyndte efterhånden at komme og hjælpe til i stalden, hvor han især fik et fint forhold til Thomas Hansens førstemand og storebror Carl.

Da Per Hansen som 17-årig gik ud af skolen startede han som staldmand hos Aage Kristoffersen og fik året efter jockeylicens, men det blev aldrig den store succes. I 15 starter i årene 1951-53 opnåede Per Hansen således kun fem mindre placeringer.

Han nåede også at være ansat hos Orla Bregnbak og Arnold Jensen, inden han i februar 1954 gik op til trænereksamen og bestod sammen med Sophus Bügel-Hansen, Egon Christensen, Leiff Ingdam, Poul Jacobsen, Benth Kyvsgaard, Helmer Sidenius Nielsen, Mogens Ingvard, Kjeld Petersen, Tommy Petersen og Alvar Poulsen, hvoraf de to sidstnævnte startede op som selvstændige med det samme.

Fra jockey til kontormand 
Allerede et halvt års tid inden sin trænereksamen blev Per Hansen ansat som sekretær i DTC, som dengang havde kontor på Nørrebrogade 45 i København.

Der findes ingen interviews med Per Hansen omkring hans tid i DTC, så vi ved ikke hvorfor han pludselig valgte et kontorjob i stedet for at fortsætte sin aktive karriere inden for travsporten. Måske vurderede han, at konkurrencen var for hård – der var trods alt på daværende tidspunkt 31 trænere på de to københavnske baner – eller måske fik han bare et godt tilbud om en fast stilling i DTC.

Den københavnske oberstløjtnant Jens Buchholtz-Nielsen var DTC’s generalsekretær i årene 1950-72 og dermed Per Hansens chef, men hvem der ellers var ansat i DTC i perioden 1953-57 har det ikke været muligt at opklare.

Initiativrig driftsleder 
Selvom Per Hansen ikke selv har fortalt ret meget om sine år i DTC, er der ingen tvivl om, at han gjorde et godt indtryk på sine foresatte, hvilket formentlig var årsagen til, at han 1. januar 1958 – blot 25 år gammel – blev ansat som driftsleder på Fyens Væddeløbsbane i Odense. Han overtog jobbet fra Børge Nielsen, der havde fået en tilsvarende stilling på Klampenborg Galopbane.

Det var noget af en udfordring og selvom banen præcis som i dag var en kombineret trav- og galopbane, gik Per Hansen til opgaven med krum hals og var bl.a. initiativtager til den fynske galopklassiker H.C. Andersen-løbet, der blev afviklet første gang i 1958 med en samlet præmiesum på 12.000 kroner og som dengang blev præsenteret som “Skandinaviens største galophandicap”.

Økonomisk set blev Per Hansens første år som driftsleder en succes med en omsætningsfremgang på ca. 270.000 kroner svarende til 11 % på de 38 løbsdage, som var det største antal løbsdage nogensinde på Fyens Væddeløbsbane.

“Som året 1958 gik for den fynske væddeløbssport med fremgang over alt, har man lov at håbe, at det kommende år må blive et af de største i banens historie” skrev Per Hansen som afslutning på sin årsberetning, der blev udsendt til Fyens Væddeløbsforenings medlemmer.

Og successen fortsatte i 1959, så det var ikke uden en vis vemod, at Fyens Tidende i slutningen af september 1959 kunne fortælle, at Per Hansen ved årsskiftet forlod den fynske oval til fordel for en stilling i Det Danske Travselskab.

“Mange inden for fynsk hestesport vil beklage, at driftsleder Per Hansens virke på Fyn bliver så kort. I de to sæsoner, han har haft den daglige ledelse af den fynske bane, er der skabt mange nydannelser til gavn for sporten og for publikum. Ikke mindst har Per Hansen forstået at skabe den rette ramme om de store løb, således at disse sportslige begivenheder rigtigt er kommet til ret på Fyens Væddeløbsbane.” (Fyens Tidende).

Headhuntet til Lunden
Fyens Væddeløbsforeningen gik hurtigt i gang med at finde en afløser for Per Hansen og valget faldt på 24-årige Jørgen Gøtke, som var søn af benzinhandler og hesteejer K.H. Gøtke (ejer af bl.a. Derbyvinderen Jolly).

Gøtke startede allerede 1. december 1959, så han kunne få en måned sammen med Per Hansen, der gjorde en stor indsats på at lære sin efterfølger op.

1.januar 1960 startede Per Hansen på sit nye arbejde i Det Danske Travselskab, hvor han afløste Carl Andersen, der havde fået lyst til at prøve kræfter med en helt anden branche i en stilling hos Phillips. Der gik dog kun et par år inden Carl Andersen atter vendte tilbage til Lunden, men det er anden historie.

Per Hansens arbejde på Lunden var meget alsidigt. Han var bl.a. med til at udarbejde propositioner, fungerede som løbsspeaker og meget andet.

Overtog Kosters stald
Samarbejdet med Aage Ulrich fungerede rigtig godt, men det blev altså blot til et års tid bag skrivebordet på Lunden, inden han den 19. december 1960 overtog Kosters stald, efter den legendariske træner dagen før havde vundet sit sidste løb med hesten Oscar den Store.

-Det var en overraskende beslutning, Per Hansen? – indledte Væddeløbsbladet sit interview med den nye træner

-Måske, men den blev taget efter moden overvejelse. Grunden er simpelthen, at jeg har gjort mig klart, at jeg hellere vil arbejde direkte med hestene end sidde på kontoret og pusle med dem på papiret. Og så er jeg i øvrigt af den mening, at beslutninger, som er afgørende for ens tilværelse, helst skal træffes inden man bliver 30 år, sagde den 28-årige Per Hansen bl.a.

-Jeg får min første start ved Nytårs-premieren. Lige så gerne springe som krybe i det. Som et kuriosum kan nævnes. at jeg – vist nok som den første træner – får telefon i stalden. Der er ikke mange forretninger i dag, der ikke har telefon. 

---

Gode råd fra Koster
To af Kosters heste, Oscar den Store og Brand, blev stående i stalden hos Per Hansen, som startede – iflg. Væddeløbsbladets træningslister – op med yderligere fem heste: Ben Boy, Banner The Great, Benny Cathrineberg, Connie The Great og Star Evanstone.

-Koster havde netop lagt op og jeg overtog hans materiel, fik også nogle af hans heste og ikke mindst gode råd fra ham med på vejen, sagde Per Hansen i et interview med Væddeløbsbladet i december 1964.

-Også hans førstemand Mairy Christensen fulgte med over til min nye stald. Også fra ham fik jeg råd og dåd. Det var god ballast. Koster og Mairy Christensen kunne give råd på grundlag af tillsammen mere end 100 år i travsporten. 

-Koster har jeg lige siden været i forbindelse med. Selvom han ikke længere var aktiv træner, kom han dagligt på banen, og sulkyen slap han ikke helt. Hans egen unghest Guinea, der netop har debuteret, og som er efter hans fordums storheder, Oscar den Store og Moster, fik jeg på bane for to år siden. Det er imidlertid Koster selv, der har givet den dens læring. 

Gennembruddet
Der skulle gå godt fire måneder inden Per Hansen fik sin første sejr som træner med Tina Stone den 11. maj på Lunden. Det blev til i alt 10 sejre det første år, hvoraf 4-årige Cleo Hanover tegnede sig for halvdelen.

I 1962 efter gik det endnu bedre med 19 sejre. Det år var der dog ingen heste, der skilte sig afgørende ud – topscorer blev Everton med tre sejre.

1963 blev lidt af et “mellemår” for Per Hansen med blot 10 sejre, men så kom gennembruddet i ’64 med heste som Fyrst Samson, Flying McElwyn, Herold Samson og Hoot Mon Jr., der var stærkt medvirkende til et facit på 21 sejre.

Fyrst Samson blev årets topscorer med syv sejre, mens Flying McElwyn vandt fire løb og desuden var nummer to i Derbyet bag Fox Hanover. Med 30.000 kroner blev han samtidig staldens mest vindende hest i 1964.

Hoot Mon Jr. og Herold Samson – begge med tre sejre – blev de to mest vindende 2-åringer i Danmark med hhv. 15.800 og 13.500 kr. Hoot Mon Jr. vandt Dansk Mesterskab for 2-åringer på Amager, mens Herold Samson vandt Dansk Opdrætningsløb foran Hoot Mon Jr., der senere også sejrede i Amagers 4-årsmesterskab.

Andenplads i dramatisk Derby
Per Hansens første store navn var Flying McElwyn, der som 3-års vandt fem løb, heriblandt Kriteriumsprøven i tiden 1.25,3a/2400 meter, men i Kriteriet blev det til galop og han sluttede tredjesidst i tiden 1.29,2a/2600 meter.

Flying McElwyn fik ellers en fin start og fik ryg på den førende Frands Overgård. Efter ca. 1500 meter angreb Fanlight (Gerhard Pedersen) og Fox Hanover (Leif Løfgren), men da førstnævnte søgte mod inderbanen blev det til en mindre sammenkørsel med Flying McElwyn, der galoperede og så var dén dag ødelagt for Per Hansens tredjefavorit (55:10).

Som 4-års blev det som nævnt til fire sejre og en andenplads i Derbyet, hvor Flying McElwyn – med to friske sejre i bagagen – gik til start som en af de mere betroede heste, men som Væddeløbsbladet skrev i sit referat gik Derbyet “i fisk” – ikke mindst pga. Vagn Lønborgs hasarderede kørsel med Futter.

Med en omgang blev Futter sendt afsted i angreb og da han nåede frem til de forreste, gik Vagn Lønborg ned foran Fjuri Axworthy (Leif Nielsen), der blev generet til galop og efterfølgende diskvalificeret.

Næstfavoritten Funny Boy (Walther Kaiser-Hansen) var førende indtil opløbssvinget, hvor Fox Hanover (Leif Løfgren) tog over med Flying McElwyn og Firebird (Jørgen Olsen) nærmest, og den stilling holdt helt til mål.

Fox Hanover – en outsider til 13 gange pengene – sejrede i tiden 1.24,4a/3000 meter foran Flying McEwyn i 24,5 og Firebird.

Efter løbet blev Vagn Lønborg idømt en bøde på 300 kroner, hvilket iflg. Væddeløbsbladet var en skandale, og Leif Nielsen var oppe i det røde felt som følge af Lønborgs kørsel.

Flying McElwyn blev imidlertid også – jfr. Per Hansens nedenstående kommentar – generet af Vagn Lønborg, men hvor i løbet det fandt sted, vides desværre ikke.

-Jeg har heller ikke meget til overs for Lønborg. Lønborg “klippede” benene på Flying McElwyn, så han sprang og tabte terræn. Senere havde jeg et par sammenkørsler med konkurrenter, men at hjul hang sammen, var hændelige uheld, sagde Per Hansen.

Flying McElwyn blev i slutningen af 4-årssæsonen solgt til Tyskland, hvor den fortsatte væddeløbskarrieren i fin stil og siden hen blev en ganske succesrig avlshingst.

---

Mere succes
Per Hansen var nu blevet et etableret navn blandt de københavnske trænere og i årene 1965-68 blev det til hhv. 21-28-29 og 24 sejre. Sejrsmæssigt var denne periode Per Hansens “storhedstid”.

Staldens bedste hest i rekordåret 1967 var 3-årige Karleby med syv sejre i 10 starter. Hesten fortsatte succesen året efter med fire sejre, men så var det også slut i denne omgang. Hesten blev siden solgt til Jens Jensen, der formåede at “vække” Karleby igen og han vandt 48 løb – men det er jo en anden historie.

Af andre gode heste kan nævnes Gnisten, Mønt og Ny Ørnebjerg, der bl.a. vandt en afdeling i N.J. Koster Memorial 1970. Den senere Derbyvinder Gigant er desuden tilkørt hos Per Hansen.

Per Hansen havde også sejrshesten Frits Mon i træning for amatørkusken Verner Frederiksen, som selv vandt mange løb med hesten, bl.a. Københavns 800-års Jubilæumsløb i 1967.

To damer stablede sejre
I 1969 og ’70 blev det til hhv. 14 og 20 sejre – men så fulgte nogle lidt magre år med max. otte sejre om året, inden Per Hansen i 1975 igen fik gang i sejrene med 13 førstepladser. Med 10 sejre var Snoopy Mission det store navn det år.

I 1975-79 lå Per Hansen rimelig konstant på 10-15 sejre, bl.a. takket være Snoopy Missions helsøster, Anretto Hanover (10 sejre i 1978-79), men herefter begyndte det at gå ned ad bakke med ni sejre i 1980 – heriblandt Derby Consolation med C Kroggård – og to i 1981, der blev Per Hansens sidste sæson som træner.

Per Hansen stoppede som træner i efteråret 1981 i en alder at blot 49 år, primært fordi han døjede med eftervirkningerne af flere uheld, bl.a. brækkede han på et tidspunkt det ene håndled og havde svært ved at køre løb længere.

---

Gik i protest
Efter Per Hansen stoppede som træner nød han pensionisttilværelsen sammen med sin hustru, men slap ikke travsporten og blev i stedet pr. 1. marts 1983 ansat som overdommer på Lunden, hvor han kunne drage nytte af sin alsidige baggrund.

Det fik dog et brat ende efter en episode den 17. juni 1984 på Skovbo, hvor Per Hansen var overdommer i forbindelse med årets største løbsdag med Skovbos Eliteløb som hovedbegivenheden.

Løbet var dengang et afdelingsløb med tre indl. afdelinger for hhv. 3-åringer, 4-åringer og 5-årige og ældre heste – efter samme model som N.J. Koster Memorial var det i mange år.

I hurtigklassens opgør gik sejren til Birger Jansen med Arnie’s Victory, men kun takket være hans samlever, Ann-Vibeke Andersen, der som kusk bag Lord Amos trak et spor ud og “åbnede” for Arnie’s Victory.

Episoden blev i første omgang takseret til en licensinddragelse “for at åbne for konkurrent fra egen stald” – men dommen blev anket til DTC’s Løbsdomstol, der efterfølgende ændrede dommen til seks måneders udelukkelse for Ann-Vibeke Andersen.

Det fik Per Hansen til at trække sig overdommer i protest mod DTC’s afgørelse.

---

Comeback
Efter episoden på Skovbo blev Per Hansen atter pensionist på fuld tid, men nogle år senere blev han atter trukket ind i “manegen” af Charlottenlund Travbanes daværende sportschef Klaus Koch, som havde brug for lidt hjælp i sekretariatet.

-Vi var fire medarbejdere da jeg startede, men først holdt Tommy Stjerne op, så rejste Claus Nielsen til Skovbo og kort tid efter stoppede Allan Cristensen også, så jeg var pludselig helt alene på kontoret! siger Klaus Koch.

-Jeg var jo ung med masser af gå-på-mod, men der var lidt for meget at se til, så jeg tænkte “Hvad pokker gør jeg?” – og så var det jeg kom i tanke om Per Hansen, som jo var gået på pension. Jeg så ham næsten hver dag, hvor han gik tur med hunden ude på banen, men kendte ham også fra tidligere, idet han var trænerformand imens jeg var formand for staldfolkeforeningen.

-Per var jo god til at formulere sig og kendte alle, så jeg spurgte ham og han sagde Ja med det samme.

-Det gik rigtig godt. Først var det meningen, at Per skulle hjælpe mig et par timer om ugen, men der gik ikke lang tid før han blev fastansat i sekretariatet.

Socialt begavet og masser af humor
Klaus Koch og Per Hansen arbejdede sammen i fire år, indtil Klaus blev tilbudt jobbet som sportschef på Solvalla den 1. november 1991.

-Per havde enormt megen humor og vi grinede meget sammen. Man kan sige, at Per var meget socialt begavet, men han var også meget dømmende over for andre; hvis nogen opførte sig dårligt, kunne han godt sige fra, siger Klaus.

-Han overtog jo i sin tid Kosters stald og kunne fortælle mange anekdoter både om Koster og andre.

-Som medlem af trænernes bestyrelse var Per meget engageret i travkrigen (KLIK HER) sammen med Leif Nielsen, selvom Per absolut ikke var særlig begejstret for Leif som person.

-Per var generelt meget alsidig og desuden meget respekteret af alle fraktioner i travsporten, så det var selvfølgelig ikke tilfældigt, at han blev valgt som trænerformand. Han udstrålede myndighed og havde jo i øvrigt en fantastisk stemme, som blev brugt i flere sammenhænge. Dels var han medkommentator ved Derbyudsendelserne på Tv og dels var han igennem flere år auktionarius, da åringsauktionerne blev startet op i slutningen af 60’erne med trænerforeningen som arrangør.

Derby-kommentator m.m.
Per Hansens myndige stemme blev også brugt i forbindelse med DR’s årlige Derbytransmissioner, bl.a. i 1976, hvor han i selskab med Gunnar “Nu” Hansen overværede Taroks suveræne Derbysejr: KLIK HER

Det var også Per Hansen, der i november 1995 – på vegne af Det Danske Travselskab – blev sendt i banken med den check på 1 million kroner, som travselskabet samme dag havde fået i DTC.

-Jeg glemmer aldrig den dag, hvor vi skulle ophæve betalingsstandsningen. Vi manglede en million kroner, som var vores andel af tips- og lottomidlerne, men dem holdt DTC tilbage, fordi DTC’s direktør, Carl Andersen, og bestyrelsesformand, Preben Andersen, helst så at Lunden gik konkurs, så de kunne overtage Lunden. Men det nægtede jeg og blev nærmest uvenner med dem begge, men fik dem overbevist om, at det var vores retmæssige andel, sagde Det Danske Travselskabs daværende formand, Erik Juellund, i et interview med Travsportshistorie.dk i 2018.

-Det endte med, at jeg sendte Per Hansen ind til DTC for at få en check på 1 million kroner. Samme dag var der formandsmøde i DTC på Restaurant Skjoldgården og jeg sagde til Per, at han først skulle gå i banken med checken, så de kunne sige god for, at der var dækning, inden han kom over til Skjoldgården.

-Da Per kom ind på Skjoldgården og viste mig checken, rejste alle sig og klappede. Den million kunne vi lægge oveni de øvrige 8 millioner, som vi havde skrabet sammen, og på den måde blev betalingsstandsningen ophævet.

---

Den bornholmske forbindelse 
Mens Per Hansen var ansat i Det Danske Travselskab i 1960 var han med som en slags konsulent i forbindelse med opstarten af Bornholms Travbane, der havde premiere søndag den 19. juni 1960.

Et par dage inden åbningsdagen inspicerede Per Hansen banen og var godt tilfreds med det han så:

-Banen er fuldt tilfredsstillende af en ikke permanent bane at være. Afskærmningen er også fuldt i orden, banelegement er pænt og svingene har en tilpas hældning. Det er endog bedre end det ses mange steder, udtalte han til Bornholms Tidende, der om mandagen havde en større artikel om åbningsdagen, hvor man bl.a. skrev:

“Publikum vandrede uforstyrret hen over banen midt under løbene – det var de jo vant til fra dyrskuerne. Det hjalp intet, at speakeren, sekretær Per Hansen fra Travsportens Centralforbund, forsøgte at stoppe det med sin myndige stemme.”

Per Hansen var også med, da de første bornholmske licensprøver blev afholdt i 1961, hvor han sammen med trænerkollegaerne Walther Kaiser-Hansen og Jens Ipsen gennemgik løbs- og startproceduren med kuskeaspiranterne. Han overværede også licensprøverne sammen med bl.a. DTC’s generalsekretær Jens Buchholz-Nielsen og Det Danske Travselskabs sekretær Aage Ulrich, der fungerede som censorer.

Per Hansen bevarede i øvrigt kontakten med Bornholm og havde flere heste i træning for banens første formand, C.P. Lund, bl.a. Wilma S, som i 1977 vandt det lokale 4-årsmesterskab for Per Hansen. 

I 1973 var Per Hansen også på besøg på Bornholms Travbane sammen med trænerkollegaerne fra Lunden, Leif Løfgren, Jørgen Olsen og Mogens Larsen.

Inden løbene besøgte de stutterier Byvang, Kjøllergård og Lehnsgård, hvorefter de københavnske trænere deltog i løbene. Bedst gik det for Per Hansen med to sejre, men Jørgen Olsen og Leif Løfgren begge vandt et enkelt løb.

---

Kortklubben
Per og Gibber var i flere år med i trænernes kortklub, som mødtes en gang om måneden hos hinanden.

-Ja, det var meget hyggeligt at være sammen på en anden måde end på travbanen, selvom der selvfølgelig også blev snakket meget trav, fortalte Leif Løfgren i et interview med Travsportshistorie.dk i 2018.

-Jeg tror klubben startede engang i 60’erne og vi mødes en gang om måneden eller hver anden måned, hvor vi bl.a. spillede whist – dvs. det var kun mændene der spillede kort; madammerne “sladrede” bare, men det var de jo også rigtig gode til.

-De penge vi spillede om blev lagt i en pulje og så lagde vi selv lidt til, så vi én gang om året kunne rejse på en uges ferie, typisk om vinteren til Gran Canaria.

-Jeg husker bl.a. at vi havde en regel om, at vi mænd hver dag skulle finde på noget at vædde om. Det gjorde vi parvis og så skulle den, der tabte, gi’ al den rødvin vi drak om aftenen.

---

---

Sine meningers mod
Per Hansen vil bl.a. blive husket som en stærk trænerformand, der var god til at tale sin egen og kollegaernes sag over for Det Danske Travselskab (mere herom senere) og generelt havde han sine egne, ofte meget markante meninger om stort set alt inden for travsporten, hvilket flere af de interviews, der blev lavet med ham igennem årene i høj grad bærer præg af.

I et interview med Carl Ettrup i et af Lundens baneprogrammer – formentlig fra første halvdel af 70’erne – fortæller Per Hansen f.eks. meget detaljeret om arbejdet som travtræner, der ikke er så glamourøst, som mange angiveligt forestiller sig. Foruden at træne heste skal man således også fodre, lave regnskaber og meget mere.

-Jeg er lige ved selv at blive helt forpustet ved at komme hele problemet rundt. Men tro ikke, at vi trænere normalt går rundt og regner på, hvor meget vi egentlig har at bestille, sagde han.

-Vi føler os da heller ikke som martyrer. Nok har vi svære ting at tumle med, og nok kan væddeløb i sig selv give modgang. Men der er da også friske oplevelser, fart og spænding og rig afveksling i vort erhverv. Noget nyt hver dag, dét er vi garanteret. Lange, indholdsrige dage.

-For resten er vi i sving de fleste helligdage med. En løbedag følger i umiddelbar fortsættelse af den almindelige arbejdsdag. Det vil på en søndag sige ekstra seks-syv timer. Jo, væddeløbslivet er et liv med fuldt program og i fuld fart! 

Tja, det kunne såmænd sagtens være skrevet i 2021.

I ovenstående interview med Trav & Galopavisen, der udkom i midten af af dansk travsports sidste “guldalder” giver Per Hansen bl.a. sit bud på årsagen til travsportens fremgang i Danmark (ja, det var dengang …):

-Hvis man snakker travsport, vil jeg benytte præciseringen: Før og efter 1974, siger Per Hansen.

-I 1974 kom den nye totalisatorlov, som blev en virkelig saltvandsindsprøjtning for travsporten. Godt nok er der delte meninger om denne totalisatorlov, men én ting er sikkert: Alle inden for travsporten har fået meget forbedrede forhold som følge af denne lov. 

Og længere henne i samme interview:

-Fremtiden inden for travsporten bliver unægtelig spændende. Rekorder på 1.12-1.13 bliver snart virkelighed i dansk travsport. Så vi må ha’ nogle flere heste af Taroks karat at øve os på. Travsportens omsætning vil snart nå op den halve milliard. 

Note: I 1978 blev den samlede omsætning i Danmark 279 mill. kroner, mens den i 1988 var steget til 436 mill. kroner, så Per Hansens forudsigelse var ikke helt forkert. At det siden hen er gået i den modsatte retning, er en anden sag.

Stærk trænerformand
Per Hansen blev tidligt i karrieren interesseret i travpolitik og var igennem flere år med i Trænerforeningens bestyrelse på Lunden. Som formand foranledigede han i 1980, at trænerne trak sig fra alle udvalg i Det Danske Travselskab i protest mod, at Preben Kjærsgaard blev inviteret til Lunden som træner på et tidspunkt, hvor unge trænere som Max Nielsen og Axel Jacobsen kæmpede for at få ordnede staldforhold og i første omgang måtte dele en stald.

Trænerforeningen og travselskabet med direktør Carl Andersen i spidsen havde ellers på daværende tidspunkt et godt forhold, men så sprang bomben, at Preben Kjærsgaard skulle starte som træner, hvilket fik trænerne til at true med en boykot mod løbene den selvsamme onsdag aften.

Der blev ført intense “forhandlinger” i kulisserne, men det endte med, at løbene den pågældende aften måtte aflyses, da trænerne valgte ikke at stille op.

En direkte følge af sagen blev, at Lundens trænere fik en pensionsordning, som travselskabet var med til at finansiere. Derefter blev stridsøksen begravet og der var ingen ballade da Steen Juul i 1983 skiftede til Lunden.

Det var også Per Hansen, der i 1981 – med et knebent flertal – fik Det Danske Travselskab til at tillade trænere som medlemmer i travselskabet.

-Trænerne på Lunden var jo meget forkælede dengang; travselskabet lavede bl.a. regnskaber for dem og de var pakket ind i vat og bomuld. Men Per kunne godt se hvor det bar hen og sagde til alle trænerne: “Nu kan I godt melde jer ind i ASE” – og det tror jeg, der er mange, som har haft glæde af senere, siger Jette Mylner, enke efter træner Henrik Mylner.

-Per var guld værd som trænerformand og var jo i bund og grund nok mere kontormand end travtræner, selvom han også kunne træne heste.

---

Harry Carstensen:

En hædersmand

En af fordelene ved at portrættere et trænernavn fra nyere tid, er et stort antal “øjenvidner” og en af disse er fhv. træner Harry Carstensen, som var staldmand hos Per Hansen i begyndelsen af 60’erne.

-Jeg mener, at jeg startede hos Per i 1962 og var der indtil ’64, fortæller Harry Carstensen, som også nåede at være hos Leif Nielsen, Knud Hansen, Jørgen Olsen, Jørgen Kaiser-Hansen og John Petersen inden han selv startede som træner i 1968.

-Jeg var træner på Lunden i 20 år og igennem flere år fulgtes jeg med Per Hansen og Mogens Larsen ind til Lunden om morgen og hjem igen om eftermiddag. Vi (Harry er gift med Lundens tidligere banespeaker Kirsten, som i dag er ansat i totalisatoren, red.) boede i Helsinge, hvor Mogens Larsen også boede – ikke langt fra Per – så det var nærliggende, at vi kørte sammen i min bil. Det var rigtig hyggeligt og vi fik selvfølgelig snakket en masse trav på vores fælles køreture.

-Per var en hædersmand, som man altid kunne stole på. Når han sagde noget stod han inde for det 100 %.

-Jeg fik også mange køreture af ham gennem årene. Hvis man ikke var førstemand i en stald kom man stort set aldrig ud og køre, og der var trods alt kun et eller to jockeyløb om måneden dengang. Men da vi begge to var trænere og Per skulle starte to heste i samme løb, fik jeg som regel lov til at køre den ene.

---

Søren Bramlev:

Per sørgede for, at jeg ikke kom med i Olsenbanden!

Søren Bramlev husker med glæde tilbage på de to år han var ansat hos Per Hansen i 1975-77:

-Jeg startede i sin tid som “ræveunge” hos Per, men efterhånden fik han flere og flere heste, og som ungarbejder måtte jeg ikke gå og passe så mange heste, så han var nødt til at ansætte “Mormor” (Jette Mylner) som voksen staldmand. Vi var der begge to i en periode indtil jeg på et tidspunkt flyttede over til Per Josephsen.

-Jeg var rigtig glad for at være hos Per Hansen, selvom han faktisk var skyld i, at jeg ikke fik en bi-rolle i “Olsenbanden ser rødt”!

-Historien er den, at jeg en dag blev kaldt over til Carl Andersen, som spurgte om jeg ikke kunne prøve at kontakte Nordisk Film. De skulle bruge en, som skulle stå og holde en hvid hest til en scene nede på Vallø Slot.

-Det lød jo spændende, men jeg syntes lige jeg ville spørge Per først. Jeg ventede til næste dag, som var en torsdag, men det syntes han var en dårlig idé, da han altid holdt fri om torsdagen! Det endte med, at jeg måtte ringe til Nordisk Film torsdag morgen og sige, at jeg var blevet syg – jeg turde ikke sige sandheden – og set i bakspejlet  kan jeg da godt ærgre mig ad h…… til, selvom der nok ikke var nogen, der havde bemærket at det var mig i filmen.

-Snoopy Mission var en af mine pasheste og samtidig min yndingshest og hun vandt jo masser af løb mens jeg var hos Per.

-En anden ting jeg kan huske fra min tid hos Per er, at han som trænerformand altid fik listen med erhvervspraktiktanter fra travselskabet. Vi tog altid en selv og resten blev delt ud til de andre trænere. Bent Lindhardt (dyrlæge og opdrætter af bl.a. sejrshesten T Rex og Derbyfavoritten Fossa) har f.eks. været erhvervspraktikant hos Per.

-Jeg var rigtig glad for den tid jeg var hos Per, der indimellem godt kunne være lidt “firkantet” men han var en ordensmand og i øvrigt den første træner, der indførte 3 % i præmiepenge til staldfolkene.

---

Jette Mylner:

Et dejligt og klogt menneske

En anden af Per Hansens tidligere staldfolk er Jette Mylner, som startede i stalden på Lunden i slutningen i 1974.

-Jeg startede i sin hos Henrik (Jettes nu afdøde mand, træner Henrik Mylner, red.) og kom siden hen til Per Hansen i 1974, fortæller Jette Mylner.

-Jeg var hos Per af flere omgange, men kan ikke huske hvor lang tid jeg var der i alt. Tror det var et års tid i første omgang. Derefter flyttede jeg over til Hans Andersen, men vendte altså tilbage til Per senere.

-Per var et fantastisk dejligt og klogt menneske, som jeg holdt meget af. Han var en god arbejdsgiver, men man var aldrig i tvivl hvis man havde lavet noget l… Han hævede ikke stemmen, men hvis han startede en sætning med “Hør nu her, bassemand …” så skulle man høre efter!

-I starten var jeg der sammen med Flemming Ankerdal og senere sammen med Axel Jacobsen, som var hos Per indtil han selv startede som træner. Der var en rigtig god stemning i stalden, men man fik ikke en chance med køreture som pige – man stod altid i bagerste række.

-Jeg kan huske en episode fra engang, hvor Per og Gibber skulle på ferie, og Axel og jeg skulle passe stalden imens. Inden de rejste sagde Per til mig, at jeg godt måtte køre Anretto Hanover i det næste jockeyløb – og jeg var lykkelig. Jeg elskede bare den hest.

-Desværre skete der det, at jockeyløbet blev delt pga. for mange anmeldelser, og så blev Axel sat på begge de heste vi skulle starte. Jeg blev simpelthen så sur, at jeg blev hjemme, selvom vi den samme aften skulle starte syv heste – dem kom Axel så til at stå alene med – spørg lige om han svedte!

-Axel fik i det hele taget rigtig mange gode køreture mens han var hos Per og fik generelt lov til mange ting. Jeg tror, at Per i bund og grund godt var klar over, at han ikke var det store sulkygeni, selvom han trods alt vandt en del løb, især i begyndelsen af sin karriere.

-Der er jo masser af dejlige og sjove minder fra dengang. Jeg kan bl.a. huske engang, hvor Per blev nødt til at sælge to heste fordi ejerne – to bøsser, som han kaldte “Drengene” – ikke kunne betale. De to heste, Special Mission og Rebus, blev så trukket uden for stalden så alle kunne byde på dem.

-Jeg sagde til Henrik, at han skulle købe Special Mission for det var en rigtig god hest, og han fik også fin succes med den. Den blev videresolgt til Eli Balkin (senere ejer af Derbyvinderen O’bidjar, red.) og Eli og jeg lavede en aftale, at jeg fik 100 kroner hver gang den vandt – det var jo forholdsvis mange penge dengang.

-Vi havde heste i træning for Lars Nødgård (se ovenfor) og vi fik bl.a. både Billi Hanover og Cilli Hanover ind til tilkøring. Efter vi havde haft Billi Hanover et stykke tid, sagde jeg til Balkin, at han skulle købe den – jeg kunne godt se det var en rigtig fin hest, så jeg sagde til Balkin, at den skulle han også købe. Det gjorde han og vi fik den samme aftale som med Special Mission.

-Året efter fik vi Cilli Hanover og C Kroggård (som Per Hansen vandt Derby Consolation med, red.) ind til tilkøring samtidig og igen foreslog jeg Balkin, at han skulle købe Cilli Hanover – “Men dér må du op med tegnebogen, den er ikke helt billig” sagde jeg, så dén handel blev desværre ikke til noget. Det tror jeg han ærgrede sig over – Cilli Hanover blev jo senere omdøbt til Copperfield!

Ferieafløser
I 1965 købte Per og Gibber “Køgehusgård” nord for Frederiksværk, hvor der var plads til ca. otte heste.

-Der var ingen træningsbaner på gården, men kun fire rækkebokse og derudover plads til fire-fem heste inde i stalden, fortæller Jette Mylner.

-Per og Gibber var nogle rigtige livsnydere, så de tog ofte på ferie; jeg kan bl.a. huske, at de et år tog til Kenya. Så var jeg oppe og passe gården med alle hestene samt deres hund Manne, som var en stor, sort hanhund af racen Broholmer. Racen var uddød i Danmark, men man havde et ønske om at begynde at reproducere den og dét avlsarbejde gik Gibber og Per ind i. Faktisk er Manne stamfar til samtlige Broholmere i dag.

-Per havde i øvrigt ofte Manne med inde på banen og en dag, da vi var færdige med at træne, gik han op i Tutten og spillede kort. “Kan du ikke gå ned og hente Manne? Den sidder ude i bilen.” sagde han, men pludselig kunne den ikke kende mig. Normalt elskede han mig, men nu sad den dér med fråde om munden, så jeg skulle ikke nyde noget!

-Jeg gik op til Per – “Den kan du selv hente!” – men da han åbnede bagsmækken på bilen, hoppede Manne bare ud og så var der ingen problemer. Den kunne åbenbart ikke kende mig, mens den sad inde i bilen.

-En anden ting man kan sige om Per er, at han også var en god forretningsmand. Jeg kan bl.a. huske, at de på gården havde et stykke jord nede ved vandet, hvor vi engang imellem gik og slog siv, der blev anvendt til tækkerør, som han solgte!

-Han fik også udstykket en del af jorden, der hørte til gården, til sommerhuse inden de solgte den. Derefter flyttede de ind i et sommerhus, som de lejede, og senere fik de så lejligheden på Ordrup Jagtvej. Jeg var til at sætte tapet op da de flyttede ind og havde et rigtig godt forhold til Per og Gibber – han var nok lidt af en reservefar for mig, og jeg var den datter de aldrig fik.

---

Lars Raahauge:

Kultiveret og velformuleret rodehoved

Det Danske Travselskabs fhv. direktør Lars Raahauge lærte Per Hansen at kende, da hans far ved et tilfælde blev ejer af travhesten Rita Ørnebjerg.

–Min familie og jeg kom ind i travsporten ved en fuldstændig tilfældighed. Min far havde lånt lidt penge til en af hans venner, som efterfølgende havde problemer med at betale dem tilbage. Derfor fik han hesten Rita Ørnebjerg i stedet for pengene, og hun var i træning hos Per Hansen, fortæller Lars.

–Så vi troppede op i Pers stald for at se på nyerhvervelsen og var helt blanke omkring travsport. Mine fordomme om en travtræner blev ved mødet med Per vendt totalt op og ned.

-Godt nok var hans ansigt fuld af mudder, og det var åbenlyst ikke rengøring af staldkammeret, der blev brugt mest tid på, men her var en højt intelligent, velformuleret, kultiveret og imødekommende mand, der oven i købet havde masser af humor. Per var en stor del af grunden til at jeg selv og min familie faldt pladask for travsporten og var solgte fra første sekund.

Per som familiens far
Livet i Per Hansens stald var præget af en meget kærlig og omsorgsfuld, familieagtig ånd.

-Vi fik alle familienavne. Selv var jeg Onkel Lars, og derudover kan jeg huske staldpigerne Mormor, Mor Anni, Tante Bo o.s.v. Naturligvis med den bagvedliggende selvforståelse at Per selv var familiefaren, smiler Lars.

-Da jeg selv kom i gang med at køre amatørløb var Per meget generøs med at overbevise hans hesteejere om at jeg skulle køre deres heste. Uden den generøsitet var jeg aldrig blevet amatørchampion i 1976. Generøs var Per også mod sine staldfolk. Per fik indført en 3 % staldmandspræmie på toppen af de 10 % i træningspenge.

-Staldkammeret hos Per var – for at sige det ligeud – møgbeskidt. En dag fik pigerne nok og begyndte en systematisk oprydning og rengøring. I et hjørne af kammeret, gemt bag noget rod, fandt de et fladfiskeskelet!

-Alle var dybt undrende over for hvordan i alverden den fisk var havnet dér! Så kom Per i tanke om, at for godt et års tid siden havde der været besøg af en fisker fra Skovshoved, der havde foræret ham nogle friskfangede fisk – og så må en af dem jo have været faldet ud af posen!

Per på væddeløbssekretariatet
Efter at ha’ kendt Per Hansen i mange år som aktiv kusk, mødte Lars Raahauge Per Hansen i en helt anden rolle – som embedsmand i Det Danske Travselskabs sekretariat.

-Her mødte jeg ham kortvarigt i en lidt anden rolle som hans chef. Det var lige efter at Lunden var kommet ud af betalingsstandsningen, og jeg indgik en 10 måneders kontrakt med bestyrelsen for at stå i spidsen for at økonomien blev helt normaliseret, fortæller Lars. 

–Det er ikke nemt at sidde i et væddeløbssekretariat. Man skal stå model for meget; travsporten er retorisk et hårdt miljø, hvor der tales lige ud af posen. Her kom Pers naturligt venlige og behagelige temperament til fuld gavn. Alle travfolk kendte og respekterede Per, så opgaverne blev løst effektivt med masser af sort humor uden de store konfrontationer.  

---

H.C. Sørensen:

Flink og retskaffen

I slutningen af 70’erne havde Per Hansen som nævnt stor succes med de to helsøstre, Snoopy Mission og Anretto Hansen, der var opdrættet og ejer af dyrlæge H.C. Sørensen, der også er kendt som opdrætter af bl.a. Derbyvinderen New Quick og Local Conch.

-Jeg lærte Per Hansen at kende sidst i 60’erne, hvor han havde flere af min svigerfar, Lars Nødgårds heste i træning, bl.a. Kiba Hanover og Lilli Hanover, siger Snoopy Mission og Anretto Hanovers opdrætter og ejer, dyrlæge H.C. Sørensen.

 

-Der var i det hele taget mange heroppe i Biersted-området, der brugte Per Hansen som træner. Han var utrolig flink og retskaffen – en mand man altid kunne stole på.

-I 1967 rejste jeg til København for at læse til dyrlæge og jeg brugte en stor del af min fritid på at studere afstamninger. Én dag om ugen tog jeg ud på Lunden, hvor jeg bl.a. mødte Per Hansen, som jeg altså kendte lidt til i forvejen, og jeg var også af og til med ude og træne lidt på banen.

-Mit første opdræt var Snoopy Mission (f. 1971) efter Victory Mission og Libretto, som jeg i sin tid købte af en mand oppe i Hirtshals. Librettos mor var Cowgirl, som jeg kendte var Stutteri Langesø, der tilhørte Axel Jacobsens far, og jeg mente, at dén hoppelinje (som i Danmark blev grundlagt af Emma Signal Girl, red.) var noget af det bedste, der nogensinde var importeret til Danmark.

-Snoopy Mission kom altså i træning hos Per Hansen, som syntes det var lidt morsomt at få et afkom efter Victory Mission, som han selv havde fundet i USA.

-Jeg syntes rigtig godt om Per, som blev en god ven igennem mange år. Jeg har også været oppe og besøge ham og konen på gården i Helsinge, ligesom han også besøgte os efter vi flyttede til Biersted.

---

Flemming Ankerdal:

Per var som en far for mig

Mange kendte navne har gennem årene været ansat hos Per Hansen, heriblandt den nuværende Skive-træner Flemming Ankerdal.

-Min far, Børge Ankerdal, havde flere heste i træning, bl.a. hos Per Hansen, som jeg lærte at kende allerede da jeg var barn, fortæller Flemming.

-Jeg startede oppe på Stutteri Lindholm som 12-13-årig og da gården brændte kom jeg ind som “ræveunge” hos Per Hansen. Ja, dvs. i første omgang ville Per ikke ansætte mig fordi han havde Kaj Hinke, som iflg. Per ikke kunne enes med nogen og slet ikke ræveunger – og ham havde Per respekt for.

-Jeg kom på det tidspunkt og hjalp lidt til med at køre min fars heste hver lørdag og var også nede i stalden når der var løb, så en dag spurgte Kaj Hinke mig, hvorfor jeg ikke begyndte at arbejde med heste når jeg nu var så glad for det?

-Så fortalte jeg ham hvad Per havde sagt. “Det er da noget pladder!” svarede han og gik direkte ind til Per: “Hvad er det for noget du har sagt om mig?” – “Jeg aner ikke hvad du snakker om” svarede Per, og det endte så med at jeg alligevel blev ansat. Det må ha’ været i 1968 for jeg kan huske, at vi havde Mønt som 2-års på det tidspunkt.

-Jeg var hos Per i halvandet til to år i første omgang, hvor jeg boede oppe på gården og kørte med ham til væddeløb hver dag, så jeg lærte ham rigtig godt at kende.

-Per var ekstremt intelligent og meget forstående, men hvis han følte, at man trådte ham over tæerne, kunne han godt blive noget indebrændt og så kunne han virkelig bære nag.

-Da travkrigen startede boede jeg deroppe og en dag kom vi op og diskutere, både Per, Gibber og jeg, og jeg holdt jo med Gibber – “Hvorfor skal det være sådan?” – altså at Amager og Lunden skal bekrige hinanden. Per blev så indebrændt at han ikke talte til mig i tre måneder!

-Vi kørte frem og tilbage mellem Frederiksværk og Lunden hver dag, men talte overhovedet ikke sammen – heller ikke når vi kom ind på banen – og min løn blev lagt under telefonen i stalden. Det var meget mærkeligt.

-Så skete der en dag det, at da vi kørte hjem på Isterødvejen i hans gamle Volvo – jeg kørte som regel – kom der en bus imod os, og samtidig var der en, der begyndte at overhale, så jeg var nødt til at trække ud i grøftekanten for at undgå en sammenkørsel.

-“Hva’ gør du nu, Buller?” – det kaldte han mig altid – “Det ved jeg ikke” – men kort efter kom vi forbi en indkørsel og BUM så var vi pludselig ude på vejen igen! Fra den dag talte vi sammen igen.

Savner ham stadig
Efter Per Hansen og sin soldatertid var Flemming Ankerdal en periode hos Jan Tunow på Mallorca, hvor han bl.a. kørte den tidligere Derbyvinder Gigant, som i tid blev kørt til hos Per Hansen.

-Anden gang jeg var hos Per (1975) havde vi bl.a. Solo Nolo, Snoopy Mission og Special Misson. Siden blev jeg træner i Billund, og da jeg stoppede dér kom jeg atter tilbage til Per, men kun for en kort bemærkning. Der var noget ballade med trænerforeningen på Lunden, som ikke ville tolerere, at Per fik mig “sluset ind” som træner på Lunden, som man mente han havde gjort med Axel Jacobsen, siger Flemming.

-På det tidspunkt hjalp jeg også hesteejeren Stig Wiberg med hans heste, og det syntes Per ikke om, så vores veje skiltes igen – men vi bevarede kontakten, også mens jeg var i Italien.

-Per har helt afgjort været som en far for mig. Jeg mistede min egen far for over 30 år siden, men har altid kunne ringe til Per hvis jeg havde brug for et godt råd. Han løb ikke med sladder og var i det hele taget et fantastisk dejligt menneske, som jeg stadig savner den dag i dag.

---

Claus Nielsen:

Et af mine allerbedste minder

Charlottenlund Travbanes tidligere sportschef Claus Nielsen har også – af flere omgange – arbejdet sammen med Per Hansen, som han beskriver som “et af mine allerbedste minder fra min tid i travsporten, både som træner og kollega”.

-Jeg lærte Per Hansen at kende da jeg i 1975 blev ansat i Det Danske Travselskab og husker udmærket den ballade, der blev, da Kjærsgaard kom herover som træner, siger Claus Nielsen.

-Per var en fantastisk mand for trænerforeningen, som jo var en meget magtfuld forening igennem mange år. Han kæmpede virkelig deres sag og var helt klart hans fortjeneste, at tingene blev gjort på en ordentlig og fornuftig måde til fordel for trænerne.

-Senere hen, da han blev ansat i travselskabet, var han jo et eller andet sted også trænernes mand. Nu havde de pludselig en mand på sekretariatet, der forstod alle deres problemer, og på den måde blev båndene til trænerne virkelig styrket efter Per kom til.

-Per var både intelligent, saglig og dedikeret. Et morsomt og humoristisk menneske, som man virkelig kom til at holde af.

-Da jeg kom tilbage til Lunden for en kort bemærkning i august 1987 og siden hen, da jeg efter Skovbos konkurs atter blev ansat i sekretariatet, var Per en af mine nærmeste kollegaer. Da jeg startede igen i 1991 var Anders Mysager sportschef og Per Hansen ham, der lavede alle de dagligdags rutineting, som vi andre nok ikke rigtig gad at lave.

---

Peter Jørgensen:

Meget omhyggelig

Lundens tidligere sportschef og nuværende medarbejder på Tv-kanalen Sport Live, Peter Jørgensen, var kollega med Per Hansen i perioden 1992-2001, og husker ham især for to ting:

-Per var meget omhyggelig med alt hvad han lavede og så han en utrolig tår humor; det er nok det første der falder mig ind når jeg tænker på ham, siger Peter Jørgensen.

-Da jeg blev ansat i 1992 blev jeg kollega med Per og Claus Nielsen, som dengang var sportschef, og den stilling overtog jeg så da Claus rykkede over i DTC – men der var nu ingen forskel på min og Pers stilling – heller ikke lønmæssigt.

-Han kunne godt være lidt temperamentsfuld indimellem, hvis der var noget han syntes var helt ude i skoven, f.eks. i forbindelse med løbsanmeldelser etc. Så kunne han godt sidde og bande lidt for sig selv, men Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Per, som jo kendte Gud og hvermand i travsporten, og han havde en fantastisk hukommelse. 

---

Elsebeth Stausholm:

Per havde pondus 

Den nu tidligere Lunden-medarbejder Elsebeth Stausholm lærte Per Hansen at kende, da hun i 2000 blev ansat i Det Danske Travselskab.

-Per var i væddeløbsafdelingen, men han skulle til at gå på pension, så vi nåede kun at arbejde sammen i cirka 11 måneder, fortæller Elsebeth.

-Jeg kendte dog lidt til Per i forvejen – bl.a. fra dengang jeg tog T.U.-licens.

-Efter Per holdt op som travtræner blev han dommer på Lunden. I mit første og eneste kørte travløb (et T.U.-løb) kørte jeg med min egen Jim Beam, men det gik helt af h…… til. Det så ellers længe meget godt ud! I sidste sving lå jeg til en lovende femteplads, men Morten Hald og jeg havde aftalt inden løbet, at vi skulle køre om kaffen, og da jeg så hørte Morten råbe ude i banen; “Så kører vi, Else” – så klaskede jeg Jim Beam én bagi (kørte endda uden pisk). Jim Beam kvitterede med at hoppe lige op i luften og stak af i galop! Jeg havde nær aldrig fået ham stoppet igen.

-Efter T.U.-løbet ringede Per Hansen fra dommertårnet til mig nede i Axel Jacobsens stald: “Det gik jo meget godt – jeg havde forventet det gik meget værre!” sagde han – og det var typisk Per, som havde en rigtig god galgenhumor.

-Per var et fantastisk vellidt menneske. Han boede i mange år i en af lejlighederne i “Det Danske Travselskabs Alderdomshjem” på Ordrup Jagtvej, og var beboerrepræsentant. Det gik han utrolig meget op i, og selvom der var en bestyrelse, var det Per, der havde styr på hvem som stod på tur til at indstilles til en ledig lejlighed.

-Jeg synes godt man kan sige, at Per havde pondus – man lyttede når han sagde noget og han var respekteret af alle for sine meninger.

Den sidste tid 
Per Hansen nåede kun at være pensionist i under et år, idet han en dag faldt ned af trappen i sin opgang på Ordrup Jagtvej, hvor han boede sammen med hustruen Anne Birgitte (“Gibber”). Han brækkede nakken og lå efterfølgende på hospitalet uden at være kommet til bevidsthed.

-Desværre døde Per alt for tidligt – ulykken skete i ugen op til Elitlopps-weekenden, for jeg kan huske jeg var i Sverige, og at jeg om lørdagen fik en besked fra Danmark, om at Per var sovet ind, siger Elsebeth Stausholm.

Per Hansen blev kun 69 år.

-Da Per var væk tilbød jeg at hjælpe Gibber lidt i dagligdagen. Hun havde det virkelig svært – for Per var hendes ét og alt. Jeg gik bl.a. tur med deres schæferhund, ligesom jeg også hjalp hende med at handle ind.

-Jeg tror der gik max. et halvt år, efter Per var død, så døde Gibber også meget pludselig af hjertestop. Det hele var så trist.

-Per og Gibber havde ingen børn; den nærmeste familie var Gibbers bror, som efter hendes død skulle arve det hele. I forbindelsen med afviklingen af dødsboet, blev jeg spurgt om jeg ville have et minde fra dem og jeg glemmer ikke da Gibbers bror gav mig Pers derbyvase som nu står her hos mig. Det var meget stort at få den og den betyder meget for mig.

---

Kilder:

Travkalenderen 1951-82
Væddeløbsbladet 1951-82
Trav Tidendes Julenummer 1951-54
Per Hansens private scrapbøger
Fotos udlånt af Jette Mylner
Interviews med Klaus Koch, Elsebeth Stausholm, Flemming Ankerdal, Jette Mylner, H.C. Sørensen, Lars Raahauge, Claus Nielsen og Peter Jørgensen

NOTE:
Travsportshistorie.dk ville også gerne have talt med Axel Jacobsen, som var ansat hos Per Hansen i slutningen af 70’erne, men trods flere henvendelser både telefonisk og på mail har det ikke været muligt at få fat på Lunden-træneren.