Hvor blev de af? – Walther K. Pedersen

Artikelsponsor (klik på banner):

 

 

 

 

 

 

Walther K. Pedersen havde fin succes som både jockey og træner, men blev først rigtig landskendt som amatør med sejr i blandt andet Mesterskab for Danmark med Weber.

Mange husker ham stadig som manden bag sejrshesten og Danmarksmesteren Weber, der havde sin ”storhedstid” i slutningen af 90’erne med i alt 44 sejre, men Walther K. Pedersen havde som amatørkusk også succes med flere andre heste, heriblandt Immer Sif (43 sejre), Indian (11 sejre), Eddie (ni sejre) og Pantani, der i 2013 gav ham den tredje sejr i et af dansk travsports største amatørløb, finalen i ATAK’s Fødselsdagsløb på Jydsk Væddeløbsbane – hans hjemmebane igennem hele karrieren. Tidligere havde Walther K. Pedersen også vundet ATAK-finaen med både Weber og Eddie.

Det blev til godt 100 sejre som amatør, men Walther K. Pedersen har også en fortid som træner – og inden da jockey hos både Poul Kragh og Vagn ”Futter” Lønborg – og som noget ganske enestående har han faktisk haft pæn succes med alle tre licenstyper.

Som jockey vandt han – foruden tre lokale championater på Jydsk Væddeløbsbane – således Derbyprøven med Prins Frederik og Wedellsborg Mindeløb med Orfeus, mens han som træner et år havde tre heste med over 10 sejre, der dystede om titlen som Årets Hest. Titlen gik til Elo Dreamer og det år (1983) havde Walther K. Pedersen sin bedste sæson med i alt 50 sejre.

Året efter stoppede han som træner og fortsatte som amatør. Der gik ikke gik lang tid inden sejrene begyndte at komme på samlebånd, men efter mange herlige oplevelser med travhestene, er kørehandskerne gemt væk og Walther K. Pedersen nyder i dag sit otium sammen med hustruen i gennem næsten 50 år, Lis Duun, som selv er tidligere TU-kusk med 11 sejre på CV’et.

Startede hos Svend V. Pedersen
Interessen for travhestene stammer fra den tidligste barndom, hvor Walther var nabo til den dengang meget kendte murermester Rasmus Rasmussen alias ”Kommandant Ras” som havde sine travheste stående på en ejendom i Bülowsgade i det centrale Århus. Hans bedste hest var Kommandant, som gav ham sit kælenavn.

-Som dreng kom jeg sammen med Kommandant Ras ind på væddeløbsbanen, hvor jeg var med til at passe hestene hos Vagn Lønborg, Eli Andersen og Svend V. Pedersen, og dagen jeg gik ud af skolen som 14-årig begyndte jeg som staldmand hos Svend V. Pedersen, siger Walther K.

-Hos Svend V. var der stil over det. Han kom kl. 8 om morgenen og så blev jeg sendt ned til købmanden efter 20 Scotsman-cigaretter og to pakker Stimorol. Så kørte han nogle stykker hurtigt og gik hjem til frokost, husker Walther K.

-Om eftermiddagen kom han tilbage til stalden og gik det hele efter i sømmene. Han holdt blandt andet øje med om hestene var blevet ”vandet”. De måtte ikke få vand før kl. 17 – og det var ikke fem minutter i, men klokken 17 præcis.

-Svend V. Pedersen havde en gård i Skåde uden for Århus, men dér kunne jeg ikke rigtig falde til, så der gik ikke så lang tid før jeg skiftede til Futter, som på det tidspunkt også havde Poul Kragh og Herbert ”Bamse” Knudsen ansat.

-På et tidspunkt blev jeg uvenner med Futter, som var en temperamentsfuld herre, men så kom jeg i stedet i lære som murer hos Kommandant Ras da jeg var 18. Det var en god læretid, for vi var mindst én om dagen ude på væddeløbsbanen og jeg var tæt på at springe fra, men blev holdt til ilden og fik da heldigvis også min uddannelse, fortæller Walther K.

”Du skal da ikke være murer”
Walther K. Pedersen blev udlært som murer i 1967, men nåede ikke at arbejde ret lang tid før han blev indkaldt til militæret og da han blev hjemsendt i 1968 tog han amatørlicens.

-Det var egentlig min plan at arbejde som murer og kører travløb i min fritid. Jeg gik blandt andet og hjalp Poul Kragh, der i mellemtiden var startet som selvstændig, med at istandsætte hans nyindkøbte gård, og en dag sagde han til mig: ”Du skal da ikke være murer – du skal herud og arbejde” – og så fik jeg i stedet arbejde hos Poul Kragh, hvor jeg også fik jockeylicens fortæller Walther K., som i 1968 vandt sin første sejr i et 2-årsløb med hesten Mona Isskov.

Walther K. var tre år hos Poul Kragh, inden han fik et tilbud om blive staldmand hos Stall Hans, som på det tidspunkt (1971) havde et antal heste opstaldet på Lunden i den såkaldte sygestald.

– Jeg gik og passede en fem-seks heste, men det var nu ikke de store stjerne. Det var officielt Leif Løfgren, som stod for stalden og han hjalp også med hurtigarbejderne, mens Hans Svensson kom herned fra Stockholm engang imellem, siger Walther K.

-Jeg tror jeg var et års tid hos Stall Hans, hvor jeg boede på et pensionat i Charlottenlund, som Leif Løfgren havde skaffet mig.

Sejr i Derbyprøven
Efter opholdet hos Stall Hans vendte Walther K. Pedersen tilbage til Jydsk Væddeløbsbane, hvor han i kortere perioder var hos både Jørgen Hill, Preben Munch og Børge Simonsen, inden han 1. januar 1973 startede hos Vagn Lønborg og her fik han nogle af sine allerbedste køreture som jockey.

-Jeg vandt blandt Derbyprøven med Prins Frederik, der var en af forhåndsfavoritterne i Derbyet. Samme dag som der Derbyprøver på Lunden, var der også løb i Århus, så jeg fik chancen i Derbyprøven, men han tog den selv i Derbyet, hvor den desværre galoperede, siger Walther K.

-Prins Frederik var formentlig årgangens bedste hest, men Futter havde problemer med at holde den og efter Derbyet sagde han til mig, at jeg skulle have kørt den – så havde vi måske vundet Derbyet.

Walther vandt i alt 58 løb som jockey og var jockeychampion på Jydsk Væddeløbsbane tre gange – sidste gang i 1974, hvor han blandt andet vandt syv løb med Sir Klokkedal, inden han startede som selvstændig træner pr. 15. juli.

Sir Klokkedal var dog ikke en af de heste, der i første omgang flyttede med over til den nye træner. Den kom først senere, men på det tidspunkt var Sir Klokkedal udbrændt og vandt aldrig senere løb.

Guldholdet fra ’74
Walther K. Pedersen bestod sin trænereksamen den 6. august 1974, men fik altså dispensation til at starte et par ugen forinden. Det var for øvrigt den formentlig stærkeste årgang nogensinde på trænerskolen med navne som Steen Juul, Preben Kjærsgaard og Arvid Olsen – som alle har vundet over 2.000 løb – samt blandt andet Flemming Ankerdal, Vagn Bruhn, Kurt Hansen, Chresten Kristensen, Kaj V. Kristensen, Niels Duus, Torben Larsen, Martin Lund, Ole Hjorth og Peter Petersen.

-En af de første heste jeg fik var Rosty Døssing, som jeg vandt min første sejr med som træner og som var ejet af Slagtermester Møldrup. Jeg fik også heste i træning for Steen Falsig, Ekman Hørsel (Stutteri Løjbjerg) og Jydsk Væddeløbsbanes mangeårige formand, Svend Andreasen, der senere havde succes med blandt andet Dukat Hoff, husker Walther K.

-Jeg fik også nogle heste fra Futter – nogle af dem han ikke selv kunne holde, blandt andet Sorte Panter, og så kom der en del heste fra Aalborg, som Jørn Damsgård vist nok ekspederede herned. Han stod altid i forspænding hos mig, når han startede i Århus, og jeg fik nogle af dem, han ikke selv gad at bruge tid på.

Walther K. Pedersen fik en fin start på trænerkarrieren med 11 sejre det første halvår og 19 sejre året efter.

Stoppede på toppen
Efter en mellemsæson i 1976 med blot seks sejre fik Walther K. Pedersen igen gang i sit materiale og vandt de efterfølgende år henholdsvis 16, 21, 24, 22, 28 og 27 sejre.

Så kom jubelsæsonen 1983, hvor Walther K. Pedersen vandt 50 løb og sluttede på andenpladsen bag Birger Jørgensen i kampen om trænerchampionatet på Jydsk Væddeløbsbane.

Langt over halvdelen af sejrene blev vundet med tre heste: Elo Dreamer (13 sejre), Fussi Klitbo (12 sejre) og Frederikke Schwartz (11 sejre), der dystede om at blive Årets Hest på Jydsk Væddeløbsbane.

Titlen gik til Elo Dreamer for flest sejre, men året efter var alle tre heste mere eller mindre færdige og mindre end et år efter sin bedste sæson nogensinde, valgte Walther K. Pedersen at lukke stalddøren på JVB.

-Det kunne ikke hænge sammen økonomisk; længere er den ikke, siger Walther K.

-Man havde jo aldrig fri. Det var op klokken fem hver dag og så ud lukke heste på fold, rense bokse og træne, og så var det ofte afsted til løb om aftenen eller om eftermiddagen i weekenderne. Jeg har ganske vist haft nogle gode staldfolk gennem årene samt et antal frivillige, men man tjente jo ingen penge ved at være travtræner.

-Jeg kan huske, at Walther en dag gik alle staldens heste igennem og sagde ”Dur” eller ”Dur ikke” – jeg mener du havde omkring 28 i træning på det tidspunkt – og der ganske enkelt ikke noget at bygge fremtiden på, supplerer Lis Duun.

Efter han stoppede som træner, gik Walther K. Pedersen tilbage til sit gamle erhverv som murersvend og var i mange år ansat i et større murermesterfirma, indtil han gik på efterløn som 60-årig i 2006.

”I skal da ha’ én mere”
Efter et års karantæne, jfr. DTCs regler, indløste Walther K. Pedersen amatørlicens i 1985 og allerede det første år fik han fin succes med Immer Sif, der vandt syv løb i 17 starter.

-Vi købte Immer Sif som føl af opdrætteren, Viggo Riis i Testrup, som vi kom meget hos dengang. Det var egentlig kun meningen, at vi skulle have én hest, og så købte vi ”Den grå” – Immer Payne – der på det tidspunkt var fire måneder gammel, men da vi stod derude sagde Riis: ”I skal da ha´én mere” – ”Nej, det skulle vi ikke” – men det endte med, at vi også fik Immer Sif med; den var ikke så stor, så den fik vi lidt billigt, fortæller Walther K. Pedersen.

-Og de blev kanoner begge to, men vi var desværre nødt til at sælge ”Den grå” til Norge for 150.000 kroner – det var mange penge dengang.

Til gengæld beholdt Lis Duun og Walther K. Pedersen Immer Sif, der med 43 sejre – alle vundet på Jydsk Væddeløbsbane i Århus – blev en af de forholdsvis få heste i dansk travsport med over 40 sejre.

-Indtil jeg selv kunne få amatørlicens blev Immer Sif kørt af Poul Kragh, som også vandt nogle løb med den, men en dag galoperede den i mål som vinder, og så sagde jeg til ”Polle” at så kunne jeg lige så godt selv køre den! smiler Walther K.

-Immer Sif var en rigtig fin hest, men denne kunne ike gå venstre rundt og derfor har den vundet alle sine sejre på Jydsk Væddeløbsbane.

---

Eventyret om Weber
Immer Sif vandt som nævnt 43 løb, men overgåes af Weber med 44 sejre.

-Det var egentlig bare meningen, at Weber skulle være ”hyggehest” for en anden åring, Viggo Toftegård, som vi havde opstaldet for en af Walthers kammerater, så vi lånte i første omgang Weber af opdrætteren, Peter C. Grove, som bor lige i nærheden, men det endte altså med at vi købte hesten efter et par måneder, fortæller Lis Duun.

-Og det gik jo meget godt, supplerer Walther K.

-Men han var sgu lidt speciel, Weber. Jeg tror jeg gik i liner med ham en måned og vi kom aldrig hele banen rundt, men en dag tænkte jeg: Nu skal det fandme være løgn – så trak jeg ham over på naboens mark og satte en vogn på, og så gik det efterhånden bedre. For han kunne jo godt – han var bare dum.

-Weber var også helt umulig at få ind fra folden. Man kunne stå i silende regnvejr og kalde på ham, og han kom også, men blev stående en halv meter fra én. Det havde vi et pokkers hus med hver gang han skulle ind.

-Det fik de også at føle inde hos Poul Kragh, hvor Weber stod i en periode: ”Nu kan I lige vove på at lukke ham på fold” sagde jeg, men det skulle de selvfølgelig prøve og så nåede det altså at blive mørkt inden de fk ham ind.

Gennembruddet
Weber debuterede i september måned som 3-års og allerede i den anden start kom den første sejr – med Poul Kragh i sulkyen.

-Poul Kragh var en af vores rigtig gode venner og jeg syntes han skulle have chancen med Weber, som han faktisk var ubesejret med i de første seks starter, husker Walther K.

-Han kørte Weber indtil den dag, han blev diskvalificeret for at have ”flyttet” Kaj Jensen i et løb i Århus; herefter tog jeg den selv. Den dag slog han blandt andet Gill’s Victory.

-Weber var en fantastisk hest; den var jo med i hurtigklassen i flere sæsoner inden vi vandt Mesterskab for Danmark. Som 4-års vandt han blandt andet Fødselsdagsløbet på JVB og senere også 75-års Jubilæumsløbet, hvor vi slog Tamik K m.fl.

-I Jydsk 4-årings Grand Prix måtte han udgå i prøverne pga. hoste. Dengang var reglen, at hvis man ikke startede i prøven, fik man højeste startnummer i Grand Prix’et. For hans vedkommende så højt at han ikke kom med, men han vandt trods alt otte løb på JVB som 4-års og blev kåret som Årets Hest.

Til Halmstad med alt betalt
Indtil midten af 5-årssæsonen (1997) startede Weber udelukkende på Jydsk Væddeløbsbane, men senere kom han rundt til de fleste af de andre danske baner og blev også et par gange forsøgt i Sverige.

-Det var sjovt at være en af de heste, som ”alle” gerne ville se. Vi blev f.eks. engang inviteret til Halmstad for at starte i et løb med 40.000 SEK til vinderen med alt betalt; jeg mener jeg fik 2.500 til kørsel og Weber vandt også ganske let, husker Walther K.

I efteråret 2000 var Weber til start i et V75-løb i Sølvdivisionen på Åby, hvor han med Steen Juul i sulkyen sluttede på tredjepladsen. 14 dage senere gjaldt det finalen, hvor Weber blev en flot nummer fire i tiden 1.15,3a/2140 meter – sejren gik til Poetic Image med Olle Goop i 15,1 – men Weber blev aldrig helt sig selv efter det løb.

-Turen hjem fra Åby skulle være via Varberg, men da vi kom til færgen var den aflyst, så vi måtte nedenom og var først hjemme klokken fire næste morgen. Han lå ned et døgn efter løbet, hvilket han ellers aldrig gjorde efter et løb. Siden da var han ikke ved sit “gamle jeg” – måske også pga. dehydreringen inden løbet på Åby, hvor vi ankom dagen før løbet. Tidligere når vi havde startet ham på Halmstad og Jägersro, tog vi hjemmefra samme dag.

---

Masser af minder
Weber ”fylder” selvsagt meget i Lis Duun og Walther K. Pedersens hjem i Højby, cirka 30 km syd for Århus, der siden 1976 har dannet rammen omkring familiens liv – en idyllisk beliggende ejendom på 13 tdr. land i kuperet terræn med herregården Gersdorffslund som nærmeste nabo.

I dag er staldene tomme, men hvad er egentlig årsagen til, at Walther K. Pedersen har sagt farvel til travsporten som aktiv efter så mange år?

-Jeg har haft problemer med ryggen i mange år og måtte stoppe som murer kort tid inden jeg fyldte 60, da jeg kom til skade med skulderen. Oveni troede jeg også, at jeg havde fået KOL, så jeg gik til lægen, men det viste sig, at jeg har gået med en astma i mange år. Det er nok en arbejdsskade efter mange år som murer, siger Walther K. Pedersen, der kørte sit sidste travløb i september 2016 med Sercu, som familien selv har opdrættet.

-Vi havde Sercu og Sabatini gående et år efter jeg holdt op med at køre løb, men de blev altså slagtet kort før jul i fjor. Der er lidt tomt i stalden nu, men jeg savner det egentlig ikke så meget mere – det er blevet for besværligt på mange måder.