Carl Andersen
Kenn Erik Beck tegner et portræt af Carl Andersen – “den grå eminence” og reelle leder af dansk travsport i et par årtier.
Efter tæt på 50 års virke i Dansk Travsport gik Carl Andersen på pension i 1996. Omtrent halvdelen af disse år var Carl Andersen en af de mest magtfulde personer i sporten. På papiret var han ”kun” embedsmand, direktør for Det Danske Travselskab i Charlottenlund fra 1967 til 1987, og derefter direktør i Dansk Travsports Centralforbund. Men ”Den grå eminence”, der var en af Carl Andersens benævnelser, bestemte meget i dagens travsport i mange år.
I hans velmagtsdage var han den store strateg i Dansk Travsport. Det var svært at få nogle ting vedtaget ved travsportens årsmøder uden at Carl Andersen og Det Danske Travselskab forinden havde nikket ja.
Her er et portræt af Carl Andersen efterfulgt af forskellige fortællinger og partsindlæg af nogle af de personer, der har arbejdet med ham. Der er bl.a. oplysninger fra Axel Jacobsen, Claus Nielsen, Lars Raahauge, Carl Andersens bror Bent Andersen, Jørgen Hill, Tommy Stjerne og Klaus Koch.
Endegyldigt farvel til travet
Den 1. september 1996 blev der holdt afskedsreception på Charlottenlund Travbane for Andersen, et passende sted for ham. Her var han nemlig opvokset. Barndomshjemmet var en funktionærbolig, der dengang lå i Lundens nuværende staldområde, og her var han startet som stafet allerede i 10-11-årsalderen. Men nu var det slut.
-Jeg glæder mig til livets tredje fase. Jeg kan nu ride på min hyggehest om dagen, den står opstaldet ved Nærum. Det vil jeg gøre hver dag, og så skal jeg rejse samt gå til en masse udstillinger og i teatre og biografer. Desuden er jeg bestyrelsesmedlem i bl.a. Hestens Værn, udtalte Carl Andersen ved afskedsreceptionen til DR’s Carsten Bundgård. På et spørgsmål om, hvad der havde været hans største oplevelse i sporten svarede Carl Andersen følgende:
-Det er to ting. Mit samarbejde med Det Danske Travselskabs formand, Ib Thyregod, hvorved totalisatorloven i 1974 blev vedtaget. Det betød et boom for sporten i omsætning. Dette skete samtidig med, at Tarok kom frem, en hest, der kunne drage en masse tilskuere, og der var stuvende fyldt hver gang den startede.
Carl Andersen har aldrig nogensinde selv siddet bag en travsulky, ikke officielt i hvert fald, men i 1962 besluttede han, at nu skulle han lære at ride. Det blev til køb af en, efter sigende, rolig frederiksborghoppe, der stod opstaldet i Holte Rideklub.
Ballade da Kjærsgaard ankom til Lunden
-Den anden ting af mine to største oplevelser indenfor travet var, da Preben Kjærsgaard kom her til banen som træner, trods store protester og trænerboykot, ja, en løbsdag måtte vi helt aflyse. Men jeg synes, der skulle mere konkurrence til, fortalte Carl Andersen endvidere ved sin afskedsreception i 1996.
Preben Kjærsgaard, der jo snart på Lunden fik selskab af en anden fremadstræbende stjerne hos de professionelle travkuske, Steen Juul, blev efterfølgende ved samme afskedsreception spurgt, om det var ham selv eller Carl Andersen, der havde forhørt sig først om en flytning fra Billund til Charlottenlund.
Hertil svarede den gode Preben Kjærsgaard, ledsaget af sit sædvanlige gavtyvesmil, med et: ”Det kan jeg skam ikke huske!”
Trænerne i Lunden trak sig i 1980 fra alle udvalg i Det Danske Travselskab i protest mod, at Preben Kjærsgaard blev inviteret til Lunden som træner på et tidspunkt, hvor banens ”egne” unge trænertalenter, som Max Nielsen og Axel Jacobsen, kæmpede for at få ordnede staldforhold. I første omgang måtte disse to navne dele én stald.
Trænerforeningen, og travselskabet med direktør Carl Andersen i spidsen, havde ellers på daværende tidspunkt et godt forhold, men så sprang altså bomben: Preben Kjærsgaard skulle begynde som træner ved banen, hvilket fik trænerne til at true med en boykot af løbene den selvsamme onsdag aften, Kjærsgaard kørte med sit Lunden-licens for første gang.
Der blev ført intense “forhandlinger” i kulisserne, men det endte med, at løbene den pågældende aften måtte aflyses, da trænerne valgte ikke at stille op. En direkte følge af sagen blev senere, at Lundens trænere fik en pensionsordning, som travselskabet var med til at finansiere. Derefter blev stridsøksen begravet. Der var ingen ballade, da Steen Juul i 1983 skiftede til Lunden.
Mange år efter fortæller Carl Andersen selv om denne løbsdag:
-Trænerne havde en stærk fagforening, og de ville ikke have nogen ind udefra. Den dag måtte vi lade publikum gå hjem igen.
-De københavnske trænere ville ikke starte pga. Preben. Jeg sagde til ham; Du står det her igennem, for vi skal have nogle nye ind. Det var han med på.
-Bestyrelsen stod sammen med mig. Vi aflyste løbsdagen, og det kunne trænerne ikke tåle overfor deres hesteejere, så det gik egentlig i sig selv, fortalte Carl Andersen.
Sportschef Carl Christian Junge på Lunden havde god kontakt til Steen Juul, som han havde fulgt siden han var jockeylærling hos Børge Simonsen i Århus, og efterfølgende talte de jævnligt i telefon med hinanden.
-Steen Juul var jo en stjerne allerede dengang, men han havde et krav, hvis han skulle flytte til Sjælland, og det var en gård, nævner C. C. Junge i sine fortællinger.
Født ind i travet – Slægten Andersen
Carl Edvard Andersen var født den 2. 9. 1929. Barndomshjemmet havde adressen Ordrup Jagtvej 81, der vist nok senere igen kom til at hedde Ordrup Jagtvej 141 og 201, men det skulle dog være det samme sted.
Forældrene var kusk Georg Edvard Andersen, født 15. 3. 1892, og Bertha Kirstine, født den 26. 8. 1902, og datter af arbejdsmand Niels Andersen. Betegnelsen kusk for Carl Andersens far skulle dække over, at han var en slags baneforvalter på travbanen. Det var jo før traktorens tid, da han startede sit mangeårige virke som ansat i Det Danske Travselskab i Charlottenlund.
Far Georg Edvard Andersen var født på Frederiksberg, søn af slagter Oskar Johan Edvard Andersen. I 1920 blev Carl Andersens forældre gift i Ordrup Kirke, og samme år blev Carl Andersens storesøster, Helga Marie Andersen, født. I 1929 kom så Carl, og i 1932 kom lillebror Bent Georg Andersen til verden. Bent blev født på klinikken Hyldegårdsvej 54.
Samme Bent Andersen gjorde karriere i forsikringsselskabet Codan, hvor han sluttede som økonomidirektør. Desuden optræder han i Danmarks Adels Årbog, fordi han 6.5. 1964 blev gift i Gentofte Kirke med Annette Regitze von Barnekow. Deres søn er Gregers von Barnekow Andersen. Parret gik hver til sit i 1984.
Snart 92-årige Bent Andersen bor i dag ved Hornbæk med sin hustru Lillian Brauns, og har bidraget til denne artikel med familiehistorie og fotos.
Senere kom der endnu et barn til familien. Yngstesønnen Niels, samme navn som sin farfar, blev født 15.4.1941, og han fik i sit giftermål en søn og en datter. Sønnen bor i Næstved, mens datteren bor i Norge. Niels Andersen døde i 2011.
I krigens tid – Carl startede i travsporten som stafet i uniform
I 2. verdenskrigs første år begyndte Carl Andersen som stafet, eller ”flyvefisk”, som det også blev kaldt, iført uniform! – Det var på hans ”hjemmebane”, travbanen i Charlottenlund, og her løb han rundt med resultater, bl.a. til presselogen, der på den tid var fyldt helt op med travjournalister og travreferenter.
Når de nye løbsprogrammer var klar med startlister skulle de dengang hurtigst muligt bringes ud til et trykkeri, der lå i Store Regnegade, men da der i krigens tid var udgangsforbud fra kl. 20, skulle man være hurtig som stafet, og sørge for at være tilbage til hjemmet, inden den tyske besættelsesstyrke greb ind.
Ved Carl Andersens konfirmation i Ordrup Kirke 1943, bemærkes det, at der på hans konfirmandhold var navnet Henning Bahs, den senere velkendte manuskriptforfatter og scenograf hos Nordisk Film, – bl.a. i Olsen Banden-filmene og Matador. Den første forbindelse til personer i teater- og filmverdenen hos Carl Andersen var måske skabt her, noget der skulle komme ham, og delvis travsporten, til gode senere.
Henning Bahs (1928– 2002) var en dansk scenograf, special effects-mand og manuskriptforfatter, der i mange år havde et nært samarbejde med berømte Erik Balling – bl.a. i forbindelse med Olsen-banden-filmene og tv-serien Huset på Christianshavn. Bahs blev tilbage i 1952 ansat på Nordisk Film.
Kongen skulle have en sang – basta!
Carl Andersen oplevede som dreng og dommersekretær under travløbene, at kongen, Christian den 10, kom på besøg. Vi er stadig i perioden under 2. verdenskrig, men uanset danskernes dystre hverdag, skulle Kongen bydes en ordentlig velkomst. Carl Andersen har fortalt, at det var generalsekretær i Centralforbundet, Helge Marks Jørgensen, der sang for ved den kongelige ankomst til banen. På det tidspunkt havde banen ikke længere selv et husorkester, og ydermere svigtede højtalerne lige den dag, hvor Kongen kom, men Marks Jørgensen havde en god sangstemme!
Mange år senere kunne Carl Andersen, nu som banens direktør, tage imod endnu et kongeligt besøg, nok ikke på samme højtidelige måde som med Chr. d.10 i 1940’erne. Nu var det var prinsgemalen, Prins Henrik, der var på rundtur på Lunden, og bl.a. med besøg i staldene, som mange fotos også viser.
Carl Andersens farvel til travet men hurtigt tilbage
Efter sin realeksamen blev den unge Carl fastansat som kontorlærling i 1946 på travbanens sekretariat. Chefen, Aage Ulrich, der ikke ville betegnes som direktør, men fastholdt benævnelsen sekretær, ansatte Carl Andersen, der fik en løn på 200 kroner om måneden, – det virker som en god løn på den tid.
Derefter troede de fleste, nok inklusive Carl Andersen selv, at hans livsbane skulle være uafbrudt på travbanen i Charlottenlund.
Men dengang havde travselskabet også ansat en såkaldt pressesekretær. Navnet var journalist Sven Borre, og han var en stor mand indenfor især den danske filmverden. Sven Borre startede sin karriere som pressesekretær for Charlottenlund Travbane i slutningen af 1930´erne. Her viste han allerede på dette tidspunkt en evne til at etablere forbindelse til svært tilgængelige personligheder både udenfor og indenfor travsporten. F. eks. fortælles der om gode relationer til den til tider, bryske hollandsfødte trænerchampion Jan Koster, men Borre skabte også kontakt til mennesker udenfor travets lidt indspiste verden.
I 1956 var Sven Borre f. eks. direktør for Philips Record, og det skulle være via ham, at Carl Andersen selv nu blev tilbudt stillingen som pressechef, med mere, for Phillips. Det var i 1959.
Den nye stilling til Andersen indebar mange funktioner. Marketingschef, indspilningschef, og også en slags talentspejder. En af dem Carl Andersen spottede var Johnny Reimar og hans gruppe dengang, The Clifters. Reimar har selv i sine erindringer omtalt Carl Andersen, som var indspilningschef for pladeselskabet på det tidspunkt.
-Andersen startede altid med at sige; ’Mit navn er Carl Andersen’, han var en meget høflig mand, syntes Johnny Reimar. Men Carl Andersen valgte at tage tilbage til travsporten, og tilbød i stedet den unge Johnny Reimar hans egen stilling som bl.a. talentspejder.
Syng med: Gå med i Lunden så spidser vi …
Også Dirch Passer var i ”stald” hos Sven Borre, og Carl Andersen sørgede for, at mange af de kendte skuespillere besøgte travbanen og også optrådte i forskellige roller. Foruden Dirch Passer var der også navne som Poul Reichardt, Helle Virkner, Arthur Jensen, Poul Bundgård, Tove Maes, Claus Ryskjær, Ghita Nørby, Peter Malberg, Arthur Jensen, Osvald Helmuth og ikke mindst teaterdirektør og skuespiller Klaus Pagh, der blev en stor hesteejer.
Og der var flere andre kendisser, ligesom der i tidens løb blev præsteret ’skuespillerløb’, – showløb til fordel for Cirkusrevyen, og andre tiltag med deltagelse af kendte mennesker fra film- og teaterbranchen. Sportsredaktør Gunnar ’Nu’ Hansen fra Danmarks Radio var også en trofast gæst og referent om travbanen i Lunden. Han startede allerede med sine udsendelser i 1930’erne. Gunnar Nu var privat ven med Carl Andersen. Jo, Carl Andersen havde et stort netværk både indenfor og udenfor travverdenen, Også hos kendte politikere, der ellers færdes hjemmevant i Folketinget og på Christiansborg.
Carl Andersen havde ligeledes, med sin distingverede stemme, allerede været speaker på travbanen, og Andersens stemme blev også brugt ved Phillips’ reklameindslag på piratradioen Radio Mercur. Det var også i den periode, Carl Andersen fik Katy Bødtger til at nyindspille ”Gå med i Lunden”, tilrettet besøg på travbanen.
De Røde Heste
I 1950 havde den første af utallige Morten Korch-film premiere. Det var ”De Røde Heste”, hvor Gunnar Nu Hansen entusiastisk speakede Junker med Poul Reichardt til sejr i Derbyet, mens hans filmkæreste Tove Maes heppede med fra tilskuerpladserne.
Løbet, der blandt andet kan ses på You Tube, havde også træner Gerhard Petersen og Carl Andersen som medvirkende statister. ”De røde heste” blev bl.a. optaget på Lunden, og hvor Carl Andersen igen speakede.
Filmen blev en umådelig stor publikumssucces, og den 20. maj 1951 afholdtes på Charlottenlund Travbane ”De røde hestes løb”, hvor kuskene var skuespillerne fra filmen. Og sandelig om ikke Tove Maes allernådigst fik lov til at deltage som travkusk i dette showløb, – det måtte kvinder jo ellers ikke generelt dengang.
Tove kørte hesten Jonna Speedway, der dog efter gentagne galopper måtte overlade sejren til Karola McElwyn med Jørn Jeppesen foran Kaptain Montgomery med William Rosenberg.
Bestyrelsen skal ikke blande sig i detaljerne
Jo, der blev oprettet mange gode kontakter af Carl Andersen under perioden hos Phillips, som han kunne bruge, da han blev tilbudt om at komme tilbage til travsporten. Både indenfor underholdningsbranchen men så sandelig også, som tidligere nævnt, hos politikkerne på Borgen, uanset parti. Carl Andersen, og ikke mindst hans bestyrelsesformand, Venstre-manden Ib Thyregod, kendte det politiske spil. Kendte socialdemokrater som Ivar Nørgård og Rasmus Lysholt Hansen og Venstre-ministeren Arne Christiansen blev involveret i travsporten på en god måde.
-Hvis man ikke har kontakt til Folketinget gennem politikere, går det ikke, fastslog Carl Andersen dengang.
-Travbestyrelsen skal udstikke de store linjer, detaljerne skal overlades til de involverede, det går som regel galt, når bestyrelsen blander sig i detaljer, og vi var et godt team på kontoret, fastslog Carl Andersen mange år senere.
Efter nogle år som indspilningschef og talentspejder gik turen således tilbage til travsporten for ham. Det var nok også med en udsigt til at afløse Aage Ulrich som leder af Det Danske Travselskab. Ulrich stod forsat i spidsen hos DTS i Charlottenlund. I 1967 blev Carl Andersen selv direktør.
Storhedstiden – Ny totalisatorlov – Tarok kom for første gang
De kommende godt 10 år blev en storhedstid for travbanen i Charlottenlund. I 1972 var der ellers et driftsunderskud på 1,2 mio. kr. i Charlottenlund, men det hele vendte de kommende år. Carl Andersen stod i spidsen, men alligevel var økonomien ikke prangende. Det vendte dog, da den nye totalisatorlov blev vedtaget enstemmigt i Folketinget.
Samtidig kom ”Tarok-æraen”. I 1975 kom Stald Kima og Jørn Laursen for første gang på besøg, og publikum væltede ind indtil Taroks pludselige død kort tid efter årsskiftet 1980/81.
Omsætningen steg, indtjeningen fulgte med, og i staldene stod der 300 heste hos de forskellige trænere! – Den interne københavnske travkrig var også overstået, Amager Travbane var taberne i København.
Junge og Carl Andersen – et godt makkerpar
Carl Andersen havde i 1960’erne ansat Carl Christian Junge, og det var et godt makkerpar, Andersen og Junge.
Det Internationale Mesterskab, der glimtvis havde lokket verdensstjerner til Lunden i de tidligere årtier, blev nu genantændt under navnet Copenhagen Cup. Det blev afviklet hvert år, og som sportschef sørgede Junge for, at de bedste travere i lind strøm kom til Danmark og Lunden.
N.J. Koster Memorial, det nye storløb, kom også til. Bryggeriet Tuborg blev en storsponsor på den københavnske bane, og det gav på den sportslige front nogle gevaldige dyster mellem Tarok og kusk Jørn Laursen og dens danske rival, den amerikanskfødte stjerne My Nevele med sin ejer, kusk og træner, Walther Kaiser-Hansen
Fra Lunden til en ny direktørpost i Centralforbundet
De gode tider varer sjældent evigt. F. eks. kom der nye navne i bestyrelsen i Det Danske Travselskab, og en tiltagende kritik blev også for første gang rettet mod Carl Andersen selv. Ib Thyregod (1923-2021) trak sig som formand i 1985, og blev med det samme udnævnt til æresmedlem i selskabet.
Det landsdækkende V6 spil i 1984 blev f. eks., efter en meget flot opstart, snart en fiasko, og her fik DTS og Carl Andersen en del af skylden fra flere sider. Dette imødegik Carl Andersen, idet han mente, at den største årsag til fiaskoen var, at hestespillet kom under Tipstjenesten, som Danske Spil hed dengang.
-Jeg tænker tit på, at vi i stedet for travkrigen i 1970’erne skulle have slået banerne i Charlottenlund og Amager sammen og etableret en ny bane i Brøndbyerne, hvor der var attraktiv jord klar til en ny bane, udtalte Carl Andersen mange år senere. I parentes kan bemærkes, at forslaget om den nye travbane i Brøndby faldt med en enkelt stemme på Amager Travselskabs generalforsamling.
I 1987 blev Carl Andersen direktør for Dansk Travsports Centralforbund, DTC, og i realiteten blev den hidtidige “direktør” i DTC, generalsekretær Erik Møller, degraderet, men Møller beholdt dog sin titel.
Her hos DTC var Carl Andersen så leder indtil sin pensionering i 1996. Samtidig, i begyndelsen af september 1996, forlader DTC lokalerne på Sølundsvej 2.
Claus Nielsen, der havde været sportschef både på Lunden og Skovbo, blev ny leder, med titel som generalsekretær i DTC. Centralforbundet solgte ejendommen på Sølundsvej og flyttede ind i det nyindrettede Hestesportens Hus i underetagen i Charlottenlund Travbanes tribune.
Bagtanken var at samle alle trav- og galopsportens hovedadministrationer i Hestesportens Hus og i løbet af det følgende år flyttede DanToto, Væddeløbsbladet og Dansk Galop ind i Huset, og der blev ansat en ny fælles direktør for det hele.
I 2017 skrev jeg bl.a. følgende om DTC og Carl Andersen i anledning af Centralforbundets 75 års jubilæum:
Carl Andersen – den stærke mand indenfor travsporten i en årrække
”Den nye formand for DTC i 1971, Mogens Erichsen, Skive, blev i 1979 afløst af endnu en landsretssagfører. Det var Hans Eiler Christensen fra Jysk Væddeløbsbane i Århus.
Denne skribents indtryk fra denne periode var, at magten i DTC, og dermed i dansk travsport i høj grad styredes af den dygtige strateg og diplomat fra Charlottenlund, direktør Carl Andersen, der i et parløb med sin formand, den indflydelsesrige Venstre-politiker, Ib Thyregod, sørgede for at få flertal på Centralforbundets delegeretmøder for sine forslag. Carl Andersen havde gode forbindelser til politikkernes Christiansborg. Den kendte socialdemokratiske minister Ivar Nørgaard sad for eksempel i lang tid i bestyrelsen ude på Charlottenlund. Travsporten var i disse år en af de sportsgrene i Danmark, der trak flest tilskuere.
I 1986 var advokat Peter Faber-Rod blevet ny formand for DTC, og med et tilhørsforhold til Charlottenlund havde han dermed et godt kendskab til Det Danske Travselskab og dens direktør Carl Andersen.
I Det Danske Travselskab i Charlottenlund, efter mange år som magtfuld og succesrig direktør, var Carl Andersen, og hans formand Ib Thyregod, kommet i modvind, og Thyregod valgte at forlade formandsposten. Travselskabets nye bestyrelse, der ikke var så begejstrede for Carl Andersens ledelsesstil, forhandlede med DTC’s bestyrelse og det endte med, at Carl Andersen i 1987 blev ny direktør i DTC.
DTC manglede en mand, der kunne sætte skub i forbundet og tage nye initiativer til gavn for dansk travsport. Carl Andersen blev således den første med titlen direktør i Centralforbundet. Carl Andersen skulle også forsøge at styrke magten på centralt niveau og for en større gennembrudskraft fra travets side hos politikkerne. Magten var stemmemæssigt i Centralforbundet rykket mere til fordel for vestbanerne.
Carl Andersen var hovedarkitekt af bl. a. det nyetablerede spilleselskab Dantoto, som man håbede ville tiltrække mange nye spillere i de nye indskudsboder, samtidig med man regnede med, at de hidtidige spillere fortsat ville tage ud på banerne, se løb, og gøre deres indskud der. Sådan gik det ikke.”
Den private del
Carl Andersen stiftede aldrig familie, endsige blev gift.
-Jeg var jo gift med travsporten, lød det fra manden selv, nu som 75-årig i 2004. Han tilføjede dog, at en pige han mødte i 1962 ved et ridestævne, kom han stadig sammen med.
-Det hedder vist at leve ”på polsk”, sagde han i samme forbindelse, nok tilføjet et lille beskedent smil. Den store latter hørte man sjældent fra Carl Andersen, men bag det evigt, tilsyneladende, blide smil i hans ansigt, gemte der sig en af Dansk Travsports største indflydelsesrige person i en lang periode.
-Der var ikke tid til et normalt familieliv, det var således ren rutine, at jeg også på mange af mine fridage mødte op på kontoret i Charlottenlund.
Bror Bent fortæller
I et telefoninterview med Carl Andersens lillebror, Bent Andersen, oplyser denne følgende:
-Vores familie boede ved travbanen i en funktionærbolig. Det var den såkaldte gartnerbolig, der lå tæt ved de gamle tårne på hjørnet af Ordrup Jagtvej. Min far var ansat som kusk, men han var ikke travkusk. Han havde ansvar for banelegemet, hvor der blev brugt heste.
-Min mor arbejdede på et pensionat, og her mødte hun min far, de blev gift med kongebrev, min mor var ikke så gammel.
-Vi havde den nederste lejlighed, og vi var fire børn. Helga, Carl, lillebror Niels og mig, fortæller Bent Andersen.
-Vi havde et ganske normalt familieliv. Da min far blev pensioneret købte Carl en villa til vores forældre på Sønderengen i Gentofte.
Bent Andersen oplyser, at han altid har haft et godt forhold til sin bror Carl, men medgiver, at denne var en meget privat person, og ikke en udfarende type. Brødrene havde et sommerhus sammen i Nordsjælland.
Bent Andersen fortæller endvidere, at hans bror var motionsroer i Skovshoved Roklub, og også bestyrelsesmedlem og formand der.
-Carl var med til at arrangere Europamesterskaberne i roning, afholdt på Bagsværd Sø, hvor han også speakede. Han havde jo en god speakerstemme, og speakede også på travbanen. Bent Andersen fortæller, at hans bror i sine sidste år var skuffet over, og ked af, udviklingen i travsporten.
– Carl var en administrativ begavelse, lyder det fra bror Bent Andersen. Og den gode Tarok-periode blev dygtigt markedsført af ham. Carl var også gode venner med politimesteren i Charlottenlund – en ganske god ting, f. eks. i forbindelse med støjgener. Banens naboer klagede nok dengang ind imellem over støjen.
Bent Andersen selv blev uddannet som revisor, og har ikke som sådan haft noget med travsporten at gøre. Privat var han dog venner med de afdøde travtrænere Mogens Ingvard og Per Hansen. I sin arbejdskarriere sluttede Bent Andersen i forsikringsselskabet Codan som økonomidirektør.
Søsteren Helga levede i en del år sammen med travtræner Alex Simonsen (1918-ca.1968), parret boede i Njalsgade. Helga Andersen boede senere i en lejlighed på Kongelystvej, kun 10 minutters gang fra bror Carl og forældrene på Sønderengen. Hun var en trofast travgæst på Lunden.
Flere beskrivelser af personen – og travdirektøren – Carl Andersen
Fra Trav Jul 1968; – parodi på Carl Andersen, melodi ”Gå med i Lunden”:
Scenen forestiller Charlottenlund Travbane ved midnatstid på sæsonens første løbsdag. Sekretær Carl Andersen ses gående rundt i spillehallen, syngende på melodien ”Gå med i Lunden”:
”Det er nat, og syttende løb får også et klap
Så nu mangler kun fem handicap
Spiller fra sidst, holder du fri?
Nå, så må vi finde nyt offer og så si’
Min ven:
Hvor skal du hen?
Gå med i Lunden
Der hilser vi kunden
Med fjernsyn og reklamer og lystig pop.
Lad skoven skælve
Og klokken slå ell’ve,
Vi pepper dig op med pigegardens trop.
Vi får skam sport og spil, spil og sport, til at gå i takt,
Så hvis du skynder dig, glemmer jeg, hvad jeg har sagt.
Gå med i Lunden
Så skraber vi bunden
Og leverer programmet floromvunden.”
Fra en artikel 1973 i Fuldblods-bladet (galoppen): Carl Andersen og de ansatte i DTS’ løbssekretariat og de øvrige kontoransatte residerer i den flotte hvide patriciervilla på Skjoldhøj Allé, og hvor der i det pompøse bestyrelseslokale hænger fotos af de tidligere formænd i travselskabet. Carl Andersen taler for et stærkere samarbejde mellem Lunden og Klampenborg Galopbane.
Fra Væddeløbsbladet 1975: Grå eminence, men det grå hår fik han allerede som 30-årig. Der er noget sfinx-agtigt over ham, en politisk kandestøber. Havde der ikke over hans vugge stået trav, kunne han sikkert have gjort karriere i diplomatiet. En fremgang i omsætning i 1975 på 25 procent – det skyldtes iflg. ham selv den nye totalisatorlov, der bl.a. gav bedre sport, som igen gav flere interesserede, større omsætning, der igen betinger bedre præmier og dermed bedre heste.
Fra Trav Jul 1975: I Huset ånd: Diskret, solidt fundamenteret, traditionsbestemt, men også målbevidst udsyn. Carl Andersen lever i enhver henseende op til den betegnelse: Direktør må man være, diplomat til fingerspidserne, struktureret i mange forvirrende detaljer men med en naturlig myndighed, der ikke har nødigt at gribe til stærke ord, – ja, det hører til ”en grå eminences dyder”.
Carl Andersen udtaler: Travsporten skal være en sport for alle, og vi kan da også i modsætning til næsten al anden publikumssport glæde os over en virkelig markant fremgang og en tilskuerstigning på 20-25 procent i forhold til sidste år. Det mærker man måske ikke i massemedierne, måske fordi det med spil opfattes som noget odiøst. Sandheden er jo imidlertid den, at man ikke bare kommer for at spille. Man må interessere sig for sporten også for at få noget ud af det.
Væddeløbsbladet 31.12.1980: Charlottenlund fik en flot afslutning med en omsætning på 3,2 mio. kr. i de 12 løb. Men selv om det så flot blev sagt i højtaleren inden sidste løb, at sæson 1980 har været den bedste i banens historie, ændrer det dog ikke den kendsgerning, at sæsonen har været ret så dårlig. Carl Andersen udtaler til bladet:
-Vi har i 1981 budgetteret en uændret omsætning, som i 1980 var på ca. 210.000 kr. pr. løb, og altså dermed en årlig omsætning på 180 mio. kr. Med denne omsætning vil vi mangle ca. 1,6 mio. kr. i at klare vore driftsafdrag på 2,6 mio. kr.. Vi har derfor udskudt vor ide om børnebio, modernisering af presselogen samt bl.a. planeringen af den nye administrationsbygning. Sammen med andre besparelser og indskrænkninger får vi en besparelse på ca. 1 mio. kr. Desuden håber vi, at det nye totalisatoranlæg vil give 4 % mere i indtjening end budgetteret. Ellers må vi kigge dybere i glaskuglen, og evt. låne os frem, oplyser Carl Andersen, der endvidere fortæller, at der er mellem 364 til 370 heste i træning på Lunden.
Tilføjelse: Som før nævnt blev omsætningen på den sidste løbsdag i Lunden, her i 1980, på 3,3 mio. kr. Tarok vandt Elitefinale i en knivskarp duel med Ex Lee/Dan Wegebrand, og det blev Taroks sidste start, den døde i begyndelsen af det nye år. Tarok blev under løbene hædret som Årets Hest. I Julepokalens finale samme dag vandt Korken endnu en sejr, kørt af Rene Ravn, mens Walther Kaiser-Hansen cementerede sit trænerchampionat med at vinde endnu en sejr på banen. Det skete med Dea Dyhrberg. Træner Torben Fischer lå ellers tæt på ”Kaiseren” men hans to køreture denne dag gav ikke nogle førstepladser.
Fra Væddeløbsbladet 1982: Carl Andersen er Travsportens grå eminence, baseret på en vis kølighed overfor sine omgivelser. Han er en perfektionist med blandet med en politisk dygtighed og en god portion opportunisme.
Stor kritik af Centralforbundet – og Carl Andersen
Travets nedtur – kalder kvartalstidsskriftet ”Travsport for fagfolk” tiden i sit augustnummer i 1992, og langer hårdt ud efter Centralforbundet og specielt dens direktør, Carl Andersen:
”Carl Andersen er arkitekten bag travets nedtur” hedder overskriften i artiklen, skrevet af Bent Kim Jepsen:
”Dan Toto er stiftet, men økonomien halter. I parentes kan bemærkes, at Carl Andersen på det tidspunkt havde et ønske om, at man fik 500 spillesteder, men det kom der slet ikke. I artiklen redegøres først for V6-fiaskoen, hvor Carl Andersen igen får hovedparten af skylden for dette spils fiasko, og der fortælles om, at et stort anlagt vintermeeting på Lunden, der ”blev en frysende kold fiasko”. Nu skulle Carl Andersen flyttes til DTC, der skulle en stærk mand ind, og bl.a. lave oplæg til et nyt landsspil, men i travsportens regi. Det blev Firkløver-spillet, der trods visning i DR heller ikke blev den forventede succes”. Og sådan forsætter Bent Kim Jepsen sin artikel.
Bent Kim Jepsen afslutter med følgende svada: ”Lederne er skyld i travsportens kolossale nedtur – Carl Andersen og co. De er skyld i travsportens vej mod konkurs. Travsporten har ingen fremtid, før vi får smidt direktør Carl Andersen og ligesindede ud af magtens korridorer.”
Betalingsstandsning i 1995
Carl Andersen blev også nævnt i forbindelse med DTS’s betalingsstandsning i 1995. Nu afdøde Erik Juellund, der både var bestyrelsesformand og arbejdende direktør for Det Danske Travselskab i Lunden, har tidligere fortalte om det til travsportshistorie.dk i 2018:
-Jeg glemmer aldrig den dag, hvor vi skulle ophæve betalingsstandsningen. Vi manglede en million kroner, som var vores andel af tips- og lottomidlerne, men dem holdt DTC tilbage, fordi DTC’s direktør, Carl Andersen, og bestyrelsesformand Preben Andersen, helst så at Lunden gik konkurs, så de kunne overtage Lunden. Men det nægtede jeg, og blev nærmest uvenner med dem begge, men fik dem overbevist om, at det var vores retmæssige andel.
Læs mere om dette i Erik Juellund-portrættet på travsportshistorie.dk
Artikel i Årsrevyen 2004, Carl Andersen fylder 75 år:
“Slipset er blevet afskaffet og tidens tand har nænsomt udglattet fønbølgerne i den sølvgrå manke”.
Masser af direktører har der siden været for DTS efter Carl Andersens afgang. – F. eks. det hidtidige bestyrelsesmedlem Jørn W. Hansen, Per Larsen, tidligere EDB-chef m.m., Finn Ganslev, Noel Skaarup, Erik Juellund(arbejdende bestyrelsesformand), Stig Nielsen, Lars Raahauge, Sven Pedersen, Lars Hoffman (som forretningsfører i 2004) m. fl.
Carl med de nystrøgne hvide skjorter har altid været i sporten. Efter sin pensionering kom Carl Andersen aldrig på Lunden som almindelig tilskuer. Det vil sige, på en måde kom han der alligevel hver løbsdag, – for at køre med det samme! – Han kørte for sin søster, der var til travløb i Lunden hver eneste gang.
Carl Andersen var ikke begejstret, da Dansk Travsport kom under Danske Spil/Tipstjenesten, og han var mildt sagt ikke tilhænger af, at køre en ”dødssyg fredag aften på Lunden”.
Carl Andersens egne ord om den gyldne periode lød således:
-Jeg var så heldig, at Tarok-æraen kom, og samtidig fik championtræner Walther Kaiser-Hansen stjernetraveren My Nevele fra USA.
-De to kunne trække publikum til. Her blev det bevist, at det er sporten der trækker mere end spillet, fastslog Carl Andersen. Og publikum strømmede til. Lunden havde kronede dage i disse år, og Carl Andersen sad uantastet i stillingen som direktør.
-Jeg havde flair for, hvad det betød at være i radio og TV, og jeg havde f.eks. et godt samarbejde med DR Sportens store navn, Gunnar ’Nu’ Hansen. Også Københavns Lokalradio sendte fra løbene, først med tips, og også live fra løbsdagene.
-Vi brugte rigtig mange penge på PR og annoncer dengang, lød det fra Carl Andersen.
C.C. Junge fortæller om Carl Andersen
Da sportschef, og ”udenrigsminister”, nu afdøde C. C. Junge, afleverede sin opsigelse til direktør Carl Andersen, sagde denne; Bare jeg kunne gøre det samme!
Det har Junge selv fortalt. Nu blev Junge i stedet sekretær for Opdrætterforeningen. Junge har tidligere fortalt om sine år hos DTS i Charlottenlund, og også sin afgang der:
-Jeg var kørt træt af den dårlige stemning, der herskede i Lunden og med magtkampe og intriger. Den bestyrelse der fulgte, efter formand Ib Thyregod, var af en sådan kaliber, at den trampede på alt og alle, der havde været med i mange år. Økonomien var dårlig efter opførslen af Skjoldgården.
-Min beslutning om at stoppe i Lunden, efter mere end 20 års virke, blev en realitet, da et bestyrelsesmedlem havde fået for sig, at der skulle en effektivisering af personalet på sekretariatet. Han henvendte sig til mig, og ville have en skriftlig redegørelse. Jeg bad ham om at stikke den derhen, hvor solen aldrig skinner!
-Samme bestyrelsesmedlem behandlede repræsentanter fra Tuborg særdeles dårligt. Tuborg, der havde lagt så mange sponsorpenge i Lunden, især i Tuborgmesterskabet, med mere end 1 million kroner.
Junge: Carl Andersen var anderledes og vi var De’s
-De to mennesker, Carl Andersens forgænger på posten som direktør i travselskabet, Aage Ulrich, og Carl Andersen, var vidt forskellige, især set i lyset af, at det var den samme arbejdsplads, de virkede på.
-Aage Ulrich var den fødte hippolog, mens Carl Andersens interesse mere lå på marketing, public relation og service. Junge var dus’ med Aage Ulrich, men var De’s med Carl Andersen.
-Ved vores første møde på Skjoldhøj Allé præsenterede Andersen mig for noget, som ikke havde min synderlige interesse. En ny forside til banens travprogram. Den humor som prægede Aage Ulrich, kunne man ikke finde hos Carl Andersen, og nogen brændende interesse for travsporten og hestene havde jeg svært ved at se nogle tegn på.
-Carl Andersen indledte hver løbsdag på Lunden ved at gå rundt på tilskuerpladserne, hvor han samlede ind af indtryk af, hvad publikum mente om tingenes tilstand. Herefter gjorde han sine notater, og forelagde forslag til bestyrelsen.
-Noget af det første han fik gennemført var at få oprettet et fint cafeteria på første sal i spillehallen.
-Carl Andersen var stærk utilfreds med Væddeløbsbladet, og syntes bladet behandlede banen dårligt, hvilket medførte, at banens program blev udvidet med redaktionelt stof, der så stod i en mere nøgtern udgave af, hvad der foregik på Lunden.
-Det billedmateriale som pressen fik tildelt, fandt yderst sjældent frem til avisernes spalter, hvad jeg synes var forkert. Vi havde en ung mand løbende på Lunden, der fotograferede forskellige scenarier, og som ifølge mig havde et indiskutabelt talent for jobbet.
-Jeg foreslog, at man tilbød denne mand, der hed Burt Seeger, om at blive banens fotograf med opgave at servicere pressen med fotos som banen betalte. Pressen var begejstret for de nye billeder, der udover fotos fra selve løbsdagen også kunne indeholde andet billedmateriale. Desuden kom der gratis tekst og billeder til alle lokalblade samt tips.
-Der blev åbnet op for besøg bag kulisserne med hjælp af foreningen Travsportens Ungdom. Desuden havde Lunden nu bl.a. tilbud til børn om sommeren, børn der ikke havde mulighed for at komme på ferie væk fra byen.
-Nu fik de lov til at køre med hestene og mange andre ting. Da det var slut fik børnene gratis billetter til en løbsdag til deres forældre. Desuden gratis billetter i lokalbladene, og restauranten blev udlejet til f.eks. bingo-spil. Ved onsdagsløbene fik tilskuerne en billet til løbet ’Hesteejer for en dag’, hvor de kunne følge deres ”egen” hest, og vinde relaterede præmier i forhold denne hests placering i løbet. Der var flere andre tiltag for børnene og deres familier på en løbsdag, f.eks. ponyridning m.m.
Jørgen Hill – driftsleder i Århus
-Da jeg blev leder på JVB var jeg ikke så gammel, og jeg så op til Carl Andersen, fortæller Jørgen Hill junior.
-Charlottenlund Travbane var jo den store i alle sammenhæng, men da jeg lærte Carl mere at kende, fik vi et godt forhold til hinanden. Carl var en mand, jeg stolede på, selv om vi godt kunne have vores diskussioner, især når der skulle lægges sæsonplan for den kommende sæson. Jørgen Hill mindes endvidere en travtur til USA:
-Vi – Carl Andersen, Preben Rasmussen, Billund Trav, edb-chef Per Larsen og en totalisatormand fra Lunden, var i USA for at se på elektronisk totoudstyr hos Autotote. Det var en god tur.
Lars Raahauge – tidligere direktør i Lunden, og bestyrelsesmedlem i DTC
-Jeg har arbejdet en del sammen med Carl Andersen. Både i hans tid som direktør på Lunden, hvor jeg var i bestyrelsen for Hesteejerforeningen, og forhandlede præmier og løbsdage, men også i hans tid i DTC, hvor jeg sad i bestyrelsen.
Nedslag om Carl Andersen fra Lars Raahauge
-Carl Andersen var en type virksomhedsleder, som vi ikke mere finder i Danmark. Gennem sin personlighed evnede han at skabe et meget stort magtrum omkring sig selv til alle sider.
-Carl var Kongen af Lunden i 70’erne, hvor jeg kørte amatørløb. En myreflittig, højt begavet og dannet enevældskonge med meget stor politisk tæft. Han havde alle sine bestyrelser i sin hule hånd.
-Som han betroede mig, da han senere blev generalsekretær i DTC; Som direktør skal man altid sørge for at bestyrelsen på forhånd accepterer en håndfæstning. Carl var respekteret, men også frygtet. Når det gjaldt personalet, var der ikke meget inkluderende ledelse, og når det gjaldt os aktive, befandt vi os i to helt adskilte verdener.
-Jeg erindrer aldrig at have set ham på staldterrænet. Selvfølgelig har han været der en sjælden gang, men han følte sig åbenlyst ikke på hjemmebane i det miljø.
-Konflikterne mellem ham og de aktive stod da også i kø på permanent basis. 70’erne var Lundens guldalder og pengene væltede ind fra totalisatorspillet, og de mange tilskuere. Trænere og hesteejere kæmpede en kamp for hele tiden at få en større del af kagen.
-Selv var jeg i Hesteejerforeningens bestyrelse, og vi fik forhandlet en præmieramme ind, der automatisk blev reguleret på baggrund af totoomsætningens størrelse. Det var ikke lige Carl Andersens kop te, men da det også gav ham noget ro, og da han derved slap for konstant brok, endte det med, at han blev helt glad for den løsning.
-Bølgerne kunne gå højt, som det altid har været tilfældet i sporten. Ofte havde han rasende trænere og hesteejere i telefonen.
-I 1979 skrev jeg speciale om pari-mutuelt spil på mit studie – HD i finansiering, og Carl var oprigtigt interesseret og stillede beredvilligt data fra totalisatorspillet til rådighed for mig. På den måde kom vi lidt tættere på hinanden, og han løsnede lidt op.
-En dag viste han mig med et skævt smil en indretning med en kontakt under hans skrivebord. Det var en lille båndoptager – ret usædvanligt på den tid – hvor han kunne optage telefonsamtaler, og have dem – just in case – det skulle blive hensigtsmæssigt at anvende mod samtalepartneren ved en senere lejlighed!
-Der var totalt orden i sagerne omkring Carl Andersen. I DTC var der til bestyrelsesmøderne en alenlang og gennemarbejdet dagsorden med anbefalinger til beslutninger for hvert enkelt punkt.
-Flid og orden er gode værktøjer til at skabe et magtrum, og det forstod Carl til fulde. Carl Andersen var en ledertype, som man aldrig glemmer. Hans flid, ordenssans og intelligens vil jeg i hvert fald godt personligt se noget mere af i nutidens virksomhedsledelse.
-Jeg kommer også til at tænke på en sjov detalje fra Lunden: Om Carl Andersens mor.
-Som jeg husker hende var hun noget af en original, der kom fast, men KUN ville se travløb fra området ved den gamle tribune fra 1. verdenskrig. Tror hun brugte Carl en gang i mellem til at rede trådene ud, når hun gerne ville have et eller andet gennemført. Men det er kun svage erindringer. Hun kunne være et fint billede på de farverige originaler i sporten, som der desværre er ved at uddø….., slutter Lars Raahauge sine erindringer om Carl Andersen.
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden – Om Dansk Travsports Historie
”Det store publikum var ekstra begejstret ved 1956-afgørelsen i Derbyet, og her blev fremhævet den unge Carl Andersen, direktør Ulrichs højre hånd, for en fremragende ny form for markedsføring op til 1956-derbyet. Han gjorde det hele vejen: Fodrede pressen med sagligt, men også lidt ukonventionelt materiale, og han tog ofte selv fotos af derbydeltagerne, hvilket kan ses et eksempel på med foto af de to derbyfavoritter, Snowflake og Safari The Great.”
Fra 40’ernes mismod til 50’ernes nybyggeri
”Carl Andersen var ikke chefen dengang i 50’erne, hvor Det Danske Travselskab i Lunden byggede den nye tribune, Nordens største, der blev åbnet for offentligheden den 30. maj 1955. Den store betonklods, som nogen straks kaldte den. Den tog hårdt på travselskabets økonomi. Prisen var 6 mio. kr. mod de ellers ”kun” forventede 4 mio. kr.
Efter pausen i 1940’erne, med ringe besøg af internationale stjerner, kom der gang igen med disse i halvtresserne. Dette forsatte i høj grad i tresserne, hvor Carl Andersen tog mere og mere over. Fremme i halvfjerdserne skabte makkerparret C. C. Junge og Carl Andersen Copenhagen Cup, som blev det nye navn for Internationalt Mesterskab.”
Her er et andet eksempel på den nye markedsføring op til Derbyet, af Andersen og Junge. Her springes fra 1956 frem til 1969:
Carl Andersen: Vi står på spring for Pressen
Carl Andersens sørgede altid for stor omtale til pressen om løbene på Lunden. Her er et eksempel i forbindelse med afviklingen af Derbyet i 1969. Her står der bl.a. i indledningen til den særdeles tykke informative mappe, som stod til rådighed for travpressen: ”Travselskabets sekretariat står på spring for at yde pressen den bedst mulige vejledning til det store løb. Med denne pressemeddelelse håber vi, at kunne give Dem de fleste af de oplysninger, som de får brug for, når De skal arbejde med før-omtalen til Derbyet. Skulle De imidlertid mangle en oplysning – eller et billede, der lige passer til Deres artikel, skal De vide, at De altid er velkommen til ringe til os på Ordrup 6765, og vi skal da gøre alt for at klare netop Deres problem!”
Statsministeren på besøg
Og så var der efterfølgende i mappen til Pressen en masse sider om deltagerne og artikler, f.eks. om de 17 startende heste i Derbyet i 1969. Der var også fire færdige artikler til travjournalisterne bl.a. omhandlende statsministerparret Baunsgaard, som vil overvære Derbyløbet, – om far og søn der duellerer i Derbyet – om tre Derbydeltagere fra samme stald – og et tema, der lød således: Hvis Lideal har sin bedste dag, og IKKE vinder, så er det min skyld, siger den nordjyske landmand og farverige travkusk fra Biersted; Carl Aage Præstegård. – Endvidere oplyses, at en gammel tradition genoplives, idet NESAs 50 mands harmoniorkester vil spille på Derbydagen, og Derbydagens præmier vil blive udstillet på Amagertorv.
Jo, Carl Andersen forstod at sælge varen, og mon ikke f. eks. C. C. Junge, banens mangeårige sportschef, ”udenrigsministeren”, også her har lagt et stort arbejde i de mange sportslige oplysninger i det omfattende pressemateriale.
Claus Nielsen, tidligere bl.a. sportschef og generalsekretær i DTC, fortæller
-Da Carl Andersen i 1967 overtog lederstillingen i Lunden efter Ulrich var det som “sekretær” som cheftitlen var dengang i hestesporten. Jeg tror, at det var på hans eget initiativ, at han blev udnævnt til direktør i starten af 70’erne, sikkert i forbindelse med forhandlingerne om den nye totolov på Christiansborg. Udenfor sporten var der mere respekt om en direktørtitel end en sekretær, mener jeg, han fortalte. Og det er jo ikke forkert.
-Den nye totolov i 1974 tilgodeså baner med stor omsætning, altså Lunden. Derfor blev Udligningsfonden oprettet. Den skulle sikre en mere retfærdig fordeling af totoindtægterne mellem banerne. Det var ikke specielt populært på de andre baner, at de skulle tildeles indtægter fra “storebror”. Hvis der ikke var blevet det før, så så de andre baner lidt skævt til Lunden fra det tidspunkt.
Claus Nielsen beretter videre:
-Carl var meget initiativrig og en iværksætter af rang. I 1976 fik han sat Sundhedskontrollen på Lunden på skinner. Det gik han meget op i. Det var samtidig med, at TravData blev opbygget, hvilket han ikke gik så højt op i. Det var EDB-chef Per Larsen som stod i spidsen for etablering af TravData.
-Ofte satte Carl ting i gang, uden at bestyrelsen var informeret, og personalet blev heller ikke inddraget. Det gik godt i mange år, men jeg tror, at det var efter balladen om Preben Kjærsgaards flytning til Lunden, at bestyrelsen mistede tilliden til ham og langsomt byggede op til, at han skulle fjernes.
-Medlemmer af bestyrelsen strikkede en plan sammen: Carl skulle ”deporteres” til DTC, der var gået helt i stå under Erik Møllers ledelse. Carl skulle være direktør.
-Travformand Ib Thyregod, der var Carls allierede, blev tvunget til at gå af som formand, hvilket han nødtvunget accepterede, under forudsætning af at han blev udnævnt til æresmedlem!
-Poul Rørsgaard blev ny formand, og bestyrelsesmedlem Jørn W. Hansen blev ny direktør, hvilket han sagde, altid havde været hans drømmejob – dette efter, at han havde siddet i bestyrelsen i 18 år uden at bidrage med noget særligt.
-Carl Andersen var idémanden bag DanToto-boderne, hvor du kunne spille direkte, mens løbene kørte. Hans filosofi var, at boderne ville lokke nye spillere til, mens de hidtidige ville fortsætte med at komme på banerne. Det viste sig hurtigt at være en katastrofal fejlvurdering, hvor Skovbo-banen samme år blev offer, lyder det fra Claus Nielsen.
Skovbo-banen i problemer
Carl Andersen arbejdede på, at Skovbo skulle gå konkurs. Ifølge Claus Nielsen.
-Det skete efter, at Skovbo-formanden Vagn Poulsen døde efter en trafikulykke midt i juli 1991. Så blev “angrebet” sat ind, godt hjulpet af DanToto, siger Claus Nielsen.
Om dette kan man læse mere på travsportshistorie.dk i forbindelse med artiklen om, og med, Skovbo-banens direktør Verner Femhøj.
Claus Nielsen siger endvidere:
-Det kan godt være, at Skovbo-banen var lukket under alle omstændigheder, men at man ikke fra centralt hold sørgede for, at hesteejerne fik deres præmier, som de selv havde indbetalt som indskud til årgangsløbene, var for dårligt. Og at det var “systemet”, Dantoto/DTC, der var med til at sørge for, at banen gik konkurs, var efter min mening en kæmpe skandale.
-Den kunne være undgået, hvis man havde tænkt på de aktives interesser, lyder Claus Nielsens barske konklusion.
Carl Andersen på godt og ondt – ifølge Claus Nielsen
-Han fik udrettet mange gode ting, både i sin tid på Lunden og i DTC, men han stod også bag nogle fatale beslutninger/initiativer.
-Han kunne dog også være pragmatisk, f.eks. da han blev sendt på pension af DTCs bestyrelse, og jeg overtog. Her var han meget hjælpsom i forbindelse med overdragelsen af chefposten.
-Man kan jo diskutere, om en bane, især Lunden, har fungeret bedst med en dygtig, men enerådende direktør, eller med en bestyrelse, som bestemmer? De fleste bestyrelser har ikke været værd at skrive hjem om, lyder det rammende fra Claus Nielsen.
Claus Nielsen blev allerede tilbage i 1971 ansat første gang i DTC, først som vikar, og han fik siden mange poster indenfor dansk travsport.
-Jeg skrev faktisk jævnligt igennem flere år breve til travselskabet, og en dag kom der et brev fra Carl Andersen, som inviterede mig ud til et møde. Det ville jeg selvfølgelig gerne, så jeg troppede op på hans kontor, og vi talte sammen et par timer. Han spurgte bl.a., om jeg ikke kunne have lyst til at blive official – ”Jo, det ville jeg måske gerne” – men mere kom der ikke ud af det i den omgang.
-Så blev jeg student, og begyndte at læse teaterhistorie. Det gik ikke så godt, fordi jeg var skoletræt. Jeg rendte så ind i Carl Andersen en løbsdag på Lunden i januar 1971. Jeg spurgte, om de havde brug for en vikar på Lunden. Det havde de ikke. Han vidste imidlertid, at der var en sygemeldt medarbejder i Centralforbundet, og at de måske godt kunne bruge en hånd.
God til at planlægge
Efter fire år i DTC blev Claus Nielsen i 1975 tilbudt en stilling i Det Danske Travselskabs væddeløbsafdeling.
-Allan Christensen skulle ind som soldat, så de manglede en mand, og her kom jeg til at arbejde sammen med C.C. Junge. Senere kom Allan tilbage og endnu senere blev Tommy Stjerne også ansat.
-Vi havde det virkelig sjovt. Der blev ikke lagt fingre imellem, når vi tog gas på hinanden – og vores omgivelser.
DTC og DTS i Lunden i magtkamp
DTC’s nye formand efter Peter Faber-Rod blev Preben Andersen, hvilket skete i 1993. På det tidspunkt var travbanen i Charlottenlund kommet i et økonomisk stormvejr. De glade dage med Tarok-tiden og med Carl Andersens suveræne ledelse var for længst forbi.
– DTC, med formand Preben Andersen og Carl Andersen i spidsen, forsøgte at overtage ledelsen af det Danske Travselskab, da Lunden måtte gå i betalingsstandsning i 1994. Dette fik Lundens bestyrelse afværget, og det lykkedes at bringe Lunden ud af betalingsstandsningen efter et år. Én af konsekvenserne af Skovbos konkurs og Lundens betalingsstandsning var, at DTC overtog administrationen af de klassiske avlsløb i Danmark, således at indskuddene nu blev indsat på spærrede konti. Dermed havde hesteejerne garanti for at få deres præmier. I forlængelse af Lundens krise købte DTC TravData, som Lunden havde etableret i 1976, og som alle baner efterhånden var blevet tilknyttet, siger Claus Nielsen i en afsluttende kommentar.
Læs mere om Claus Nielsen på travsportshistorie.dk.
Sekretær for Carl Andersen
På Lunden var Susan Aagaard, tidligere amatørkusk, på et tidspunkt også ”fjerdemand” i væddeløbsafdelingen hos Det Danske Travselskab i Charlottenlund, og var derved også på arbejde på løbsdagene. Hun indgik senere i et team som stod for indtalingen af resultaterne på Lundens telefonsvarer, hvilket hun var til december 2003. Susan blev dog snart ansat som direktør Carl Andersens sekretær som aftalt.
-Det var nogle spændende år, og Carl Andersen var god chef at arbejde for. Han talte og behandlede alle pænt, også i situationer hvor bølgerne kunne gå lidt højt. Det sker jo, når vi har med væddeløb at gøre. Man kan blive overasket over alle, og Andersen overraskede mig en morgen, da der pludselig opstod brand i min bils bagagerum ikke langt fra sekretariatet. Andersen stoppede sin bil, da han så det og hjalp med at få tømt bagagerummet, så ilden kunne slukkes. Jeg var lettet, og fik et lift det sidste stykke vej.
Læs mere om Susan Aagård på travsportshistorie.dk under portrættet af træner John Petersen.
Tommy Stjerne fortæller om Carl Andersen
Tommy Stjerne var ansat på Lundens travkontor. Det var i årene 1978 til 1985. Stjerne oplyser, at han siden 1980 har været kammerat med Preben Kjærsgaard for hvem, han har kørt amatørløb og delejet en del travheste. Siden 2020 er Stjerne kommet fast i stalden hos Axel Jacobsen, og deltaget i træningen hver torsdag.
-Min opfattelse har altid været, at Carl Andersen var en hædersmand. Jeg har aldrig oplevet, at han gjorde noget for at skade andre. Det var altid i den bedste mening og aldrig for egen vindings skyld.
-Jeg blev i sommeren 1978 kontaktet af Allan Christensen, som sammen med Claus Nielsen og Carl Christian Junge udgjorde løbssekretariatet på Charlottenlund travbane.
-Allan spurgte om jeg kunne være interesseret i at blive fjerde mand på kontoret. Jeg havde som meget ung været i erhvervspraktik igennem skolen i netop væddeløbsafdelingen, så det var et klart ja – det kunne jeg rigtig godt tænke mig.
-Carl Andersen var direktøren, som vi ikke var dus med, næ, vi var Des. Ikke at han på nogen måde følte sig ophøjet, men det var man bare ikke dengang. Carl Andersen havde den svære opgave at tilgodese alle, og det var ikke nogen nem opgave.
-Jeg husker bl.a., at trænerforeningen med formand Leif Løfgren i spidsen flere gange stillede krav til selskabet om forskellige forbedringer, og der var Carl Andersen jo nødt til at kigge både på økonomi, men også på fornuft i disse krav.
-På et tidspunkt sagde Andersen fra, og Leif Løfgren meddelte efterfølgende, at man lagde sekretariatet på is, dvs. at Allan Christensen og jeg, der deltog som kuske i Ungdomsløb, de såkaldte TU-løb, ikke ville kunne deltage med heste trænet af en Lunden-træner.
-Jeg husker tydeligt Carl Andersens modsvar. Han kontaktede daværende bestyrelsesmedlem, slagtermester Torben Jakobsen, som havde hest hos Walther Kaiser-Hansen, og fortalte ham om situationen. Torben og Carl Andersen blev enige om, at vi selvfølgelig ikke skulle være gidsler i en sådan sag. Torben Jakobsen bad Walther om at melde sin hest Black Rohde i TU-løb, og så trak Allan og jeg lod, om hvem der skulle køre.
-Jeg vandt og mødte op i Walthers stald, som blot tørt konstaterede “nå er der TU-løb idag”. Tommy Stjerne mener, han blev nummer fire i løbet,
-Carl Andersen var meget interesseret i at høre, om jeg var blevet chikaneret eller på anden måde kontaktet af Løfgren og Co.
-Det kunne jeg fortælle, at det var jeg ikke, og at Walther bare grinede, da jeg kom. Den køretur var Carl Andersens lille vink til trænerforeningen, om at man skulle opføre sig ordentligt, og ikke lade uskyldige komme i klemme.
Tommy forsøgte sig som speaker
-C.C. Junge var igennem mange år også speaker og løbssekretær på løbsdage i Lunden. Mange husker ham sikkert for hans stemme som bl.a. gjaldede ud over banen, når startkommandoen lød, eller når der blev kaldt til start og f. eks. når den foreløbige vinder blev udråbt. Når jeg siger udråbt, så mener jeg udråbt!
-Carl Andersen ville gerne have, at jeg prøvede om jeg kunne være afløser for den kendte stemme.
-Jeg forsøgte flere gange, om jeg kunne komme op i Junges stemmeleje, men det var slet slet ikke muligt. Men Carl Andersen var ikke typen der sagde; “Tommy, dét duer du ikke til”.
-Jeg husker, at han en dag kaldte mig ind på sit kontor og sagde, at han mente, at da jeg var afløser som starter og svingdommer var det nok bedre at finde en anden der kunne afløse Junge som speaker.
Flere af Tommys minder om Carl Andersen
– Orla Bregnbak var først travtræner i mange år, men senere blev han ansvarlig for indskudsboderne i Danmark. Det betød, at han på onsdage og lørdage hentede indskud gjort i kioskerne rundt omkring i København og omegn, og ogå køtyr rundt i København med vores travprogrammer.
-En dag kom Carl Andersen ind til os fire, der sad i sekretariatet, og spurgte pænt, om jeg kunne køre Orla på skadestuen, da han svedte og var meget utilpas. Det var tydeligt, at Orla var meget dårlig, han kastede bl.a. op i bilen på vejen.
-Vi kørte hurtigt til skadestuen på Gentofte sygehus, hvor de ventede på os. Carl Andersen havde ringet og fortalt vi var på vej. Det viste sig, at Orla havde fået en blodprop, men fordi Carl Andersen reagerede hurtigt, kom Orla hurtigt i behandling og vendte efter nogle måneder tilbage til sit job.
-Jeg fik nye måtter og sædeovertræk til min bil, og så blev der ikke snakket mere om den sag, slutter Tommy Stjerne Hansen om sin tid i Lundens løbssekretariat.
Tommy Stjerne er jo særdeles kendt indenfor curlingsporten, sammen med sin søn Rasmus, – med store resultater både i Danmark og internationalt. Efter sin tid på DTS-sekretariatet bevarede Tommy Stjerne kontakten med travsporten: Han var på Lunden 1978-1985, derefter konsulent hos Nestlé 1985-1990, PR mand på Skovbo Trav 1990-1991, Konsulent hos Dan Toto 1992-2003, Servicechef hos Danske Spil 2003-2020, Pensionist 2020 og er nu desuden fast afløser for overstarter Thomas Friis på Lunden og på Nyk. F.
Han gav mig et spark så jeg kom i gang som træner – Axel Jacobsen fortæller
-Carl Andersen gav mig et spark et vis sted, så jeg kom i gang som træner, lyder det fra Axel Jacobsen, der stadig virker som travtræner.
-Jo, jo, jeg anerkender selvfølgelig, at Tarok kom til som samlende stjerne, men det var jo Carl Andersen, der sørgede for en fantastiks markedsføring, så historien om Dannebrog på fire ben kom bredt ud, fastslår Axel Jacobsen.
Axel kørte først, med stor succes, som amatørkusk i Charlottenlund. Det skete samtidig med, at han var i gang med studiet af civilingeniøruddannelsen.
-Det førte i første omgang ikke til noget job, og eftersom travheste jo lige var mig, fik jeg jockeylicens og begyndte hos træner Per Hansen. Her forsatte succesen i løbene for Jacobsen, men at det hele skulle ende med trænererhvervet, var stadig ikke noget der lå lige for.
-Så kom Carl Andersen en dag, og sagde: “Du skal da være træner!”
-Jamen, så skal man på trænerskole, og man skal have været ansat en vis tid hos træner, sagde jeg så til Carl Andersen, fortæller Axel Jacobsen her mange år senere.
Men her gjorde Carl Andersen det klart for Jacobsen, at når han havde været hos Per Hansen i to år, så var den ene betingelse klaret, og en Trænerskole, – ja, det fik travdirektør Andersen hurtigt oprettet.
-Jo, han pushede mig virkelig frem, og selv om jeg måske var blevet træner alligevel, så kom Carl Andersen på det rette tidspunkt. Han ville samle det bedste af det bedste på travbanen i Charlottenlund, og det var jo en fantastiks storhedstid, vi havde dengang. 1. januar 1980 nedsatte Axel Jacobsen sig som træner.
Preben Kjærsgaard, Steen Juul og Axel Jacobsen blev en fantastiks trio i de kommende sæsoner. Man kan læse om deres fantastiske karrierer på thof.dk, da de jo – selvfølgelig – alle er medlem af Travsportens Hall of Fame.
-Jeg synes i hvert fald Carl Andersen har været en af de dygtigste personer indenfor travsporten, lyder de afsluttende rosende ord fra Axel Jacobsen.
Kilder:
Interviews med Axel Jacobsen, Claus Nielsen, Lars Raahauge, Carl Andersens bror Bent Andersen, Jørgen Hill, Tommy Stjerne og Klaus Koch
Væddeløbsbladets Årsrevy
Travkalenderen
Hans Larsen: Slægtshistoriske oplysninger