Travsportshistorie.dk

Paul Groch

paulgroch-portraet

Portræt af den tredobbelte Derbyvinder Paul Groch (1879-1944), der også sikrede sig en plads i historiebøgerne som initiativrig, omend ikke altid lige populær formand for den københavnske trænerforening.

Med tre Derbysejre og yderligere fem klassiske sejre på Lunden var Paul Groch et af de helt store navne i dansk travsport i mellemkrigsårene.

Gustav Paul Groch var født i 1879 i Starzeddel, der i dag hedder Starosiedle og ligger i Polen, få kilometer fra grænsen til Tyskland og ca. 180 km sydøst for Berlin, men indtil 1945 var byen tysk.

Vi ved desværre ingenting om Paul Grochs første 33 år, men iflg. Travsportens Årbog 1944 var han uddannet hos sin landsmand, August Tatzky, og i 1912 ankom de sammen til Danmark, hvor Tatzky var hyret som privattræner for Brdr. Mauritzen.

De første år i Danmark stod han opført som Paul Groch, men det blev senere ændret til det mere danske Poul Groch. Han var dog som nævnt døbt Paul Groch og det er også det navn, der er benyttet i denne artikel.

Paul Groch fik sin første start i Danmark den 28. august 1912 med Amanda Dreamer, der opgav, og meget bedre gik det ikke de øvrige fire køreture det år.

Efter sæsonen rejste August Tatzky tilbage til Tyskland og Paul Groch startede i stedet som selvstændig træner. Den første sejr i Danmark kom den 4. maj 1913 med Fritz Wagners Midnight, og den københavnske grosserer blev Groch første store hesteejer. Det blev til i alt otte sejre i 50 starter i hans første sæson som træner.

I 1913 sejrede han også med bl.a. Grev Bela, der var ejet af Lars Hansen, som havde heste i træning hos Paul Groch helt frem til 1937 og dermed var en af hans mest trofaste hesteejere.

Første Derbysejr
Allerede i 1914 fik Paul Groch  med Fritz Wagners Edelweiss sin første af i alt tre Derbysejre. Han havde haft hesten i træning siden 3-årssæsonen, hvor den også viste fine evner, men det var alligevel en overraskelse at Edelweiss kunne vinde Derbyet.

Anteeo Custer havde vundet både Opdrætningsløbet og Kriteriet for Frits Sommerfeld, og var også favorit til at vinde Derbyet – næstfavorit var Ofelia II.

Sidstnævnte var førende indtil sidste sving, hvor Edelweiss kom frem og efter en spændende duel sejrede Paul Groch altså med Edelweiss i tiden 1.34,0/3000 meter foran Ofelia II, der i øvrigt også blev nummer to i både Dansk Opdrætningsløb og Kriteriet.

Golden Arrow

Golden Arrow

Edelweiss’ afstamning var i øvrigt yderst interessant, idet hendes far var den norskfødte hingst Pelle, som var efter amerikanske Jordan og Orloff-hoppen Secunda. Sidstnævnte var ejet af nordmanden Nils Brække, som fejrede mange triumfer i Danmark i travsportens barndom. Han blev således amatørchampion på Lunden fire gange i årene 1907-21 og vandt Derby med Saturn i 1912 – i øvrigt et af de år hvor han IKKE var champion.

Saturn var efter Secunda, der allerede i 1908 havde fået sin første Derbyvinder (Tapper) og dermed var en af datidens helt store avlshopper.

Dramatisk Derby
Golden Arrow var hesten, der i 1923 gav Paul Groch sin anden Derbysejr – efter ikke mindre end fem omstarter, forårsaget af Frank Starr med Guy Moke.

Ved en af omstarterne satte Martha Myers sig på bagbenene og Sofus Sørensen blev kastet ud af sulkyen. Hesten tog et par omgange i fuld galop, men blev til sidst indfanget af staldmanden Eigil Petersen, som efterfølgende blev tildelt en belønning på 200 kr. af travselskabet for sin “raske dåd” som Travtidendes Julenummer skrev i sin omtale af Derbyet.

I gyldig start tog Martha Myers spids, men blev snart diskvalificeret for urent trav og så overtog Danish Boy føringen. Den holdt indtil opløbet, hvor Paul Groch fik plads til angreb med Golden Arrow, der gik frem til sejr i tiden 1.34,3/3000 meter foran Danish Boy og Danton.

Golden Arrow var mockindlænder – født i USA og importeret som føl af H.C.Riegels sammen med moderen, Animus.

Paul Groch vandt i alt 15 løb med Golden Arrow, der som tidligere nævnt var ejet af Henrik Hansen, som her fik sin anden Derbysejr (herom senere).

brookeworthy

Brooke Worthy

Mange storhesteejere
Paul Groch vandt mange løb med Fritz Wagners heste, men allerede i begyndelsen af karrieren havde han også heste for flere andre store hesteejere som bygmester C.L. Müller og grosserer J. Stilling Andersen (Signor Venturo). Sidstnævnte ejede bl.a. Timora, som vandt Dansk Opdrætningsløb 1916.

Groch havde i det hele taget mange storhesteejere igennem det meste af karrieren. I 1916 overtog han således godsejer Henrik Hansens store stald, der talte fine heste som Pierrot og Croquius Diamant. Senere kom Derbyvinderen Golden Arrow og den stærke amerikaner Brooke Worthy, der blev købt til Danmark i 1923, men Henrik Hansen – som også vandt Derby med The Sovereign (1910) – døde allerede året efter som 61-årig og stalden blev opløst.

I februar 1925 blev alle Henrik Hansens heste solgt på en auktion. Paul Groch beholdt Fancy og Fante Marino, der blev solgt til slagtermester Carlo Riis – samt ikke mindst Brooke Worthy, der blev solgt til møbelhandler Peter Hansen, som dermed gjorde comeback som hesteejer efter at have været væk fra travsporten i nogle år.

brookeworthy-auktion

Brooke Worthy sælges på auktion

I 1923-25 vandt Paul Groch i alt 20 løb med Brooke Worthy, bl.a. Mesterskab for Danmark 1924-25, og blev dermed en af de heste, han vandt flest løb med.

1925 blev i øvrigt Paul Grochs sin bedste sæson nogensinde med 54 sejre – ensbetydende med en andenplads bag N.J. Koster, som endnu engang blev champion med 85 sejre.

Brooke Worthy havde en fin sæson med seks sejre – han vandt bl.a. Internationalt Pokalløb på Amager for tredje år i træk – men bedre gik det for Carlo Riis’ nyerhvervelser Fancy og Fante Marino med hhv. otte og syv sejre.

Foruden Mesterskab for Danmark vandt Paul Groch bl.a. også Dansk Trav Kriterium med Ole.

Harrison Dillon
I 1926 ankom en ny amerikaner til Paul Grochs stald – Harrison Dillon, der senere skulle blive dansk travsports første internationale stjerne.

Harrison Dillon blev importeret af Peter Hansen og hesten vandt sine to første starter i Danmark, inden den løb ind i sit første nederlag på Lunden fordi den i Strandvejssvinget fortsatte lige ud – og så gik sejren til Marge The Great.

Efter yderligere et nederlag i et handicap på Amager, hvor Harrison Dillon ikke formåede at give den tidligere Derbyvinder Peter Poque Jr. 50 meter forud.

Hesten kom tilbage på sejrssporet, men efter en skuffende indsats i Mesterskab for Danmark 1926 blev Harrison Dillion skiftet til William Jensen, og dermed sluttede det kortvarige samarbejde mellem Peter Hansen og Paul Groch, som nåede at vinde otte løb med Harrison Dillon.


Double King
Foruden Brooke Worthy vandt Paul Groch også mange løb med heste som Double King (27), Alex (24), Sussex (21) og Spencer (21) – og især førstnævnte fortjener et kapitel for sig selv som Grochs vel nok bedste hest i hele karrieren.

Som Golden Arrow var Double King mockindlænder – født i USA i 1921, men indført året efter sammen med moderen, Mable King, af bygmester W. Billberg (“Mr Billis”) fra Malmø, som havde sine heste i træning hos Frank Starr – et andet af datidens helt store trænernavne herhjemme.

Double King vandt bl.a. en afdeling af Dansk Opdrætningsløb og blev nummer to i den samlede stilling bag Guy Worthy. Løbet var delt op i to afdelinger og præmierne gik til de fem hurtigste heste. I 1. afdeling var Guy Worthy overlegen i tiden 1.31,2, mens Double King vandt 2. afdeling i 1.35,4. Det var dog nok til at besætte andenpladsen.

I slutningen af 2-årssæsonen blev Double King solgt til grosserer Chr. Andersen for svimlende 25.000 kroner. Desværre døjede hesten med en ringkode og startede kun én gang som 3-års – i Kriteriet, som Double King vandt efter et mesterligt træningsarbejde af Frank Starr.

I Derbyet var Double King favorit, men var chanceløs mod Peter Poque, Jr. og Guy Worthy. Hesten hang dog godt med på tredjepladsen, men midt i opløbssvinget vendt Frank Starr pludselig om og kørte i stald med Double King.

Mange troede at den gamle skade var brudt op, men Frank Starrs handling var muligvis en form for protest, da han helst kun ville starter Double King på Amager.

I Københavns Sommer-Handicap den 12. juli 1925 på Lunden foretrak Frank Starr at køre Xenippa og overlod linerne bag Double King til Paul Groch, som kvitterede med en overlegen sejr i tiden 1.29,0/2300 meter foran Pera (Koster) og Union (Fischmann).

Double King vinder Københavns Sommer-Handicap 1924

Double King vinder Københavns Sommer-Handicap 1925

Gennembruddet
Efter sejren i Københavns Sommer-Handicap gik Double King i træning hos Paul Groch, som vandt seks løb med hesten det første år.

I 1926 havde Double King en stor sæson med 12 sejre og fem andenpladser i 21 starter. Det blev bl.a. til sejr i Indlænder-Mesterskabet og med 20.200 kroner i indkørte præmier blev han årets næstmest vindende hest – kun overgået af San Walker med 27.950 kr.

Tre gange forbedrede Double King den danske indlænderrekord – første gang den 6. juli 1927 på Lunden, hvor han sejrede i tiden 1.23,1/2085 meter foran Harrison Dillon (Koster) i 1:22,0-2130 meter. Double King forbedrede dermed Chaplins rekord fra 1925 med 2,2 sek.

Året efter vandt Double King tre løb, men huskes nok bedst for sin indsats i den første udgave af Internationalt Mesterskab, hvor tyske Charlie Mills vandt begge heat med Guy Bacon i hhv. 1.20,7/1609 meter og 1.18,4/1609 meter.

I 1. heat blev Double King, der som indlænder havde 20 meters forspring, nummer fire i tiden 1.23,8/1589 meter og i 2. heat nummer tre i 1.22,9/1589 meter – ensbetydende med en forbedring af hans egen indlænderrekord.

 

doubleking-1929

Paul Groch modtager ærespræmie efter sejren i Indlænder-Mesterskabet med Double King

Rekorden fik yderligere et tryk året efter (1929), hvor Double King vandt to løb, heriblandt Indlænder-Mesterskabet på Lunden foran Hidalgo og Maro.

Det blev endvidere til en andenplads i et sprinterløb på Lunden, hvor Double King havde 50 meters forspring til Harrison Dillon.

Paul Groch kørte i et hårdt tempo hele vejen, men pludselig galoperede Double King, og selvom hesten hurtigt var i trav igen, kunne han ikke afvise Fancy Frisco med Sofus Sørensen, der sejrede i tiden 1.22,0 foran Double King i 1.22,1.


derby-32-2

Endnu en storstald
Double King var ejet af Christian og William Andersen (far og søn), som især i 20’erne og 30’erne var blandt de største hesteejere i dansk travsport.

Efter faderens død omkring 1928 videreførte Wm. Andersen, der i 1932-49 var med i Det Danske Travselskabs bestyrelse, stalden og blev den mest vindende hesteejer i 1929 og 1935.

Samarbejdet med Paul Groch startede med Double King og senere købte Wm. Andersen bl.a. flere af C.L. Müllers heste (bygmesteren døde i 1927). Med heste som Kriteriumsvinderen Peter Pan, Sussex (21 sejre), Mark Twain, Mikkel Muk, Belle Chestnut, Leonardo, Diamond Axworthy og ikke mindst Derbyvinderen Jim Bingen fejrede Paul Groch mange triumfer med staldens heste.

Mockindlænderen Jim Bingen gav i 1932 Paul Groch hans tredje og sidste Derbysejr.

Jim Bingen var født ved Berlin på Bruno Cassieres stutteri og kom til Danmark som føl sammen med moderen, amerikanskfødte Bingens Dawn.

Som 2-års vandt Jim Bingen to af sine tre starter, bl.a. I.C. Tvede Memorial, men i Dansk Opdrætningsløb måtte han nøjes med tredjepladsen.

Det blev også til nederlag som storfavorit i Kriteriet, hvor Jim Bingen galoperede stort fra start og tabte omkring 100 meter. Hesten galoperede også igen senere i løbet, men formåede alligevel at blive nummer tre bag Vargur med Henry Petersen, der sejrede til odds 60,78 foran Nebus med Rudolf Jensen.

Ellers var Jim Bingen uden diskussion årgangens bedste hest med otte sejre i 15 starter.

Successen blev fulgt op i Derbysæsonen, hvor Jim Bingen vandt tre sejre i otte sejre, heriblandt Dansk Traver-Derby i overlegen stil foran Kosters to heste, Nimbus (Koster) og Nordborg (Leth-Olsen).

Sidstnævnte fik 14 dage senere en slags revanche i Amagers 4-årings Grand Prix. Jim Bingen og Derbytoeren Nimbus var begge meldt i løbet, men kom ikke til start – Groch startede i stedet John Bacon, der blev nummer fire.

Jim Bingen blev senere en udmærket avlshingst som far til bl.a. Moster og Derbyvinderen Jolly.

Efter Jim Bingens Derbysejr kom det til et brud mellem Paul Groch og Wm. Andersen, der også havde stor succes med bl.a. Hanover Speed og Calumet Director.


Op og ned
Efter bruddet med Wm. Andersen fulgte et par resultatmæssigt magre år. I perioder havde han blot tre-fire heste i træning og i 1933-35 vandt Paul Groch “kun” 9-10 løb om året, men så kom der igen gang i sejrene efter Paul Groch overtog grosserer Wilhelm H. Møllers stald.

I 1936 blev det således til 26 sejre og Paul Groch var godt tilfreds med årets resultat, da Trav-Tidende kom forbi i december måned:

“Sæsonen har for mig og sønnen været efter ønske. Man måtte spænde livremmen noget ind, spytte i næverne og tage fat med frisk mod. Vi lagde for med syv heste og har nu 13 pensionærer, der forhåbentlig er lige så glade ved os, som vi ved dem.” sagde Paul Groch bl.a.

Årets største triumf var sejren i Dansk Opdrætningsløb med Red June, der vandt tre af sine fire starter og tjente 9.700 kr.

redjune

Red June og Paul Groch efter sejren i Dansk Opdrætningsløb 1936. Ved hovedet ses ejeren, Svend Warming, og Groch Jr.

“Oprigtig talt kom sejren mig ikke overraskende, skønt man aldrig kan være sikker i sin sag i 2-årsløb. Men Red June er nu af den rette væddeløbsstøbning – den har både hoved og ben. Man er altid glad, når arbejdet bærer frugt, tilmed da adskillige var så kloge og mente, at jeg havde taget for energisk fat.”

Staldens oftest sejrende hest i 1936 var W.H. Møllers Spencer med otte sejre, hvoraf Paul Groch selv vandt seks løb med hesten, der efter et uheld som 2-års var blevet slettet i alle de klassiske løb.

Med 21 sejre i alt blev Spencer en af de heste, Paul Groch vandt flest løb med, og senere fik W.H. Møller mange andre fine heste som bl.a. Alex (24 sejre), Bruno (18 sejre), Bellwood (14 sejre), Claire Diamond (15 sejre), Dorrit Diamond (12 sejre) og J.B. Volo (11 sejre).

Tredje Mesterskabs-titel
Blandt W.H. Møllers bedste heste bemærker man Derbyvinderen Bellwood, som den ambitiøse storhesteejer købte i begyndelsen af 5-årssæsonen (1941) til stor skuffelse for hestens hidtidige træner, Arnold Jensen, der nåede at vinde 15 løb med Bellwood.

Salgsprisen forblev ukendt, men Bellwoods daværende ejer, Carl Nielsen havde inden Derbyet afslået et bud på 20.000 kroner, så man kan kun gisne om hvad W.H. Møller måtte betale for hesten.

Hos Paul Groch fortsatte Bellwood udviklingen med sejr i bl.a. Mesterskab for Danmark 1943 og vandt i alt 41 løb, heraf 14 med Groch i sulkyen.

Nævnes skal også Alex og Dorrit Diamond, der begge var blandt deres årgangs absolut bedste heste.

Alex vandt bl.a. Amagers 3-årings Grand Prix. Aerolit vandt som bekendt de tre klassiske løb, mens Alex var hhv. nummer seks i Kriteriet og tredje i Derbyet.

Dorrit Diamond vandt Dansk Trav Kriterium samt Amagers 2-, 3- og 4-årings Grand Prix. I Derbyet var Dorrit Diamond favorit sammen med Danmark (Koster), men de måtte begge bøje sig for Dixie Star med Arnold Jensen efter en forrygende opløbsduel med Danmark.

Aktiv til det sidste
I årene 1937-43 vandt Paul Groch hhv. 23-21-23-30-26-24-23, så man må sige hans forretning var yderst stabil til det sidste.

Ved sæsonens begyndelse i 1944 havde Paul Groch 11 heste i træning, heriblandt Alex, Bellwood og Bruno, men han nåede kun at køre otte løb, hvoraf han vandt halvdelen.

Søndag den 16. april – Kronprinsesse Margrethes 4-års fødselsdag – vandt Paul Groch med Etta Mac og det skulle vise sig at blive hans sidste køretur.

Kort efter han var stået af sulkyen, fik Paul Groch således et ildebefindende som følge af en hjerneblødning og lægen blev tilkaldt. Han kom hurtigt til sig selv igen og insisterede på at køre Bellwood i det efterfølgende løb, men det forbød lægen ham. “Junior” overtog i stedet køreturen og Bellwood vandt en overlegen sejr foran Es og Sport.

Væddeløbsbladet fulgte op på sagen og kunne den 11. maj berette at Paul Groch, som tre uger efter sit uheld fyldte 65 år, efter omstændighederne havde det godt:

“Groch kan nu hver dag kigge over på banen og lede arbejdet, men det vil vare lidt, før den populære træner kan køre i løb. Det var en hjernerystelse, der bevirkede, at Groch måtte holde sengen i tre uger.”

En måneds tid senere:

“Det vil sikkert glæde vore læsere at erfare, at træner Poul Groch, som for nogen tid siden efter et løb faldt sammen på staldterrænet og derefter havde et længere sygeleje, nu er så rask igen, at han har genoptaget arbejdet på banen. Groch er daglig i sulkyen, og der er håb om at se ham i løb inden så længe.”

Desværre gik det ikke sådan, selvom Paul Groch tilsyneladende kom sig og begyndte at komme over på banen igen, hvor han fulgte sønnens arbejde med staldens heste, men kort tid efter fik han tilbagefald og den 22. juli 1944 afgik Paul Groch ved døden i sit hjem.

“En dag var han pludselig borte fra banen, ramt i sit hjem af en lammelse i den ene side som følge af forkalkning af hjertecellerne, og da en lungebetændelse stødte til, var alt håb ude. Efter nogle dages bevidstløshed gled Paul Groch over i døden.” skrev Væddeløbsbladet bl.a. i sin nekrolog.

Paul Groch vandt i alt 733 løb – ensbetydende med en tredjeplads på alletiders Top 10; kun overgået af N.J. Koster og Sofus Sørensen.


groch-karrikatur

Karrikatur-tegning af Paul Groch fra 1924 – udsnit af større tegning (se herunder) med bl.a. Sofus Sørensen, Holger Fischmann og N.J. Koster.

Stærk trænerformand
Dansk Travtrænerforening (“Trænerforeningen af 1909”) har gennem årene haft flere store personligheder som formænd – fra foreningens første formand, Joe May, til Max Rabenhorst, Holger Fischmann og Paul Groch, som også fik sat sit tydelige præg i trænerforeningen.

Han blev første gang valgt som formand i 1929 og var initiativtager til indførelsen af de såkaldte skift, der kort fortalt gik ud på, at en træner fra årets begyndelse til sæsonens slut kun kunne foretage 15 forandringer (“skift”) i sin hestebestand, forudsat at han begyndte året med 20 ældre og fem 2-årige heste.

Reglerne om skift blev første gang præsenteret på en diskussionsaften arrangeret af Trav-Tidende den 10. december 1930 – efter en sæson, hvor de to førende trænere, Koster og Sofus Sørensen tilsammen havde vundet 143 løb og haft i alt 98 heste i træning i kortere eller længere tid.

De nye regler, der efterfølgende blev vedtaget på trænerforeningens generalforsamling den 1. februar 1931, var en skærpning af de allerede eksisterende begrænsningsregler, der var indført i midten af 20’erne for at forhindre, at størsteparten af hesten hobede sig op hos stortrænerne. Derfor indførte man den regel, at en træner kun måtte have max. 20 ældre og fem 2-årige heste i træning.

Med andre ord måtte en træner fremover kun have max. 35 forskellige heste i træning på en sæson.

Inden da havde stortrænerne med Koster og Sofus Sørensen i spidsen i princippet kunne “låse” visse løb, fordi de havde størsteparten af de anmeldte heste.

Derfor fremsatte Paul Groch sit forslag, men det provokerede tre af de største trænere, Koster, Sofus Sørensen og Oluf Månsson, som følte sig så forudrettede, at de valgte at melde sig ud af trænerforeningen inden generalforsamlingen i 1931.

For at sætte tingene lidt i perspektiv, skal det nævnes, at Sofus Sørensen i 1930 vandt 87 løb og Koster vandt 56 løb. Herefter fulgte Paul Groch og Olof Månsson med hhv. 34 og 33 sejre.

De i alt 42 københavnske trænere vandt tilsammen 378 løb i 1930, hvoraf de tre “udbrydere” tegnede sig for 176 sejre eller tæt på halvdelen.

Groch var selv en af de større trænere, men det anfægtede alligevel hans retfærdighedssans, at nogle få trænere skulle dominere så meget – derfor kom han med sit forslag om skiftereglerne, der altså endte med at blive vedtaget med stort flertal.

karikatur

Mere uro
Hverdagen gik videre, men forskellen mellem top og bund blev næsten endnu mere udtalt i 1931, hvor Koster, Sofus Sørensen og Månsson tilsammen vandt 195 løb. Kun Paul Groch  med 23 sejre formåede at holde nogenlunde trit med de tre stortrænere.

Det blev således mere og mere tydeligt, at der var behov for de nye regler for ikke at skade travsporten på længere sigt, og i kulissen blev der arbejdet på højtryk.

Det endte med at de tre stortrænere i 1933 blev tvunget tilbage i folden, da Paul Groch i samarbejde med Det Danske Travselskabs bestyrelsesformand, Aage Ulrich, og generalsekretær Helge Marks-Jørgensen fik gennemtrumfet, at enhver licenshavende træner skulle være medlem af Dansk Travtrænerforening. Desuden overtog travselskabet ansvaret for, at antallet af heste i træning og antal skift overholdtes.

Den megen uro medførte, at Paul Groch på en meget følelsesladet generalforsamling i april 1933 nedlagde sit mandat, hvorefter Holger Fischmann atter blev valgt som formand med Arnold Jensen og Julius Høybye, Jr. som næstformand og kasserer.

Det var denne bestyrelse, der stod i spidsen for Dansk Travtrænerforening ved 25-årsjubilæet i 1934, der blev fejret på Park-Restauranten, men allerede samme år gik Holger Fischmann af som formand og overlod igen formandsposten til Paul Groch.

Paul Groch var herefter formand frem til 1939, hvor han ikke blev valgt ind i bestyrelsen, men allerede på det efterfølgende års generalforsamling var Groch tilbage på formandsposten med Max Rabenhorst og Carl Nielsen som hhv. næstformand og kasserer.

Det var imidlertid kun for en kort bemærkning, idet Paul Groch den 28. oktober 1940 nedlagde sit mandat efter uoverensstemmelser med en fraktion på otte trænere.

Baggrunden var  den, at formanden havde forsøgt at gennemføre en nedsættelse af antal plage i træning, hvilket afstedkom en uoverensstemmelse med en del af trænerforeningens medlemmer, som tilmed havde fået medhold af Det Danske Travselskab, der ikke ønskede ændringer i antal heste i træning og skift.

Ydermere var bestyrelsen også kommet i modvind i en sag om en henstilling fra Arbejdsmandsforbundet om arbejdsfordeling mellem staldfolkene, og det endte altså med, at Paul Groch valgte at træde ud af bestyrelsen.

N.J. Koster blev efterfølgende valgt som ny formand for Dansk Travtrænerforening.


maskinstart

S.A. Sørensen med startmaskinen

Indførte maskinstarten
Det var også Paul Groch, som i 1930 fik indført maskinstarten i Danmark. Man havde hidtil benyttet såkaldt flagstart, hvor starten ofte tog en evighed. Der herskede totalt kaos – overstarteren og hans talrige understartere skældte og smældte – “alle i jakkesæt med knækflip, skinnende sorte sko og overstarteren med høj hat og råber.” som Flemming Ettrup skrev i Det Danske Travselskabs 100-års jubilæumsbog, Gå med i Lunden.

De dygtigste kuske opnåede enorme fordele fordi de forstod at “prikke” starten perfekt til egen vinding, og det var den stærkt retfærdighedssøgende Paul Groch blevet træt af. Med maskinstartens indførelse fik man en langt mere jævn start i alle løb.

Maskinstarten, der i sin enkelthed udgjordes af nogle ved startstederne udspændte snore, som i det øjeblik der blev sagt “Kør” udløstes samtidig af en elektrisk impuls.

Det var oprindeligt en tysk opfindelse, som man allerede kendte fra Jägersro – dog i en modificeret udgave –  og det tyske firma tilbød at sende en tekniker med til Danmark for at installere startmaskinerne, men dén opgave påtog Det Danske Travselskabs såkaldte konstruktør S.A. Sørensen sig, og iflg. Trav-Tidende blev installationen både mere elegant, mere solid og mere pålidelig end den tyske.

Det var også S.A. Sørensen, som konstruerede en centraludløsning, der kunne betjenes oppe fra dommertårnet, og alt i alt blev indførelsen af maskinstarten et af de største fremskridt nogensinde i dansk travsport.


Ærlig og redelig
Mange superlativer blev hæftet på Paul Groch, der i Væddeløbsbladets nekrolog beskrives som en ærlig og redelig mand, som uden omsvøb fortalte hesteejerne hvis deres heste ikke duede, og en mand med et voldsomt temperament, der ofte slog gnister, men samtidig en populær skikkelse med en retfærdighedssans udover det sædvanelige.

Det var en af årsagerne til, at han af flere omgange blev valgt som formand for trænerforeningen.

Uddrag af Væddeløbsbladets nekrolog:

“Han havde en meget klar hjerne, og der var altid noget rigtigt og klogt i det han sagde, selvom han ofte gjorde det med mange og unødvendige ord.”

“Hans stands vilkår interesserede ham meget stærkt, og gennem mange år sad han som foreningens formand, altid virkende for bedre forhold for sine kollegaer. Hverken dette eller hans stærke temperament gavnede ham i hans erhverv, men det afficerede ikke Paul Groch – han havde en meget stor selvtillid og var som nævnt ganske umulig at slå ud.”

“I løb var Paul Groch en meget fair kusk, hvem det aldrig kunne falde ind at genere en konkurrent, og sine dyr behandlede han godt. Ikke på den måde at han kælede for dem, det var for ham blødagtigt, og de var for ham materialet, der skulle lystre, men de fik en udsøgt pleje, og pisken så man sjældent Paul Groch bruge.”

Fru Justitia
Journalisten Otto “Quickly” Nielsen var en af dem, der kendte Paul Groch allerbedst, og i en mindre artikel fra 1958 beskrives han som en bidende satiriker, der altid var klar med en frisk bemærkning hvis han følte sig uretfærdigt behandlet af dommerne:

“Når det var gået galt for Groch og hans heste var havnet i tårnet, så, så mødte man den sorte pessimist mandag morgen, den uretfærdigt behandlede: “Jeg skal sige Dem, Quickly” sagde han ofte. “Der findes en dame, der hedder Fru Justitia. Hver søndag går hun tur ud ad strandvejen, men når hun kommer til Traverbanevej, vender hun om. Der har hun ikke noget at gøre.””


frugroch

Paul og Ane Marie Groch

Gift i 1916
I 1916 blev Paul Groch gift med den fem år yngre Ane Marie Christensen, men inden da havde han sværmet lidt for Rigmor Jørgensen, som senere blev gift med Koster.

Rigmor var en meget smuk pige, som havde mange bejlere, og de to mest ihærdige var Koster og hans tyskfødte kollega Paul Groch. En dag mødte Groch op med bowlerhat og en buket røde roser i hånden under Rigmors vindue, men pludselig lød et pift fra Koster, som med sixpence og hele sin gaminagtige charme løb med den udkårne lige for næsen af en måbende Groch.

Sådan huskede Paul Groch i hvert fald episoden mange år senere.

Paul Groch og Ane Marie Christensen blev den 2. September 1916 gift i Skovshoved Kirke, men allerede 3. januar samme år blev parret forældre til deres eneste barn, sønnen Gustav Groch.

Ane Marie var en uvurderlig støtte for sin mand livet igennem, og som hun fortalte i et interview med Trav-Tidende i 1943, fulgte hun også levende med i travsporten.

“Jeg ser helst hvert eneste løb sæsonen igennem. I de sidste 28 år har jeg ikke forsømt løbene mere end fem gange, og det var især været pga. sygdom , og i hvert fald bliver jeg underrettet om resultaterne efterhånden som de indløber. Travsporten er min mands og min søns hele lov, og det kan ikke være andet, end at jeg også går op i det med liv og sjæl. Travet er et emne, som aldrig bliver uddebatteret hjemme hos os.” sagde Ane Marie Groch bl.a.

“Min søns største fornøjelse er stamtavler, som han ligefrem er blevet specialist i. Min mand, sønnen og jeg drøfter ved mange lejligheder de forskellige travproblemer, som frembyder sig, og jeg ikke af vejen for en rask diskussion.”

grochjr-1

Gustav Groch alias Poul Groch, Jr.

Mystik om juniors navn
Sønnen gik i sin fars fodspor og vandt sin første sejr i 1934 med Ohollywa Macawali. Han bestod sin trænereksamen i 1936 og startede efterfølgende som træner under navnet Poul Groch, Jr. – men “Junior” var slet ikke døbt Poul!

Iflg. kirkebogen for Skovshoved Kirke blev Ane Marie og Paul Grochs søn således døbt Gustav Groch, men ved folketællingen i 1940 (KLIK HER) – hvor han stadig boede hos sine forældre – står “Junior” opført som Paul Gustav Groch. Dette er imidlertid ikke korrekt, men det har ikke været muligt at opklare hvordan han både her og i sit virke inden for travsporten kunne optræde som Poul Groch, Jr.

“Kirkebogen er den autoritative kilde, og skulle han senere have haft Paul tilføjet, ville det fremgå af en rettelsen i dåbsindførslen.” siger Hans Larsen, som har bidraget med mange værdifulde oplysninger fra bl.a. kirkebøgerne og folketællingerne til portrættet af Paul Groch.

For nemheds skyld optræder “Junior” dog i denne artikel som Poul Groch, Jr., selvom han reelt hed Gustav Groch.

Træner som 25-årig
Poul Groch, Jr. blev uddannet hos sin far og vandt i 1934 sin første sejr med hesten Ohollywa Macawali. Det blev til i alt 29 sejre inden han startede som selvstændig træner i 1941.

Han kom fint fra start med 17 sejre i både 1941 og ’42, og overtog efter faderens døde flere af staldens heste.

Poul Groch, Jr. havde generelt en fornuftig forretning igennem mange år, men efter løbene på Lunden søndag den 15. juli stoppede han imidlertid pludseligt som træner i en alder af 37 år for – som Væddeløbsbladet skrev – at gå over i et andet erhverv.

Poul Groch, Jr. vandt i alt 254 løb. Han formåede ikke at følge op på faderens succes i de klassiske løb, men havde flere sejrsheste i stalden gennem årene, bl.a. Igen Axworthy (17 sejre), Leo Axworthy (16 sejre), Indian Britton (15 sejre), Tom June (15 sejre) og Jolinde (14 sejre).

Da han stoppede havde Poul Groch, Jr. ca. 10 heste i træning og de blev fordelt mellem bl.a. Gunnar Jensen, Knud Hansen og Leif Nielsen.

Blinde spor
Det er ikke lykkedes at få opklaret hvad Poul Groch, Jr. – eller Gustav Groch, som han kaldte sig, i hvert fald på sine gamle dage – beskæftigede sig med efter at han stoppede som træner.

Han boede til sidst på et plejehjem i Mogenstrup ved Næstved og døde i 2003. Iflg. nogle tidligere naboer var Gustav Groch lidt af en kunstnertype, men nærmere er jeg indtil videre ikke kommet.

Poul Groch, Jr. blev den 24. august 1944 gift med Ebba Irene Pedersen (f. 24. marts 1924). Ane Marie og Poul Groch, Jr. boede da på Grønnevænget 4 i Ordrup Sogn, mens hans kommende hustru boede hos sine forældre, grosserer Peder Valdemar Pedersen og hustru Karla Nielsen, Svanevænget 15.

Parret fik et enkelt barn, datteren Mary Agnete Groch f. 19. december 1945, men trods ihærdige forsøg er det desværre ikke lykkedes at finde hende.

Jeg vil derfor meget gerne kontaktes, hvis der blandt læserne af denne artikel, findes nogen, som har kendskab til Mary Agnete Grochs “liv og levned”.


Kilder:

Væddeløbsbladet 1930-58
Travtidende 1921-53
Trav-Kalenderen 1932-53
Travsportens Årbog 1944 og ’45
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)
Klauskoch.se