Gerhard Petersen

Portræt af dansk travsports populære gentleman Gerhard Petersen (1911-95) – manden bag bl.a. Derbyvinderen Tella The Great og tredobbelt trænerchampion på Lunden.

“Jeg har prøvet det alt sammen og har ikke noget til gode.”

Sådan sammenfattede Gerhard Petersen sin karriere på travbanen i få ord, da han i anledning af sin 80-års fødselsdag i 1991 blev interviewet til Væddeløbsbladets Årsrevy – og man er tilbøjelig til at give ham ret.

Igennem de første 40 år af karrieren, der strakte sig over fem årtier, var han blandt de førende trænere herhjemme med sejre på samlebånd.

Han vandt både Kriterium og Derby med Tella The Great, Opdrætningsløbet og Kriteriet med Bjørn – der blev slået på målstregen af Bellwood i Derbyet – Opdrætningsløbet med Joe’s Sporup, Mesterskab for Danmark med Ruder Konge og Jydsk 4-årings Grand Prix med Jutta McElwyn og Uffe Kejlstrup – for blot at nævne de største triumfer.

Dertil kom tre championater på Lunden i 1959, 1961 og ’63.

Det blev til i alt 1.577 sejre, hvilket stadig er ensbetydende med en plads blandt de oftest sejrende danske travkuske gennem tiderne.

Mens samtidige profiler som Koster, Månsson, Sofus Sørensen, Arnold Jensen og Mark Ingdam alle havde deres små særheder og fejl, var der tilsyneladende aldrig en finger at sætte på Gerhard Petersen, som fra sin tidlige ungdom og igennem hele karrieren altid blev beskrevet som “den pæne mand” – nobel, afholdt og respekteret af alle, egenskaber som elskværdighed, tålmodighed, flid og stædighed etc. Det var med andre ord ikke tilfældigt, at så at sige alle dansk travsports store mænd (Otto Halling, dyrlæge Corneliussen, Leo Frederiksen, Axel Taarup, Robert Hove, Poul Rørsgård, Poul Guttermann m.fl.) var hesteejere hos Gerhard Petersen.

I sin bog “Gå med i Lunden” (1991) afslutter Flemming Ettrup sit portræt af Gerhard Petersen med flg. ord: Tilliden til ham var ubegrænset, thi han svigtede aldrig. For dansk travsports anseelse indadtil og udadtil har ingen enkeltperson betydet så meget som Gerhard Petersen.

Store ord – men Ettrup var også stor fan, hvilket nok skinnede lidt for meget igennem i bogen, men overordnet set, er der ingen tvivl om, at Gerhard Petersen var en meget populær skikkelse.

-Ja, det må man sige, og mine forældre havde også en meget stor omgangskreds. De havde f.eks. en kortklub sammen med bl.a. Ole Anker og hans kone, og som en af de få var min far gode venner med Koster, som de også kom sammen med privat. Han havde også et fint forhold til mange udenlandske trænere, bl.a. Nordin-brødrene og norske Trygve Diskerud, som altid besøgte mine forældre når de startede på Lunden, fortæller Rosa og Gerhard Petersens datter, Ellis Rasmussen.

Uddannet hos Poul Groch
Gerhard Petersen kom til verden den 26. juli 1911 på Amager. Hans forældre ejede Amager Mølle på Amager Landevej, men faderen døde da Gerhard var barn og derfor stod moderen, Anna Petersen, alene med møllen – og ikke mindst de tre sønner. Sidst i 20’erne ansatte hun derfor Hans Dirchsen som forretningsfører på Amager Mølle.

Dirchsen blev interesseret i travsporten i forbindelse med Amager Travbanes åbning i 1922 og købte sin første hest i 1925. Han fik senere også amatørlicens og var i mange år medlem af Amager-banens bestyrelse. Fra 1932 til omkring 1960 var han hesteejer hos Gerhard Petersen.

Det er dog sandsynligt, at Gerhard Petersen allerede inden da havde stiftet bekendtskab med travsporten. Tæt på Amager Mølle, på gården Helges Høj, boede nemlig amatørkusken Hans Fischer, som selv trænede sine heste på gården, og her kom Gerhard Petersen meget som barn.

Efter sin konfirmation startede Gerhard Petersen den 1. april 1925 som medhjælper i stalden hos Hans Andersen (“Køre-Hans”), hvor han var i to år. Herefter fulgte to år hos Harry Doelemann, inden han afsluttede sin uddannelse hos Poul Groch, Sr., hvor Gerhard Petersen var ansat til han startede som selvstændig den 12. september 1932 – blot 21 år gammel.

Mens Poul Groch, Sr. var et af dansk travsports store navne med bl.a. tre Derbysejre, var både Hans Andersen og Harry Doelemann langt mere ukendte navne, der ikke gjorde sig særlig bemærket.

“Tvunget” til at blive selvstændig
Mindre end to måneder efter sin 21-års fødselsdag startede Gerhard Petersen i september 1932 som træner.

I Væddeløbsbladet nr. 47/1932 (15. september) er der således en lille notits på bagsiden:

“Den unge træner Gerhard Petersen har nedsat sig som selvstændig og modtaget i arbejde Nadia, Henriette B og Hildur.”

I et interview i Trav-Avisen i 1978 fortalte han lidt om baggrunden:

-På et tidspunkt mistede Poul Groch en del heste, og da jeg var yngste mand i stalden, var det altså mig, der skulle ud. Groch ville forsøge at skaffe mig job hos Max Rabenhorst, men i stedet besluttede jeg mig til at springe ud på det dybe vand. At blive selvstændig.

Trav-Jul 1959 bragte et stor artikel om Gerhard Petersen i anledning af hans første championat, hvor man bl.a. kan læse flg. om læretiden hos Poul Groch:

“Poul Groch var meget impulsiv, men også en meget dygtig mand, som kunne lære fra sig og ikke sparede på lærdommen. Gerhard Petersen lærte på forskellige måder meget hos Poul Groch og lærte andet end blødsødenhed.

Da Gerhard Petersen som lærling en af de første gange var i løb med Hr. Svend Warmings Koh-I-Noor, skete der det, at Koh-I-Noor førte hele løbet, men fejlede i målet, og da Gerhard Petersen lidt modfalden kørte i stald, fik han til hændelsen den for Poul Groch karakteristiske kommentar: “Det skal De ikke være ked af, unge mand, det er så’gu lige meget, om han hopper til først eller til sidst.” Koh-I-Noor havde nemlig altid fejlet i starten.”

Den første sejr
Mens Gerhard Petersen var jockey hos Poul Groch, vandt han på sin 20-års fødselsdag, 26. juli 1931 på Amager Travbane sin første sejr med hesten Leonardo – en mindre overraskelse til syv gange pengene. Der var dog lidt held med i spillet, idet storfavoritten Calumet Buford efter en langsom start nåede op på siden af Leonardo, men så rullede den pludselig over i galop og så gik sejren til Leonardo i tiden 1.27,1/2100 meter. “Sejren tilfaldt Leonardo, der kørtes dygtigt af Gerhard Petersen og som stadig holdes i mønsterværdig form.” som Væddeløbsbladet skrev i sit referat.

Leonardo var ejet af William Andersen, men da Gerhard Petersen blev selvstændig købte han hesten til en af sine første hesteejere, Hans Dirchsen, som senere fik stor succes med Tella The Great.

Desværre døde Leonardo kort tid efter af tarmslyng, og derfor måtte Gerhard Petersen nøjes med tre heste på staldlisten – Hildur, Nadia og Isabella IV.

Som jockey havde han også i 1931 vundet løb med Koh-i-Noor, der sejrede på Amager den 15. oktober i tiden 1.32,6/1860 meter.

Med Hans Dirchsens Hildur vandt Gerhard Petersen den 3. november 1932 på Amager Travbane sin første sejr som træner, men det var også den eneste sejr dét år. I den første hele sæson som træner (1933) vandt han tre løb, og i 1934 og ’35 blev det hvert år til syv sejre – de år lå Gerhard Petersen rimeligt konstant på 6-10 heste i træning – men så kom Tella The Great.

---

Tella The Great
Tella The Great – endnu et afkom efter fantastiske Marie The Great og dermed lillesøster til bl.a. Rex The Great – ankom til Gerhard Petersens stald som 2-års i juli 1935, hvor Hans Dirchsen købte hesten af opdrætteren, Carl G. Rasmussen.

Sjovt nok havde Gerhard Petersen året før haft Tella The Greats storebror, den senere skandinaviske mester m.m. Sandy Mac i træning som 2-års i 1934 for Carl G. Rasmussen, men hesten blev samme år solgt til storhesteejeren Peter Hansen og sendt i træning hos Månsson. Det var således et “plaster på såret” da han modtog Tella The Great.

Som 2-års blev det til syv starter med en andenplads i I.C. Tvede Memorial som bedste resultat. Tella The Great var dog førende ind på opløbet, men rullede så over i galop og så gik sejren til Thedalla Axworthy. Tella The Great var som unghest generelt meget nervøs og usikker, angiveligt som følge af et uheld hjemme hos opdrætteren. I Opdrætningsløbet sluttede hun uplaceret efter galop.

Som 3-års foldede Tella The Great sig for alvor ud med fem sejre i 10 starter, og samtidig fik Gerhard Petersen sit store gennembrud som træner med i alt 19 sejre.

Tella The Greats 3-årssæsonen blev indledt med et hårdt program med tre starter på en uge – alle i 3-årsløb på Lunden.

På premieredagen søndag den 29. marts blev hun nummer tre og tre dage senere nummer fem, inden den første sejr kom søndag den 5. april i tiden 1.31,2/2040 meter – i øvrigt foran den senere Derbytoer Tagfat, der på det tidspunkt var i træning hos Arne Petersen.

Siden fulgte yderligere to sejre og sejr nummer fire kom i det nyindstiftede løb, Kriteriumsprøven den 5. juli, hvor Tella The Great sejrede i overlegen stil tiden 1.30,5/2400 meter i regntung bane foran Tom June (Poul Groch, Sr.) og Tambourmajor (Koster).

Dramatisk Kriterium
Efter halvanden måneds pause gjaldt det Kriteriet og her indfriede Tella The Great forventningerne med sin tredje sejr på stribe i tiden 1.28,2/2600 meter foran Thor Harvester (Månsson) i 28,5 og Tempo (Sofus Sørensen) i 28,7.

Vinderodds: 1,36.

Løbet blev dog skæmmet – først af en omstart, hvor feltet nåede over på staldsiden (ca. 800 meter) før det blev ringet om, og i gyldig start galoperede næstfavoritten Tambourmajor fordi den blev generet af en galoperende konkurrent (Harrison Dillon Jr.).

I den forbindelse gav Væddeløbsbladets redaktør, Kaj Hansen, i sit referat udtryk for, at banen var for smal til otte heste på én linje, hvilket angiveligt var årsagen til, at Koster ikke nåede at komme uden om den galoperende Harrison. “I et så vigtigt løb havde det været det fornuftigste at lade dem starte i to rækker bagved hinanden, så havde man antageligt undgået at en af løbets allerbedste heste var bleven ødelagt i starten.” som Kaj Hansen skrev.

Thor Harvester var førende undervejs og fik efter omgangs kørsel Tom June frem udvendig, mens Tella The Great blev taget meget roligt fra start og længe lå omkring 40 meter efter feltet.

Ud på sidste omgang fik Gerhard Petersen dog Tella The Great op i omdrejninger og på bagerste langside nåede hun frem udvendig for den førende Thor Harvester.

Ind på opløbet var der kun én hest på banen og Tella The Great cementerede sin position som årgangens stjerne med en overlegen sejr.

I Trav-Tidendes Julenummer 1936 blev Gerhard Petersen spurgt, om han ikke var en smule nervøs inden det store løb var overstået?

-Nej, det kan jeg ikke sige – da ikke noget videre! Jeg stoler fuldt og fast på hende, men der kan jo i travløb ske så meget, så man er jo mere rolig når løbet er kørt, og det vel at mærke er “hjemme” i stalden, sagde Gerhard Petersen.

-En god hest har jeg også haft i Queen McKinney (4 sejre, red.), hun er en flink og ærlig hoppe – hende har jeg også meget glæde af. I Arion’s Flash er der også det rette tømmer, og jeg er yderst tilfreds med hans resultater. De øvrige heste i mit træningskvarter har jo nærmest været mellemklasse-heste. De har måttet søge deres chancer i handicaps.

Skribenten “Observator” afsluttede sit interview med Gerhard Petersen med en kort karakteristik af den 25-årige træner:

“Kun få trænere har opnået på en så kort tid, som Gerhard Petersen har virket som selvstændig træner, at blive lige så populær. I første række skyldes det hans noble og stilfærdige optræden på banen – og sidst, men ikke mindst, hans umiskendelige kørestil.”

Sæsonen blev afsluttet med en andenplads i Amagers 3-årings Grand Prix, hvor Tella The Great ikke formåede at give 60 meter (!) forud til Kosters Tambourmajor, der sejrede i tiden 1.28,8/2500 meter foran Tella The Great i rekordtiden 1.26,3/2560 meter.

Derbytriumfen
4-årssæsonen blev indledt med tre skuffende præstationer på Lunden, men i Derbyprøven var Tella The Great på toppen og sejrede i tiden 1.27,7/2600 meter foran Harrison Dillon Jr., og på baggrund af dén præstation blev hun storfavorit (13:10) i Derbyet søndag den 11. juli 1937.

Efter en omstart bliver feltet på ni heste sendt af sted med Tagfat og Poul Stripp hurtigst fra start med Tove, Diamond Marshall, Harrison Dillon Jr. og Tella The Great nærmest.

Snart overtager Tove føringen, mens Tella The Great er kommet forholdsvis godt fra start og stadig ligger på femte-sjettepladsen.

På bagerste langside avancerer storfavoritten til fjerdepladsen, og – som Væddeløbsbladet skrev i sit referat – “Kort efter sker det! Pludselig – som den plejer – skyder Tella The Great frem og mod forventning møder hoppen ingen modstand. Tove er opbrugt, Harrison Dillon Jr. har ingen reserver, kun Tagfat er frisk og stritter et øjeblik imod, men Tellas speed er for mægtig, og på brøkdele af sekunder er den i spidsen.”

I overlegen stil passerer Tella The Great målstregen som vinder i tiden 1.26,7/3000 meter foran Tagfat i 27,0 og Tom June i 27,8.

Trusselbrevet
I bedste “gangsterstil” modtog Gerhard Petersen et par dage før Derbyet et trusselsbrev fra en mand, men hvad der stod i brevet, blev aldrig offentliggjort.

Sagen blev i medierne blæst op til at være en trussel mod Tella The Great, og for en sikkerheds skyld blev Gerhard Petersens førstemand, jockey Helmuth Rasmussen, sat til at holde vagt ved Tella The Greats boks døgnet rundt frem til Derbyet.

“Det kan siges, at det hele var alt for stærkt overdrevet, men det blev reklame for Derbyet – en reklame, der er farlig, men som dog næppe giver bagslag, fordi Derbyet blev så flot et løb, som det blev.” skrev Væddeløbsbladet bl.a. i sit referat.

Det tragiske styrt
Tella The Great var en nyttig hest for Gerhard Petersen med i alt 30 sejre, men hun endte desværre sine dage på tragisk vis ved at blive aflivet efter et styrt på Amager Travbane i et såkaldt “dameløb” med Frk. Grith Corneliussen – datter af Amager-banens bestyrelsesformand, dyrlæge Corneliussen – i sulkyen.

Ulykken skete søndag den 13. september 1942, hvor Tella The Great skulle have startet hele to gange – først i dameløbet med 100 meters tillæg, og to løb senere i Derbyparaden, hvor Tella The Great – nu med Gerhard Petersen i sulkyen – skulle have mødt bl.a. FIRE andre Derbyvindere, Bellwood, Aerolit, Rex The Great og Sonny Diamond.

Det kom bagefter frem, at Gerhard Petersen havde været modstander af, at Tella The Great skulle starte to gange samme dag, og ville have nægtet at køre hesten i Derbyparaden, men dertil nåede man desværre aldrig.

Væddeløbsbladet beskrev det tragiske løb meget detaljeret:

“Ulykken skete i dameløbet, hvor Tella The Great styrtede kort efter at dommertårnet var passeret i første omgang. Opmærksomme tilskuere bemærkede ved hestens passage, at den var noget ude af balance, og man tænkte, at den var nær ved at begå en fejl, men pludselig styrtede Tella The Great næsegrus til jorden, hamrede hovedet ned i gruset eller mulig kantstenen, rullede rundt og blev liggende bevidstløs.

Frk. Corneliussen blev slynget fra sulkyen langt ud i banen, men kom heldigvis intet til og kunne ile hesten til hjælp. Staldfolk, trænere og andre folk fra inderkredsen kom løbende til, og det varede ikke længe, før Tella The Great igen kom til bevidsthed, men det var ganske klart, at der var hændt den noget slemt, og den var ikke helt klar.

Der blev hældt koldt vand på dens hoved og den fik en smule at drikke, og man håbede så på, at det kun drejede sig om en hjernerystelse. Det lykkedes at få Tella The Great til at rejse sig, men i samme øjeblik så man, at der var hændt den noget langt mere alvorligt, dens venstre forben hang slapt ned, og den var ganske ude af stand til at støtte på det.

Træner Gerhard Petersen foranledigede, at der blev ringet til Landbohøjskolens vagtstue efter skolens ambulance, men umiddelbart efter kom dyrlæge Jacobsen fra Landbohøjskolen, der som bekendt er banedyrlæge på Amager, til stede, og han konstaterede, at Tella The Great havde brækket sit ben oppe ved skulderen.

Der var da intet at stille op, endnu er videnskaben ikke nået så langt, at man kan redde livet for en hest, der har brækket et ben, fordi en hest ikke kan tåle at hænge så længe i en sele, som helbredelsen fordrer, og Tella The Great blev derfor skudt på stedet af dyrlæge Poul Jørgensen.”

“Den dag græd Gerhard Petersen.” skrev Væddeløbsbladet i forbindelse med Gerhard Petersens 60-års fødselsdag i 1971, og det kan man ikke bebrejde ham.

Der var heller ingen, som bebrejdede Grith Corneliussen hvad der var sket, men i ovennævnte referat blev det mere end antydet at en mandlig kusk måske kunne have forhindret styrtet. Set i bakspejlet var det noget vrøvl, men kort fortalt medførte Tella The Greats styrt et forbud mod kvindelige travkuske. Et forbud, der først blev ophævet næsten 25 år senere, hvor bl.a. Lena Jensen (senere Hansen), Christel Bügel-Hansen, Inga Bruhn og Ellis Petersen (senere Rasmussen) var blandt de første “damer” som fik licens i nyere tid.

-Jeg var med til at starte montésporten op i Danmark, men min far ville ikke ha’ at jeg kørte travløb. Uheldet med Tella The Great sad stadig i ham, og derfor måtte jeg nøjes med at køre hestene i træning, siger Ellis Rasmussen.

---

Tæt på Triple Crown
Derbysejren var selvfølgelig årets højdepunkt i 1937, men Gerhard Petersen havde også flere andre gode heste, heriblandt Pastime og Queen McKinney, der med hhv. seks og fem sejre var stærkt medvirkende til et facit på 29 sejre – ensbetydende med en femteplads på trænernes Top 10. Sofus Sørensen blev champion med 60 sejre foran Koster med 58 og Månsson med 44. Herefter fulgte William Jensen med 30 sejre.

Gerhard Petersen var nu et etableret navn blandt de førende trænere og i 1938 blev det til 31 sejre. Tella The Great (6 sejre, heriblandt Københavns Forårshandicap) og Astor Worthy (4 sejre) vandt flest løb, men det var også året, hvor 2-årige Bjørn gjorde sin entré på væddeløbsbanerne med sejr i bl.a. Dansk Opdrætningsløb i tiden 1.27,0.

Vindertiden var ny dansk rekord for 2-åringer og en klar forbedring af Styrmands rekord fra 1934.

I Opdrætningsløbet var Århus-hesten Blitzie Dear (Gunnar Vang Andersen) førende undervejs, men på målstregen gik Bjørn forbi til den ventede sejr til odds 1,82.

Bjørn var årgangens bedste hest som 2- og 3-års, hvor den kun startede fire gange, hvilket resulterede i fire sejre, heriblandt Kriteriumsprøven og Kriteriet – begge gange efter galop. Sæsonen blev afsluttet i Amagers 3-årings Grand Prix, hvor Bjørn trods 60 meters tillæg igen var bedst.

1939 blev Gerhard Petersens hidtil bedste sæson med 42 sejre – blot otte sejre færre end Koster, og foran William Jensen (40) og Sofus Sørensen (32). Med seks sejre havde Tella The Great igen en fin sæson – samme antal sejre blev Betty Volo også noteret for. Sidstnævnte tilhørte på trods af navnet ikke samme årgang som Bjørn, men var født i 1934 og således fem år i ’39.

Slået på målstregen
Bjørn havde også en fin 4-årssæson, men blev overstrålet af Arnold Jensens Bellwood, der også blev Derbyvinder efter en medrivende duel med Bjørn.

Det blev et brag af et væddeløb, som mange sidestillede med “Alle tiders Derby” i 1936.

Birte Dick var toneangivende fra start med Bellwood nærmest, men førstnævnte galoperede da Poul Groch, Sr. kom flyvende med Bruno på første langside. Bellwood overtog kommandoen, men måtte efter ca. 700 meter slippe til Bruno.

Arnold Jensen gik dog hurtigt ud i andet spor med Bellwood og de to heste gik som et tospand indtil bagerste langside, hvor Gerhard Petersen satte angrebet ind med Bjørn, der nåede frem udvendig for den førende.

Der var nu lagt op til den ventede duel mellem årgangens to bedste heste.

Bjørn lignede vinderen midt på opløbet, men indvendig kom Bellwood godt tilbage og på de sidste meter kunne 14:10-favoritten gå forbi til kneben sejr i tiden 1.25,8/3000 meter foran Bjørn i 25,9. Tredjepladsen gik til Bunter Dear med William Jensen i 26,4.

“Over Kentuckys enge”
Gerhard Petersen var med til at skrive travsportshistorie da han i efteråret 1954 var i USA sammen med Marius Jacobsen fra Stutteri Langesø (Axel Jacobsens farfar) for at købe heste, der som de første blev FLØJET hjem over Atlanten.

Frem til slutningen af 70’erne var det langt fra alle, som havde råd til at rejse til USA – eller “Amerika” som man sagde dengang, så det var noget af en sensation, da grosserer Marius Jacobsen i oktober 1954 satte kursen mod New York i selskab med Gerhard Petersen.

Den nuværende træner Axel Jacobsens farfar havde igennem flere år været hesteejer hos Gerhard Petersen, og takket være en såkaldt valutabevilling blev der i 1954 åbnet mulighed for at indkøbe nyt hestemateriale i USA.

Det var der sådan set ikke noget nyt i. Allerede i 1901 indkøbte Det Danske Travselskab for første gang avlsmateriale i USA, og både travselskabet samt private hestehandlere som Julius Pajoncek, Julius Høybye og H.C. Riegels havde igennem årene hentet et utal af heste “overthere” – men det var altså første gang, hestene skulle transporteres til Danmark per fly.

Med hjælp fra sin tidligere staldmand, Ole Sylvest, havde Gerhard Petersen på forhånd fået kontakt med den amerikanske stortræner Delvin Miller, som formidlede den videre kontakt til en række stutterier i bl.a. Kentucky og Illinois.

Direkte fly til New York var jo endnu ikke aktuelle, så turen bød på mellemlandinger i Hamburg, Prestwick ved Glasgow og Gander på New Foundland, inden man 14 timer senere landede i New York. Hjemturen tog 18 timer inkl. 2½ times ophold i Prestwick.

Resultatet af anstrengelserne på den 17 dage lange rejse blev, at Gerhard Petersen og Marius Jacobsen kom hjem med fire heste: Følhoppen Emma Signal Girl og hendes 1954-føl, den senere Derbytoer m.m. Captain Frost, den 3-årige hingst Wayraid samt avlshingsten Butler, som Gerhard Petersen købte til Opdrætterforeningen.

De fire heste blev udførligt præsenteret og beskrevet i Væddeløbsbladet, da den var landet i Danmark, og i Væddeløbsbladets Julenummer samme år fortæller Gerhard Petersen om sine indtryk fra både New York og stutteribesøgene samt besøgene på Roosewelt Raceway og Yonkers Raceway. Artiklen med overskriften “Med luft-taxa over Kentuckys enge” fylder FIRE sider og der er ingen tvivl om, at den danske træner var imponeret efter sit besøg i det forjættede land.

Hverken Butler eller Wayraid, der senere også blev avlshingst, fik den store betydning i avlen. Det gjorde til gengæld Emma Signal Girl, der foruden Captain Frost blev mor til en anden Derbytoer, Aconto, samt stammoder til en nærmest endeløs række af fine heste.

Stutteriejer
Walter Kaiser-Hansen og Hans Bagge havde begge gård i Nordsjælland, og i midten af 60’erne blev Gerhard Petersen også gårdejer, da han købte Stutteri Skovbo i Grønholt mellem Hillerød og Fredensborg. 

Ellis Rasmussen mener, at hendes far købte stutteriet omkring 1966, men er ikke 100 % sikker. Det er dog næppe helt forkert. Eneste “pejlemærke” er umiddelbart en artikel i Væddeløbsbladets Nytårsnummer 1963/64, hvor Gerhard Petersen blev interviewet af sin søn, Frank G. Petersen, som bl.a. spurgte sin far:

“I familien morer vi os ofte over, at du i mange år har set på alle de gårde, der averteres til salg i Nordsjælland. Tror du, at du nogensinde får købt en bondegård, og hvordan vil du drive den?”

Gerhard Petersen svarer:

“Efterhånden tror jeg ikke på det mere. Jeg har altid godt kunnet lide landet, elsker naturen og har altid drømt om at få et lille stutteri.”

-Min far købte stutteriet sammen med min nu afdøde bror. De købte gården af Væddeløbsbladets tidligere redaktør, Kaj Hansen, som i stedet byggede et hus ved siden af gården. Min far og Frank byggede en helt ny stald på gården, hvor der var plads til godt 20 heste, og udover et antal følhopper, kom nogle af løbshestene selvfølgelig derop når de skulle på landet, fortæller Ellis Rasmussen.

-Det var selvfølgelig primært de heste, min far havde i træning, der stod på gården, men han havde også altid selv nogle få heste. Han havde bl.a. følhoppen Etoile, der blev mor til bl.a. Mouson som igen blev mor til Artig. Artig fik kun et enkelt afkom, IBM, som Helge vandt mange løb med, og det er da meget sjovt, at familien havde opdrættet både moderen og mormoderen.

-På det tidspunkt var der stadig regler om, hvor mange heste en træner måtte ha’ i træning. Man måtte max. ha’ 25 heste i stalden og max. 40 “skift” – altså forskellige heste – i løbet af en sæson, men min far var jo en af stortrænerne, så for ikke at få for mange heste, måtte han af og til sende nogle af sine egne heste i træning hos Harry Carstensen, der ikke havde så mange heste. Det samme gjorde min bror, Frank G. Petersen.

Gerhard Petersen solgte gården inden han gik på pension i 1981.

Stabil forretning
Frem til første halvdel af 60’erne var Gerhard Petersen blandt de tre-fire førende trænere herhjemme. Først dystede han primært med Koster – senere var det Mark Ingdam, der tog over, men Gerhard Petersen var forholdsvis stabil med undtagelse af 1946 (26 sejre) vandt han hvert år mellem 35 og 55 sejre.

Sejr nummer 500 kom i 1948 med Lexington og søndag den 6. marts 1960 på Amager vandt Gerhard Petersen med hesten Ranja Roy sin sejr nummer 1.000.

Jubilæumssejren lod dog vente på sig.

Sejr nummer 999 kom den 7. februar på Lunden, men der gik fire løbsdage inden det endelig lykkedes at få sejren i hus.

Det var i øvrigt ikke ufortjent at det netop var Ranja Roy, som Gerhard Petersen vandt sin sejr nummer 1.000 med.

Ranja Roy var således den hest, som Gerhard Petersen vandt flest løb med – 41 i alt. Jubilæumssejren var dog ironisk nok hestens sidste sejr.

Året forinden (1959) blev han for første gang trænerchampion i København (Lunden og Amager) med 61 sejre – en bedrift Gerhard Petersen gentog i 1961 og ’63 med hhv. 73 og 69 sejre.

I 1960 blev det “kun” til 33 sejre, hvilket var ensbetydende med en sjetteplads bag Mark Ingdam, der blev champion med 52 sejre.

I 1962 var der kamp til stregen mellem Walther Kaiser-Hansen og Gerhard Petersen, der vandt hhv. 67 og 66 løb. Sejrene var fordelt mellem ikke færre end 21 heste – topscorer var Don med syv sejre.

I 1963 var rollerne igen byttet om, men i årene 1964-70 snuppede Walther Kaiser-Hansen syv championater på stribe.

Trænerformand
Gerhard Petersens popularitet illustreres bl.a. ved, at han i mange år sad i bestyrelsen for Dansk Travtræner-Forening (“Trænerforeningen af 1909”), heraf i alt 12 år som formand.

Han blev valgt ind i bestyrelsen første gang i 1934 og frem til 1938 bestod bestyrelsen af Poul Groch (formand), William Jensen og Gerhard Petersen. Herefter holdt han en lille pause frem til 1941, hvor Koster blev valgt som formand med Gerhard Petersen som næstformand og Carl Nielsen som kasserer.

To år senere blev landsretssagfører Albert Christensen valgt som trænerforeningens formand, på foranledning af Koster, der fik den tanke, at foreningen ville være stærkere overfor hesteejere og selskaber, såfremt dens formand ikke selv havde træning som erhverv.

Albert Christensen sad herefter som foreningens formand frem til 1950, hvor man igen ønskede en træner som formand. Det blev i første omgang Orla Bregnbak, men i 1951 overtog Gerhard Petersen for første gang formandsposten, som han bevarede frem til en ekstraordinær generalforsamling i 1955, hvor han nedlagde sit mandat.

Georg Andersen blev herefter valgt som formand, men i ’57 var Gerhard Petersen tilbage og var formand i syv år frem til 1964, hvor han igen nedlagde sit mandat.

Hestenes velfærd var vigtigst
I travsportens barndom og ungdom var dyrevelfærd et ukendt begreb, og flere trænere var nærmest “berygtet” for at presse deres heste til det yderste, men for Gerhard Petersen kom hestens velfærd/velbefindende altid i første række. Sejre var selvfølgelig vigtige, men ikke på bekostning af hestens vé og vel.

Som Flemming Ettrup skriver i “Gå med i Lunden” (1991) kom det bl.a. til udtryk i 1950, hvor Gerhard Petersen og Koster dystede stenhårdt om årets championat. De to trænere stod lige med fem løbsdage tilbage, og i modsætning til Koster var Gerhards heste i god form, men helt sensationelt undlod han at starte de sidste fem løbsdage!

Alle undrede sig. “Ville manden ikke være champion?”

“Ikke for enhver pris” svarede Gerhard Petersen. “Jeg har i år ni 3-åringer i min varetægt. De har alle startet og vundet. På 82 starter har de taget 32 sejre og vundet over 50.000 kr. Formentlig kunne de have vundet flere sejre i år, men jeg arbejder ikke efter et sejrstal ved et årsskifte. Herregud, årsskiftet kommer ved simpel rotation, og det gavner både mine heste og mine hesteejere, at jeg tænker længere frem.”

Gerhard Petersen blev i øvrigt tildelt Ekstra Bladets Hæderspris “for hans lange flotte række af sejre med 3-årshestene.”

Ved årsskiftet 1950/51 var han samtidig den “største” træner i København med i alt 25 heste på træningslisten. Koster havde 17 heste, mens Hans Hansen, Mark Ingdam og Sofus Sørensen havde 15 heste i træning.

Forbi Sofus
Lørdag den 6. marts 1971 vandt Gerhard Petersen sin sejr nummer 1.534 og passerede dermed Sofus Sørensen som den næst oftestsejrende travkusk herhjemme – kun overgået af Koster med 2.328 sejre.

84-årige Sofus Sørensen lykønskede Gerhard Petersen i vindercirklen på Lunden (foto herunder) efter sejren med Kap Horn, der dog kun var en halv sejr, idet der var dødt løb på førstepladsen mellem Kap Horn og Loke The Great med Benth Kyvsgård.

Væddeløbsbladet bragte i det efterfølgende nummer en oversigt over, hvilke heste Gerhard Petersen havde vundet de 1.534 sejre med – 294 i alt.

Ranja Roy var som tidligere nævnt den hest, Gerhard Petersen vandt flest løb med. Nummer to i rækken er Tella The Great med 30 sejre, og så følger Bjørn (29), Pinero Director (24), Kijafa (22), Amynthas, Depesch, Don, Gratify og Kentucky (alle med 21 sejre) samt Duncan The Great og Mylady (begge 20 sejre).

Andre gode heste var Vixi Girl, Uffe Kejlstrup, Bachmut, Elo Henley, Eisenhower Boy, Grønholt, Ax Hanover, Bandy, Country Girl, Cuba og Emo II – for nu blot at nævne de heste, Gerhard Petersen vandt flest løb med.

Langt nede på listen bemærker man Ruder Konge med blot fire sejre. Hesten vandt Mesterskab for Danmark tre år træk (1961-63) – første gang for Gerhard Petersen, men ejeren (Johan Kofod, Stutteri Cathrineberg) var nærmest berygtet for sine hyppige trænerskift, og de sidste to DM-sejre blev vundet med Leif Nielsen i sulkyen. Ruder Konge nåede kun at være et års tid hos Gerhard Petersen, men her blev det altså bl.a. til sejr i Mesterskab for Danmark og en titel som Årets Hest på Lunden.

Københavns første popstald
Gerhard Petersen sikrede sig også en plads i historiebøgerne, da han 1. januar 1978 gik sammen med svigersønnen Helge Rasmussen, der siden 1968 havde været ansat som jockey hos Gerhard Petersen, og dannede “popstalden” Petersen/Rasmussen.

Petersen/Rasmussen var ikke den første popstald i dansk travsport. Første gang to trænere indgik kompagniskab var helt tilbage i 1927, hvor Max Rabenhorst og Frank Starr indledte et samarbejde, og godt 40 år senere støder man for første gang på begrebet popstald i dansk travsport, da Preben Vebner indledte et samarbejde med den sygdomsramte Anton Nielsen på Nykøbing F. Trav – men alt det er jo en anden historie.

Ellis og Helge Rasmussen mødte hinanden da Helge var staldmand hos Walther Kaiser-Hansen, hvor han startede i 1963, og blev forlovet i 1966. To år senere ringede bryllupsklokkerne for det unge par.

Petersen/Rasmussen kørte parløb i fire år, indtil Gerhard Petersen faldt for aldersgrænsen ved årsskiftet 1981/82.

-Det gik rigtig fint, men min svigerfar var jo også en rigtig dygtig og meget erfaren hestemand, og han kørte stadig løb. Vi havde på et tidspunkt 37 heste i træning og vandt mange løb med bl.a. Rex June, Bisse, Fair Pay Dirt, Hurricane S, Laurits, I B M og Black Vixi, siger Helge Rasmussen, som førte forretningen videre i yderligere ti år, inden han valgte at forlade travsporten til fordel for et job som ejendomsfunktionær.

Gerhard Petersen vandt i alt 1.577 løb, mens Helge Rasmussen er noteret for 166 sejre.

De sidste år 
Rosa og Gerhard Petersen boede størsteparten af deres ægteskab på Holmegårdsvej, ca. midtvejs mellem Klampenborg Galopbane og Charlottenlund Travbane, og han cyklede altid over til travbanen.

Parret fik tre børn, Frank, Tommy og Ellis, og nogle år efter Gerhard Petersens død i 1995 købte Tommy G. Petersen forældrenes hus. Rosa Petersen blev dog boende på førstesalen indtil hun flyttede på plejehjem.

-Jeg kan huske, at min far altid sagde, at når han døde, så skulle han over på den anden side af vejen. Her ligger Ordrup Kirkegård, så der er begge mine forældre begravet, fortæller Ellis, som i øvrigt købte storebroderens to sidste heste ud af boet efter hans død.

-Frank var jo også meget interesseret i travsporten. Han begyndte at køre TU-løb og fik også amatørlicens. Han rejste senere til USA i forbindelse med sit job i IBM, og købte mange fine heste derovre, bl.a. Stargazer, Speedy Prophet samt Desert Classic og Face Value, som Axel Jacobsen vandt mange løb med.

---

Startede på galopbanen
Ellis Rasmussen (69) er selvfølgelig kommet med på travbanen fra allerførste færd, og heste har generelt spillet en meget stor rolle i hendes liv.

-Jeg er kommet i min fars stald så længe jeg kan huske, siger Ellis.

-Da jeg gik ud af skolen vidste min mor ikke, hvad hun skulle stille op med mig, for jeg var jo kun interesseret i heste. Det endte med, at jeg fik en elevplads på Nordisk Insulinlaboratorium, men senere skulle jeg hen til et sted, hvor de arbejdede med forsøgsdyr og det nægtede jeg altså.

-I stedet fik jeg et kontorjob i Klampenborg Galopselskab, hvor jeg var i omkring ti år. Travhestene glemte jeg dog ikke, og inden jeg tog på arbejde kørte jeg over på travbanen på min Velo Solex-knallert og hjalp til at med at køre heste hos min far.

-På et tidspunkt stod han så og manglede arbejdskraft, og da det var umuligt at finde nogen, sagde jeg mit job på galopbanen op og meldte mig ind i SID, så jeg kunne blive staldmand M/K.

-Der har været ubeskriveligt mange, dejlige oplevelser igennem årene. Jeg kan bl.a. huske, da min far fik den senere Derbytreer Ursus The Great i træning. Den havde tidligere været hos Leif Nielsen og var nærmest sindsyg, men min far gjorde et stort stykke arbejde for at få den til at falde til ro. I en periode gik den – for at forhindre at den lavede ballade – altid ud på banen med en blændkappe, som en staldmand så måtte fjerne lige inden start.

-Jeg blev rigtig glad for Ursus The Great og kan huske engang, hvor jeg sad inde i boksen, da hestens ejer kom forbi. Han gik nærmest i panik og styrtede ud til min far: “Din datter sidder inde i høet hos Ursus The Great – hun bli’r slået ihjel!” – men det tog han meget roligt, for han vidste at den ikke gjorde mig noget.

-En hest som Nu Bangsbo, som min far havde i træning for opdrætteren, Poul Uggerhøj, var også en tosset krabat, så Helge måtte køre den meget tidligt om morgen i buldrende mørke, for at undgå at den generede andre. Dén fik vi også sat skik på, men det tog hårdt på min far, da Poul Uggerhøj solgte Nu Bangsbo til Villy Pedersen inden Derbyet.

-Jo, der har været mange vanskelige heste gennem årene, men jeg har aldrig set min far afstraffe en hest. Han var meget dyrevenlig og gik meget op i at hestene havde det godt.

Ellis og Helge Rasmussen har haft mange heste gennem årene, men pt. har parret kun to heste, Sisley (Dream Vacation) og Aramis (Desert Classic), der er de to sidste afkom efter følhoppen Aktiv Bangsbo.

-Aramis er i træning hos Rene Jonassen på Skovbo, hvor jeg kommer to gange om ugen – tirsdag og fredag – og hjælper lidt til. Helge spiller golf og hestene er mit “frikvarter” – jeg nyder virkelig at komme på Skovbo, siger Ellis.

-Sisley har desværre fået en gaffelbåndsskade og er derfor lige gået hjem til Rene Jonassens storebror, Anders Jonassen, hvor hun skal være på rekreation de næste fire måneder.

---

Jørn Clevins barndomsminder
Jørn Clevin, tidligere staldmand hos Leiff Ingdam på Amager, er en værdifuld kilde til mange af artiklerne på Travsportshistorie.dk. Han bor i dag på Falster, men er født og opvokset på Amager og kender bl.a. Gerhard Petersen, og hans familie særdeles godt, idet Jørns moster, Esther Petersen, var gift med Gerhard Petersens bror, Hans.

-Esther og Hans Petersen var min gudfar og gudmor, og som barn blev jeg indimellem passet hos Gerhards mor, Anna Petersen – på det tidspunkt levede “Bedste” stadigt (Gerhards mormor), som boede sammen med sin datter. Anna Petersen havde samme venlige udstråling, som Gerhard havde, hvilket jo også var med til at give dem et godt ry, som gode velanskrevne arbejdsgivere.

-Gerhards kone, Rosa, var i øvrigt søster til den tidligere træner Gunner Jensen, der stoppede som træner, og senere startede “Gunners Hestetransport” som han drev igennem mange år med stor succes.

-Gerhard Petersen havde to brødre, Hans og Ejner, hvor sidstnævnte blev gartner, og boede lidt længere henne ad Amager Landevej, ved siden af Ejnar Andersen, der blandt andet havde Blanche Hanover, som var en god hest hos Sofus Sørensens. -Gerhard var i øvrigt fætter til Valdemar og Holger Olsen, begge fra Maglebylille, hvor af sidstnævnte havde flere heste hos Gerhard gennem årene. Valdemars datter, Emmy, blev i øvrigt gift med Gerhard Riber, som mange sikkert kender – både som tidligere driftsleder på Fyens Væddeløbsbane, og senere som mangeårig medarbejder i Dansk Travsports Centralforbund.

-På Amager Mølle var der tre spand Oldenborger-køreheste opstaldet, og der var ansat to kuske til at ordne hestene og køre ud med vare. Man fik først lastbil da jeg startede i 2. klasse (1956), så på det tidspunkt var der altså stadig arbejdsheste på Amager. Køppen-familien, der havde gartneri, havde f.eks. altid smukke Frederiksborg-heste i deres stald. Kuskene på møllen, som i øvrigt også gik meget til trav, hed Blom og Nielsen, og de var der i rigtigt mange år. -Gerhards mor elskede heste og jeg kan tydeligt huske, hvilke følelsesmæssige kvaler hun gennemgik, da arbejdshestene blev skiftet ud med to små nye Opel Blitz’er.

-Der var også to bokse til travheste på Amager Mølle – jeg tror det var her Hans Dirchsen havde sin(e) følhopper stående, men dengang havde man også den store afgræsning “Avlandshage” ved Kongelunden, hvor der ofte også var andre travheste på græs om sommeren. Desværre var der dengang ikke el-hegn, men kun pigtråd, og det var noget farligt bras, hvis en hest fik viklet sig ind i det, uden nogen fik grebet ind i tide.

Mange staldfolk
Svigersønnen Helge Rasmussen var i ti år ansat hos Gerhard Petersen, inden de dannede den første “popstald” i dansk travsport – Petersen/Rasmussen – men igennem årene har mange andre kendte, og mindre kendte navne, fået en del af deres uddannelse hos Lunden-trænerne.

-Preben Munch, Palle Sperling, Jens Ferløv, Børge M. Rasmussen og Bjarne Schnell har alle været hos Gerhard Petersen, men jeg husker også navne som Hans Chr. Dybkjær, Mairy Christensen, John Kretzschmer, Egon Christensen og “Calle” (Carl Hansen, bror til træner Thomas Hansen, red.) – de tre sidstnævnte var nogle af dem, der var længst tid hos Gerhard.

-Calle har jeg i øvrigt en sjov historie om. Det var under travkrigen i begyndelsen af 70’erne, hvor jeg tydeligt husker, da Gerhard Petersen trodsede boykotten, af Amager Travbane, og startede Otto Donatzkys Grønholt på Amager. Gamle Calle havde ved denne lejlighed, desværre glemt, at få selen pakket ned i kassen, men han slap for en skideballe, for Calle var jo ved at blive en glemsom, gammel mand – og i stedet klappede Gerhard, Calle på skulderen, og sagde at de sikkert nok fik man lov, til at låne en sele af Ole Petter.

---

Kilder:

Trav-Tidende 1930-54
Væddeløbsbladet 1930-71
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)
Travsportens Årbog 1944-49
Travavisen 1978-80
Klaus Koch.se
Interviews med Klaus Koch, Jørn Clevin, Ellis og Helge Rasmussen