Hvor blev de af? – Erik Iversen

Portræt af den tidligere fynske træner Erik Iversen (f. 1952), der bl.a. havde stor succes med heste som Hertug, Esprit og Mads Mosebo. 

Af Kenn Erik Bech

-Jeg har altid været glad for heste og ville gerne være staldmand, så jeg ringede i første omgang til en galoptræner, men han havde ikke brug for nogle folk.

-Så ledte jeg i stedet efter en travtræner og den første jeg fandt i telefonbogen var Helmuth Rasmussen, men han havde heller ikke brug for en staldmand. Jeg var dog velkommen til at komme og hjælpe til som frivillig, og vaske vogne og den slags.

-Det gjorde jeg så, og pludselig en dag fik jeg chancen for at begynde hos Helmuth Rasmussen. Jeg husker, at jeg begyndte med en startløn på 350 kroner om ugen!

Sådan indleder tidligere træner på Fyens Væddeløbsbane, Erik Iversen, når han skal fortælle om sin start i travsporten.

Travsportshistorie.dk har sat ham stævne på Sprintermester-dagen på hans gamle hjemmebane og arbejdsplads. Iversen har fast plads i ”Vaskehuset” når der er væddeløb i Odense, og her bænkede vi os – Erik Iversen, Henrik Berg og forfatteren til denne portrætartikel.

Erik Iversen vandt tæt på 500 sejre i perioden fra 1973 til han for nogle år siden sluttede i sporten med licens som amatørkusk.

Startede hos Helmuth Rasmussen
Erik Iversen startede som 15-årig i sporten. I 1967 begyndte han – som nævnt i indledningen – hos træner Helmuth Rasmussen, der tilbage i 1938 havde nedsat sig som selvstændig træner i Odense.

Helmuth Rasmussen står noteret for 470 sejre totalt og tog bl.a. tre fynske trænerchampionater i årene 1941, ’42 og 1960.

Erik Iversens barndomshjem var i Odense-forstaden Sanderum, hvor han har boet det meste af hans liv, og stadig bor sammen med sin hustru. Som ganske ung boede Iversen dog i en periode lidt længere væk fra Odense. Det var i Allesø, hos den senere træner Peter Hansens forældre.

Skifte fra Rasmussen til Madsen
Erik Iversen var i tre år hos Helmuth Rasmussen.

-Han var en god unghestetræner, og han lærte mig særdeles meget om netop det at træne ungheste, siger Erik Iversen.

Efter årene hos Helmuth Rasmussen blev Erik Iversen ansat hos en anden erfaren Odense-træner. Det var Erik Madsen, som Travsportshistorie.dk tidligere har skrevet om. Det samme gælder flere af de andre ældre trænerprofiler, som er nævnt i denne artikel. Klik på deres navne for at læse portrætterne.

-Jeg synes, at Erik Madsen også var en dygtig træner, og en flink mand, som regel i godt humør. Madsen var kanondygtig til at skaffe hesteejere, siger Erik Iversen.

Da Erik Iversen startede hos Erik Madsen blev han ”tredjemand”. Foran ham af de ansatte var Frederik Poulsen og den senere Billund-træner Peter Hansen. Erik Iversen fik jockeylicens i tiden hos Erik Madsen. Det var i 1971, året for hans første køretur i løbene. Af heste i stalden på den tid hos Madsen husker han bl.a. Nick Larsson, Fransi, Non Stop M og Nyminde Guy.

Første sejr
I 1973 vandt Erik Iversen sin første ud af næsten i alt 500 sejre. Det skete med hesten Resi Norup.

I året 1973 var der ikke så mange trænere på Odense-banen, som der havde været tidligere. Trænernavnene i 1973 var: Erik Hansen, Henning Jacobsen, Rudolf Jensen, Erik Madsen, Kaj Rasmussen og Poul Stripp.

En herlig tid – de sidste jockeyår hos John Køhler
Erik Iversen mindes med glæde tiden på Fyens Væddeløbsbane:

-Der var jo et vældig miljø dengang med trænere tilknyttet banen, og så alle deres ansatte.

Erik Iversen nævner navne som Preben Kjærsgaard, der efter sin uddannelse som tømrer, var blevet ansat hos det største trænernavn i Odense dengang, Poul Stripp. Andre jockey- og staldmænd dengang var der den senere Billund-træner Thorkild Hansen, John Jensen, Ove Nielsen og Palle Günther.

Hertil kan tilføjes navne som Mads Kristensen, Hans Chr. Lange og Erik Traulsen.

-Jo, det var en herlig tid, vi havde, mindes Erik Iversen, der særlig fremhæver, at han var meget sammen med Palle Günther og Martin Lund. Sidstnævnte var startet op som træner i Odense januar 1976, og havde overtaget Erik Hansens stald.

Erik Iversen selv begyndte, efter årene hos Erik Madsen, nu hos Ole Petter, der var startet som træner på banen den 1. januar 1974. Det var så ikke med Erik Madsens gode vilje, men sådan blev det. Ole Petter var kommet til Odense efter nogle succesfulde år på Amager Travbane og havde overtaget Helmuth Rasmussens gård tæt på banen. Petter blev med det samme trænerchampion her i 1974.

Tre år hos Ole Petter blev efterfulgt af en ansættelse hos Martin Lund, og da Ole Petter i 1977 valgte at lukke stalddøren, var Erik Iversen også nogle år hos John Jensen, der var startet op som træner ved Fyens Væddeløbsbane i Odense.

Endelig slutter Erik Iversen sin jockeytid hos John Køhler, der i mange år var den førende og dominerende træner i Odense.

-Hos John lærte jeg også meget, også vedrørende ungheste, og dem fik jeg lov til at arbejde meget med i min tid hos ham, tilføjer Erik Iversen, der i årene 1980-82 blev jockeychampion i Odense.

I 1982 tog Iversen trænereksamen. Undervisningen foregik i Vejle.

-Jeg var på hold med bl.a. Jørn Laursen og Kaj Jensen, fortæller Erik Iversen.

Planen var at starte op som selvstændig, og Erik Iversen havde da også fået lovning på stalde ved banen i Odense.

30 år gammel startede han op som selvstændig træner den 1. december 1982.

---

”To trænere vinder alt”
”To trænere vinder alt” – sådan fortælles det i ”Travsporten 1983”. Erik Iversen fik en rigtig god start på sin trænerkarriere, og sammen med John Køhler (dengang John K. Hansen) var han hurtigt blevet en af de to største lokale trænernavne i Odense.

John K. var startet op som træner på Fyens Væddeløbsbane i september 1979.

På den tid var Preben Kjærsgaard den dominerende træner på Fyn, hvor Billund-træneren i 1980 vandt sit sjette championat i træk – men i 1981 tog John K. sit første championat på hjemmebanen. Og det fortsatte selvom Erik Iversen gjorde sit for at følge med.

John K. var virkelig nu ”Kongen af Fyens Væddeløbsbane” med 14 championater i årene 1981-95. I tre af disse championatsår vandt John K. mere end 100 sejre om året i Odense, – f. eks i 1985 med imponerende 114 sejre!

Alligevel citeres han i disse år for følgende udtalelse:

-Jeg er ved at opgive trods sejrsucces. Erik har fået mange heste, især de yngste. Det har altid heddet sig, at han var bedst til plagene. Det var han også, mens han var hos mig.

Sådan blev det dog heldigvis ikke, og John Køhler er den i dag særdeles aktiv.

Erik Iversen udtaler samtidig tilbage i 80’erne:

-Jeg har ikke fortrudt, at jeg begyndte for mig selv, men havde ærlig talt regnet med, at der var flere penge i det, og uha, timelønnen tør jeg ikke regne på.

Vi er i året 1983, hvor Iversen vinder fine 57 sejre alene på sin hjemmebane. Han har fast to hjælpere, men oplyser, at han godt kunne bruge endnu en ansat, men de er svære at finde.

Ikke overraskende har Erik Iversen flest ungheste i træning. I hans første trænerår fremhæves især en hest som Galant Dunmose, som han vandt seks løb med.

-Jeg sagde til ejeren, at hvis den en dag kom til salg, var jeg interesseret i at købe Galant Dunmose, men pludselig en dag fandt jeg ud af, at han havde solgt den til Preben Kjærsgaard! husker Erik Iversen.

-Jeg blev selvfølgelig skuffet og sagde til ejeren, at jeg ville betale 10.000 kroner mere end Preben Kjærsgaard, men der var ikke noget at gøre. Galahad Dunmose VAR solgt som anpartshest til Stald 11 + 1 og den nu tidligere ejer havde selv købt en anpart.

-Kort tid efter kørte Preben selv hesten i et arbejde, hvor den gik helt forrygende og man talte om at den kunne komme med i Derbyet. Men da de kørte hjem fra banen skete der desværre et uheld med hestetransporten, hvor Galahad Dunmose kom op at hænge og beskadigede sin has så meget at den måtte aflives.

-Palle Günther, som dengang var ansat hos Kjærsgaard, ringede til mig og fortalte hvad der var sket. Et meget tragisk uheld og Preben var helt knust.

Ellers fremhæves andre sejrsheste hos Erik Iversen i 1983 som Frimand (seks sejre), Frk Helle, Farok Frost, Glimmertøsen og ikke mindst Elton The Great.

Succesfuldt samarbejde med Stald Susan
Succesen forsætter i den følgende sæson for Erik Iversen. Han vinder i 1984 i Odense hele 69 sejre – det højeste sejrstal for ham overhovedet i hans kuskekarriere.

-Ja, det var en travl tid. Jeg husker en løbsdag, hvor vi havde 28 heste fra stalden i start på een løbsdag, – det var også for mange, lyder det i dag fra manden selv. På et tidspunkt havde Erik Iversen 30 heste i træning.

I de følgende 11 sæsoner – afbrudt af et enkelt år i Italien – er der både op- og nedture for Erik Iversen i hans trænerkarriere i Odense.

Tilbage til succesåret 1984, hvor det altså blev til 69 sejre alene i Odense. Blandt disse sejre fremhæves først og fremmes Hertug (Super Lance), der blev banens oftest sejrende hest og blev kåret til Årets Hest.

Hertug var ejet af Stald Susan alias hestehandler m.m., Jens Rasmussen, der var og blev en af Danmarks ældste travhesteejere. Jens Rasmussen var også opdrætter og pseudonymet Stald Susan er et af de ældste staldnavne, der har eksisteret i den danske travsports historie.

Jens Rasmussen var ikke uvant med at have Årets Hest på Fyn. Først havde han General Nelson, senere Esprit og nu også Hertug.

-Han var min bedste hesteejer, fremhæver Erik Iversen, der også nævner flere heste i hans varetægt fra Stald Susan.

-Der var Esprit og Friman, 2-års talentet Laust og ikke mindst Hans, der dog var i træning hos John K.

Jens Rasmussen fordelte de fleste af sine heste mellem forskellige trænere, som han syntes passede bedst til de forskellige typer af heste. Hans og Hertug – begge efter Super Lance – var to virkelig gode heste i H-årgangen fra 1981 med i tillsammen 70 sejre – 39 til Hans og 31 til Hertug.

Den allerbedste Stald Susan-hest var måske Kandar, der for John K er indehaver af danmarksrekorden for flest sejre i træk – 20 sejre i træk. Rekorden må dog deles med Opus G T og Bandit Brick.

I 1984 havde Erik Iversen også succes med heste som Elton The Great, Fox Åsvang, Heidi Lyshøj samt anpartshesten Herold Nera. Erik Iversen vandt med Elton The Great den første V6-sejr til Fyn, det skete på Skovbo-banen. Parret vandt også en V6-sejr i Skive.

En lidt for ”spændende” køretur
Erik Iversen kørte engang Bjarne Pedersen-ejede Copperscot, den store US-traver, som vandt 18 sejre i træk med 18 forskellige kuske!

-Vi vandt da også, men ikke uden problemer, fortæller Erik Iversen, der ellers er en rolig mand, men – som mange andre – også kan reagere en del, når der opstår snævre episoder i et løb.

-Jeg kan huske, vi lige den løbsdag havde besøg af Allan og Connie Mikkelsen fra Nykøbing-banen med deres sejrsheste, Allegro Nygård og Tobbi S.

-De ville jo rigtig gerne besejre os, og specielt Copperscot. Jeg mener, det var Connie der kørte Allegro Nygård.

-Vi hægtede hjul, og det var vi et stykke tid. Jeg blev nærmest kørt helt ud på græsbanen, men til sidst kom vi fri og vi vandt.

-Men der blev så nedlagt protest fra Mikkelsens, og dér blev jeg godt gal i skralden, idet jeg mente, jeg var uden skyld. Det forklarede jeg da også dommerne, og det blev godtaget. Ellers var vi vældig gode venner med Mikkelsens, der var flinke folk, understreger Erik Iversen.

Flere talenter
Erik Iversens 1985-sæson bar igen præg af flere gode sejrsheste, og det blev til i alt 54 sejre på hjemmebanen.

Der fremhæves heste som først og fremmest Foxy Hovmand – en ellers opgivet hest, der med syv årssejre var et af Erik Iversens forvandlingsnumre.

Der var også 2-årige Kalinka – endnu et talent fra Stald Susan med fire sejre i fire starter.

-Kalinka vandt bl.a. I.C. Tvede Memorial på Lunden, hvor Torben Fischer og jeg virkelig kørte ”ræs”! fortæller Erik Iversen.

-Det var snestorm og vi havde været inde og slå klamper på inden løbet. Torben generede mig på det groveste og kørte på et tidspunkt nærmest med et hjul inde under min hest, men jeg kom fri til slut og Kalinka vandt med vat i ørene.

-En fantastisk hest, som siden blev solgt til Norge. Den dyreste hest jeg har solgt til udlandet.

Krimi var en anden god 2-års hest, og så var der Jarl Hedegård, der efter seks sejre med Erik Iversen blev solgt til Norge. Endelig nævnes også Hila S R med fem sejre og igen anpartshesten Herold Nera med tre sejre og en placering i Derby Consolation. Også den gode Hertug kommer tilbage til Iversen efter ophold i København, og det bliver til et par sejre, inden turen også går til Norge for Hertug.

I 1986 er Erik Iversen nu ”nede” som nummer tre på listen blandt trænerne, efter John K og det nye trænernavn, Bjarne Jeppesen, men nu forlader Erik Iversen for en stund Fyn. Den 1. oktober drager han til Italien som unghestetræner, og i stedet overtager Erik Bondo stalden den 1. januar 1987.

Forinden afrejsen til Italien bliver det dog til 44 sejre i 1986 for Erik Iversen på Fyn med heste som Krimi, Kingo, Cobra, Jolly Bangsbo, Jente Quick, Juno Girl, Kida Holle, Gynther og Hagar DT.

---

Goddag til Italien
En af årsagerne til, at Erik Iversen ville tage til Italien var bl.a., at det på det tidspunkt var svært at få ansat nogle staldfolk.

-Min aftale i Italien var, at jeg kun skulle passe fire heste, og det var noget jeg så frem til, fortæller Erik Iversen om sit ophold i Italien, der dog sluttede brat og før tid.

Også i Italien var det svært at få nok ansatte i de store stalde, og Erik Iversen indvilgede derfor i at passe hest nummer fem hos skiftende staldmænd og trænere hos familien Baldi.

Erik Iversen var nemlig ansat hos den store hesteejer Giancarlo Baldi, der havde sit sted 10 km fra Bologna, og her var spændende ungheste at arbejde med.

En af pashestene var selveste Indro Park (Sharif di Jesolo), der vandt stort set alle italienske klassiske løb, og siden blev Indro Park en betydende avlshingst.

Efter Erik Iversen måtte forlade Italien før aftalt tid, fik Indro Park igen en dansk oppasser. Det var den mangeårige medarbejder i DTC – nu i Dansk Hestevæddeløb – Susanne Olsen, der passede hesten i dens karriere som væddeløber. Indro Park blev over 30 år og fik et godt langt otium hos familien Baldi.

Aftalen var, at Erik Iversen skulle være i støvlelandet i to år.

-Men jeg kom ud for et uheld i forbindelse med min hjælp ved en bedækning, hvor hoppen pludselig blev uregerlig, og pressede mig op mod muren, siger Erik Iversen, som brækkede benet og måtte tage tilbage til Danmark.

---

Tilbage til Danmark
I første omgang arbejdede Erik Iversen som tømrer i Norge, men snart var han tilbage på Fyens Væddeløbsbane, og startede påny op som træner.

1.marts 1988 begyndte ”unghestespecialisten” igen som public travtræner.

-Det var nu sjovt at komme tilbage, mindes han i dag mere end 35 år senere.

Det gik da også godt i løbene og der var pænt med heste i stalden hos Iversen – i første omgang.

Sæson 1988 var dog lidt anonym med Maestro og Linne som staldens to bedste heste.

Igen nogle gode år for stalden
I 1989 er ”alt ved det gamle”. John Køhler vinder trænerchampionatet og Erik Iversen bliver nummer to med 54 sejre.

Der er sejre med Nikita Overby, Kijon W, Nandu og ikke mindst Mads Mosebo, som Erik Iversen anser for sin bedste hest gennem alle årene.

-Jeg fik igen mange heste i træning og fik også, nu afdøde, Ole Bender ansat.

-Først skulle vi lige se hinanden an, men da vi først havde gjort det, fik vi et fortrinligt samarbejde.

-Ole Bender gik op i det med liv og sjæl, og var et godt aktiv for stalden, roser Erik Iversen, der tre gange – via en publikumsafstemning – blev kåret som Årets Kusk på Fyens Væddeløbsbane.

Erik Iversen havde i perioder fire ansatte. Foruden Bender var der også navne som Esa Myllimæki og Mads Kristensen. Myllimæki blev jockeychampion i Odense i 1988, mens Bender tog denne titel i 1989 og 1990. I 1990 var Bender dog ansat hos Myllimæki, der var startet op som træner.

Mads Mosebo igen Årets Hest
Årets Hest i 1990 blev igen Mads Mosebo, der vandt flotte 14 sejre, og desuden sejrede Erik Iversen med hesten i Billund.

Nandu viste igen sine evner for Iversen og ender på otte årssejre, mens han også vandt en del løb med Nikita Overby også den senere eksporterede Only Investment.

I alt vandt Erik Iversen 59 sejre i 1990.

De sidste mellemsæsoner
Til gengæld begynde det nu at gå nedad for Erik Iversen i de følgende sæsoner.

Selv om Mads Mosebo igen i 1991 gør det godt og igen blev kåret som Årets Hest, og der desuden var en god hest i Obian Nylykke, så betegnes sæsonen som en ”klar mellemsæson” for Erik Iversen.

Det samme gør sig gældende i 1992 – en klar mellemsæson. Den nu aldrende stjerne Mads Mosebo og heste som Panja Gilbak og Omega Brunbjerg giver dog Iversen flere glæder, men han må nu tage job ved siden af travsporten.

-Jeg fik et natarbejde, men den kombination gik ikke i længden, siger Erik Iversen.

Travsporten generelt var hård for de, som havde travsporten som fuldt erhverv.

De sidste to sæsoner, 1993 og ’94, havde Erik Iversen stadig nogle sejrsheste i stalden: Polo Hein, Rosebud, Sybell SR og Solo Tange, men midt i sæson 1995 nedlægger Erik Iversen sit trænererhverv.

Han fik i stedet amatørlicens og havde mange gode år som amatørkusk, hvor Erik Iversen bl.a. deltog i løb i Tyskland som repræsentant for de danske amatørkuske.

Erik Iversen stoppede som kusk for nogle år siden. Tidligere hjalp han en del til i John Køhlers stald, men nu er han først og fremmest tilskuer når der løb i Odense.

Iversens bopæl er stadig Sanderum, hvor han bor sammen med sin hustru. De har sammen to børn og seks børnebørn.