Travsportshistorie.dk

Stutteri Kejsergården

Toft-Olesen

Portræt af en af dansk travsports største og mest succesrige opdrættere gennem tiderne, Henry Toft-Olsen (1927-94), Stutteri Kejsergården på Bogø.

“Stutteri Kejsergården avler vinder efter vinder” – en overskrift hentet fra Trav-Avisen i foråret 1978, og den beskriver med få ord den succes, Henry Toft Olesen oplevede i 70’erne og 80’erne.

Det ville føre for vidt at opremse alle Bogø-hestenes triumfer, men især Harald Lund vandt BUNKER af løb med de i alt 212 Bogø-heste (KLIK HER), der kom til verden i årene 1965-91.

Alle kender Derby-vinderen Osman Bogø (øverste foto), der i alt vandt 71 løb – heriblandt også Dansk Trav Kriterium og Mesterskab for Danmark, men også heste som Opdrætningsløb-vinderen Bison Bogø, Kriterium-vinderen Captain Bogø, Andy Bogø, Ferrari Bogø, Florence Bogø, Gnisten Bogø, Horsepower Bogø og Sammy Bogø vækker utvivlsomt dejlige minder hos mange.

Det er desværre ikke muligt på trav.dk at rangere Bogø-hestene efter præmiesum, men alle, som gik til trav dengang har utvivlsomt deres egne minder om forskellige Bogø-heste.

Forfatteren til denne artikel husker f.eks. tydeligt den fantastiske A-årgang med Andy Bogø, Ascari Bogø og Anvil Bogø i spidsen, der i 1977 var med til at sikre Harald Lund både championatet på Skovbo og landschampionatet. Florence Bogø, som jockey Per M. Olsen vandt mange løb med i 1980 på Skovbo og sikrede ham årets championat, har jeg også tydelige erindringer om. Per var førstemand hos Anders Jensen på Skovbo, hvor jeg havde mit første feriejob samme år. De er desværre begge forlængst borte.

Væk er også Harald Lund, som jeg året efter var staldmand hos i sommerferien, hvor jeg fik lov til at køre med flere forskellige Bogø-heste, bl.a. Dandy Bogø, som jeg kørte mit første hurtigarbejde med, mens Harald stod oppe foran Tutten sammen med ejeren, Hans Petersen og hans hustru, som jeg kendte fra restauranten. “Du skal bare gi’ den en ordentlig rivehakke” – som han sagde. Jeg kendte ikke ordet, men forstod godt meningen.

Nå, men tilbage til Stutteri Kejsergården …

Det startede i det små med et enkelt føl eller to om året – første Bogø-hest var hoppen Lucie Bogø (Olympic-Elida Hanover/Patton Hanover), der kom til verden i 1965, og så fulgte Minna Bogø, Miss Bogø og Nicolas Bogø. Lucie Bogø blev senere mor til ikke færre end 13 Bogø-afkom med Sammy Bogø (1.18,7a-123.000 kr) i spidsen.

BisonBogo

Bison Bogø

I 1967 kom der for alvor fart over feltet på Stutteri Kejsergården, da Henry Toft Olesen købte i alt syv følhopper af den nordsjællandske opdrætter Eric Malver, der i øvrigt stadig er aktiv som amatørtræner med licens på Lunden. Hopperne var Teli, Mallepigen, Mallena Malle, Esmeralda, Flickan Malle, Crescendo og Echella.

Sidstnævnte var i fol ved datidens championhingst Joe’s Pride og året efter kom Osman Bogø til verden.

-Det er ikke fordi det er noget, jeg har ærgret mig over senere hen, men det er da lidt sjovt at tænke på, at jeg faktisk har “lavet” en Derbyvinder, smiler Eric Malver.

-Det er jo efterhånden næsten 50 år siden, så det kniber lidt med at huske detaljerne, men jeg mener at jeg fik 12.000 kroner for Echella dengang. Det var ganske udmærket, men generelt var det ikke dyre heste jeg solgte til Toft Olesen, som jeg havde lært at kende gennem min daværende svigerfar, Jens Jensen. Jens var i en periode træner på NFT og havde flere heste i træning for Toft Olesen.

-Jeg har opdrættet mange heste gennem årene og havde selv trukket et enkelt føl på Echella, Mallena Malle, der var opkaldt efter Lena Jensen (senere Hansen), som jeg boede sammen med i syv-otte år. I samme årgang var der også en Malleric Malle – opkaldt efter mig selv.

1969 blev Stutteri Kejsergårdens første store årgang med syv føl, men Henry Toft Olesen udvidede hele tiden følhoppebestanden, og i 1970-71-72-73 kom der hhv. 10, 11, 12 og 12 føl til verden på stutteriet.

A-årgangen (1974) var Osman Bogøs første årgang og det år blev der født 16 føl på Stutteri Kejsergården, heraf 10 efter Derbyvinderen, og året efter toppede det med 17 føl i B-årgangen. På det tidspunkt havde Henry Toft Olesen 20-25 følhopper.

Dermed er Stutteri Kejsergården et af de største stutterier i dansk travsports historie. Stutteri Simoni i Polen har rekorden med 31 føl i en enkelt årgang (M-årgangen/2004) og det fynske Stutteri Egenborg havde en kæmpe produktion i 1980’erne med K-årgangen (1983) som den største årgang, der talte 24 heste, men ellers har der altid været langt mellem stutterier af Stutteri Kejsergårdens størrelse.

I 1978 havde Henry Toft Olesen således omkring 60 heste, jfr. ovennævnte artikel i Trav-Avisen.

Iværksætter
Osman Bogø og alle de andre fine Bogø-heste vender vi tilbage til, men først lidt om Henry Toft Olesen, som oprindeligt kom fra Hjarup ved Kolding. Via et par forvalterjobs kom han til Bogø i begyndelsen af 50’erne og blev gift med Margit, som stammede fra den lille ø mellem Sjælland og Falster, der i dag nok er mest kendt som “trædesten” for Farøbroen.

I midten af 50’erne startede Henry Toft Olesen en produktion af glasfibervarer og mindre glasfiberbåde under firmanavnet Fiberfix, der i 1961 blev til Jupiter Værftet. Værftet startede i det tidligere Bogø Elektricitetsværk, men pladsen blev hurtig for trang og allerede i maj 1962 kunne man indvie en 300 m2 stor produktionshal.

Jupiter-bådene blev en kæmpe succes og dannede det økonomiske grundlag for opstarten af Stutteri Kejsergården, men oliekrisen i 1973 ramte hårdt og i ’75 blev værftet overtaget af Møns Bank. Henry Toft Olesen gik af som direktør, men blev genansat året efter, hvor Faaborg Yachtværft købte Jupiterværftet og rettighederne til Jupiter-bådene.

-Min morbror var en rigtig iværksætter, der altid havde gang i et eller andet. Han boblede af idéer, som Margit siger, og derfor måtte andre tage sig af den daglige drift af stutteriet – det havde han ikke tålmodighed til, fortæller Henry Toft Olesens nevø, Erling Toft-Olesen (57).

-Jeg kom hvert år som ferieknægt hos Henry og Margit og var med rundt på travbanerne, men jeg fulgte også meget med i hestene når jeg ikke var på ferie, og i mange år talte jeg så at sige hver dag med min morbror. Uanset hvor travlt han havde, var der altid lige tid til at snakke om hestene.

Med til at starte NFT
Henry Toft Olesens iværksætterevner kom også til udtryk, da Nykøbing Falster Travbane åbnede i 1966, dvs. han var med i den bestyrelse, der i juli 1965 blev valgt til at stå for oprettelsen af en trav- og galopbane samt et ridecenter ved Nykøbing Falster, der skulle dække Lolland-Falster, Sydsjælland og Møn. Formand for bestyrelsen var Nykøbing F’s borgmester, Reinhold Jørgensen.

Der blev også nedsat en såkaldt tegningskommite, der skulle samle penge til at bygge den nye trav- og galopbane. Der blev solgt andele á 500 kr. pr. styk og inden banens åbning i oktober 1966 var der solgt andele for næsten 600.000 kr.

Henry Toft Olesen købte naturligvis også et antal andele, men var dog ikke med i den første bestyrelse. Han kom dog senere med i bestyrelsen og havde også amatørlicens i årene 1967-69 – dog uden den store succes.

Henry Toft Olesen var i det daglige beskæftiget med de øvrige forretninger, så det var i stedet hans to yngre brødre, Ejler og Peter Toft Olesen, som stod for den daglige drift af Stutteri Kejsergården. Med deres rolige facon satte de deres præg på de utallige ungheste, der senere vandt masser af løb – fortrinsvis med Harald Lund i sulkyen.

-Min morbror havde altid mange jern i ilden, men han fulgte alligevel levende med i alt omkring travhestene og jeg husker f.eks., at han ofte – når han var ude på travbanen – skulle se hestene bagfra og se de mærker, de afsatte på banen. Efterfølgende var han sammen med Harald Lund med til at balancere de heste, som havde problemer med travet – det gik han meget op i, fortæller Erling Toft Olesen.

-Han var i øvrigt en “dårlig taber” – men det viser jo bare hvor meget han gik op i det. Det første døgn efter et nederlag var han ikke til at komme i nærheden af – han skulle lige sunde sig lidt, men så begyndte det konstruktive arbejde med, hvad der kunne gøres bedre. Han VILLE bare vinde, og de store sejre med Osman Bogø blev behørigt fejret. Det skete ofte med en god middag på bl.a. Tappernøje Kro eller Rønnede Kro. Her indtog Harald Lund hele lokalet med sin velkendte latter. Med pokalen på bordet var ingen i tvivl om, hvem der var på besøg. Hovedpersonen selv var ikke med til bords. Han måtte nøjes med lidt ekstra gulerødder.


OsmanBogo

Årgangens konge
Allerede som 2-års viste Osman Bogø store evner og vandt debuten på NFT i overlegen stil, efterfulgt af en sejr i Toårsprøven på Amager Travbane i tiden 1.22,2 efter fejl.

Til gengæld skuffede han i Dansk Mesterskab for 2-åringer – ligeledes på Amager – angiveligt fordi Osman Bogø ikke var blevet trænet hårdt nok op til sejren på Amager.

Efter en 2-årssæson, der bød på to sejre i fire starter, foldede Osman Bogø sig for alvor ud som 3-års med 10 sejre i 11 starter – heriblandt Dansk Trav Kriterium, Amagers 3-års Mesterskab, Lolland-Falsters 3-års Mesterskab, Skives 3-års Mesterskab og Fyns Treårs Grand Prix.

Det blev til et enkelt nederlag som 3-års i et løb på Lunden før Kriteriet, formentlig fordi Osman Bogø led af køresyge efter den lange køretur fra Nykøbing F til Charlottenlund samme dag. Noget tilsvarende skete i begyndelsen af 4-årssæsonen, så for at være på den sikre side, blev Osman Bogø sendt til Charlottenlund flere dage inden Derbyet sammen med en staldmand.

Osman Bogø var storfavorit til Derbysejren, men kredsen omkring hesten følte sig aldrig sikker på sejren før målstregen var passeret.

I 4-års Mesterskabet i Skive tidligere på året var der sammenkørsel. Osman Bogø løb løbsk og fortsatte i vild galop flere omgange. Løbet blev kørt om senere på dagen, og trods strabadserne vandt Osman Bogø løbet. Da forstod man, at man havde årgangens klart bedste hest, men at derbysejren ikke var givet på forhånd.

– Det var derefter et stort arbejde at få Osman Bogø til at kulminere den ene søndag i august, hvor derbyet skulle køres. Dyrlæge Wase fulgte Osman Bogø med regelmæssige forebyggende tjek, og inden derbyet overnattede en staldmand ved Osman Bogøs boks. Der blev ikke taget chancer. Hvad kunne disse ”forfærdelige” københavnere ikke finde på! smiler Erling Toft Olesen.

Derbysejren
Derbyet søndag den 20. august 1972 tilhørte dog Osman Bogø fra start til slut. O’lejre (Aksel Pedersen) var hurtigst afsted fra start, men kort efter overtog Harald Lund kommandoen med Osman Bogø, der siden vandt helt efter behag i tiden 1.22,2a/3000 meter.

Som så ofte før gik Osman Bogø lidt i stå op mod mål, men på trods af en fin afslutning kom Ocitta (Mogens Larsen) aldrig i nærheden af storfavoritten. Tredjepladsen gik til Osiris Salar.

Osman-Derbysejr

“Konkurrenterne fik lov til at følge med til opløbssvinget, hvor Harald Lund midtvejs i svinget fandt tiden inde til at vise, hvem årgangens stjerne virkelig er. Og det er Osman Bogø. Også selvom han stoppede til slut – endda så meget, at tilskuerne fik et øjebliks spænding da Ocitta kom flyvende for Mogens Larsen – men så faldt blikket atter på rolige Harald Lund og Osman Bogø, der blot blev mindet let med pisken om, at jobbet endnu ikke var helt overstået. Da blev det klart, at årets Derbyvinder var Osman Bogø, og ingen anden vil kunne gøre krav på at blive ligestillet med den store flotte Joe’s Pride-søn.” skrev Væddeløbsbladet bl.a. i sit referat.

Derbysejren blev belønnet med 50.000 kroner og det var den tredjehurtigste vindertid i løbets historie – 0,5 sekunder langsommere end Karina Axworthys Derbyrekord på 21,7 sat i 1969.

-Det var ikke mit ønskeløb, men hvad skulle jeg gøre? sagde Harald Lund efter sejren.

-Jeg vidste, Osman ville stoppe hvis han kom for langt foran, men jeg var jo nødt til at sikre os en god position fra start. Bare lade et par “kameler” gå forbi turde jeg da ikke, så derfor gik jeg med efterhånden som nogen angreb. Jeg var igen i dilemma i opløbssvinget, hvor det rigtige nok havde været at blive liggende en halv længde foran de andre, men tænk hvis vi var blevet slået af en eller anden meget spurtstærk. Det turde jeg ikke risikere, og lod altså Osman trække væk.

-Som sædvanelig stoppede han op, og det er bestemt ikke morsomt foran så mange mennesker at tage pisken til hjælp. Publikum får nemt et forkert indtryk – det ser jo tosset ud, at man sidder og pisker på en hest, der er langt foran – men det er altså nødvendigt for at holde ham i gang, og han var heller ikke træt til slut.

Skuffelsen
Tre uger efter Derbytriumfen stillede Osman Bogø op som storfavorit i Amagers 4-års Mesterskab, der samtidig var banens 50-års jubilæumsløb, men i 1. heat måtte Derbyvinderen se sig henvist til andenpladsen af tyskejede Once Again med Lothar Rudnik.

I 2. heat var Osman Bogø 12:10-favorit, men efter en hård dyst om føringen med Once Again og O’man (Hans Svensson) galoperede Osman Bogø og så var dén dag ødelagt.

Løbet blev vundet af norskejede O K Warrior med Per Ulven, der mødte Once Again i et tredje og afgørende heat, og her var Once Again klart bedst.

Osman Bogø måtte tage til takke med en samlet fjerdeplads, men blev alligevel årets mest vindende 4-åring med 89.900 kroner efter otte sejre i 11 starter.

Mit livs hest
Osman Bogø blev senere en af landets allerbedste hurtigklassetravere med sejr i bl.a. Mesterskab for Danmark 1974. To gange repræsenterede han Danmark i Nordisk Mesterskab med en tredjeplads som bedste resultat. Det blev til i alt 71 sejre og 494.720 kr.

I et interview i Væddeløbsbladets Derbynummer i 1997, betegnede Harald Lund ikke overraskende Osman Bogø som “Mit livs hest” og sagde bl.a.:

–Jeg husker specielt en lille sjov episode omkring Derbyet. Osman og jeg kørte til Lunden med Mogens Hvids Hestetransport, og Mogens havde fået malet et skilt til lastbilen hvorpå der stod: “Her kommer Osman Bogø”. Det syntes jeg var meget sjovt, men hvad jeg ikke vidste var, at han på den anden side af skiltet havde fået skrevet “Her kommer Derbyvinderen Osman Bogø”. Det var vist godt jeg ikke vidste det inden Derbyet!

–En anden episode fra dengang var, da Kaj Løvring midt under revyen Revykøbing i Nykøbing F. sagde (med fynsk dialekt): “Je’ ka’t snuppe hvis it’ Osman Bogø snupper det Derby”. Jo, man fulgte skam med i Osman Bogøs karriere dengang.

To måneder senere døde Harald Lund pludseligt en løbsaften på NFT – blot 57 år gammel – men det er jo en anden historie.

Det var i øvrigt ikke kun lokalt og i Revykøbing, at Osman Bogø var kendt. Derbyet 1972 blev vist direkte i en stor og flot udsendelse i DR. En veloplagt Gunnar ”Nu” Hansen speakede Osman Bogø helt ind over målstregen så nakkehårene rejste sig.

Aftenen før derbyet var Henry Toft Olesen i aftensporten, mens Harald Lund var i aftensporten efter derbyet – begge blev interviewet på staldterrænet efter Derbysejren.

Succes i avlen
Sideløbende med væddeløbskarrieren fik Osman Bogø en drømmestart i avlen med A-årgangen (1974), der talte i alt 13 heste, heriblandt navne som Andy Bogø, Ascari Bogø og Anvil Bogø, som Harald Lund vandt “bunker” af løb med sidst i 70’erne.

Det store gennembrud kom i 1977, hvor A-årgangen var tre år. Det år blev Henry Toft-Olesen nummer to på opdrætternes Top 10 med 46.324 kroner – kun overgået af Verner Juel Rasmussen (opdrætter af bl.a. årets Derbyvinder, Vixi Bird) med 53.690 kr.

Desuden blev Harald Lund en overlegen landschampion med 176 sejre – takket være bl.a. Osman Bogøs fantastiske A-årgang, Bison Bogø, der vandt Dansk Opdrætningsløb, samt naturligvis Osman Bogø, der stadig var aktiv og vandt ni løb i sin sidste sæson som aktiv.

Osman Bogø fik i alt 330 afkom, hvoraf 39 vandt mere end 100.000 kr. Gnisten Bogø (1.14,0a-520.000 kr), som amatørkusken Henning Beyer havde stor succes med, topper listen, men navne som Hotfoot, Mildbo Roer, Gerd Skovgård, Max Kastaniely m.fl. vækker utvivlsomt også mange dejlige minder.

Osman Bogøs afkom vandt iflg. trav.dk i alt 13,7 mill. kr.

-Min morbror fortrød efterfølgende, at Osman Bogø blev avlshingst allerede året efter Derbyet. Han bedækkede jo naturligt og det tærede på kræfterne når han samtidig skulle løbe væddeløb. Henry talte ofte om, hvor langt Osman kunne være nået hvis man havde ventet med at sende ham i avlen. Vi så jo i glimt en hest af høj international klasse, så tænk på hvad det ellers kunne være blevet til, siger Erling Toft Olesen.


Tre klassiske sejre
Osman Bogø var stjernen over dem alle, men inden for blot syv år fik Henry Toft-Olesen også en opdrættersejr i både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium med hhv. Bison Bogø og Captain Bogø.

Bison Bogø tilhørte en særdeles stærk årgang, der også omfattede heste som Betina Hedevang og Bellizar. Sidstnævnte blev med tiden 1.19,9 den første 2-åring under 1:20 – en rekord, som Betina Hedevang senere forbedrede til 19,5.

I Dansk Opdrætningsløb måtte de dog begge bøje sig for Bison Bogø, der sejrede i tiden 1.20,1/1600 meter. Osman Bogøs lillebror vandt også Dansk Mesterskab for 2-åringer på Skovbo, der gik over i historien fordi der blot var to heste til start. Bo Hastrup blev slettet og så blev løbet et opgør mellem Bessie Monarch og Bison Bogø, der dog var konkurrenten overlegen.

Bison Bogø havde også en fin 3-årssæson med bl.a. sejr i NFT’s 3-årsmesterskab og en andenplads i Kriteriet bag Bjørn Ørnhøj. Året efter blev det til sejr i NFT’s 4-årsmesterskab, men trods 63.000 kroner i indkørte præmier blev sæsonen en skuffelse for Bison Bogøs tyske ejere og efter eksporten hørte man ikke meget til hesten.

Harald Lund havde tidligere vundet Dansk Kriterium med Osman Bogø og i 1979 slog han igen til med Captain Bogø, der på forhånd ikke var levnet de store chancer mod Chianti Pitt, Cim Castle og Casino Hedevang, men han var bedst på dagen – og det er nu engang det, der tæller. Inden Kriteriet havde Captain Bogø vundet NFT’s 2-årsmesterskab, men kun tjent i alt 13.000 kr.

CaptainBogo

Captain Bogø

I Kriteriet var Casino Hedevang førende fra start og fik tidligt Chianti Pitt frem udvendig, trods galop fra start, men de to kørte livet af hinanden og ind i sidste sving overtog Arvid Olsen kommandoen med Christa U. Den var dog chanceløs mod Captain Bogø, der – “i en lidet flatterende gangart” som Inga “Quickly” Nielsen skrev i Travsporten 1979 – sejrede i tiden 1.21,8a/2500 meter foran Christa U og Cili Røg.

-Aldrig troede jeg, at man kunne vinde et Kriterie med en hest, som vitterligt var på krogen, sagde Harald Lund efter sejren – og ud på æresrunden var Captain Bogø også tydeligt halt.

Efter 3-årssæsonen så man aldrig hesten igen på væddeløbsbanerne, men Captain Bogø blev i stedet benyttet som avlshingst. Toft Olesen fik selv 11 afkom efter hingsten hvis suverænt bedste afkom blev sejrshesten Søren Bøgeå (55 sejre).

Bison Bogø og Captain Bogø var i øvrigt begge efter hingsten Glory Hanover – en Star’s Pride-hingst, som Henry Toft Olesen benyttede meget i slutningen af 70’erne.

I årgangene B-E fik Glory Hanover således ikke færre end 31 Bogø-afkom med Bison Bogø og Captain Bogø i spidsen. Hingstens mest vindende afkom var dog sejrshesten Baldrian B (1.14,3a-692.000 kr).

Glory Hanover var opstaldet på Stutteri Kejsergården, og gennem årene havde Henry Toft Olesen også flere andre avlshingte stående på stutteriet, heriblandt Alltag (d), Anastasius (s) og Ice Age (us). Sidstnævnte blev far til et af de tre sidste Bogø-føl, der kom til verden i 1991, Talent Bogø. De to øvrige, Tarzan Bogø og Texas Bogø, var begge efter Captain Bogø.

De sidste år
I 1985 solgte Henry Toft Olesen Stutteri Kejsergården og byggede i stedet et hus i Nykøbing F, hvor familien boede frem til hans død i 1994. Margit Toft Olesen er flyttet tilbage til Bogø og bor i dag i en ældrevenlig bolig

-Efter salget af stutteriet havde min morbror sine heste stående på det gamle bådværft på Aalborgvej, og efter de flyttede til Nykøbing stod hestene i en stald på NFT, siger Erling Toft Olesen.

-Osman Bogø virkede de første mange år som avlshingst på Stutteri Kejsergården, men efter stutterits ophør var han udstationeret hos bl.a. Stutteri Meldgård ved Skive, Jørgen Plambech i Osted og træner Peter J. Hansen i Vandel, hvor han stod til sin død i foråret 1994. Slidgigt i bagbenene gjorde, at han ikke kunne længere.

Med Osman Bogøs død var det sidste af Henry Toft Olesens livsværk væk, og han døde selv kort tid efter.

Henry Toft Olesens enke Margit Toft Olesen lever som nævnt fortsat og har sammen med parrets søn, Arne Toft Olesen (62), også bidraget til denne artikel.

Arne Toft Olesen har ikke længere tilknytning til travsporten, men var i starten af 70’erne en habil amatørkusk med flere sejre på NFT. En civil karriere med mange udlandsrejser vanskeliggjorde dog arbejdet med hestene.

-Arne ville gerne ha’ kørt et løb med Osman Bogø, men det nægtede både hans far og Harald Lund – det har han aldrig glemt, smiler Erling Toft Olesen.

God støtte for ny træner
Fhv. NFT-træner Jan Kramer var den sidste træner, som havde et samarbejde med Henry Toft Olesen, og den dobbelte Hoppe Derbyvinder har kun lovord at sige om manden bag Stutteri Kejsergården.

-Da jeg kom til NFT i sommeren 1989 havde Henry Toft Olesen sine heste stående i en stald på banen – jeg tror han havde omkring 10-15 heste på det tidspunkt, men han var på vej til at trappe ned, så alle var til salg, siger Jan Kramer.

-Han var en rigtig god sparringspartner og en fantastisk god støtte for en nystartet træner som mig. Jeg kørte bl.a. en del heste til for ham fra og med O-årgangen, hvoraf især Ocitta Bogø blev en rigtig god hest og jeg var med til at få den solgt.

-Det er jo mange år siden, så det kniber lidt med detaljerne, men en af de sidste heste jeg havde for Toft Olesen var i hvert fald Talent Bogø, der senere blev solgt til Tyskland – måske endda efter hans død, men det er jeg lidt usikker på. Texas Bogø havde jeg også.


Kilder:
Væddeløbsbladet 1967-94
Trav-Jul 1970-71
Travsporten 1973-85
Trav-Kalenderen 1965-2003
Halvdan Grøndahl Hansen: Travbanen, der ikke vil dø (2016)
Interview med Eric Malver, Erling Toft Olesen og Jan Kramer.