Kaj Vang Andersen/Stutteri Karensdal

Historien om Kaj Vang Andersen – manden bag Danmarks engang største travstutteri, Stutteri Karensdal, medstifter af Opdrætterforeningen og opdrætter af bl.a. Derbyvinderne Sonny Diamond og Kuno. 

“Langt udenfor Alfarvej i en udpræget østjysk natur med bølgende bakkedrag og mørke skove, ligger det store Stutteri Karensdal i den idylliske landsby Fillerup tæt ved stationsbyen Odder og ikke mange mil fra Århus, hvor den jyske hestesport har sit hovedsæde.”

Sådan indledte Væddeløbsbladet sin artikel om et besøg på Stutteri Karensdal i foråret 1938 – halvandet år efter at Kaj Vang Andersen fik sit store gennembrud som opdrætter af Derbyvinderen Sonny Diamond.

Kaj Vang Andersen

På det tidspunkt stod der 69 heste på stutteriet – både trav- og fuldblodsheste, som Kaj Vang Andersen også forsøgte sig med – men i bedækningssæsonen var det ikke usædvanligt med op mod 90 heste på Karensdal, som med klar margin var datidens største hestestutteri.

I mange år opdrættede Kaj Vang Andersen både trav- og fuldblodsheste, men denne portrætartikel omhandler udelukkende hans meritter inden for travsporten.

Dette er historien om Kaj Vang Andersen og Stutteri Karensdal, som primært bygger på de mange artikler, der i sin tid blev skrevet om stutteriet, kombineret med interviews med to af Kaj Vang Andersens sønner.

Gårdejer som 21-årig 
Kaj Vang Andersen kom til verden i 1902 som søn af Jakob Laurits Andersen (f. 1872) og hustruen Mette Marie Jensine, som var født i 1875 på Karensdal. Parret blev gift i 1901.

Jakob blev i første omgang ansat som bestyrer på Karensdal og i 1905 overtog han ejendommen sammen med sin hustru. Parret fik tre sønner, Kaj (f. 1902), Svend (f. 1905) og Gunnar (f. 1907). Sidstnævnte var træner på Jydsk Væddeløbsbane i årene 1935-56 og vil senere bliver portrætteret i en særskilt artikel.

I 1915 flyttede Marie og Jakob Vang Andersen fra Karensdal til den imposante og flot beliggende villa “Høien” på Terp Skovvej 106 – tæt på det område, hvor Jydsk Væddeløbsbane senere blev anlagt.

Karensdal blev drevet af en bestyrer frem til 1923, hvor Kaj som den ældste søn købte gården.

I mange år drev Kaj Vang Andersen Karensdal som almindeligt landbrug med kvæg og svin, men i 1934 lagde han hele bedriften om – solgte køerne og grisene og begyndte i stedet, som den første herhjemme, at satse udelukkende på hesteavl.

Aarhus Stiftstidendes artikel om Stutteri Karensdal (1935)

Hesteejer og amatørkusk i 1929
Jydsk Væddeløbsbane åbnede i 1924 og Kaj Vang Andersen blev hurtigt interesseret i væddeløbssporten. Han købte sin første travhest – hoppen Eli Harvester – af slagtermester og kreatureksportør Hans Hansen, der i januar 1929 var med til at stifte Aarhus Trav Klub og blev den første amatørchampion på Jydsk Væddeløbsbane med ni sejre. Desværre døde Hans Hansen allerede i september måned samme år.

I 1929 fik Kaj Vang Andersen også amatørlicens og vandt sin første start med Eli Harvester, som det år opnåede i alt tre sejre, en anden- og en fjerdeplads.

Samme år blev Eli Harvester bedækket for første gang med Brooke Worthy uden at komme i fol. Det samme skete året efter og først i 1932 fik hun sit første føl, hingsten S. Harvester efter Rhineton – i øvrigt en af de heste, der var med til at sikre Hans Hansen sit amatørchampionat.

Allerede året forinden startede Kaj Vang Andersen som opdrætter med hingsten Ryan efter Peter The Preacher og den tidligere Derbyvinder Danish Girl, som før ankomsten til Stutteri Karensdal allerede havde fået otte føl i årene 1921-29.

Ryan

I en alder af 19 år blev hun i 1931 mor til Ryan, der blev en udmærket væddeløber med rekord 1.23,3 med bl.a. en tredjeplads i Dansk Trav Derby 1935.

Danish Girl fik yderligere to føl hos Kaj Vang Andersen inden hun døde i 1934.

I samme årgang finder man også den senere I.C. Tvede Memorial-vinder Rex Intune, der kom til Danmark i maven på sin tyske mor, Gertrud Kortüm. Hesten er således født på Stutteri Karensdal, men officielt opdrættet af moderens tidligere tyske ejer.

Der udvides 
Stutteriets hoppebestand voksede hele tiden op gennem 30’erne. Da den første artikel om Kaj Vang Andersen blev bragt i Århus Stiftstidende den 8. maj 1935 stod der otte hopper på Karensdal, og tre år senere – hvor Væddeløbsbladet besøgte stutteriet første gang – var antallet fordoblet. Det år (1938) ventede Kaj Vang Andersen otte føl – et niveau han lå forholds konstant på i mange år.

Kaj Vang Andersen drev de første mange stutteriet i samarbejde med faderen og var meget bevidst om, at Karensdal skulle drives som en forretning, der helst skulle give overskud. Derfor begyndte han også allerede i 1929/30 at modtage heste (både trav- og galop) ind til opstaldning fra andre hesteejere omkring Århus-banen.

I årene op til og under krigen stod der konstant op mod 70 heste på Stutteri Karensdal, som flere gange gennem årene afholdt auktioner – primært med ungheste, men også med løbsheste, følhopper og enkelte avlshingste.

Følhopper og føl på Stutteri Karensdal (1943)

Auktionerne
Fredag den 10. oktober 1941 blev der for første gang afholdt auktion på Stutteri Karensdal for at markere afslutningen på samarbejdet mellem Kaj Vang Andersen og faderen Jakob, som efterhånden var blevet en ældre herre på 69 år og – iflg. en artikel i Væddeløbsbladet – samtidig syg, så han ville gerne trække sig ud af stutterivirksomheden.

Auktionen omfattede i alt 30 heste.

Faderen var dog ikke mere syg end at han købte tre heste på auktionen – måske mest for at støtte sønnen, som selv måtte tilbagekøbe 11 heste, heriblandt Derbyvinderen Sonny Diamonds mor, 19-årige Anna Laura, der var i fol v/Brother Guy.

Dyrest på auktionen blev den 2-årige Brother Guy-hingst Flamingo, som Århus-træner William Jensen købte i kommission for 8.100 kr. Det skulle vise sig at være en god investering, idet Flamingo vandt både Jydsk 2- og 3-årings Grand Prix for William Jensen, der i øvrigt købte i alt fem heste på Stutteri Karensdals første auktion.

Der var i Væddeløbsbladet lidt kritik af, at kun én træner (William Jensen) fik heste med hjem fra auktionen, selvom flere “udenbys” trænere fra både Fyn og København var på plads, men på senere auktioner viste især de københavnske trænere større interesse for Kaj Vang Andersens opdræt. Det skete også meget ofte at stutteriet fik besøg af trænere og hesteejere både fra Århus-området og langvejs fra.

Derbyvinder i anden årgang
Allerede i sin anden årgang (1932) fik Kaj Vang Andersen en Derbyvinder i skikkelse af Sonny Diamond efter Diamond Axworthy og den ungarskfødte hoppe Anna Laura – et af dansk travsports allerstørste navne i “guldalderen” med 61 sejre og 133.525 kroner i indkørte præmier.

Foruden Dansk Trav Derby vandt Sonny Diamond bl.a. Mesterskab for Danmark, Internationalt Mesterskab og Skandinavisk Mesterskab.

Sonny Diamond vinder “Alletiders Derby” i 1936

Derbysejren cementerede Kaj Vang Andersens position som en af dansk travsports førende opdrættere. I 1936 fik han således udbetalt 2.302,50 kr. i opdrætterpræmier og blev her kun overgået af Fru J. Høybye-Larsen (Firemilegården i Karlstrup) med 4.330 kroner, og sådan fortsatte det i mange år, hvor Kaj Vang Andersen hvert år var blandt de tre mest vindende opdrættere.

Opdrætterpræmier er blevet udbetalt langt tilbage i tiden, men kun i udvalgte løb og kun til vinderens opdrætter – bl.a. de tre klassiske løb og Mesterskab for Danmark. Til gengæld var procenten ofte noget højere end vi kender i dag; som et eksempel kan nævnes Dansk Opdrætningsløb 1916, hvor vinderen – Timora med Paul Groch – fik 7.500 kroner i førstepræmie, mens der var 1.000 kroner (13,3 %) til hestens opdrætter.

Medstifter af Opdrætterforeningen
I juni-juli måned 1938 gik en række opdrættere fra forskellige steder i landet sammen om at stifte “Foreningen for Opdrættere af Fuldblod og ædelt Halvblod” for at få sat udbetaling af opdrætterpræmier mere i system. Foreningen, der holdt stiftende generalforsamling den 12. august 1938, omfattede oprindeligt både trav- og galopsporten og Albert Jensen fra Stutteri Kignæs i Frederikssund blev valgt til foreningens første formand.

Bestyrelsen bestod derudover af Kaj Vang Andersen, grosserer Valdemar Petersen, København, direktør Stig Møller (København), godsejer og greve Christian Rantzau (Krengerup, Nårup), godsejer J. Jessen (Løgismose, Hårby) og direktør Richard Mortensen (Århus). Det var dengang man gik meget op i titler.

Kaj Vang Andersen med følhoppen Alma Hall og hendes føl (1942)

Allerede i 1940 brød fuldblodsopdrætterne ud af foreningen, som derefter ændrede navn til “Foreningen af Travopdrættere i Danmark” – i daglig tale blot Opdrætterforeningen.

I 1939 blev det vedtaget af de fire daværende danske baner (Lunden, Amager, Århus og Odense) at der skulle udbetales 8 % i opdrætterpræmier. I 1944 blev det hævet til 10 % til stor glæde for især storopdrættere som Kaj Vang Andersen, der skønsmæssigt opdrættede i omegnen af 110-120 heste igennem de godt 20 år han var aktiv opdrætter.

Opdrætterpræmierne havde også en meget positiv indvirkning på antallet af føl. I 1940 blev født ca. 120 travføl i Danmark, mens der i 1950 blev født ca. 185 – svarende til en stigning på over 50 % over 10 år!

Endnu en Derbyvinder
Man kan sige, at Kaj Vang Andersen havde sin storhedstid som opdrætter fra midten af 30’erne og frem til familien måtte sælge stutteriet i 1949.

Stutteri Karensdals dominans på Jydsk Væddeløbsbane – hvor Kaj Vang Andersen i øvrigt nåede at bestride formandsposten i både Aarhus Travklub, Aarhus Trav Amatør Klub (Kaj Vang Andersen havde amatørlicens indtil 1945, dog med forholdsvis begrænset succes) og Hesteejerforeningen – kan bl.a. illustreres ved en artikel i tidsskriftet Vore Heste i 1942, hvor i alt 41 2-, 3- og 4-årige heste pr. 13. oktober tilsammen havde vundet 36 løb på Jydsk Væddeløbsbane. Heraf havde ni heste opdrættet på Stutteri Karensdal vundet de 26 løb!

Vi kan også nævne, at de første fire vindere af Jydsk 2-årings Grand Prix (Chang Dear, Dan Guy, Eske Dear og Flamingo) alle var opdrættet af Kaj Vang Andersen, som fik yderligere to vindere af løbet, Jytte Karensdal og Lars. Med andre ord i alt seks 2-års Grand Prix-vindere på ti år!

Derudover blev det også til flere vindere af både Jydsk 3- og 4-årings Grand Prix, og i 1949 kunne Kaj Vang Andersen glæde sig over at have opdrættet endnu en Derbyvinder, Kuno, der blev kørt til sejr Aage Kristoffersen.

Kuno og Aage Kristoffersen efter sejren i Dansk Trav Derby 1949

Navnene kan forvirre lidt. I mange år brugte Kaj Vang Andersen enten korte navne som f.eks. Flamingo og Karl eller navne med relation til faderen, f.eks. Chang Dear efter Moore Dear og Dan Guy efter Brother Guy.

Først i 1942 kom Karensdal-navnet på banen med bl.a. Ib Karensdal og Jytte Karensdal.

De mest kendte Karensdal-heste er nok Derbytreeren Opel Karensdal (17 sejre) og Karensdal med 38 sejre, men også Ota Karensdal, Pia Karensdal, Rex Karensdal, Rolf Karensdal og Ry Karensdal gjorde sig fint bemærket.

Hingstene
Gennem årene havde Kaj Vang Andersen et stort antal avlshingste opstaldet på Stutteri Karensdal. Den første var Forest Fire (far til bl.a. Kriterie- og Derbyvinderen Tella The Great) og siden kom Moore Dear, der begge tilhørte Aarhus Travklub. Samtidig havde han også Berno, der dog aldrig blev den store succes.

Det blev Brother Guy til gengæld og fra den periode skal også nævnes Diamond Axworthy, Hoping, Hanover Speed og ikke mindst Rex The Great, der bl.a. blev far til Derbyvinderen Kuno. I samme årgang – der blev Rex The Greats første “store” årgang med ni heste – finder man også bl.a. Karensdal og Kim, der ligeledes er opdrættet af Kaj Vang Andersen.

Foruden ovennævnte hingste havde Kaj Vang Andersen også en del fuldblodshingste opstaldet, men som tidligere nævnt handler denne portrætartikel kun om hans betydning for travsporten og traveravlen.

Annonce i Vore Heste 1942


Ældste søn travtræner i USA
Kaj Vang Andersen var gift to gange. Hans første hustru Julie Eline døde allerede som 26-årig i 1927 og herefter blev han i 1930 gift med Edith (f. 1909).

Det første ægteskab var barnløst, men sammen med Edith fik han fem børn: Poul (f. 1931), Ole (f. 1939), Jens (f. 1941), Erik (f. 1944) og Karen (f. 1946), hvoraf Poul og Karen i dag begge er døde.

Poul Vang Andersen var den eneste af de fem børn, som “arvede” faderens interesse for travheste og som 24-årig i 1955 rejste til USA for at arbejde hos den legendariske træner Billy Haughton.

-Det var vist meningen, at Poul skulle være kommet hjem igen, men han blev i USA og blev senere, som jeg har forstået det, privattræner for et par velhavende hesteejere, der havde en stor stald på banen i Detroit i Michigan, fortæller Jens Vang Andersen, som sammen med sin storebror Ole har bidraget med mange værdifulde oplysninger til dette portræt.

-Om vinteren flyttede han hele stalden til Florida, hvor man også kørte løb mens der var pause i den nordlige del af landet. Her mødte han også sin hustru Patricia, men på et tidspunkt var Poul ude for en grim ulykke og måtte forlade travsporten for altid.

-Han var med i et pasgængerløb, hvor de to heste foran ham pludselig styrtede og det gik også ud over flere af de bagvedliggende heste, bl.a. Poul, som blev kastet af sulkyen og pådrog sig et meget alvorligt ankelbrud. Han turde ganske enkelt ikke køre løb efter den ulykke. Jeg tror det var næsten lige så svært for ham, som det var for vores far at sælge Karensdal.

Iflg. det amerikanske centralforbunds database, USTA Pathway, kørte Poul Vang Andersen sit sidste løb i 1977. Han vandt i alt 18 sejre i USA.

-Jeg er ikke sikker på hvornår Poul stoppede som træner, men det skal nok passe med ’77, siger Jens.

-Patricia og Poul bosatte sig i Florida og han blev pedel på en skole, mens Patricia var lærerinde. De boede i en dejlig villa i Bonita Springs, hvor vi har besøgt dem flere gange. De levede et problemløst og hyggeligt pensionistliv, hvor de bl.a. elskede at tage på krydstog flere gange om året.

Poul Vang Andersen døde i 2008, mens Patricia døde i 2018.


Ole Vang Andersen: Hestene åd os ud af gården
Edith og Kaj Vang Andersen fire yngste børn har aldrig haft den store interesse for hestene, men både Ole og Jens Vang Andersen har kun gode minder fra deres barndom på Stutteri Karensdal.

-Vi boede jo på landet under krigen og manglede overhovedet ingenting, mindes Ole Vang Andersen (82).

-Vi havde både mælk, piskefløde og kød, så det var altid muligt at bytte sig til f.eks. rigtige kaffemærker i de år der var rationering. Jeg husker tydeligt Slagter Weiss fra Odder, der kom og slagtede grise sammen med min mor. Det syntes jeg var noget frygteligt noget, men ellers havde vi jo en pragtfuld barndom.

-Som Jens også har fortalt dig, var vi med til at høste – satte neg sammen ude på marken og om vinteren stod på vi oppe på loftet og sendte negene ned til Poul nede ved tærskeværket. Jeg har også været med til at luge roer, og sådan var det jo dengang – alle skulle hjælpe til – også børnene.

-Hestene har aldrig sagt mig noget. Jeg husker at Ole og jeg engang fik en ridehest, som vi selv skulle passe, men det var ikke noget for os, så der gik tre uger og så var hesten væk igen. Min storebror var den eneste, der var “bidt af en gal hest” ligesom vores far, men ham nåede jeg egentlig aldrig at kende som en bror, da han ret tidligt tog til Amerika. Jeg var vel omkring 16 år dengang.

Tyskerne “overtog” gården
Under 2. verdenskrig fik familien Vang Andersen indimellem besøg af nogle soldater fra den tyske besættelsesmagt.

-Gården blev underlagt tyskerne, dvs. forstået på den måde, at de kunne komme og ride på gården, så min far måtte stille et antal heste til rådighed for at de tyske soldater kunne vedligeholde deres ridefærdigheder mens de var i Danmark, husker Ole Vang Andersen.

-Vi havde to karle, Harry og Store-Jens, og førstnævnte – som blev en af vores mest trofaste venner – sørgede altid for, at tyskerne fik de absolut dårligste heste, så de af og til faldt af når de var ude at ride!

-En anden sjov historie er, at mange af scenerne i filmklassikeren “De røde heste” fra 1950 er optaget på Holmegården i 1949, hvor vi flyttede ind.

Hestene kom med til Sjælland
I 1949 måtte Kaj Vang Andersen sælge Karensdal og familien flyttede i stedet til Sjælland.

-Det var min Mor, som trumfede igennem at gården blev solgt, men det var frygteligt svært for min far, siger Ole Vang Andersen.

-Før krigen gik det jo godt med hesteavlen, men vi havde jo utroligt mange heste og de åd os i bogstavelig forstand ud af gården!

-Hovedparten af jorden på Karensdal var udlagt som græsfolde, men derudover var der også noget jord, hvor man dyrkede korn og roer. Det gik frem for alt til krikkerne og de par køer. der var tilbage, men min far var også nødt til at købe foder andre steder og da han havde solgt gården, kunne han bære en stor del af pengene op til korn- og foderstoffirmaet Melgård i Hesselager, som dermed fik deres tilgodehavende.

-Efter Karensdal var blevet solgt flyttede vi til Sjælland – til Holmegården i Vassingerød ved Farum. Gården var i sin tid (1947, red.) blev indrettet af Mark Ingdam med bl.a. en helt moderne træningsbane og alle mulige faciliteter.

-Det var meningen, at min far skulle købe gården, men af mærkelige årsager valgte ejeren at sælge Holmegården til en anden og det endte med, at min far i stedet blev forpagter på gården.

-Han tog de bedste fire-fem-seks hopper og vist nok også et par hingste med til Sjælland. Han håbede vel på bedre tider, men de kom ikke og vi var der kun omkring tre-fire år. Herefter var det slut med heste for min fars vedkommende. Han blev i stedet agent for Faxe Kalk og det gik vist udmærket.

Tilbage til Jylland
1952 blev Kaj Vang Andersens sidste år som opdrætter. I denne årgang finder man fire heste: Sanne Karensdal (hp. e. Sir Peter Brittton-Elsa Guy), Sonny Karensdal (h. e. Sir Peter Britton-Sunny Morn), Steffen Karensdal (h.e. Josva-Sylvia) og Super Karensdal (h.e. Sir Peter Britton-Gerda Guy), der sammen med de øvrige heste alle blev solgt, da familien rejste fra Holmegård i 1953.

-Vi flyttede tilbage til Jylland og boede et halvt års tid på herregården Gersdorffslund ved Hou, hvor jeg mindes vi havde en pragtfuld sommer. Herefter købte mine forældre et hus inde i Odder, hvor vi flyttede ind da det var blevet sat i stand, fortæller Ole Vang Andersen.

-Og så kom hestene alligevel ind i billedet igen, da min far blev tilbudt jobbet som driftsleder på Skive Travbane, men det var jo også lige noget for ham. Han elskede heste og jeg tror han savnede det, så det var en god måde at få kontakt med travsporten igen.

De sidste år
Efter tiden som driftsleder i Skive, hvor Kaj Vang Andersen stoppede i 1956, fortsatte han som repræsentant/sælger først for Axolin, der solgte rengøringsmidler, og siden hen igen Faxe Kalk.

-Min far levede senere hen som pensionist i mange år, men blev desværre dement og havnede til sidst på et plejehjem, fortæller Ole Vang Andersen.

-Han fulgte med i travsporten så længe han kunne og mange år efter han var stoppet med hestene fik han også opdrætterpræmier, som var en ganske fin indtægt.

Ole Vang Andersen foran Karensdal, som gården ser ud i dag

Karensdal i dag
Hestene forsvandt fra Karensdal da familien Vang Andersen rejste for over 70 år siden, men ellers er ikke meget udadtil uforandret.

-Det er ikke så længe siden jeg var nede på Karensdal for at vise mine børn gården, siger Ole Vang Andersen.

-Min far byggede en del båse i træ til højre for gården og derfra var der adgang til en løbegård og videre ud på markerne. Der var også en interimistisk træningsbane, som min farbror Gunnar, der var træner på Århus-banen, brugte, men alt det er væk i dag. Ellers ligner gården sig selv i forhold til dengang vi boede der.

-Jeg faldt i snak med den nuværende ejer, som er i gang med at sætte den i stand, og jeg blev budt inden for. Det var meget sjovt at se hvordan det hele ser ud, i forhold til hvordan jeg husker det.


Jens Vang Andersen: En pragtfuld barndom

80-årige Jens Vang Andersen har også kun minder om en dejlig og problemløs barndom på Karensdal, der i øvrigt er opkaldt efter hustruen til en tidligere ejer. Ole Vang Andersen har således en gammel dragkiste fra 1797, som netop har tilhørt Karen.

-Karensdal er en firlænget gård med dengang 60 tdr. land jord, hvoraf det meste blev dyrket med græs, korn og roer, der mest gik til hestene, mindes Jens Vang Andersen.

-Jeg kan ikke huske hvor mange heste der var i min barndom, men formentlig ikke så mange som før krigen, hvor det gik væsentlig bedre med hesteavlen. Jeg mener at der var en ekstra stald ved siden af gården, hvor Ole og jeg havde nogle islandske heste, som vi skulle lære at ride på. Men ellers var der jo stadig en masse hopper og nogle gode hingste, som de brugte til bedækning. Det var meget fascinerende at se på for sådan nogle knægte som os.

-Efter krigen gik det ikke så godt med hestene og det blev lidt smallere tider, men det mærkede vi børn ikke noget til.

Ole, Erik og Jens Vang Andersen


Jørn Laursen: En ærlig mand 

Fhv. Skive-træner Jørn Laursen har ikke nogen erindringer fra Kaj Vang Andersens tid som driftsleder på Skive-banen, men husker ham udmærket fra hans senere virke som sælger af bl.a. smøreolie til landbruget.

-Kaj Vang Andersen havde en for travfolket sjælden evne til at være ærlig. Det var således ham, der solgte hoppen Malice til min far. Malice blev mor mange fine heste og blev via især Babs og Laika stammoder til en lang række af Stald Kimas bedste heste, siger Jørn Laursen.

-En dag sagde Kaj Vang til min far, at Malice (som Kaj Vang Andersen selv havde opdrættet, men efterfølgende havde solgt) var til salg. “Dér er hoppen du skal købe” sagde han – “Men hvorfor køber du den så ikke selv når den er så god med de rigtige blodlinjer?” svarede min far. “Den koster 4.000 kroner og jeg har ikke pengene” var svaret fra Kaj Vang Andersen.

-Det var noget min far virkelig havde respekt for, og han købte jo som bekendt Malice, der på det tidspunkt havde Atlas som føl ved siden og var drægtig med Babs, der senere blev mor til bl.a. Napalm.

-Vi kom en del sammen med Vang Andersen og jeg husker især hans yngste søn Erik, som jeg legede meget som barn.

-Eriks storebror Poul var på et tidspunkt hjemme fra Amerika og jeg husker tydeligt, at han havde en smalfilm med, som han havde optaget fra travløbene derovre. Det (smalfilm, red.) var ikke noget vi kendte til i Danmark på det tidspunkt, så det var virkeligt stort, mindes Jørn Laursen.


Kilder:

Traver-Kalenderen/Dansk Traver-Stambog 1929-56
Trav-Tidende 1929-54
Væddeløbsbladet 1930-56
Diverse julenumre af Vore Heste og Aarhus Væddeløbs Tidende
Skive Travs 40-års Jubilæumsbog (1988)
Interviews med Ole Vang Andersen, Jens Vang Andersen og Jørn Laursen
Artikel om Opdrætterforeningen af Kenn Erik Bech
Slægtshistoriske oplysninger: Hans Larsen