Travsportshistorie.dk

Orla Bregnbak

Portræt af den københavnske træner Orla Bregnbak (1918-99).

For størsteparten af nutidens travfolk er Orla Bregnbak formentlig ukendt, men lidt ældre tilskuere husker ham udmærket, selvom han ikke satte sit store aftryk på eftertiden i form af storløbsvindere og championater.

Orla Bregnbak formåede alligevel at drive trænervirksomhed i næsten 40 år og var bl.a. i mange år aktiv i den københavnske trænerforening, hvor han var formand i en kortere periode.

Portrættet er baseret på interviews med nogle af dem, som kendte ham bedst, heriblandt Orla Bregnbaks enke, Karen Bregnbak, den tidligere trænerkollega René Ravn samt travsportshistorikerne Klaus Koch og Jørn Clevin.

Træner som 19-årig
Orla Willy Bregnbak var født i København i 1918 som søn af slagtermester Lars Christian Bregnbak og Ella Marie Andersen. Faderen skiftede i 1914 navn fra Nielsen til Bregnbak – hvorfor vides ikke.

Efter skolen kom Orla Bregnbak i 1931 i lære hos Holger Fischmann, hvor han var i næsten syv år indtil han startede som selvstændig træner 1. februar 1938 – blot 19 år gammel.

I 1935 vandt han sin første sejr med den tidligere Opdrætningsløbsvinder Quick Worthy. Samme år sejrede Orla Bregnbak også med Warvarra, men det var også de eneste løb han vandt som jockey.

Hvor mange heste Orla Bregnbak startede med i 1938 er lidt usikkert, men da Væddeløbsbladet offentliggjorde træningslisterne pr. 16. marts samme år havde han seks heste i stalden: Moaling, Ulrich, Senator, Ullerup, 3-årige Allah og 2-årige Competent.

Det blev til fire sejre den første sæson som træner – alle fire vundet med Ulrich, der blev Orla Bregnbaks første reklamehest med i alt syv sejre i 1938/39. En anden god hest fra de første år var Tommelise med fem sejre 1939, hvor Bregnbak vandt i alt 12 løb.

I 1940-42 blev det til hhv. 8-6-10 sejre og så kom “gennembruddet” i 1943, hvor Orla Bregnbak havde sin bedste sæson i karrieren med 16 sejre.

1943 blev Orla Bregnbaks bedste sæson med 16 sejre. Han vandt bl.a. med Billy The Kid på Charlottenlund Travbanes åbningsdag.

De følgende år lå han rimeligt stabilt med hhv. 6-6-6-7-11 og 8 sejre.

I 1949 – den 3. november på Amager Travbane – vandt Orla Bregnbak med Fændrik Guy sin sejr nummer 100. Sejrshesten dét år var Lis Diamond med fire sejre.

Trænerformand
I 1949 blev Orla Bregnbak valgt som formand for “Trænerforeningen af 1909”. Han afløste landsretssagfører Albert Christensen, der – på opfordring fra Koster – var blevet valgt som foreningens formand i 1943.

Det var imidlertid ventet, at der ville komme en modkandidat til formanden på generalforsamlingen i marts 1949, idet flere af de yngre trænere ønskede landsretssagføreren afløst af en af deres egne.

Trænerne foreslog Orla Bregnbak, der blev valgt som formand med 12 stemmer mod Albert Christensens 11. Én stemmeseddel var blank.

Inden generalforsamlingen havde trænerforeningens næstformand, Gerhard Petersen, nedlagt sit mandat, og i stedet blev valgt Ernst Petersen uden modkandidat. Egon Larsen blev valgt som kasserer, mens Georg Andersen og Niels Buitenhuis blev suppleanter.

Der skete ikke de store banebrydende ting i Orla Bregnbaks formandsperiode og i 1951 blev han afløst på formandsposten af Gerhard Petersen.

Trænerforeningens årlige sommerudflugt, formentlig engang i 40’erne – Orla Bregnbak står som nr. 2 f.v. (med hat)

Orla Bregnbak uddannede i øvrigt selv flere senere kendte trænere. Alex Simonsen, Hans Bagge, Leif Nielsen, Aksel Pedersen, Ole Nexø og Anton Nielsen har således alle været ansat hos Bregnbak.


Der var orden i tingene
Orla Bregnbaks første 15 år som træner var afgjort hans bedste periode. I 1952 havde han f.eks. en sejrshest i Myrle Kignæs, der vandt seks løb, men ellers vandt han resten af karrieren aldrig mere 10 løb om året. I alt vandt Bregnbak 177 løb.

Alligevel formåede han at “holde skruen i vandet” i næsten 40 år, ikke mindst takket være en stabil kreds af hesteejere, heriblandt flere amatørkuske, som fortrinsvis selv kørte deres heste i løb.

I 25-års jubilæumsåret 1963 havde han f.eks. 11 heste i træning, men de sidste år stod der som regel kun omkring en håndfuld heste i stalden.

En af dem, som har kendt Orla Bregnbak rigtig godt er hans tidligere trænerkollega, René Ravn (f. 1944):

-Niels Duus og jeg hjalp ofte Orla Bregnbak mens vi begge var ansat hos Jørgen Olsen, som havde stald ved siden af Orla, der dengang i 60’erne havde stald i den nuværende dyrlægeklinik, fortæller René Ravn.

-Bregnbak havde ingen folk på det tidspunkt, og hvis han endelig havde nogen, var det kun det man kaldte en dreng. Vi hjalp ham bl.a. med unghestene; han var nok lidt nervøst anlagt og var egentlig ikke så begejstret for at køre ungheste til – og for at køre travløb i det hele taget, med mindre det var handicap.

-Han havde på det tidspunkt mest heste i træning for nogle amatørkuske, der selv kørte hestene i løb – og der var altid orden i tingene i Orla Bregnbaks stald. Støvlerne var pudset og køredragten var ren, når de kom og skulle starte.

-Langt op i årene kørte trænerne jo altid i hesteejerfarver, og så skulle man som staldmand sørge for, at køredragterne og den tilhørende hue var klar når træneren kom ind med en hest. Det eneste man brugte hele dagen var de lange, spidse støvler. Jo, der var mere stil over det dengang.

-Bregnbaks stald var meget en “hyggestald”. Nogle af hesteejerne mødtes f.eks. hver fredag, tror jeg det var, i Tutten, hvor de sad og raflede. Så sad de og hyggede sig med nogle øl og fik tips af Orla.

René Ravn startede selv som træner i 1971.


Ordrup Jagtvej 193

41 år på Ordrup Jagtvej
Orla Bregnbanks enke, Karen Bregnbak (92), bor stadig i lejligheden på Ordrup Jagtvej 193 – de tidligere såkaldte ældreboliger, som Det Danske Travselskab opførte i 1930 – hvor parret flyttede ind i 1976 efter Orla Bregnbak stoppede som træner.

-Tidligere boede vi på Tomsgårdsvej, men blev sagt op fordi vi ikke ville skille os af med vores hund. Det blev nemlig pludselig forbudt at ha’ hunde, men Orla syntes at det var så synd for de øvrige beboere, hvoraf mange var yngre mennesker, som også havde hund, at han gik ind i det som en slags beboerformand. Vi flyttede, men han gjorde et stort stykke arbejde for at de andre hundeejere fik lov til at beholde deres hunde, fortæller Karen Bregnbak.

-Vi blev tilbudt lejligheden her af Carl Andersen. Jeg ville egentlig ikke flytte, men det er nogle udmærkede lejligheder og huslejen er jo ikke særlig høj. Der bor også flere andre tidligere og et par nuværende trænere i ejendommen, og jeg kender dem allesammen.

Kærlighed ved første blik
Karen Bregnbak erindrer ikke så mange detaljer fra Orla Bregnbaks tid som træner, men hun husker til gengæld tydeligt den første gang hun mødte sin senere mand.

-Mine forældre kom meget til både trav og galop, men jeg mistede min far da jeg var 12 år gammel. Vi boede dengang på en gård i Måløv, men min mor måtte desværre sælge gården og så flyttede vi herind, siger Karen Bregnbak.

-Jeg gik næsten altid til trav sammen med min mor og en dag ude på Amager Travbane så jeg pludselig Orla. Jeg ved ikke helt hvordan det skete, men efter løbene kom han i hvert fald over til min mor og jeg, og så var dét løb kørt.

Karen og Orla Bregnbank blev gift i Måløv Kirke i 1948 og fik sammen datteren Lindy Pia Bregnbak i 1951. Lindy er i øvrigt, på Orlas ønske, opkaldt efter den amerikanske pilot Charles Lindbergh med kælenavnet “Lucky Lindy”.

Orla Bregnbak havde i forvejen en søn, Jørn (f. 1943), fra et tidligere ægteskab.

Elskede at rejse
Karen Bregnbaks erindringer om sin mands trænervirksomhed er som nævnt ret begrænset, men hun har dog kendt alle hesteejerne og også været med til travløb i både Norge og Sverige mens Orla Bregnbak var formand for trænerforeningen.

-Vi var også en gang om året i Grøften i Tivoli, men selvom ikke var nogen “smalle” steder hvad angår øl og spiritus, fik du aldrig Orla til andet at end nippe til et glas vin. Han var måske ikke 100 % afholdsmand, men tæt på, siger Karen.

-Orla var en festlig fyr, næsten altid i godt humør og god til at fortælle historier, og så elskede vi begge to at rejse. Vi har været både i Spanien, Portugal og Grækenland – også mens han var træner, men det kunne godt være lidt svært at finde et tidspunkt hvor vi begge to kunne holde ferie. Han havde mange gode kunder, men der var også dem, der ikke syntes om at han skulle holde ferie, så hvis han rejste på ferie, var hestene væk når han kom. Derfor fik vi bl.a. Mairy Christensen til at passe hestene når vi var ude og rejse.

-Det blev selvfølgelig meget lettere efter Orla stoppede. Jeg kan ikke huske nøjagtigt hvornår han gik på pension, men han var i hvert fald over 70. Vi havde også sommerhus, først på Amager lige ved siden af banen, men senere fik vi sommerhus i Tisvildeleje – det var også her han døde.

-Vi nåede at fejre guldbryllup sammen. Orla døde pludseligt en dag oppe i vores sommerhus i Tisvildeleje. Vi havde lige spist og han sagde, at han lige skulle ordne noget, men pludselig – “Bum” – så faldt han sammen og var væk, siger Karen Bregnbak med et trist blik i øjnene.

-Han fejlede ellers aldrig noget. Orla blev kørt til Frederikssund Sygehus, men jeg kunne ikke komme med i ambulancen, og jeg kunne ikke køre bil, så jeg var hjælpeløs og måtte ha’ fat på min datter. Desværre var han død da vi ankom.


Jørn Clevin

Erindringer – Jørn Clevin:

Jørn Clevin (tidligere staldmand hos Leiff Ingdam) har bidraget med mange værdifulde oplysninger i Travsportshistorie.dk’s trænerportrætter, og han havde også et nært kendskab til Orla Bregnbak.

-Jeg lærte Orla at kende omkring 1962-63, da jeg var hos Leiff Ingdam og snakkede ofte med ham når vi trænede på Lunden. På et tidspunkt købte jeg hesten Gorm af Johnsen fra Centralhotellet i Køge, og da jeg stoppede hos Ingdam kom den til at stå hjemme hos mine forældre på Amager.

-En dag spurgte jeg Orla, om jeg ikke måtte komme ind på banen og køre Gorm hurtigt, og det måtte jeg da gerne, og på den måde kom jeg til at lære ham bedre at kende.

-På det tidspunkt var der godt 30 professionelle trænere i København og der var mange, der kun havde ganske få heste i træning, men Orla Bregnbak havde næsten altid nok heste til at kunne beskæftige både en dreng – som man kaldte det dengang – og en voksen staldmand. Han havde bl.a. en del amatørkuske i stalden som f.eks. Poul Guttermann, Peter Mogensen, Ejler Pedersen og Asbjørn Hansen, kørelæreren, som mange på travbanen fik kørekort hos.

-Orla var i mange år med i trænerforeningens bestyrelse; jeg kan bl.a. huske, at jeg har været med nede hos Jens Jensen og hente trænerafgift – sådan gjorde man det dengang. Jeg mindes også vores årlige busture til Lübeck, hvor bl.a. købte billig sprit og chokolade.

-Der var jo et helt andet miljø på travbanen dengang; der var altid masser af folk og et herligt leben i Tutten, hvor der blev snakket og drukket bajere i spandevis. Orla drak ikke, men var en meget farverig person, altid sjov og venlig og god til at fortælle historier.

-Han havde stald oppe ved Tutten ved siden af Jørgen Olsen, og nede i kælderen havde sadelmagermester Karl Olsen sit værksted. Der var også en anden sadelmager, Karl Knudsen, som var mere “luksussadelmager” – og Orla gik ofte ned i kælderen, hvor de sad og udvekslede historier. Dengang gjaldt det om at sætte kolorit på tilværelsen og folk som Hans Bagge og Børge Grandahl var særlig festlige, men Orla kunne nu også godt være med.

-Orla blistrede også heste for andre trænere; det var han skrap til når der skulle repareres ben efter dyrlægen, Oluf Jørgensen, havde nålebrændt senerne – herefter blev de smurt med benyon og blysukker og pakket ind i vat. I dag ville man sikkert blive tiltalt for dyremishandling med den behandling.

-Han havde jo aldrig de store stjerner, men nævnes skal heste som Happy Go, Oliver Go, Brinken, Calle og Very Quick.

-Hans sidste startheste var, så vidt jeg husker, Rotschild og Oliver Go, og så havde en plag efter Mahogny og min Udo V, som han tilkørte. Jeg havde i øvrigt engang også en hest, som jeg opkaldte efter Orla, Benson Bregnbak (Loyal Lobell-Oline Plet), men den kunne desværre ikke holde i bentøjet.

Iflg. Klaus Koch havde Orla Bregnbak også den senere Derbytoer Bombay Focus i træning da han stoppede i 1976. Hesten blev senere solgt til Norge og blev i Derbyet kørt af Ulf Thoresen.


Inspektør, portner m.m.
Ved siden af trænergerningen havde Orla Bregnbak i 60’erne og 70’erne gang i flere ting. Han ejede således de to tobakskiosker på Amager Travbane, men det ophørte i sagens natur da banen lukkede i 1976.

Efter han stoppede som træner 1. august 1976 blev Orla Bregnbak ansat i Det Danske Travselskab som inspektør for indskudsboderne, dvs. han kørte bl.a. ud med programmer og boner til indskudsboderne i Københavnsområdet, men sad indimellem også som portner ved staldindgangen på Charlottenlund Travbane og hjalp med andre opgaver på banen.

På løbsdagene var Orla Bregnbak fast gæst i banedommertårnet (oven på den gamle oddsindikator, hvor der senere også blev opført en storskærm), hvor han sad og hyggede sig sammen med banedyrlægen (sidst Jørgen Falk-Rønne) og professor Sønnichsen fra Landbohøjskolen.

-En af banedommernes vigtigste funktioner var at holde øje med om hestene holdt sig i den korrekte gangart – urent trav var dengang det store “hit” i tårnet – men derudover kontrollerede de bruger af pisken og længden af samme, aflivede heste som brækkede ben i forbindelse med styrt, tog dopingprøver, kontrollerede datidens karensdage på medicin, skred ind over for dyremishandling i forbindelse med løbsafviklingen, kontrollerede attester på heste fra udlandet samt områder i Danmark, hvor der havde været anmeldt pligtige sygdomme, fortæller Jørn Clevin.

-Men der blev også spillet meget kort – mousel og og whist – røget cigarer, drukket cognac og udvekslet (sladder)historier.

Sidstnævnte kommentar hænger godt sammen med Orla Bregnbaks øgenavn, Løgnbak. Han var kendt for at opsnuse historier og rygter, som han med stor iver bragte videre. Det var især dengang en udbredt disciplin i travsporten – og det var Orla Bregnbak efter sigende en mester i.

Gentleman og forretningsmand
En af dem, som også har kendt Orla Bregnbak rigtig godt er Det Danske Travselskabs tidligere sportschef Klaus Koch, hvis enorme viden danner grundlag for mange af Travsportshistorie.dk’s trænerportrætter:

-Jeg husker jo udmærket Orla Bregnbak, som allerede havde været ansat i travselskabet i ni år, da jeg startede i 1985 og han var der stadig, da jeg stoppede i ’91, fortæller Klaus Koch.

-Orla var lidt af et unikum og meget afholdt både i travselskabet og blandt kunderne i indskudsboderne. Han var god til at fortælle historier og en festlig fyr, men Orla var lidt mere “gentleman-agtig”. Han var f.eks. ikke typen, der drak mange øl – der var lidt mere stil over det, synes jeg, selvom han ikke var en mand med store armbevægelser.

I en årrække i 60’erne og begyndelsen af 70’erne forsøgte Orla Bregnbak sig også som “ejendomsinvestor” i samarbejde med en advokat Olaf Nielsen, som havde flere heste i træning hos Bregnbak, bl.a. Danika Butler. Kosak og Honnør Mondean.

-De købte ejendomme på bl.a. Nørrebro, der stod for at skulle saneres og solgte dem siden til kommunen med fortjeneste. Orlas rolle var nok mest investor. Han havde arvet en del penge efter sin far, som var slagter, og var ikke typen, der levede vildt og prangende, så jeg tror egentlig aldrig at de manglede penge, fortæller Jørn Clevin.


Kilder:
Trav Tidende 1935-54
Væddeløbsbladet 1935-76
Travsportens Årbog 1944
Travkalenderen 1935-76
Interviews med Karen Bregnbak, Klaus Koch, Jørn Clevin og René Ravn – samt diverse oplysninger fra slægtsforskeren Hans Larsen.

Orla Bregnbaks datter, Lindy Bregnbak, og barnebarnet Thomas Bregnbak har ikke ønsket at medvirke.