Travsportshistorie.dk

Kvindelige kuske og ryttere i dansk travsport

Der skulle gå 81 år fra de første organiserede travløb i Danmark, og til det officielt i travsportens reglement blev slået fast, at kvindelige kuske kunne deltage på lige fod med mændene i alle løb.

Disse løb foregik i København, og det var således først i 1966 det meddeltes, gennem den ugentlige publikation Traver-Kalenderen, at der ved Dansk Travsports Centralforbunds årlige delegeretmøde var enighed om, at kønsdiskrimineringen var slut i Dansk Travsport.

Forinden havde der kun været sporadisk deltagelse i travløbene af kvinder, og et styrt i et dametravløb i 1942 skulle blive direkte årsag til, at der i mange år helt blive lukket ned for dameløb og kvindelige kuske i det hele taget.

En undtagelse var i 1960, hvor der var to kvindelige travkuske – på dispensation – på Bornholm. Men ellers gik der 24 år fra ulykken i 1942 til ligestillingen var fuldt implementeret i reglementet.

Siden da har “pigerne” dog taget revanche.

Den første helt store triumf for en dansk kvindelig travkusk må siges at være Merete Andersens Europamesterskab hos amatørerne i 1975.

I 1986 vandt Anne-Marie Panduro fra Billund EM for kvindelige amatørkuske, i 2008 vandt Gitte Madsen-trænede Magic Sisa Dansk Trav Derby og i 2012 fik Bitten Jensen fra Århus den enestående triumf både at blive Verdensmester og Europamester!

1938: Grith Corneliusssen og Het Triple King (t.v.) træner i Charlottenlund sammen med Gerhard Petersen bag Asta Volo.

Sensation – kvinder i sulky
De første kendte løb med kvindelige travkuske i en sulky denne signatur kender, er fra 1938 på de to københavnske travbaner Charlottenlund og Amager.

Her kom de første store overskrifter om kvinder i travsporten, der man i træningen på travbanen i Charlottenlund så to kvindelige kuske!

Jamen, det var nærmest en sensation.

Disse to trænende kvindelige kuske var i øvrigt født ind i travsporten. Det var Grith Corneliussen, datter af Amager Travbanes bestyrelsesformand og Miris Sørensen, senere gift Bügel-Hansen, og datter af championtræner Sofus Sørensen.

Ved travpremieren i Charlottenlund i 1938 deltog i en travkavalkade også to kvinder. Det var igen Grith Corneliussen samt Inga Jerichau. Er efterfølgende citat lød således: ”Det var så kønt et syn, at tanken om dametravløb atter blev modnet!”.

Og det skete. Men med stor mistillid fra både etablerede store travnavne og også fra mange travsportsjournalister, der udelukkende var mænd. Der er rigtig mange eksempler på dette i travsportens fagblade.

Det kan godt tænkes, at en medvirkende årsag til disse dameløb var, at de bestemmende mænd i datidens travsport skelede til en af den tids populæreste film ”Odds 777”, hvor divaen Liva Weel kørte travløb – og selvfølgelig vandt.

Også de populære danske svømmepiger, der på verdensplan vandt mange medaljer – ”Lille henrivende Inge” alias Inge Sørensen, og også Ragnhild Hveger, gjorde måske sit til, at disse dameløb blev en realitet.

I dag er det sjovt at læse, hvordan man dengang så på kønnenes ligeberettigelse. Ikke for at hænge nogen ud, men den mange gange championtræner N.J. Koster var en af dem, der brillerede med mandschauvinistiske udtalelser som ”dameløb egner sig mest til dyrskuer”.

Det skal tilføjes, at de mange kvindelige staldfolk, der er nu, var helt ukendt før ca. 1970 i travsporten. Det var kun mænd, så tiden var helt anderledes.

Det første travløb for kvindelige travkuske den 17. juli 1938 gav sejr til N. Cronhjelm med Majkat.

Debut for kvindelige travkuske
De spæde idéer om dametravløb blev konkret, da travselskabet i Charlottenlund på dagen, hvor Mesterskab for Danmark skulle køres den 17. juli 1938, debuterede med et kvindeløb i dansk travsport.

Dette første officielle ”dametravløb” i Danmark blev vundet af den 18-årige N. Cronhjelm fra Göteborg med hesten Majkat foran Lille Claus med Inga Jerichau. Endvidere deltog igen 17-årige Grith Corneliussen – og andre kvindelige kuske var blandt andet Fru Træner Knud Hansen, der dog til tilskuernes utilfredshed blev diskvalificeret med sin kørehest Oberlin.

I en omtale af disse dametravløb siges det, at de mandlige sportskollegaer i travet ikke ligefrem står med smil på læben og åben favn til velkomsthilsen over dametravløbene.

Derfor tror skribenten heller ikke, at man som fast indslag skal bygge på dameløbene som programattraktioner. For ikke at tale om ligefrem at blande både mandlige og kvindelige kuske i SAMME løb. Det blev end ikke nævnt i denne sammenhæng, det var simpelthen uden for datidens fatteevne i 1938!

Mr. Skeptik er meget skeptisk
Signaturen Mr. Skeptik synes, at travverden var af lave i 1938. Kvindekuskene får dog også lidt ros af Mr. Skeptik. Sådan er hans tekst i artiklen i et travblad i 1938:

”Interessen for Dameløbene er ret hurtigt kølnet, skønt de kvikke og kønne Kørepiger tøjlede Krikkerne med al ønskelig Charme, Intelligens og Dygtighed”.

Og videre skriver Mr. Skeptik:

”Der er ikke det ringeste tvivl om, at Damerne også på dette felt kan hamle op med mandfolkene, og en køn ung pige i sulkyen kan muligvis bidrage til, at det umiddelbare skønhedsindtryk ved sporten styrkes – for mellem os sagt: De maskuline hestebetvingere er undertiden lidt vel sjuskede i deres påklædning og køremåde, så der er måske en mulighed for, at de nu fikser sig lidt op for at tækkes de kvindelige medarbejdere. Allerede for flere år siden vakte en ung sagførerfrue opmærksomhed under morgentræningen, hvor hun viste sig i sulky med en af gemalens heste som forspand”.

Der var også monté på programmet i 1938, hvor Frk. G. Friis sejrede med Oberlin.

Upper ten standard
Der var også endnu mere positive toner, men det var ikke på det faglige, der blev fokuseret på, men andre ting. Her skriver Sven Borre:

”Dameløbene blev en absolut succes i år, og der er næppe tvivl om, at de vil blive gentaget i den kommende sæson. Da jeg for første gang i foråret strejfede mulighederne for dameløb, så jeg ikke alene trækplasteret og fornyelsen, adspredelsen deri, men en vis højnelse af tone og publikum, dress og charme.

Uden at dette er snobberi tør man vel understrege, at denne højelse har bragt galopsporten op på et smukt niveau i folks omdømme og pressens gennemgående i forhold til travet for milde omtale. Hvad var nemlig galopsporten uden ”The upper ten”, der efterhånden tæller mange hundrede. Fotografi af grevinde Y med sin yndige terrier og nyeste mand, trespaltet billede af direktør M med sin henrivende datter, – ja, det skaber stemningen, succeserne. Og mit håb var det, og det er det endnu, at dameløbene vil hjælpe travsporten derop, hvor galopsporten- set fra tilskuerpladserne, befinder sig”.

En signatur med navnet Zacki skriver endvidere om dameløbet:

”Flere af damerne kørte fint, og tiderne var ikke meget under daglig vande. En af deltagerne diskvalificeres for urent trav til publikums mishag. Man kan jo ikke forlange alverden af damer, der kun har fået kort tids øvelse og ikke har mændenes kræfter. Så det kan forsvares at gøre kunststykket om”.

Et enkelt ridetravløb med kvindelige kuske blev det til efterfølgende i 1938 på Charlottenlund. Det skete den 4. september, hvor frk. G. Friis vandt på ryggen af Oberlin foran Uarda med frk. K. Sørensen efterfulgt af Lille Claus med Fru A. Jørgensen og Burgoyne med frk. L. Wittmack. Den føromtalte travjournalist Mr. Skeptik har også her en mening om ridetravløb:

”Publikum var tilsyneladende mindre glad for travrideløbet, og efter adskilliges formening tog damerne sig bedst ud i sulkyen!”.

Trav-Tidendes Julenummer 1942 bragte et mindedigt om Tella The Great

Et styrt i 1942 med store følger
Fremme i 1942 skete der et styrt i et dametravløb, som fik – set med nutidens øjne – helt urimelige følger for kvindelige kuskes deltagelse i travløb i Danmark.

Derbyvinderen fra 1937, Tella The Great, deltog i dette løb i 1942, kørt af Grith Corneliussen, og hoppen gik bagover og måtte aflives. Løbet blev vundet af Gurli Knudsen med Diamant Marshall.

Selv om det bagefter kom frem, at Tella The Great led af en hjertefejl, og at kusken således var uden skyld, så blev kvindelige travkuske forbudt fremover.

Kvinder kan ikke holde hjernen kold
Men med dette styrt gik de daværende travmedier fuldstændig amok. At det ikke var kuskens skyld, betød intet.

”Travsporten egner sig ikke for damer som kuske, da der bliver kørt med for lidt omtanke. Det hele er blevet et jageri, og den ene kusk trækker den anden med i det. Kvinder har ikke som mænd evnen til at holde hjernen kold i enhver situation, de bliver alt for ivrige”!

Sådan skrev Væddeløbsbladet dengang. Og derefter lød det: ”Det er næppe sandsynligt, at vi oftere får dameløb at se.” Men samme journalist skriver dog også, at det næppe var Frøken Corneliussens skyld, dét med styrtet.

Flere læsere af Væddeløbsbladet protesterede dog kraftigt mod denne svada mod kvindelige kuske, men redaktionen på bladet fastholdt alligevel denne linje, for, som de skrev: ”Dameløb er farlige, fordi damerne ikke har den robuste kraft, der skal til for at afværge farlige situationer”.

Først i 1960 var der igen officielle travløb med totalisator med kvindelige kuske. I de mellemliggende år blev der kun set kvindelige travkuske i enkelte showløb, og også ved opvisningsløb ved dyrskuer.

Et eksempel på et showløb med en kvindelig travkusk skete på Charlottenlund Travbane den 20. maj 1951:

Tova Mäes med Jonna Speedway

I 1950 havde den første af utallige Morten Korch-film premiere. Det var ”De Røde Heste”, hvor Gunnar Nu Hansen entusiastisk speakede Junker med Poul Reichardt til sejr i Derbyet, mens hans filmkæreste Tove Maes heppede med fra tilskuerpladserne.

Løbet – der bl.a. kan ses på YouTube (KLIK HER) – havde også træner Gerhard Petersen og travselskabets senere direktør Carl Andersen som medvirkende.

Filmen blev en umådelig stor publikumssucces, og den 20. maj 1951 afholdtes på Charlottenlund Travbane ”De røde hestes løb”, hvor kuskene var skuespillerne fra filmen. Og sandelig om ikke Tove Maes allernådigst fik lov til at deltage som travkusk i dette ”reklameløb”, der var uden totalisatorspil. Som det kan ses på fotoet kørte den succesrige skuespiller hesten Jonna Speedway, der efter gentagne galopper dog måtte overlade sejren til Karola McElwyn med Jørn Jeppesen foran Kaptain Montgomery med William Rosenberg.

Kvindelige travkuske i 1960
18 år senere, vi er nu på Bornholm, hvor kvinder lov til at deltage i løbene på den nye travbane i 1960. Her var ingen kønsdiskrimination – endnu. De generelle regler for travsporten i Danmark var suspenderet på Bornholm lige i året 1960, og delvis også i 1961.

Det var to gange ”Frøken Lund”, Birgit og Birte, der kørte, og de vandt også begge sejre, og lod deres mandlige konkurrenter kæmpe om de sekundære placeringer. Den første kvinde, der vandt, var Birte Lund, datter af den bornholmske travformand C.P. Lund.

Det skete den 16. juli 1960 til pænt stort vinderodds med den 13-årige Myrle Kignæs, og det frembragte store overskrifter i travreferaterne i de lokale aviser. Resultaterne fra løbsdagene i 1960 fra Bornholm står i Centralforbundets officielle skrift, Traver-Kalenderen, men kun med hestenes navne.

Birte Lund blev senere kendt som Birte Jensen, og var nærmest en lokal hoteldronning med flere ejede hoteller. Også Birgit Lund vandt travløb i 1960. Hun havde god kontakt med blandt andet den bornholmske travtræner i København, Jens Ipsen.

Birgit Lund deltog i opvisningstravløb allerede i halvtredserne ved dyrskuerne, og fik en del køreture i travløbene i 1960. Hun tog nogle år senere til København, og arbejdede for trænerne Jens Ipsen og brødrene Jørgen og Walther Kaiser-Hansen.

Efter et enkelt showløb i 1961, igen med deltagelse af Birgit Lund og Birte Jensen, og flere andre, var det slut de følgende fem år på Bornholm med kvindelige travkuske.


Ridetravløb i 60’erne
Efter travløbene på Bornholm i 1960 og ’61 med kvindelige kuske var der ridetravløb for kvinder på de københavnske baner i begyndelsen af tresserne både på Amager Travbane og i Charlottenlund. Der var ridetravløb f.eks. i 1963 og 1965, og tidligt i sæsonen 1966 ligeledes både på Charlottenlund og i Odense.

I Lunden deltog bl.a. Inga Bruhn (dengang Krieger), og hvor også Lena Hansen (dengang Jensen) og Christel Bügel-Hansen deltog. Det var netop de to sidstnævnte, der blev de første kuske efter lovændringen i 1966.

Inga Bruhn fortæller:

– Vi var en del piger til ridetravløbene i 1960’erne, blandt andet også trænerdatteren Ellis Petersen, der jo blev gift med træner Helge Rasmussen. Vi skulle gå op til prøve, og der var også kommet nogle piger, der kun havde redet dressur, og de dryssede altså af travhestene undervejs ved træningen til ridetravløbene, husker Inga Bruhn.

Inga Bruhn hjalp til hos mange forskellige trænere, bl.a. Mark Ingdam, Walther Kaiser-Hansen og Leif Løfgren, og hun har også hjulpet med galophestene på Klampenborg Galopbane.

– Vi var flere piger, der fik lov til at ride med travhestene. Når vi var på Amager Travbane, red vi ud i Kongelunden, og når det var på Charlottenlund, red vi i Dyrehaven, fortæller Inga Bruhn.

Derbyvinder Hawkeye og Sølvtop-hestene
Inga Bruhn havde dog ikke selv lyst til at fortsætte som ”rigtig” travkusk. Inga og hendes mand Per Bruhn havde i 16 år en gård med stutteri i Lynge, og hvor det mest kendte opdræt er den smukke Derbyvinder i 1985, Hawkeye.

Efter disse år i Lynge flyttede Bruhn-parret nærmere til København, og fandt en skøn bolig tæt på Hotel Fortunen og Dyrehaven.

– Men efter seks år blev vi åbenbart yngre igen, fortæller Inga Bruhn ironisk, og så købte vi en gård i Hørsholm.

Her boede parret i seks år, men er nu flyttet tilbage til deres hus ved Dyrehaven. Travheste har de stadig, og Sølvtop-hestene vinder stadig sejre på travbanerne. Sølvtop-hestene opholder sig nu hos Kaj Jensen på Hovhedegård i Guldbæk i Nordjylland.

– Her lever hestene et rigtigt godt hesteliv, og da vi har et sommerhus på Skagen, besøger vi ofte stedet.

Inga Bruhn fremhæver Figaro Sølvtop som et dejligt individ, og som de håber, vil gøre det godt fremover i løbene.

– Det er vores tredje hest med fornavnet Figaro, så man kan se, at vi har været med i mange år. Vi er da også inde på, at vi snart skal trappe ned, slutter Inga Bruhn.


Flere ridetravløb
Tilbage til ridetravløbene i 60’erne. I 1963 var der f.eks. ridetravløb både på Amager og Charlottenlund. En af initiativtagerne var Otto Donatzky, der dengang var driftsleder på Amager. En erfaren herre, der selv tilbage i 1942 havde overværet det famøse dametravløb, hvor Tella The Great var styrtet.

Der var 11 deltagere i det første dameridetravløb, og som Ekstra Bladet skrev; ”De kæmper om lysestager og kønnenes ligeberettigelse!”. Væddeløbsbladet bringer her et foto af disse 11 plus Lena Jensen sammen med den trefoldige danmarksmester Ruder Konge.

Fra venstre ses Kate Pedersen (Asanipigen), Jytte J. Jensen (Cimbria), Lena Jensen, Solveig Høgsted (Charlotte), Inga Krieger (Emperor), Christel Bügel-Hansen (Adjudant), Ruder Konge, Karin Blomgren  (Chan), Anni Jonassen (Equus The Great), Ellis Gerhard Petersen (Cap), Hanne Pedersen (Barbara The Great), Ea Nielsen (Casinodrengen) og Lise West med sin fars hest Daning. Her kan så bemærkes, at Lena blev travtræner, mens Christel, Ellis og Lise alle blev gift med travtrænere, henholdsvis Palle Sperling, Helge Rasmussen og Jens Ipsen. Vinder af løbet blev Solveig Høgsted med Charlotte.

Et andet eksempel på travrideløb for kvinderne var i 1963 på Lunden onsdag den 24. juli, og hvor vi også har foto fra. Først i mål var Ea Nielsen på ryggen af Chan, der ellers – efter to andenpladser i de foregående ridetravløb – endelig så ud til at få en fortjent sejr. Men ak og ve, det blev til galop over mål. I stedet hejses Tom Mix som vinder, redet af ridetravløb-debutanten Marianne Stuhr. På andenpladsen kom den skimlede Rolf Karensdal med Inga Krieger (senere Bruhn).


Lena Jensen med Chaplin

En historisk dag
I 1966 blev det endelig vedtaget. Ordet ”mandlig” skulle udgå i bestemmelserne vedrørende erhvervelse af licens! Hallo og hurra, så lang tid tog det for de ledende mandlige travpolitikkerne at nå til den erkendelse. Det blev endelig besluttet på delegeretmødet i Dansk Travsports Centralforbund, afholdt i Odense den 19. maj 1966.

Og onsdag den 25. maj skete det så. Christel ”Trille” Bügel-Hansen var den første kvindelige travkusk. Det var i et ungdomsløb, hvor kuskenes licens hed ungdomslicens, og hvor hun med hesten Flemming´s Pride blev nummer fem.

Den første ”kvindesejr” under den nye ordning kom hurtigt. Det skete onsdag den 8. juni på Amager Travbane, igen i et løb for medlemmer af Travsportens Ungdom. I dette T.U.-løb med 19 deltagere var der to kvindelige kuske i feltet, og de to unge damer snuppede såmænd både første- og andenpladsen. Lena Jensen vandt med Chaplin, ejer Eric Malver, privattræner og god ven med Lenas far, den kendte og meget sejrende Jens Jensen. Andenpladsen til Christel Bügel-Hansen med Elwyn Axworthy.

Endelig. Så var vi ligesom kommet godt i gang med de kvindelige travkuske, og Christel og Lenas ungdomslicens blev snart byttet ud med almindelig amatørlicens.

Bornholm også med i 1966

På Bornholm blev der i 1966 kørt to rene dameløb, og begge vundet af Ester Olsen. I disse løb havde deltagerne daglicens. Det første løb den 20. august med fire ekvipager, og igen den 11. september, nu med fem kvindelige kuske.

Begge løb blev vundet af Ester Olsen, som siden aldrig har kørt travløb. Så her har vi en ubesejret travkusk! 88-årige Ester Olsen har i de næste 54 år været en ivrig tilskuer til løbene, og følger stadig trofast sin søn Tom Olsens i løbene.


Maria Burdova med Apex Hanover

Kvindelig russisk travkusk kom forbi
I 1966 kom der yderligere fokus på kvindelige travkuske. Fra Rusland til København kom Maria Burdova med sin amerikanskfødte hurtigtraver Apex Hanover.

Det blev til kampe i et par løb mod bl.a. Danmarks daværende bedste hest Cim Payne og dens ejer og kusk Jens Jensen. Dette besøg har måske også åbnet øjnene lidt for de herrer, der sad på lovgivningen i travsporten, og fik dem til at se på milde øjne på kvindelige travkuske.

Christel “Trille” Bügel Hansen
Det var ikke tilfældigt, at det var Christel Bügel-Hansen og Lena Jensen, der var de første officielle travkuske med ”normal” amatørlicens. Christel, kaldet Trille, var barnebarn af den mangeårige trænerchampion Sofus Sørensen, og havde en bror, Sophus Bügel Hansen, der var travtræner.

Hendes mor Miris var ligeledes en af foregangskvinderne i travløbene tilbage i 1938. Christel startede som 11-årig med at køre travhestene langsomt, og som 16-årig begyndte hun med hurtigarbejderne.

Palle Sperling og Christel Bügel Hansen

Christel Bügel-Hansen fik sin debut i et ridetravløbet i 1963 omtalt tidligere, hvor det blev til en tredjeplads med hesten Adjudant. Senere blev det også til sejr for Christel i ridetravløbene.

Som sulkykusk debuterede hun som tidligere nævnt den 25. maj 1966 – og så kom den allerede omtalte historiske dag 8. juni 1966 med andenpladsen efter Lena Jensen. Amatørlicens for Christel kom i hus i juli måned, ligesom for Lena Jensens vedkommende.

Christel Bügel-Hansen, der senere fandt sammen med travtræner Palle Sperling, døde i 2004. Hendes børnebørn Oliver og Caroline Juul Sperling kører ponytravløb.

Lena Hansen første kvindelige travtræner
Lena Jensen, senere gift Hansen, var jo datter af den sejrrige legendariske Jens Jensen, som er indvalgt i Travets Hall of Fame. Hjemme på barndomsgården i Lestrup ved Tappernøje fik hun lov at sidde på arbejdshestene allerede som 3-4-årig.

På galopbanen i Klampenborg deltog Lena i 1961 som 16-årig med hesten Tangoboy. Tangoboy ejedes af den kendte travmand, privattræneren Alfred Petersen, populært kaldet ”Jordbærgartneren”, og bosat i Kirke Værløse. I Klampenborg blev det til sejr og flere placeringer. Samme år vandt hun også løb i Odense på sin egen galophest Rabat.

Mens hun begyndte sin uddannelse som frisør, begyndte også de tidligere omtalte ridetravløb i København. Her blev Lena Hansen for alvorligt bidt af travsporten, og som nævnt blev det til sejr med det samme i hendes debut som ”sulkyartist” med hesten Chaplin.

Lena Hansen greb nogle få år senere ud efter travsporten på fuld tid. Hun blev jockeylærling og startede i stalden hos sin far, da han blev træner på Falster.

I denne tid var faderen Jens Jensen endnu en gang kommet i stormvejr. Det var midt under travkrigen mellem Lunden og Amager. Der var tale om forskellige alvorlige forseelser af denne travsportens enfant terrible. Lunden gav i første omgang Jens Jensen en udelukkelse på livstid fra Charlottenlund Travbane, og hans specielle trænerlicens blev inddraget på ubekendt tid.

Centralforbundet valgte imidlertid også at gå ind i sagen, og udsendte en pressemeddelelse, hvor man godtgjorde, at Jens Jensen havde fået inddraget sin trænerlicens, og var udelukket fra deltagelse i alle travløb, men nu kun med en tidsbestemt straf til og med 30. juni.

Bonden fra Lestrup var slået lidt skakmat, men som en anden Fugl Fønix rejste han sig igen. Jens Jensens yngste datter, Lena, fik trænerlicens 1. marts 1970, og overtog ansvaret for faderens stald. Jens – som nu fik jockeylicens – stod i stedet i kulissen og trak i trådene. Han fik dog stadig ikke lov til at køre i Lunden.

Lena Hansen formåede at følge faderens succes delvis op – ikke mindst takket være Jens Jensen, som i årene 1970-79 var landschampion for jockeyer, i alt seks gange. Alene i 1971 vandt han ikke færre end 80 løb.

Lena Hansen blev Derbykusk
Lena vandt to sejre på sin første løbsdag som selvstændig. Det var ved Amagers åbningsdag i 1970, og Lena plettede med Mai Cup og Margrethe Ranger, begge ejet af Anders Rasmussen. Samme Mai Cup blev hesten, som gjorde den da 24-årige Lena til Danmarks første kvindelige Derbykusk.

Ved årets Derby i 1970 fik de startspor 14. Der startede 17 heste, og parret måtte nøjes med netop 14. pladsen på 1.24,9a/3000m spillet til 588:10.  Der skulle gå 41 år, inden den næste kvindelige travkusk i Derbyet kom. Det var Gitte Hansen.

Lena Hansen fulgte med Amagerfolket til Skovbo i maj 1976, og fik en fin karriere på banen. God succes havde hun med heste som Patrick L, Vor Rodney og ikke mindst Asser Knab, der på et tidspunkt var i stalden. Hun trænede Nicolajsen, som far Jens vandt utallige løb med.

Lena Hansen gik bort i 2002, mens hendes far Jens overlevede hende med fire år. Han døde i 2006, 90 år gammel. Totalt vandt Lena Hansen 220 sejre, og er stadig – men nu kun med lille margin – den oftest sejrende kvindelige kusk i Danmark.

Kirsten Sursænke – som mange sikkert husker hende

DM for kvinder
I disse år i halvfjerdserne og fremad kom der flere kvindelige triumfer, og de kvindelige kuske blev mere og mere anerkendt.

I 1969 kommer de unge bornholmere Kirsten Sursænke og Clara Dahl Pedersen til. Kirsten Sursænke blev den anden professionelle travtræner i Danmark og er i øvrigt for nylig blevet portrætteret på Travsporthistorie.dk: KLIK HER

Der blev nu afviklet det første DM for kvindelige travkuske. Det skete i 1972, dog her i den første opførelse benævnt ”Ladies Grand Prix”. Vinder blev Clara Dahl Pedersen. Den nystartede Billund-bane Billund tog patent på løbet i de første år.

Hjemmebanens Irene Andersen vandt DM-løbet to gange. Det var i 1973 og efter sejr til endnu en Billund-kusk, Sonja Søbjerg i 1974, vandt Irene Andersen igen i 1975. Her vandt Christel Bügel-Hansen med Koh-I-Noor første afdeling, mens Irena Andersen sejrede i anden afdeling med Olympiadrengen. Sammenlagt blev hun DM-vinder foran de to københavnske kvindelige amatørkuske Christel Bügel-Hansen og Anni Kierstein. Samme Anni Kierstein, gift med travtræner Andy Kiersten, blev i øvrigt Lundens første kvinde, der vandt amatørchampionatet. Det skete i 1973.

Skal vi også her nævne året 1976, hvor DM blev atter blev vundet af en Billund-kusk i kraft af Jette Sørensen, mens DM-sølvmedaljen gik til Doris Halberg, Skive.

”VM-sejr” allerede i 1972
Flere af de første kvindelige travkuske, efter tilladelsen i 1966, deltog tidligt i matcher i udlandet. De første var Kirsten Sursænke samt Inger Rasmussen, der fik licens i 1971. I 1972 var Inger Rasmussen og Kirsten Sursænke med i – det vist meget uofficielle – ”VM for kvindelige kuske”, der foregik i München-Gladbach i Tyskland, men nok snarere må betegnes som et EM.

Men næsten helt ubemærket af datidens danske travsportspresse, vandt Inger Rasmussen den ene indledende afdeling og kvalificerede sig til finalen, hvor sejren dog ikke blev gentaget.

Tidligere samme år deltog Inger og Kirsten begge i en match for kvindelige kuske i Rättvik i Sverige, nu sammen med Christel Bügel-Hansen fra Charlottenlund Travbane. Her vandt Kirsten Sursænke en af de tre afdelinger. I 1973 var Kirsten Sursænke af sted igen, og deltog i den samme match som eneste dansker.

Merete Andersen vandt EM i 1975

Merete Andersen blev Europamester
Merete Andersen blev trav-Danmarks første europamester. Det skete i 1975, hvor den 25-årige Skive-kvinde, efter blændende kørsel på andendagen i Groningen i Holland blev Europamester.

EM-guldmedaljen kom i hus den 10. august. Merete Andersen lå ellers kun på syvendepladsen efter de første to løb i Norge, men fik ved hjælp af gode heste og agtpågivende kørsel en sejr og en andenplads i de to afdelinger i Holland. Efter hjemkomsten blev hun hyldet på sin hjemmebane i Skive, hvor hun bl.a. modtog et guldur for sin dåd.

– Jeg havde nogle rigtig gode oplevelser dengang, fortæller Merete Andersen.

-Både i Norge og i Holland. Vi fløj til Holland i et lille privatfly, fordi vores vennepar havde sådan ét, og fløj det selv. Hotelophold og alt det andet blev betalt af Centralforbundet. Jeg deltog også i mesterskaber i de skandinaviske lande som Danmarks repræsentant, men siden blev det besluttet, at de danske deltagere skulle gå på omgang bane for bane.

Merete Andersen fik sin debut i nogle ridetravløb, der blev afholdt på Skive-banen. Derefter blev det til sulkyløb i nogle ungdomsløb, inden amatørlicens kom i hus.

Foruden guldmedaljen i 1975 blev det i 1976 også til en EM-sølvmedalje. EM-løbene blev dette år afholdt i Billund og Skive, hvor også Irena Andersen deltog på dette danske hold.

En af Merete Andersens bedste heste i de første år var Pittia Ø, og desuden havde hun andel i årgangshesten Royal Viking. Senere var der flere andre gode heste. Merete Andersen nævner selv den gode Duke Vixi, som efter en ellers god karriere var kørt træt, men fik nyt liv i Jylland. Den sidste hest, som Merete Andersen havde succes med, var Pina Colada, rekord 1.13,2a og 264.150 kr. – en hest som hun selv havde opdrættet.

I alt vandt Merete Andersen omkring 150 sejre, inden hun stoppede kuskekarrieren. Hun kommer stadig på travbanen i Skive som tilskuer i ny og næ.

Anna-Marie Panduro vandt EM for kvindelige amatørkuske i 1986
Efter Merete Andersens EM-sejr i 1975, gik der 11 år, og så fik Danmark igen en Europamester hos de kvindelige amatørkuske. Det var Anne-Marie Panduro, med licens i Billund, der vandt EM-guld i 1986. Løbene blev afviklet på Boden-banen i Sverige. Sønnen Jesper Panduro fortæller om sin afdøde mors EM-succes:

”Min mor deltog i en del kuskematcher i udlandet, og tre gange deltog hun i EM, husker Jesper Panduro, der har sin mors fine EM-pokal opbevaret. Hun fik ydermere en sølvmedalje de andre to gange, hun deltog ved EM. Det var i Finland og i Ungarn, og hun blev i 1986 udnævnt til Årets Sportsnavn i Brande.”

Ved Brande havde Jens Ole og Anne-Marie Panduro deres stutteri, og herfra blev det til mange sejre og gode oplevelser for parret, når de startede deres heste fra deres Stald Wichwam på banen i Billund.

”Min far var jo med til at starte Billund-banen op i 1971, og var i en årrække formand for Billund Travklub, hvor han også er æresmedlem. Der gik nogle år, inden min mor tog fuldt og helt del i travsporten, men hun kørte travløb i mange år efter EM-triumfen, og det gjorde min far jo også.”

Anne-Marie Panduros EM-guld omtales slet ikke i Travsportens Årsrevy i 1986.

Flere andre kvindelige kuske trængte sig på i disse år, og fortjente også at blive nævnt her. Vi nøjes med en. Merete Stryg fra Falster, der bl.a. blev både Dansk Mester og Nordisk Mester i 1987, og vandt oceaner af sejre, specielt med hendes ynglingshest, Frk Farø.


Gitte Madsen med favnen fuld af pokaler og champagne efter Magic Sisa’s Derbysejr. Foto: Burt Seeger

Derbysejr til Gitte Madsen
Den kvinde, der har virket længst som træner i Dansk Travsport, er med mange længder og omgange Billund-træner Gitte Madsen. Og hun fik den helt store triumf i form af Derbysejren med Magic Sisa med Johnny Takter som kusk i 2008.

Efter 10 år som amatør startede Gitte Madsen, født Adamsen, som professionel travtræner 31. marts 1994 på Billund Trav, og der er hun stadig. Et stort plus og et kæmpeaktiv for denne bane.

Gitte Madsen har blandt andet specialiseret sig i stor grad med alternativ træning og behandling af staldens løbsheste. Det er ting som vandbånd, laser- og langbølgebehandling og osteopati. Gitte Madsen har tidligere fortalt om nogle af sine træningsmetoder.

– Jeg har ikke ændret mine metoder så meget i de år, jeg har været træner.  Jeg bruger f.eks. meget sjældent intervaltræning. I stedet bruger jeg lange ture – så som arbejder á 2 x 2.000 meter eller 3.000 meter. På den måde synes jeg, at vi kan holde vores heste i god form, og så holder de sig lidt roligere.

Milepæle hos Gitte Madsen
Som kusk vandt Gitte Madsen Provinsmesterskabet med Nikki Raun, hvilket var stærkt medvirkende til, at hun tog springet fra amatør til professionel.

Som træner er den største milepæl selvfølgelig Derbysejren med Magic Sisa i 2008. Men Magic Sisa vandt også mange andre fine sejre. Der kan nævnes sejr på Vincennes-banen, DM-sejr samt vinder af den svenske Gulddivision.

Af andre mange fine heste i stalden kan nævnes Pinette Raun, Dominik Oh (D), Rambo Flex og Springfield (D). Gitte Madsens bedre halvdel Jan Tranholm er ansat i stalden, og de har et godt fungerende makkerskab.


Gitte Hansen. Foto: Martin Timm Holmstav

Endnu en Gitte
Gitte Hansen er en af de fire kvindelige kuske, der har vundet over 200 sejre. Opvokset i den kendte travfamilie Hansen fra Bryggergården i Sørup, fik Gitte Hansen amatørlicens i 1978. En af hendes største triumfer var, da hun vandt DM for Amatører i 1992, og desuden kom der et amatørchampionat i hus på Nykøbing-banen i 1990.

I 2011 startede Gitte Hansen i Dansk Trav Derby med Pioneer Shadow. Af mange gode sejrsheste blev det til hele 47 sejre med Matadorkokken, og andre navne kan nævnes Snack Bunter V J (S) og Fantom Dirt.

Gitte Hansen er også den aktive kvindelige kusk, der pt. har flest sejre, men det er snert. Hun har totalt 215 sejre, mens Betina Lund har 211 sejre. Hvis man ser statistikken for de seneste fire sæsoner, ligger det klart til Betina Lund med at komme øverst mht. at være den oftest sejrende kvindelige kusk – og overtage efter Lena Hansen og hendes 220 sejre. Betina Lund, der kører på Bornholm, har startet 232 gange de seneste fire år med 23 sejre, mens Gitte Hansen har 23 starter med fire sejre.

Bitten Jensen efter sejren i VM i 2012

VM og EM til Bitten Jensen
I 2012 skrev den århusianske amatørkusk Bitten Jensen sig for evigt ind i historiebøgerne ved at vinde både europamesterskabet for kvindelige travkuske og samme år også det – uofficielle – verdensmesterskab!

Desuden er der på Bitten Jensens CV også et Danmarksmesterskab i 2015 og så ”lige” en bronzemedalje ved VM i 2016.

Flere nye kendte navne har trængt sig på de seneste år. Michelle Mønster er velkendt og er aktiv både som travkusk og montérytter. Montéløbene har – foruden flere andre plusser for travsporten – medvirket til flere aktive kvindelige ryttere og kuske i sporten.

Amatørchampionatet på Bornholm i 2017 blev for første gang vundet af en kvinde. Det var unge Laura Pedersen, der triumferede.

Foruden Gitte Madsen er der dog pt. kun to andre kvindelige publictrænere i Danmark. Det er Liv Jorunn-Lund, træner på Nykøbing Falster Travbane, og Lillian Uglebjerg, træner på Jydsk Væddeløbsbane.

Men bag kulisserne, ude i staldene og træningskvartererne, arbejder der rigtig mange kvinder.


Artikelsponsor (KLIK på logo)