Travsportshistorie.dk

Hvor blev de af? – Verner Femhøj

Artikelsponsor (klik på banner):

 

 

 

 

 

 

Portræt af Verner Femhøj (1936-2019) – tidligere bestyrelsesformand i Skive og mangeårig direktør på Skovbo Trav.

Note: Verner Femhøj blev syg umiddelbart efter interviewet blev lavet i maj 2018 og døde den 16. september 2019. 

-Det første års tid eller to efter konkursen var et mareridt.

Verner Femhøj – som i dag er 81 år – tænker tilbage på de dramatiske dage i september 1991, hvor krisen i A.T. Skovbo Travselskab eskalerede nærmest fra dag til dag.

Det hele kulminerede mandag den 23. september, hvor travselskabet måtte indgive konkursbegæring – men hvad var egentlig årsagen til, at det gik så galt for den midtsjællandske bane, som på daværende tidspunkt var landets næststørste væddeløbsbane med en årlig omsætning på 65 millioner kroner (1990)?

Verner Femhøj (2018). Foto: Jesper Elbæk

-Der var selvfølgelig flere faktorer, der spillede ind, men Dansk Travsports Centralforbund (DTC) med direktør Carl Andersen i spidsen var kraftigt medvirkende til, at det gik som det gjorde, siger Verner Femhøj.

-Vi var kommet til at skylde DTC en del penge. Tidligere havde vi betalt vores kontingent hver uge, men så fandt jeg ud af, at det gjorde de andre baner ikke. Vi var faktisk tidligere den bane, der skyldte færrest penge, men når de andre baner kunne trække kreditten så længe, så kunne vi også, mente jeg.

-Det var DTC imidlertid ikke enig i og samtidig fik DTC påvirket Dantoto, som pludselig tilbageholdt vores ugentlige provision og i stedet sendte pengene til DTC.

-Vi havde altid udbetalt penge til trænere og hesteejere den 20. i hver måned, men det kunne vi pludselig ikke fordi Dantoto holdt alle vores penge tilbage og dermed fjernede hele vores eksistensgrundlag.

-Man begyndte at tale om at erklære Skovbo konkurs og derfor ringede jeg til DTCs formand, Peter Faber-Rod, og sagde: ”Hør nu her, du er advokat, du burde kende konkursloven. Iflg. konkursloven er en direktør for et konkursramt firma, forpligtet til at oplyse over for kurator hvad der er sket inden for de sidste otte uge, og den slags (at Dantoto holdt Skovbos provision tilbage) kan jeg jo ikke holde skjult”. Men det var han bare ligeglad med.

DTC svigtede
Efterfølgende kom DTC i øvrigt til at betale pengene tilbage til konkursboet, hvor de gik til advokatomkostninger.

-Det kunne jo være undgået, hvis de i stedet havde betalt pengene til os, så de var kommet hesteejerne til gode, men sådan gik det altså ikke, siger Verner Femhøj.

-Derudover satte DTC også en annonce i Travkalenderen omkring årgangsløbene på Skovbo, hvoraf det fremgik, at hesteejerne fremover skulle indbetale forfeits til en spærret konto i DTC, frem for direkte til Skovbo. Derved mistede vi også en del penge, idet pengene normalt indgik i den daglige drift.

-Det spillede endelig også ind, at vi havde nogle ret dårlige betalere blandt hesteejerne. Vi udbetalte stadig til trænerne hver den 20. i måneden, selvom vi ikke havde fået penge fra hesteejerne og det trak også på vores likviditet. Det var selvfølgelig vores egen skyld, men som en af trænerne dengang sagde om en hesteejer, der skyldte 150.000 kroner: ”Jeg ved det er et stort problem, men hvis I nedlægger startforbud på hans heste, får I helt sikkert aldrig en krone” – og det havde han givetvis ret i.

-Jeg siger ikke, at Carl Andersen skal have hele skylden, men han modarbejdede også Skovbo da han var direktør på Lunden og det blev i hvert fald ikke bedre, da han senere (sidst i 80’erne) blev direktør i DTC, hvor han var direktør da Skovbo lukkede. DTC havde efter min mening, i hvert fald indtil da, aldrig havde fungeret helt efter hensigten. Det hed ganske vist Centralforbundet, men det var reelt Lunden, der styrede løjerne og der var ingen, der greb ind fra centralt hold, da Skovbo havde problemer.

Kompensation og oprejsning
Verner Femhøj understreger, at han på ingen måde er en bitter mand – selvom begivenhederne stadig sidder på nethinden mere end 25 år efter.

-Jeg følte mig ikke personlig ansvarlig for det der var sket. Det var jo en bestyrelsesbeslutning at bygge, men det var selvfølgelig ikke sjovt pludselig at stå uden arbejde, siger Verner Femhøj.

-Der gik alle mulige rygter om, hvor dårligt Skovbo var administreret, og at det var bestyrelsens og direktionens uansvarlighed, der var skyld i konkursen. Opdrætterforeningen fik bagefter foretaget en advokatundersøgelse for at belyse forløbet. Den frikendte Skovbos ledelse og anerkendte, at der havde været en forsvarlig administration, og at man havde gjort alt, hvad man kunne for at redde stumperne.

-I første omgang fik jeg at vide, at jeg ikke var omfattet af Lønmodtagernes Garantifond, så jeg fik ingen løn og både vores dejlige villa i Solrød Strand og sommerhuset i Jersie røg på tvangsauktion; jeg fik ikke en disse ud af det.

-Jeg syntes imidlertid, at det ikke kunne være rigtigt, og jeg kendte en god advokat, der fik rejst en retssag og fik dem overbevist om, at der var forkert. Jeg fik min kompensation og oprejsning, men det var en svær tid.

-Ydermere var det nærmest umuligt at finde nyt arbejde. Når man har været direktør for et foretagende der er gået konkurs, er der ikke mange, der vil ansætte en – så er det næsten ligegyldig hvor dygtig man end er.

Aldrig mere trav – og dog …
Verner Femhøj var allerede et kendt ansigt i travsporten, da han i august 1976 satte sig i direktørstolen på Skovbo. Han havde således i fire år været bestyrelsesformand i Skive, men interessen for travporten blev vakt i begyndelsen af 60’erne.

-Første gang jeg var til trav var da den gamle Skive-bane åbnede i 1948. Vi boede dengang i Højslev lige uden for Skive og jeg cyklede selv derud, men der var så mange mennesker, at jeg lovede mig selv, at det var både første og eneste gang jeg havde været til trav, erindrer Verner Femhøj, som dog ikke holdt sit løfte i ret mange år.

-Jeg har altid været ”fodboldidiot” og spillet på førsteholdet i både Holstebro og Horsens, og engang, hvor vi var på Sjælland til kamp, skulle dem jeg boede hos, til trav på Amager Travbane og de foreslog, at jeg tog med. Det gjorde jeg og så blev jeg helt bidt af det.

-På et tidspunkt omkring 1970/71 havde jeg en kammerat, Ernst Trillingsgård (tdl. mangeårig direktør for Holstebro Hallen og Aalborg Kongres & Kulturcenter samt kunstnerisk konsulent for Cirkusrevyen siden 1985, red.), som jeg tog med til travløb i Skive engang. Jeg havde dengang en hest, Nita Valentine. Hun vandt en del løb, så jeg måtte have en hest mere – det blev Onaj Moore, som jeg købte sammen med Trillingsgård, og den vandt også mange løb, så vi kunne næsten ikke få armene ned.

-Men vi var jo samtidig meget uerfarne på det tidspunkt og det blev selvfølgelig ikke ved med at gå godt. Det gik faktisk ad h…… til, men vi fik da efterhånden skilt os af med de fleste.

Restauratør i Skive
Verner Femhøj var i mange år beskæftiget inden for autoreservedele-branchen. Han var blandt andet ansat hos Mercedes i Holstebro i et par år og fik siden sin egen forretning, som han drev i mange år.

-Jeg solgte forretningen i november 1971 og flyttede til Skive i april ’72, hvor jeg overtog forpagtningen af Skive Travs restaurant, siger Verner Femhøj, som på det tidspunkt allerede var blevet valgt ind i bestyrelsen på Skive Trav og i foråret 1972 overtog han formandsposten fra Mogens Erichsen.

-Erichsen var formand, men var ved at være en ældre mand, så der skulle findes en ny formand, fortæller Verner Femhøj.

-Jeg havde egentlig ingen ambitioner om at blive formand, men det havde stort set alle de andre, så de ringede rundt til Gud og hvermand for at få støtter.

-Den aften, hvor bestyrelsen skulle konstituere sig, sagde vores daværende næstformand, Ove Johnsen: ”I har allesammen ringet fra Herodes til Pilatus for at blive formand. Den eneste, der ikke har ringet er Verner, så jeg synes vi skulle tage ham som formand!” De blev sgu helt lamme, men sådan gik det altså til, at jeg blev formand for Skive Trav.

Headhuntet af Taarup
Efter godt fire år som formand i Skive tog livet en betydelig drejning for Verner Femhøj, der blev tilbudt en stilling som driftsleder på dem nyåbnede Skovbo Travbane i Bjæverskov.

-Som formand for Skive Trav var jeg altid med til DTC’s Delegeretmøder, der blev afholdt i forbindelse med Provinsmesterskabet, og her mødte jeg blandt andet Axel Taarup, som var formand på Skovbo og han var meget duperet af hvordan det gik i Skive, siger Verner Femhøj.

-Et år sagde han så til mig: Kunne du ikke tænke dig at komme over og ”styre” det for os? – ”Nej, det tror jeg ikke de folk, du har i bestyrelsen vil synes om” – men han syntes alligevel, at jeg skulle komme over og snakke om det, og det gjorde jeg så. Det endte med, at vi blev enige om et samarbejde og 1. august 1976 startede jeg så på Skovbo.

– Det var en rigtig god tid på Skovbo. Det var spændende at bygge banen op fra ingenting til at være Danmarks næststørste bane, og især Vagn Poulsen, som var formand de sidste mange år, havde jeg et rigtig fint samarbejde med; vi var enige om stort set alting.

-Vagn Poulsen var en ”stærk” mand på mange måder og det var selvfølgelig også en ulempe i visse situationer. Folk i travsportskredse havde respekt for ham, og mange ting blev nærmest afklaret på forhånd inden bestyrelsesmøderne. Men da Vagn Poulsen døde pludselig i slutningen af juli måned i et trafikulykke, lige op til vores 4-årsmesterskab i 1991, rullede lavinen pludselig meget stærkt. Det var en meget forfærdelig periode.

Tilbage til rødderne
Efter Skovbos konkurs i september 1991 stod Verner Femhøj uden job og som han sagde, var der ikke mange, som ville ansætte en tidligere direktør for et konkursramt firma.

-Jeg havde nogle småjobs, blandt andet hos en tømrer i Karlslunde, men ikke noget vedvarende og efterhånden blev det for kedeligt bare at ”tulle” rundt, siger Verner Femhøj.

-Vi valgte så at flytte til Horsens, hvor jeg købte en kiosk, men det kunne man jo hverken leve eller dø af, og samtidig savnede min kone også Sjælland, så efter to år flyttede vi tilbage og fik en lejlighed i Ølby ved Køge.

-Dengang havde min søster et sommerhus i Glyngøre, hvor vi jo også kom en del, og da de solgte deres møbelfabrik blev sommerhuset lavet om til helårsbolig. Jeg er født i Glyngøre og vi talte ofte om, at det var et dejligt sted, så det endte faktisk med, at vi købte huset, hvor jeg stadigvæk bor.

-Desværre fik min kone, som i mange år også var ansat i administrationen på Skovbo, kræft efter vi kun havde boet i huset i nogle få måneder og hun fik valget mellem at blive behandlet eller bare lade det gå sin gang. Hun valgte det sidste og døde allerede efter et års tid.

Verner og Norma Femhøj har en søn sammen, mens Verner har sønnen Lars Dahlgaard fra sit første ægteskab med Birthe, som senere fik endnu en søn, den nuværende Skive-træner Jan Dahlgaard. Lars Dahlgaard var i en periode baneforvalter på Skive Trav, men er ikke længere beskæftiget inden for travsporten.

-Jeg har intet haft med travsporten at gøre siden jeg stoppede på Skovbo i ’91 og følger kun meget lidt med i travsporten i dag; jeg ser faktisk kun lidt V75-løb fra Sverige indimellem. Men jeg husker næsten minut for minut hvad der skete dengang, og det var egentlig ganske sjovt at få genopfrisket minderne.

-Jeg har min daglige gang på havnen i Glyngøre, spiller en hel del pentanque og spiller desuden kort tre gange om ugen i Marinehuset i Glyngøre, så jeg har ikke problemer med at få tiden til at gå, siger Verner Femhøj, som i dag nyder sin pensionsttilværelse på en rolig villavej i Glyngøre, få stenkast fra Limfjorden og Sallingsundbroen.