Hvor blev de af? – Svend Aage Jensen

Artikelsponsor (klik på banner):

 

 

 

 

 

 

Portræt af den firedobbelte amatørchampion på Lunden og DM-vinder Svend Aage Jensen (1934-2020), som kørte amatørløb 54 sæsoner i træk (1955-2008) og dermed er en af de længst aktive kuske i dansk travsports historie.

Svend Aage Jensen døde den 21. februar 2020.

Faktisk deler Svend Aage Jensen rekorden med amatørkollegaen Aage Munk og træner Sofus Sørensen, som ganske vist var aktiv i længere tid (1910-64), men han var udelukket i hele 1925 (dén historie må læserne have til gode), så reelt var Sofus Sørensen også ”kun” aktiv i 54 sæsoner.

-Jeg var faktisk lidt usikker på, om det var rekord, men jeg vandt i øvrigt min allersidste start den 21. december 2008 med Malutka Simoni på Lunden – da var jeg 74 år, indleder Svend Aage Jensen.

-Jeg kunne måske godt have fortsat, også efter at aldersgrænsen blev ophævet, men reaktionsevnen er trods alt ikke den samme når man kommer op i årene.

-Det går i hvert fald ikke nu, hvor jeg har fået nogle problemer med lungerne. Jeg har det egentlig godt til hverdag, så længe jeg ikke overanstrenger mig, men hvis jeg skal gå på trapper, så taber jeg pusten.

-Heldigvis bor vi i et 1-planshus, så det er ikke noget, der generer mig så meget, og man må jo nok forvente, at der støder noget til når man snart fylder 85.

Tidlig pension
Det er efterhånden 25 år siden forfatteren til denne artikel første gang var på besøg hos Kirsten og Svend Aage Jensen, som dengang boede på Ny Toftegård i Ølstykke – et af de ældste stutterier i dansk travsport, hvor parret boede fra 1968 til 2002; de sidste 28 år som forpagtere.

Ny Toftegård er nærmest en institution inden for dansk hestesport. Gården er bygget i 1868 og har været hestestutteri siden 1913. De gamle stalde eksisterer stadig, men gården er blevet udviddet flere gange, senest i 1981, hvor Svend Aage Jensen opførte en nyt ridehus.

-Inden vi kom til Ny Toftegård havde jeg i tre år været forpagter på Stutteri Ørnebjerg, og tidligere har jeg haft flere forskellige jobs som blandt andet falckredder.

-Der hører 25 tdr. land til Ny Toftegård, hvor vi havde plads til i alt 60 heste. I mange år havde vi fortrinsvis heste for den københavnske trænere, men efterhånden kom ridehestene i overtal.

-Gården var privatejet, men blev solgt til kommunen, der skulle skaffe plads til nogle flygtninge, så der blev lavet tre lejligheder. Der løb imidlertid ud i sandet og der kom aldrig nogle flygtning på Ny Toftegård, men det er en anden historie, siger Svend Aage Jensen.

-Jeg kunne godt have fortsat som forpagter af jorden og staldbygningerne, men kunne ikke blive boende i stuehuset. Vi blev tilbudt et hus nede i byen, men det havde jeg ikke lyst hvis jeg samtidig skulle passe stutteriet, så vi stoppede og lejede i stedet det hus vi bor i i dag.

-Vi bor kun et par kilometer fra Ny Toftegård, der i dag ejes af privatperson, og kan faktisk se derover, men selvom der i dag blandt andet er rideskole på gården, er der blevet lidt tilgroet og det synes jeg er lidt synd.

Et liv med heste
For Svend Aage Jensen blev tiden på Ny Toftegård afslutningen på den professionelle del af et langt liv med heste. Hans far var således opdrætter af hoppen Echella, der blev mor til Derbyvinderen Osman Bogø, og hans mor var født og opvokset på Stutteri Ørnebjerg i Ølstykke, hvor morbroderen Viggo Poulsen opdrættede en lang række fine heste, heriblandt Derbyvinderen Aprilsnar og Opdrætningsløb- og Kriterievinderen Robin samt de mange Ørnebjerg-heste.

-Jeg kom meget på stutteriet som barn og da jeg var 17-18 år blev jeg ansat på Stutteri Ørnebjerg, hvor vi på et tidspunkt i midten af 50’erne havde op mod 50 heste, der alle var ejet af min morbror, siger Svend Aage Jensen.

-Min morbror døde i 1973, hvorefter jeg overtog hans sidste følhoppe, Doria Ørnebjerg, der blev mor til Aff Ørnebjerg og Captian Ørnebjerg, som jeg begge vandt en del løb med.

Øretæver efter første sejr
Blot nogle uger efter han havde fået amatørlicens, vandt Svend Aage Jensen den 20. november 1955 sin første sejr med hesten Lord i et amatørløb på Amager, så selvtilliden var i orden for den unge mand – i hvert fald for en stund.

-Jeg købte Lord af træner Sofus Sørensen for 1200 kr. Den kunne næsten ikke trave, da jeg fik den, men jeg tog den med hjem på Stutteri Ørnebjerg, hvor jeg blandt andet brugte den som arbejdshest ude i marken. Det rettede så meget op på den, at den igen begyndte at løb travløb, og jeg vandt vist nok fire løb med Lord.

-Jeg husker tydeligt, da jeg skulle ud næste gang. Jeg troede jo, at jeg skulle ud og vinde igen, så jeg begyndte at ”cykle” afsted ude i sporene – uden den store succes, erindrer Svend Aage Jensen.

-Mark Ingdam var træner for Stutteri Ørnebjerg, så det var hos ham jeg lærte at køre travløb, men det var også ham, der gav mig en gevaldig skideballe, da jeg kom ind i stalden efter løbet. ”Sådan en snothvalp, fordi du har vundet løb tror du, du er verdensmester!” sagde han og så fik jeg et par ordentlig øretæver! ”Du har bare at blive siddende inde bag ved, når du kører med sådan nogle gedebukke. Du skal bare vente og vente og vente, indtil det bliver din tur.”

-Du kan tro, jeg kom ned på jorden igen – og jeg har faktisk tænkt på den episode mange gange siden, når jeg har været lige ved at gøre et eller andet overilet, smiler Svend Aage Jensen.

Privattræner
Svend Aage Jensen begyndte faktisk som det, man dengang kaldet privattræner sammen med blandt andet Jens Jensen, Ejler Pedersen, Adler Jensen, Arne Elgård og A. Petersen alias ”Jordbærgartneren”.

-Privattræner var egentlig en forkert betegnelse og jeg ved faktisk ikke hvorfor vi blev kaldt det, for alle privattrænerne ejede – måske med undtagelse af Jens Jensen – selv de heste, de startede med i løbene. Vi havde vores egen forspændingsstald ude på Amager Travbane, og den bestod af nogle gamle jernbanevogne, hvor hjulene var pillet af, fortæller Svend Aage Jensen.

-I starten havde jeg hver søndag en vognmand til at køre mine heste ind på travbanen. Jeg betalt 20 kroner for at komme til Lunden og 25 kroner for at komme til Amager, så blev han tilmed på banen hele dagen og hjalp til med at spænde for og fra. Senere satte han prisen op til henholdsvis 30 og 35 kroner.

De første år havde Svend Aage Jensen pæn succes med heste som førnævnte Lord, Embers, Sølvprins og Galvao The Great, og de senere år vandt han også mange løb med blandt andet Aff Ørnebjerg, Captain Ørnebjerg, Dubonnet, Lehard og Offside.

Svend Aage Jensen har aldrig haft ambitioner om at blive professionel, selvom han havde både evnerne og de fysiske rammer på Ny Toftegård.

-Det var ikke lige mig, det der med at andre skulle kritisere én – så hellere være alene og kun skulle stå til regnskab over for mig selv, siger Svend Aage Jensen, som i øvrigt aldrig har nedlagt protest i de 54 år han havde licens.

-Hvis dommerne ikke kunne se hvad der var sket, var det lige meget, syntes jeg, men jeg har da fået nogle udelukkelser gennem årene. Lige efter at Jørn Laursen sparkede Tarok bagi skulle jeg prøve det samme inde på Lunden, men det brød dommerne sig ikke om og så måtte jeg en tur ”i skyggen”.

Fire championater
Svend Aage Jensen vandt omkring 300 løb og er dermed en af de oftest sejrende danske amatørkuske gennem tiderne. Det blev blandt andet til fire championater på Lunden (1974, 1978, 1981 og 1992), ligesom han i 1990 gik til tops i DM for Amatører, der dengang blev afviklet med indledende afdelinger i Aalborg og finale på Lunden. Svend Aage Jensen vandt begge løb med Main Bangsbo.

Foruden DM har han også vundet en lang række større amatørløb, blandt andet Amatør Grand Prix, Amatørernes Vinterpris, Skandinavisk Amatørmatch, Hammers Vandrepokal og Buldog’s Ærespræmie.

-I dag har vi kun ganske få pokaler og ærespræmier tilbage, siger Svend Aage Jensen.

-For nogle år siden tilbød jeg at Amatørklubben på Lunden måtte få dem, men det ville koste alt for meget at få fjernet indskriptionerne i de forskellige ærespræmier, så jeg vendte faktisk med at sælge de fleste af de.

-Vi har blandt andet beholdt den store pokal fra DM for Amatører samt den allerførste Derbyvase, som jeg vandt i 1967 i Derbydagens sidste løb, et 1:28-handicap med min egen Britton. Den pågældende gulvvase blev i øvrigt kun fremstillet i 12 eksemplarer, og året efter gik man over til den nuværende Derbyvase, som mange sikkert kender.

 

Aktiv pensionist
Efter Kirsten og Svend Aage Jensen flyttede fra Ny Toftegård i 2002 fortsatte Svend Aage i stedet som medhjælper på skift hos de to Lunden-trænere Thomas Fischer og Jens Simoni.

-Jeg følte jo ikke, at jeg var gammel og jeg har altid haft lidt svært ved at sidde stille, så for at få tiden til at gå, tog jeg over til Thomas Fischer, som også bor her i Ølstykke og spurgte, om han havde brug for lidt hjælp, fortæller Svend Aage Jensen.

-Det havde han og jeg var hos Thomas et års tid, men han havde efterhånden ikke så mange heste, så jeg flyttede i stedet over til Jens Simoni, hvor jeg var der indtil han reelt stoppede som træner og fik job som ølkusk på Carlsberg. Så vendte jeg tilbage til Thomas Fischer og var dér indtil for et års tid siden, hvor jeg begyndte at få problemer med lungerne, så måtte jeg desværre stoppe.

-Jeg var ikke med til muge ud og rense bokse, men gik lidt til hånde og kørte en lille håndfuld heste hver dag. Jeg tog som regel ”på arbejde” om morgenen og kørte hjem til middagstid – det hyggede jeg mig rigtig meget med.

Handelsmand
Efter Svend Aage Jensen stoppede som amatørkusk i 2008 har han haft nogle få heste, der med enkelt undtagelse alle er blevet solgt til Norge.

-Den første jeg købte var Pebbe Simoni, som nåede at blive godkendt i prøveløb på Lunden inden den blev solgt til Norge, hvor den i øvrigt fik stor succes med 15 sejre og over 1,5 millioner kroner, siger Svend Aage Jensen.

-Pebbe Simoni købte jeg ubeset hos Peter Simoni i Polen og jeg fik yderligere to heste på den måde, Tarzan Simoni og Bum Simoni, der med René Ravn som mellemmand også blev solgt til Norge – i øvrigt til de samme mennesker, som også købte Pebbe Simoni.

-Jeg har selv kørt dem alle tre til oppe på Jens Simonis gård og gjort dem klar til prøveløb – det synes jeg er meget sjovt.

-og filmstjerne
To gange har Svend Aage Jensen været med i Dansk Trav Derby – første gang i 1957 med Tristan, der sluttede uplaceret bag Tjavs, og anden gang i 1974 med Prins Ørnebjerg, der også sluttede uden for præmierækken.

-Jeg var for øvrigt også med i Derbyet i Tarok-filmen, hvor jeg kørte min egen Tarzan Simoni, siger Svend Aage Jensen.

-Det var da sjovt at prøve, men filmskuespiller, det skal jeg altså ikke være!

-Vi stod ude på banen i bagende varme i gummibukser og ventede og ventede og ventede. Jeg tror selve optagelserne tog nogle minutter – vi skulle bare køre en omgang og jeg skulle ligge nede bagved, mens Jens Laursen kørte forrest med ”Tarok”.

-Det var selvfølgelig en meget sjov oplevelse og hvis man kigger godt efter, kan man se jeg står over ved staldene på et tidspunkt, så jeg kom da med i filmen, men den megen ventetid var lidt anstregende.

-Jens Simoni havde i øvrigt sin hund, Oscar, med på travbanen hver dag og på et tidspunkt hvor de var i gang med optagelserne, løb han henover over banen – og så var det bare forfra!

Stamgæst
Bortset fra problemer med lungerne, som sætter begrænsninger for de fysiske aktiviteter, har Svend Aage Jensen det eller godt og er stadig stamgæst på Lunden sammen med hustruen gennem 63 år, Kirsten. Jo, du læste rigtigt – Kirsten og Svend Aage Jensen kunne for tre år siden fejre diamantbryllup og det blev blandt andet markeret med et ærespræmieløb på Lunden.

– Kirsten har en loge i den lukkede triubune, mens jeg altid opholder mig på staldterrænnet, siger Svend Aage Jensen.

-Jeg savner da stadig at køre travløb; det er også en af grundene til, at jeg tager ind på Lunden hver eneste løbsdag. Så mødes jeg med nogle gamle venner, blandt andet Hans Jørgen Olsen (tidligere amatørkusk og stutteriejer, red.). Tidligere sad vi altid i det gule amatørhus, men det blev jo desværre revet ned for nogle år siden, da man byggede Staldcaféen. Det er nu også et udmærket sted, men hvis man vil se løbene – og det er jo primært derfor vi kommer – så må man ud på banen.

Dengang og nu
Det er efterhånden snart 64 år siden, Svend Aage Jensen kørte sit første travløb og det er nærliggende at bede ham pege på nogle af største forskellige på dengang og nu.

-Der er jo så mange ting, men jeg er meget imponeret over, hvor stærkt hestene løber i dag. Jeg har fået BT’s Guldsko for at køre 1.19, men i dag kan man jo dårligt få penge i 0-klassen hvis en hest ”kun” kan 1.19, siger Svend Aage Jensen.

-Dengang var det ikke ualmindeligt, at hestene havde det meste af seletøjskammeret på når de startede – sko, gummiboots og tåvægte. Måske var det forkert – at de godt kunne have holdt sig i trav, selvom man undlod at give dem alle de ting og sager på, men vi har efterhånden avlet det væk. Det er jo ikke længere en sensation når en hest løber 1.10, som det var for ikke så mange år siden.

-Men hvor er dog trist, at der ikke kommer så mange folk på travbanen som før i tiden. I mine unge dage var der jo stuvende fuldt hver eneste gang – også på hverdagene, men det skyldes jo nok, at man i dag kan både se og spille på løbene på sin computer.

-Vi har ikke computer og får alle papirer fra kommunen og andre instanser med posten, men vi har en iPad, hvor jeg ser alle de danske løb på Fast Track og der kommer jo nyheder hver eneste dag – og vi har en svigersøn, som er flink til at hjælpe os med den slags. Det er en god måde at følge med på, men jeg fortsætter med at komme på travbanen så længe jeg kan – det har trods alt været hele mit liv, slutter Svend Aage Jensen.

TILBAGE TIL FORSIDEN