Hvor blev de af? – Stald Farmen

I 80’er og 90’erne vandt Arne Andersen og Stald Farmen bunker af løb med Mac Laid-hestene, men for godt seks år siden forsvandt hele familien helt ud af travsporten. 

Det startede helt tilfældigt, da Arne Anderen – der i mange år ernærede sig som brugtvognsforhandler – fik en travhest i bytte for en traktor, og i løbet af få år blev hestebestanden udvidet gentagne gange.

Det startede med heste som Kenn S, Kronprinsen, Lotus Candor og Clambake, men familien slog sig også hurtigt på opdræt og i årene 1987-2011 kom der i alt 49 heste til verden på stutteriet i Ølby Lyng nord for Køge – alle med efternavnet Mac Laid.

Det kulminerede i 1996, hvor Arne Andersen blev amatørchampion på Lunden, mens Tiger Mac Laid blev kåret som Årets Sejrshest med i alt ni sejre. Dét år alene vandt Mac Laid-hestene næsten 30 løb.

Arne Andersen vandt selv ca. 60 løb som amatørkusk, bl.a. den traditionsrige amatørmatch mellem Lunden og Jägersro, SweDan Cup, tre år i træk og var to gange med i Nordisk Mesterskab, men trænere som Palle Günther, Max Nielsen og Axel Jacobsen vandt også mange løb med Stald Farmens heste.

Desværre satte en bypass-operation i 2012 for Arne Andersen en brat stopper for Stald Farmens aktiviteter og alle hestene blev solgt.

I dag står boksene på Stald Farmen gabende tomme, men minderne har man da lov at ha’ – og dem er der mange af, som det fremgår af denne artikel.

“Den største katastrofe for travsporten”
Der var dog også en anden begivenhed, som fik stor betydning for Stald Farmens fremtid: Lukningen af Skovbo-banen som væddeløbsbane i 2001, der iflg. Arne Andersen kostede dyrt for mange hesteejere.

-Rigtig mange mennesker, der holdt til på Skovbo forsvandt helt ud af travsporten. Travsporten på hele Sjælland led et alvorligt knæk dengang og lukningen af Skovbo var efter min mening den største katastrofe nogensinde for dansk travsport, siger 79-årige Arne Andersen.

---

GRØN ENERGI FRA MODSTRØM? KLIK HER FOR ET GODT TILBUD!

---

-Størsteparten af dem jeg kendte dengang sagde: “Nu gider vi ikke mere!”. For de fleste var det for langt og for besværligt at køre ind til Lunden for at starte. Vi havde dog fin succes de fleste gange vi tog til Lunden, men begyndte jo også at køre til Sverige for at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

-Men efter min operation var jeg fuldstændig smadret – jeg kunne ingenting og magtede ikke at køre det videre, selvom travsporten altid har været et familieforetagende. Man skulle være på næsten 24 timer i døgnet, og hvis man ikke går 110 % ind for det, som vi gjorde i mange år, kunne det ikke lade sig gøre at fortsætte. Derfor valgte vi at sælge alle hestene.

Den første hest duede ikke
Historien om Stald Farmen begyndte en sommerdag i 1984, hvor Arne Andersen blev ejer af den 4-årige hoppe Gipsy Bianchi, som han fik i bytte for en gammel traktor med fejekost!

-Det skulle jeg aldrig ha’ gjort – dér startede al balladen! griner han i dag.

Arne Andersens ældste søn, John, tilføjer:

-Jeg gik i klasse med Søren Alsted, som var søn af Flemming Alsted, der havde amatørlicens på Skovbo og på den måde begyndte vi at gå til trav.

-På et tidspunkt kom det på tale, at “den gamle” skulle ha’ en travhest og han har jo altid været frisk på lidt af hvert, så det endte det med at han fik Gipsy Bianchi i bytte for den gamle traktor, som Flemming godt kunne bruge.

-Og når jeg nu havde fået mig en travhest, skulle jeg også ha’ licens, så jeg tog ned til Ejvind Schnell på Skovbo, siger Arne.

-Jeg fik amatørlicens i 1985, hvor jeg kørte tre løb med Gipsy Bianchi, men hun duede slet ikke som væddeløber.

Gipsy Bianchi blev hurtigt sendt i avlen og fik i 1987 sit første afkom, Onita Mac Laid, der blev Stald Farmens første opdræt. Mac Laid-navnet var inspireret af den amerikanske 60’er-stjerne Su Mac Lad, der var i træning hos Stanley Dancer, hvor John Andersen var ansat i seks-syv måneder i 1986.

Da Stald Farmens første årgang skulle navngives fik de efternavnet Mac Laid – ikke Mac Lad for at undgå at sidste stavelse i navnet udtales med blødt “d”!

Gennembruddet
De første år kørte Arne Andersen udelukkende med heste han købte af andre hesteejere. Fra den periode huskes navne som Kronprinsen (bl.a. kåret som Månedens Hest på Skovbo), Lotus Candor, Clambake (se senere), Prudent View og Kenn S, der blev Stald Farmens første stjerne med 14 sejre.

-Jeg købte Kenn S for 6.000 kroner og det viste sig at være en god handel, siger Arne.

-Det første år (1987) jeg startede Kenn S vandt han 13 løb, men det var desværre ikke nok til at blive champion på Skovbo. Det blev i stedet Kojak (H.H. Kristoffersen, red.) med 15 sejre.

-Da jeg købte Kenn S sagde flere af trænerne til mig: “Ham vinder du sgu aldrig løb med! – men de måtte heldigvis tage ordene i sig igen, for Kenn S udviklede sig til en glimrende hest, og det var indirekte ham, der lærte mig at køre travløb.

-Han var lidt skævbenet, men når han var bedst kunne jeg sidde i tredje spor og så gik det derudaf! smiler Arne Andersen, som ikke havde noget kendskab til travheste før han fik Gipsy Bianchi.

-Jeg kan huske, at jeg som barn var med mine forældre til trav i Skive et par gange, men ellers var det ikke noget jeg kendte til. Jeg er født og opvokset i nærheden af Viborg, hvor mine forældre havde en lille ejendom med arbejdsheste, som alle ude på landet havde dengang, men travhestene kom altså først ind i billedet mange år senere.

---

Eventyret om Clambake
En af de heste, der fik allerstørst betydning for Stald Farmen var den amerikanskfødte hingst Clambake, som Arne Andersen købte af nyligt afdøde Jan Tunow i 1986. Nevele Pride-sønnen vandt i alt 18 løb og fik senere pæn succes i avlen som far til nogle af Stald Farmens bedste heste: Tiger, Power, Time, Ready, Rocky og Wit Mac Laid.

-Clambake var nærmest opgivet da vi fik ham, men det lykkedes for min daværende svigerdatter, Henriette, og jeg at få ham i løbsform igen, og selvom han nok aldrig var 100 % i orden, blev han en rigtig fin hest, fortæller Arne.

-Jeg vandt selv nogle løb med Clambake, men det var især Palle Günther, som boede her på gården de første år han var træner, der høstede de største triumfer med ham. Palle havde et utrolig godt tag på Clambake og var fantastisk dygtig til at køre ham.

-Henriette kunne også “tøjle” ham herhjemme, men ellers var Clambake en rigtig bandit, som ikke mange kunne komme i nærheden af. Det gjaldt bl.a. også Steen Juul, som ellers havde kørt ham som 3-års og vundet et stort 3-årsløb i Norge, men når Steen kom herned for at se til Clambake sammen med dyrlæge Henrik Poulsen, kunne hesten høre dem når de kom ind i stalden og blev helt vild.

-Jeg prøvede ham også engang nede på Skovbo, hvor det var meningen, at jeg skulle køre en tur med ham på den lille bane for at varme ham op, hvorefter Steen Juul skulle sætte sig op og køre et hurtigarbejde – men det blev ikke til noget den dag pga. Clambakes temperament.

-Det blev lidt bedre med tiden, men Palle Günther måtte f.eks. sætte en kæde på sidestangen når han kørte Clambake. Det var ikke nok med en almindelig snor, så “uregerlig” var han indimellem.

Ridetræning gav pote
Clambake havde tjent 75.000 kroner som 2- og 3-års, men var så væk fra løbene i over et løb, inden han gjorde comeback som 5-års for Stald Farmen.

Det første år blev det til en enkelt sejr i seks starter, men året efter (1988) fik han et mindre gennembrud med fire sejre i 23 starter. De to efterfølgende sæsoner vandt Clambake hhv. 6 sejre/111.000 kr og 4 sejre/37.000 kr.

-Henriette begyndte at ride ham nede på stranden og det var åbenbart det, der skulle til. Lige pludselig begyndte han at fungere og vandt næsten 200.000 til os, husker Arne.

-Jeg husker tydeligt dengang jeg skulle ha’ ham i prøveløb på Skovbo. Jeg kørte 1.13 den første kilometer og bemærkede slet ikke, at folk stod ovre ved staldene og “dæmpede” mig – jeg kunne slet ikke mærke, hvor stærkt det gik!

-Han vandt bl.a. en afdeling af Q8 Grand Prix på Lunden og Påskepokalen på Skovbo, hvor Clambake slog Steen Juuls nye amerikaner Super Dancer, som man havde købt i USA for to millioner.

-Den dag var Palle Günther forhindret i at køre ham, så jeg spurgte Max Nielsen, som straks sagde Ja og Clambake vandt ganske let. Jo, det var sgu en fantastisk hest, der også fik BT’s Guldsko i alt fire gange.

---

Stortalent til tops i Tvede Memorial
Da Clambake sluttede karrieren i 1991 var de første Mac Laid-heste begyndt at røre på sig, bl.a. Omega Mac Laid med fire sejre i ’91, og siden gik det slag i slag for Stald Farmen.

I den første årgang finder man også Ockney Mac Laid, der viste store evner som 2- og 3-års, hvorefter hun blev eksporteret til Sverige. Hun fik en fin karriere med 12 sejre og 430.000 SEK.

I de næste årgange kom heste som Power, Ready, Rocky, Run, Tiger, Time og Wit Mac Laid, som familien Andersen talrige triumfer med på især Lunden og Nykøbing F. Trav.

I 1994 kom den første større sejr, da Wit Mac Laid vandt I.C. Tvede Memorial med Max Nielsen i sulkyen.

Senere kom bl.a. Fighter, Jet og Keep Mac Laid til.

Wit Mac Laid var formentlig Stald Farmens største unghestetalent, men hun blev desværre ramt af den såkaldte amerikanervirus og blev aldrig den samme hest igen, selvom hun senere bl.a. vandt løb på Jägersro.

Heldigvis var der andre heste klar i kulissen til at tage over og i 1995 vandt bl.a. Tiger Mac Laid og Time Mac Laid hhv. fem og to løb, inden de to heste året efter fik det helt store gennembrud med 10 og seks sejre.

Tiger Mac Laid blev kåret som Årets Sejrshest på Lunden, hvor hesten vandt ni af sine 10 sejre, mens sæsonen blev afsluttet med en flot sejr på Jägersro for Axel Jacobsen.

Samme år blev Arne Andersen som tidligere nævnt amatørchampion på Lunden med i alt 14 sejre.

Jordkule-indianeren slog til
De sidste travheste forlod Stald Farmen i begyndelsen af 2014, men minderne lever fortsat og man forstår udmærket de følelser, der vælder frem hos både Arne og John Andersen når snakken går om “storhedstiden” og de utallige oplevelser familien havde med hestene.

-Jeg kan huske, at et af de første løb jeg vandt på Lunden var et 3-årsløb med Lotus Candor, siger Arne.

-Vi havde tre heste med i transporten, Clambake, Kenn S og Lotus Candor, og de regnede mig ikke for en skid! Sådan en “jordkule-indianer” nede fra Skovbo, men først vandt Clambake for Palle Günther og senere vandt jeg selv med Lotus Candor – det var sgu en stor dag; de løb sad vi derhjemme og “kørte” igen og igen til langt ud på natten!

-Lotus Candor var opdrættet af Jan Tunow og den er der en sjov historie om. Vi faldt i snak en dag inde på Lunden og Tunow spurgte, om jeg kunne lave hans lastbil, men han havde ikke nogle penge, så det endte med, at jeg fik Lotus Candor som betaling!

-Jeg købte som nævnt også Clambake af Jan Tunow og senere havde han i øvrigt nogle af sine egne heste opstaldet hernede.

-Lotus Candor vandt i øvrigt også jockeyløbet Inge Marie Jungets Ærespræmie på Lunden for Johnny Jørgensen, der dengang var jockey hos Arvid Olsen.

-Vi ville gerne hjælpe de unge mennesker i gang. Senere hjalp vi også Steffen Christiansen, som blev jockeychampion på NFT takket være bl.a. Hope, Jet og Kiss Mac Laid, men jeg mener også, at han kørte nogle løb med Kasch og Keep Mac Laid.

-Apropos Jet Mac Laid, så vandt hun engang V5-finalen på Lunden med Axel Jacobsen, og den eneste der havde V5 den dag, var Axels samlever, Lotte Larsen, som havde Jet Mac Laid ren på sin kupon fordi hun i sin havde passet moderen, A Cool Lady. Den gav omkring 150.000 kroner, så der var fest bagefter!

De største 
Arne Andersen vandt knapt 60 løb inden han stoppede som aktiv kusk i 2008 og fremhæver selv sejrene i SweDan Cup som sine største sejre.

-Det første år vandt jeg på Lunden med Time Mac Laid, året efter på Jägersro med Tiger Mac Laid og året efter igen på Lunden med Time Mac Laid; det tror jeg ikke der er nogle andre kuske, som har præsteret og det er da noget vi er megastolte af i familien, siger Arne, som også har været med i Nordisk Mesterskab to gange med hhv. Power Mac Laid og Tiger Mac Laid.

-Jeg vandt de indledende afdelinger med begge heste, men fik en hjerneblødning med Power Mac Laid i finalen på Färjestad, hvor jeg åbnede i 1.10-tempo. Jeg skulle bare ordne de svenskere, tænkte jeg, men det gik selvfølgelig alt for stærkt og jeg mener vi var nummer fem.

-Men vi havde alligevel en fantastisk dag, selvom det gik af h…… til efter den åbning. Vi fik det hele betalt og var til en kanonfest bagefter.

-Det gik bedre med Tiger Mac Laid, der desværre galoperede fra start, men han gik helt fantastisk bagefter og var tæt på at vinde. Vi blev dog kun nummer tre.

-Jeg har også været med i både Mesterskab for Danmark og en amatørmatch på Recklinghausen-banen i Tyskland. I Mesterskab for Danmark galoperede Tiger Mac Laid også fra start – ellers havde han været med på stregen. Rudolf Le Ann vandt på 1.16,6a/2000 meter og ugen efter vandt Tiger på 1.16,1a – godt nok på 1600 meter, men han var virkelig i storform på det tidspunkt.

Masser af heste
I dag står boksene på Stald Farmen tomme, men det er trods alt ikke så mange år siden, de sidste heste forlod stutteriet.

-Da jeg blev syg havde vi en god håndfuld heste tilbage – Baltic, Hope, Keep, Kasch, Unite og Unik Mac Laid, men på et tidspunkt var vi oppe og ha’ omkring 35 heste; både løbsheste, følhopper og hopper til bedækning hos Clambake, så der var heste over det hele! siger Arne.

-Vi arbejdede sgu næsten hele tiden, men jo, selvfølgelig savner jeg det indimellem. Det var en dejlig tid og især årene på Skovbo tænker vi tit tilbage på med stor glæde.

-Jeg følger stadig med i travsporten på nettet hver eneste dag og faldt forleden over en historie, som mindede meget om noget, vi ofte var ude for i de år vi startede på Lunden – at blive tvangsslettet, som nogle amatørtrænere har brokket sig over på en hjemmeside.

-Dengang vi begyndte at starte på Lunden var det væsentligt sværere at komme med end i dag; man skulle bl.a. som amatørkusk ha’ vundet 10 løb for at deltage i de professionelle løb, men generelt oplevede vi ofte, at vores heste blev tvangsslettet.

-Jeg ved ikke om der var noget personligt i det, men det hjalp i hvert fald når hestene – på papiret – blev sendt i træning hos f.eks. Max Nielsen og Axel Jacobsen; så kom de altid med.

---

Minderne har man da lov at ha’ ..
Arne Andersen havde gennem alle årene en uvurderlig opbakning fra sin familie – hustruen Nancy, sønnerne Jack, Rune og John samt sidstnævntes daværende kæreste, Henriette – som alle gik op i travsporten med liv og sjæl, især den ældste søn, John Andersen (52), som i en årrække gjorde sporten til sin levevej.

-Jeg blev hurtigt bidt af det, da min far fik sin første travhest og var med til at træne fra begyndelsen, fortæller John.

-Vi startede jo med at komme hos Ejvind Schnell og kom senere over til Lena Hansen og Jens Jensen, som faktisk kørte sit allersidste travløb med Kenn S.

-Desværre væltede Jens med en plag en uge før løbet og brækkede et par ribben, men han insisterede på at køre alligevel. “Jeg skal knagme ud og køre med den hest” sagde han, og det kom han, men den pullede ad h…… til, så jeg måtte holde fast i den både under præsentationen og indtil startvognen kørte. Men det gik og Jens vandt sit sidste løb! griner John.

-Der er bare så mange minder fra dengang – det var jo også hele mit liv fra 1984 og næsten 30 år frem – og hvis jeg bare kunne skrue tiden tilbage, ville jeg gøre det hele igen.

-Alle de løb min far vandt og de løb, som andre kuske vandt med vores heste – det var en fantastisk tid, som jeg aldrig glemmer.

-Jeg husker så tydeligt alle de gange vi kørte til Skovbo eller på Lunden med hestetransporten. Det var jo før mobiltelefonerne – i hvert fald i starten – så vi kunne ikke ringe hjem og fortælle hvordan det gik, men det fandt de andre ud af når vi kørte ind på gårdspladsen og viftede med blomsterne og pokalerne!

Sammen med kæresten Henriette var John i 1986 på et uforglemmeligt ophold hos Stanley Dancer i USA, og i Danmark har han været ansat hos både Palle Günther, Finn Frederiksen, Anders Wester og Max Nielsen.

Han stoppede definitivt som professionel staldmand i 1990 og stiftede siden hen sit eget firma, JSA Diamant, der beskæftiger sig med diamantboring. Hans to brødre, Jack og Rune, er i dag ansat i firmaet.

-Jeg har været selvstændig siden 1999 og det var også en vigtig årsag til, at vi ikke kunne køre Stald Farmen videre da min far blev opereret. Jeg havde simpelthen ikke overskud til det i hverdagen, siger John, som ikke har været på en travbane siden familien solgte den sidste travhest i 2014.

-Det har “den gamle” heller ikke – jeg tror man kan sige, at det har gjort for ondt for os allesammen at vi blev nødt til at lukke ned dengang, men der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker tilbage på alle de dejlige timer vi havde sammen med hestene, slutter John Andersen, som med nedenstående foto fra en af Tiger Mad Laids mange sejre gerne vil sende en hilsen til alle Stald Farmens gamle travvenner.

---