Travsportshistorie.dk

Historien om Copenhagen Cup

Guy Bacon og Charlie Mills vinder Internationalt Mesterskab 1928

Et historisk tilbageblik på Copenhagen Cup og forløberen Internationalt Mesterskab.

Søndag den 14. maj mødes nogle af verdens bedste travheste endnu engang i Broline Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane. I sin nuværende form kan dansk travsports internationale perle fejre 40-års jubilæum, men det hele startede faktisk helt tilbage i 1928, hvor Lunden afviklede den allerførste udgave af “Internationalt Mesterskab” med deltagelse af Europas dengang næstbedste hest, tyske Guy Bacon.

Danske baner havde stort ikke haft deltagelse af travere fra det sydlige udland siden før og under 1. verdenskrig. I Danmark var det først og fremmest Harrison Dillon og Colonel Foote, som man kunne tillade sig at kalde danske internationale travere af format i 1920’erne.

Tyskland var dengang Europas førende travsportsnation og fra dansk side forsøgte man at genoprette forbindelsen med tysk travsport lige efter 1. verdenskrig. F.eks. deltog den københavnske træner Holger Fischmann i Matadoren-Rennen i 1920 med Alice Jeremiah, som blev nummer to efter Black Jim. Fischmann var også i Tyskland med berømte Union Boy, dog uden den helt store succes.

Rigtig kontakt blev der dog først i 1927, da bagermester Philipps sendte Sofus Sørensen til Matadoren-Rennen med Colonel Foote. Denne fik i første heat en så stor startfejl, at alt håb synes ude. Det lykkedes dog Sofus Sørensen at få Colonel Foote så langt frem, at den nåede indenfor distancepælen – som man sagde dengang, og dermed kunne parret deltage i andet heat. Her gik Colonel Foote måske sit livs løb og besatte tredjepladsen i 20,7 – meget tæt på vinderen, Guy Bacon med Charlie Mills.

Colonel Footes fine præstation gav Det Danske Travselskab yderligere blod på tanden; Når denne kunne gøre sig så godt i Berlin, hvad kunne den danske supertraver Harrison Dillon så ikke præstere, hvis man fik et tilsvarende løb i Charlottenlund?

Harrison Dillon var trods alt bedre, og frem for alt mere travsikker end Colonel Foote, mente man.

Der blev derfor udskrevet et internationalt mesterskab som heatløb i Charlottenlund, nøjagtig som Matadoren-Rennen, og sikkert for gode ord og lidt betaling lykkedes det at få den store stjerne Guy Bacon herop. Samtidig fik de danske travembedsmænd og politikere gennemført, at den europæiske travkonference skulle afholdes i København i forbindelse med det første rigtige store internationale løb i Danmark – smart nok!

Den 10.-11. august 1928 afholdtes således en europæisk travkonference i København med deltagelse af delegerede fra Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Østrig og Danmark. Det var den kun anden europæiske travkonference i historien.

Fra Danmark deltog bl.a. dansk travsports mangeårige førstemand, generalsekretær Hugo Jørgensen, dennes søn, Helge Marks-Jørgensen, og Det Danske Travselskabs formand, Johannes Ulrich.

Det første rigtigt internationale mesterskab skulle foregå dagen efter konferencen. Søndag den 12. august 1928 på Charlottenlund Travbane skulle løbet afvikles løbet som et heatløb og med en samlet præmiesum på 20.000 kr.

Deltagerne i den internationale travkonference på Lunden i 1928. Nummer fem f.v. er Det Danske Travselskabs protektor, Prins Harald, som sidder imellem Hugo Jørgensen og Johs. Ulrich. Helge Marks-Jørgensen står mellem Prins Harald og Johs. Ulrich i bagerste række.

Guy Bacon i særklasse
Europas bedste hest, den franske vidunderhoppe Uranie, kom ikke til start, men den næstbedste kom, føromtalte Guy Bacon med Charlie Mills.

Ni heste kom til start og på forhånd var der fra dansk side de største forventninger til Harrison Dillon med Koster og den danske indlænder Double King med Paul Groch – sidstnævnte fik 20 meters indlændergodtgørelse, men lige meget hjalp det.

Begge heats blev vundet således vundet af Guy Bacon på tiderne 1.20,7 og 1.18,4 – i begge tilfælde på distancen 1609 meter. Aldrig var der løbet så hurtigt på en dansk travbane. Harrison Dillon blev nummer to i begge heat, mens Julius Høybye var tredje i første heat med amerikanerimporten Captain Axworthy, og Double King tredje i det andet heat.

Det første jubilæumsløb
I 1916 havde Lunden kørt deres første jubilæumsløb, men det var uden international deltagelse. Det blev kørt den 24. maj, som en ekstra travdag, allernådigst bevilget af Finansministeriet, og med en præmiesum på 4.000 kroner i selve jubilæumsløbet. Løbet blev vundet af Elegant Bai med N. J. Koster i tiden 33,5.

Allerede den 10. april 1916 var banen og travselskabets 25 års fødselsdag blevet fejret med receptioner og stilfuld middag om aftenen på Hotel Phønix med deltagelse af repræsentanter fra hoffet, staten, kommunerne og mange andre selskaber samt institutioner fra ind- og udland.

Man forstod at feste dengang. For også på løbsdagen for jubilæumsløbet blev der festet.  Her var der middag i banens restaurant for Det Danske Travselskabs medlemmer og en række gæster. Banen var illumineret og der afholdtes fyrværkeri.

Internationalt Mesterskab 1931: Charlie Mills og Walter Dear lykønskes af Charlie Mills hustru.

International Mesterskab nummer to
I de kommende år blev der kørt flere jubilæumsløb på Charlottenlund-banen, og som historisk set er blevet nævnt som Internationale Mesterskaber, forløber for nutidens Copenhagen Cup.

Således også i 1931, hvor der blev kørt 40-års jubilæumsløb. Her mødte to af Europas hurtigste heste frem i Charlottenlund. Det var den billedskønne italiensk-amerikaner Hazleton og den tysk-ejede amerikaner Walter Dear, med Charlie Mills, der igen mødte frem med en stjerne. De to heste gav hinanden og publikum en uforglemmelig oplevelse i de to heats, der begge gav sejr til Walter Dear i hhv. 1.18,9 og 1.19,7/1609 meter.

Italienskejede Hazleton med Otto Dieffenbacher var storfavorit, men måtte i begge heat nøjes med andenpladsen. Det kostede efter sigende hestens ejer, Signor Palazolli, en formue i totalisatoren. I 1. heat havde han således spillet 5.000 kroner vinder på sin hest, mens han i 2. heat “nøjedes” med at satse 1.000 kroner i vinderspillet.

Vinderodds for Walter Dear blev hhv. 2,77 og 2,36.

Charlie Mills vinder igen
I 1932 lykkedes det med held og dygtighed atter at få et internationalt mesterskab i Danmark stablet på benene – trods 30’ernes store verdenskrise.

Charlie Mills mødte igen op med Walter Dear og løbet blev afgjort over tre heat med deltagelse af alle fem deltagende heste i samtlige heat!

Første heat vandtes knebent af Legality (Walter Heitmann) foran Walter Dear og Calumet Butler (Johs. Frömming). I 2. heat var rollerne byttet om, og så blev det hele afgjort i et tredje heat med Walter Dear som vinder foran Calumet Butler og Lauritz. Legailty galoperede i mål som tredje.

Kun to danske heste startede i 1932 mod de berømte tyske travere: Den danske indlænder Lauritz (Fischmann) kunne trods 20 meters indlændergodtgørelse intet stille op – det samme var tilfældet med importen Le Roy (Sofus Sørensen), der blev hhv. nummer fire og fem i den samlede stilling.

Sonny Diamond vandt Internationalt Mesterskab 1939

Endelig dansk sejr
I 1938 inviterede Charlottenlund flere svensk-amerikanerne til kamp mod de danske stjerner Addison og Styrmand i spidsen, efter et lignende løb på Amager Travbane. Dette løb er senere i travhistorien indgået som endnu et “Internationalt Mesterskab” – men det må vel betegnes som en overdrivelse i denne nærmest dansk-svenske landskamp. Den korte afdeling blev vundet af danske Styrmand, mens den svenske stjerne Sir Walter Scott vandt den lange afdeling – og blev endelig vinder.

Først i 1939 blev der igen kørt et ”rigtigt” Internationalt Mesterskab med en række gode heste.

Krigsfaren var ellers overhængende, og det var svært at få deltagere fra det sydlige udland, men tyske Johannes Frømming kom dog med Xiphias. Ellers bestod feltet af den svenske trio Countess Zabetta, Pinero og Day Belle, mens de danske farver blev forsvaret af Sonny Diamond (Koster), Sylvia (Månsson), Silver Prince (Sofus Sørensen) og New England (Poul Klartoft).

Første heat vandtes af Frømming med Xiphias før de danske Sylvia og Sonny Diamond, der til gengæld vandt 2. heat foran Xiphias og Sylvia – og så måtte de to heatvindere ud i et tredje og afgørende heat.

Det vandt Sonny og Koster legende let i tiden 1.21,1/1589 meter foran Xiphias, der dog havde 20 meters tillæg. Sonny Diamond vandt efter behag og fik ligefrem et “voldsomt” bifald, – som det formuleres i de gamle travårbøger.

Kun 14 dage efter begyndte 2. verdenskrig og i seks år var Danmark nærmest udelukket med samkvem med andre travnationer – bl.a. måtte et dengang så berømt løb som Skandinavisk Mesterskab aflyses under krigen.

 

Charlie Mills vinder for fjerde gang
I årene 1946, 1948 og 1949 blev der kørt løb, som sidenhen også er indgået i de historiske annaler under betegnelsen internationale mesterskaber i Danmark, men det er nok også her en overdrivelse at kalde dem det.

I datiden blev de bl.a. kaldt Skandinavisk Eliteløb og i 1949 var der ovenikøbet to løb; et for 4-årige heste (vundet af svenske Presidenten) og ét for ældre skandinaviske heste (vundet af danske Casino The Great med Fredi Sølberg).

Det blev herefter til svensk sejr i 1951 og ’52 i skikkelse af hhv. Rollo (Ragnar Thorngren) og Frances Bulwark (Sören Nordin), og så fulgte en pause på fem år, inden Charlie Mills i 1957 vendte tilbage med den franske stjernehoppe Gelinotte (foto herover), der sikrede den tyske trænerlegende sin fjerde sejr i Internationalt Mesterskab.

To fantastiske hopper
I 1960’erne var der især to løb i Charlottenlund, der gik travverdenen rundt. I det Internationale Mesterskab i 1964 løb Elaine Rodney (Gerhard Krüger) fantastiske 1.15,4a/2040 meter og i 1966 – hvor Det Danske Travselskab kunne fejre sit 75-års jubilæum – vandt en anden berømt fransk verdensstjerne, Roquepine (Jean Rene Gougeon). Hun tog dette år “The triple” og vandt både Prix d’Amerique, Elitloppet og altså Copenhagen Cup – mon det nogensinde sker igen?

Roquepine blev parkeret i tredje spor uden på de førende ret tidligt og der blev hun indtil opløbet, hvor hun løb væk fra de andre.

I starten af løbet fejlede Lucy’s Victory (E. Gubellini) i det hårde udgangstempo. Quioco (M. M. Gougeon) fik spidsen i inderbane, mens tyske Pick Wick (Gerhard Krüger) lagde sig i andet spor. Nærmest herefter Roquepine, der fra anden række gled frem i tredje spor i første sving, og derefter russiske Apex Hanover (Maria Burdove).

Tempoet var jævnt undervejs. På de sidste 600 meter blev der kørt til.

Pick Wick engagerede Quioco til kamp, men blev selv angrebet af Roquepine, der gik forbi. Vinder blev Roquepine i tiden 1.16,9a/2040 meter foran Pick Wick på 17,1a og Apex Hanover på 17,2a. Den danske derbyvinder Fox Hanover med Leif Løfgren sluttede som ottende i 18,6a og Cim Payne (Jens Jensen) lige efter i 18,9a. Selv den joviale bonde fra Lestrup, Jens Jensen, var imponeret:

– Jow, der blev kørt stærkt, lød det med stærk sydsjællandsk accent fra Jens Jensen.  

Ritha Lyngholm og Olle Lindqvist efter sejren i Copenhagen Cup 1975

Det første Copenhagen Cup
I 1975 kom navnet Copenhagen Cup til. De første år kørt som afdelingsløb. Det første Copenhagen Cup-løb i 1975 afvikles lidt anonymt, og uden internationale stjerner. Men det skulle snart ændre sig radikalt.

I 1975 kørtes der om 100.000 kroner og vinder blev den danskfødte, men svenskejede (Stall Hans) Derbyvinder Ritha Lyngholm med Olle Lindquist i sulkyen.

Ritha Lyngholm vandt 1. afdeling over 2000 meter, mens Napalm vandt 2. afdeling foran Nallo og Osiris Salar. Ritha Lyngholm sluttede på fjerdepladsen efter galop, men blev alligevel samlet vinder på bedst sammenlagte tid – 3/10 sek. bedre end Napalm. Nallo tog tredjepladsen.

Copenhagen Cup kom på travets verdenskort
I 1976 var det den danske stjerne Seminent med træner Jørgen Olsen, der gav de svenske stjerner kamp til stregen. To andenpladser i begge afdelinger af løbet resulterede i en samlet tredjeplads for Seminent efter Wiretapper og Hassan Star.

Året efter skete der noget ekstraordinært med løbet. Der blev budt på topsport i verdensklasse. I tæt samarbejde med Solvallas Elitlopp lykkedes det således at få amerikanske og europæiske topnavne til Copenhagen Cup, der med ansigtsløftningen nu kunne kalde sig et rigtigt europæisk storløb.

I spidsen Keystone Pioneer med den amerikanske topkusk Billy Haughton, og også en overraskelse i form af den lille seje hoppe fra New Zealand, Petite Evander, der havde stor succes i USA. Matchmaker C. C. Junge havde gjort et flot kup for første gang, og det forsatte han med i de kommende år.

Verdenstraverne, først og fremmest fra USA og Frankrig, kom til Danmark og Charlottenlund. Tuborg-bryggerierne var den store sponsor på Charlottenlund, både med Copenhagen Cup og Tuborg-mesterskaberne for den hjemlige elite. Helt op til 20.000 tilskuere flokkedes på lægterne til det nye store samlingspunkt; Copenhagen Cup.

Keystone Pioneer og Billy Haughton

Ingen smalle steder
Gæsterne fra udlandet blev dengang trakteret i alle ender og kanter.
Der var ingen smalle steder – de blev behandlet som grever og baroner. Sekretær Junge fra Det Danske Travselskab var hér og der og allevegne.

De mange gæster blev indkvarteret på Hotel Plaza, og der var store middage i Tivoli og mange andre steder. Rundtur til f.eks. Eremitageslottet, Kronborg og Frederiksborg Slot.  Og der var tid til besøg i stormagasinerne George Jensen Sølv og den Kongelige Porcelænsfabrik. Alt hvad der smagte lidt kongeligt, var noget der især behagede de amerikanske gæster, der var ankommet tidligt på ugen.

Dagene blev også brugt til guidede rundture i København med besøg i de kongelige stalde, på Christiania og på det kendte Stutteri Kathrinedal hos Bent Ole Retvig. Billy Haughton nåede også at besøge den gamle championtræner Sofus Sørensen i Tårbæk, ledsaget af bl. a. hans gode danske bekendte, trænerne Palle Sperling og Hans Bagge, der kendte Haughton fra deres ophold i USA. Jo, der blev ikke sparet på noget.

Et fly fra USA var chartret for både de firbenede og tobenede gæster – ikke uden grund bugner travsportens årsskrifter fra 1977 med positive historier om Copenhagen Cup.

Travsport i verdensklasse
Det Danske Travselskabs direktør Carl Andersen udtalte, at omkostningerne for løbet godt kunne komme hjem, selvom det var noget af en bet, at Danmarks egen stjerne, Tarok, måtte melde afbud i sidste øjeblik.

– Men eftersom Copenhagen Cup allerede er ved at være slået fast som storløb, vil vi stort set kunne få det til at løbe rundt. Og noget må der altid investeres i at skabe sport i verdensklasse, lød det dengang fra Carl Andersen.

Det høje sportslige niveau i løbet blev understreget, da Keystone Pioneer vandt i ny verdensrekord for hopper, 1.15,0a/2000 meter foran italienske Granit med Petite Evander på tredjepladsen.

Tarok måtte pga. virusangreb melde afbud dagen før, og så var Seminent alene om at repræsentere de danske farver. Jublen var selvfølgelig også stor, da Jørgen Olsen kørte til spids fra start, men i afgørelsens stund var Seminent kommet på en for stor opgave og sluttede uplaceret i tiden 16,4. 

Charmerende Charme Asserdal og den sorte Ideal du Gazeau
I 1978 strøg Pershing til tops i ny verdensrekord over distancen med tiden 1,14,2. Året efter var præmiesummen steget til 300.000 kroner og vinder blev den finske vidunderhoppe Charme Asserdal med Pekka Korpi, knebent foran Pershing og danskejede Madison Avenue.

Perlerækken af kendte Copenhagen Cup-vindere forsatte i 80’erne. Den sorte, lidt grove men alligevel smukke franske hingst Ideal du Gazeau triumferede to gange. I 1980 foran den danske stjerne, amerikanskfødte My Nevele medWalther Kaiser-Hansen, samme duo som havde kæmpet om sejren i Elitloppet nogle uger forinden. Løbet var nu med i den europæiske storløbsserie, Grand Circuit.

Copenhagen Cup 1980: Ideal du Gazeau vinder foran My Nevele

I 1982 var Ideal du Gazeau tilbage på vinderpladsen i ny verdensrekord på 1000 meter bane over 11/4 mile (2011 meter): 1,14,0.

Efter de to dejlige røde franske heste, Lutin d’Isigny og Minou du Donjon havde vundet løbet, og dansk-opdrættede Junior Lobell i 1986 vandt for Søren Norberg i flotte 1.13,6a/2011 meter, skete der i 1987 noget enestående – nærmest helst sensationelt. En dansk hest, opdrættet, ejet og trænet på Fyn, vandt Copenhagen Cup.

Hairos og John Køhlert tog fusen på alle
I 1960 havde den franske hest med navnet Hairos II vundet det Internationale Mesterskab i Charlottenlund – og 27 år senere vandt en anden Hairos en særdeles overraskende sejr.

Lille røde Hairos og John K. Hansen tog spids efter start, men de store stjerner anede fred og ingen fare. Det var jo “bare” Hairos fra Fyns land.

Opløbssvinget blev nået og Hairos førte stadig!

– Stik nu, tænkte mange tilskuere, og sagde det nok også højt. Som sagt så gjort. Inden de store verdensstjerner for alvor var kommet op i omdrejninger var Hairos og John K. i mål.

Hvilken herlig 100 procent dansk sejr. Fryd og glæde og jubel. Grades Singing og Mack The Knife var nærmeste vidner til Hairos-sejren.

Tredobbelte dansk triumf
Med Preben Kjærsgaard i sulkyen skete der enestående, at amerikanskfødte, men danskejede Meadow Roland vandt Copenhagen Cup tre gange i træk i årene 1988-90!

I 1988 sprang champagnepropperne for første gang, da bl.a. verdensmesteren Callit blev sat på plads. For andet år i træk vandt en dansktrænet og -ejet hest Copenhagen Cup.

I Elitloppet i Stockholm i 1989 havde Meadow Roland vundet det ene indledende heat, med ørene fremme i 1,12,1, og en uge senere blev det så til en start-til-mål sejr i Charlottenlund. Vinderodds kun 1,45, men mærkeligt nok rapporteres der dette år om færre tilskuere, og stemningen blev, trods Preben Kjærsgaards sejr med Meadow Roland, betegnet som lidt mat.

Trods operation, men med god hjælp af startspor to, sejrede Meadow Roland i 1990 for tredje gang i løbet. Ny sejrsrekord for løbet i 1,13,5 trods det faktum, at Preben Kjærsgaard ikke kørte for fuldt før de sidste 500 meter.

Meadow Roland

Stjerneparaden
Som årene gik blev det efterhånden sværere og sværere at skaffe de bedste verdenstraverne til Danmark. Konkurrencen fra andre løb blev, og er stadig, hårdere og hårdere. Men indtil videre lever Copenhagen Cup – nu ikke altid med deltagelse af verdenstoppen. Og dagene med 15.000 – ja, op til 20.000 tilskuere – er forlængst forbi.

Fra den lange række af internationale stjerner, der har vundet Copenhagen Cup, kan nævnes S J’s Photo, Moni Maker, Victory Tilly, Legendary Lover K, Gidde Palema, Revenue, Steinlager, Mara Bourbon, Libeccio Griff, Robert Bi og mange andre.

Vi har set kuskekoryfæer som Berndt Lindstedt, Leopold Verroken, Bo W. Takter, Olle Goop, Jorma Kontio, Åke Svanstedt, Stig H. Johansson, Lutfi Kolgjini, Jean Michel Bazire, Erik Adielsson og Bjørn Goop på vinderpladsen.

Siden Copenhagen Cup indførtes i 1975 er det blevet til flere heldanske og “halvdanske” sejre. Ritha Lyngholm i 1975 med svenske Olle Lindquist, Junior Lobell i 1986, Hairos i 1987 og endelig Meadow Rolands formidable hattrick.

I 2002 vandt Legendary Lover K. med Steen Juul og i 2012 kunne Wishing Stone med Jeppe Juel på en forrygende opløbsspeed vinde løbet foran velkendte Classic Grand Cru. Endelig kåredes danskfødte Orali og Jeppe Juel som vinder i 2011, da den ekvipage der ellers var først over stregen, efterfølgende blev frataget førstepladsen.

Siden 1978 er Copenhagen Cup blevet afviklet over 2011 meter. Rekorden for løbet indehaves af Robert Bi (nederst foto), der med Robin Bakker som kusk i 2015 vandt på enorme 1,10,0! Sidste år var Bjørn Goop på plettens som vinderkusk for anden gang – nu med Your Highness.

Travsportsinteresserede fra hele verden finder stadig vej til Charlottenlund Travbane, når Copenhagen Cup afvikles. Copenhagen Cup er med til at sætte København og Danmark på verdenskortet.