Travsportshistorie.dk

Hill-familien

Artikelsponsor (klik på banner):

 

 

 

 

 

 

Trav i tre generationer med Derbysejr, championater og mere end 1400 sejre.

Af Kenn Erik Bech

Navnet Hill var i mange år et kendt navn i dansk travsport i Danmark. Det blev både til derbysejr og championater og mange sejre for de tre generationer Hill i de cirka 80 år familien har været aktiv i dansk travsport.

Albert Hill

Det hele startede med Albert Hill, der var født i Tyskland, men kom til Danmark i årene op til 1. verdenskrig og slog sig ned som travtræner i København. Senere blev hans sønner Jørgen og Johnny Hill også travtrænere, og i tredje generation er det Jørgen Hill, Jr. og Peder Hill, der er blevet kendt indenfor travsporten.

Fra Tyskland til Danmark
Albert Hill blev født den 10. marts 1885 i Hamburg, og hans forældre var møbelhandler Renatus Christian Carl Hill og hustru Emma Magdalene Elisabeth Voss.

Efter det foreliggende har jeg læst mig til, at Albert Hill blev uddannet i en galopstald 1899-1905, og derefter kom til travmanden Robert Grossman, der også slog sig ned i Danmark som travtræner.

Den første sejr i Danmark for Albert Hill var i 1913 med berømtheden Alabama Bond, der gik fra den ene triumf til den anden i den tids travsport. Først som løbshest, siden som avlschampion, og den er blevet valgt ind i Dansk Travsports Hall of Fame.

I 30 år var Albert Hill træner i København, inden han flyttede sin trænergerning til Odense-banen, hvor han der i nogle år havde sine to sønner, Johnny og Jørgen, som jockeys og hjælpetrænere.

Fire sønner
I 1914 bliver Albert Hill gift den 25. oktober i Sankt Matthæus Kirke i København.

Giftermålet står omtalt således i de officielle annaler: Ungkarl, træner Willy Albert Hill, Charlottenlund, født 10.3.1885 i Hamburg, søn af møbelhandler Renatus Christian Carl Hill og Emma Magdalena Elisabeth Voss – og ungpige Bodil Olivia Frederikke Sørensen, Valdemarsgade 51, 4., København, født 19. 9. 1891 i Lynge sogn, datter af fragtkusk Jørgen Sørensen og Maren Lovise Augusta Pedersen, giftes. Forlovere var den tyskfødte travtræner Paul Groch og en anden travmand ved navn H. C. Jensen, begge boende i Charlottenlund.

Parret får fire sønner. Først den 30. november 1913 Willy Albert Sørensen, der snart får faderens efternavn, og den 4. marts 1915 – hvor Hill-familien bor Lindegårdsvej 40A i Ordrup sogn – kommer Jonni (senere Johnny) Carl Hill. Søn nummer tre, Jørgen Asger Hill, fødes den 31. maj 1917 – adressen er nu Fredensvej 50, Ordrup – og endelig kommer Benny Hill den 8. januar 1921.

Ingen Derbysejr – men det var tæt på flere gange
Hills materiale var aldrig det helt store – det nævnes en del gange, men Albert Hill nåede alligevel fine resultater. Han virkede i stilhed noterer fagbladene sig, og han betegnes af datidens travsportsjournalister som en stille, sympatisk mand, der passede sig selv, sin familie og sine heste. ”Han stillede ingen store fordringer, og var aldrig med i nogen intriger”!

Otto “Quickly” Nielsen skrev i Væddeløbsbladet bl. a. følgende om Albert Hill i 1938:

Når man tager i betragtning, at der har været adskillige sæsoner, hvor Hill faktisk helt har været blottet for materiale, så er der slet ikke så dårligt at stå med 240 sejre. Hill hører til de stille og solide i travsporten, og har sikkert ikke andre ønsker end at få lov at passe sig selv og sit arbejde, og han har taget de skiftende tider, som de er kommet uden at beklage sig.”

Hill havde ellers i perioder fat i nogle af datidens store hesteejere, og det blev da også f.eks. til to andenpladser i Derbyet. Først i 1921 med Fritz Wagners Brillant – vinder var Sofus Sørensen med Bella S.

I Derbyet i 1926 var det igen en af de store trænere, der ”snød” Albert Hill for en derbysejr. N. J. Kosters favorit Gibtown galopperede ellers i startmomentet og meget tydede derefter på, at nu skulle det lykkedes for Albert Hill at vinde et Derby. Men i opløbet var Gibtown nået op trods fejlen og overspurtede Gyldensol med Albert Hill.

Albert Hill vandt også løb med førnævnte Fritz Wagners to derbyvindere, Edelweiss (1914) og Hidalgo (1927), men disse to heste var ikke i træning hos Hill, da de vandt deres derbysejre.

I 1930 blev det også til en god placering i Derbyet for Albert Hill, der blev nummer fem med Lille Claus. Egentlig var de kun sjette over mål, men vinderen Leo blev ”disket” for galop i mål, og så blev det til den sidste præmie.

Flying Miss vinder Indlænderpokalen 1925 foran Union Boy

Flying Miss satte dansk rekord 
De sidste to gode heste som Albert Hill i kortere perioder havde i træning i Københavns-tiden var den daværende championhoppe Flying Miss samt den danske rekordholder og dobbelte nordiske mester Star McElwyn, som vi vender tilbage til.

Med Flying Miss vandt Hill i 1925 Indlænderpokalen i hård kamp med Danmarks travidol på det tidspunkt, Union Boy. Flying Miss og Hill førte fra start til mål, men de sidste 100 meter blev en tæt dyst. Sejrshesten Chaplin var tredje i løbet.

Hill-sejren var populært og det blev til et stærkt bifald fra publikum, lyder det fra løbets referat. Vindertiden var ny dansk hopperekord og ny indlænderrekord generelt med tiden 1.25,6, dog samme tid som Union Boy.

Den nye danmarksrekord holdt imidlertid kun få timer, da Chaplin startede igen i dagens sidste løb og med en tredjeplads i 1,25,3 generobrede den titlen som Danmarks hurtigste indlænder.


Kongelundsløbet
Den måske mest omtalte sejr Albert Hill nogensinde vandt, var lidt paradoksalt i et skandaleramt løb. Så endnu engang skal det meget omtalte Kongelundsløb i 1924 fremhæves- nu i denne beretning om travfamilien Hill.

I dette løb blev den populære publikumsdarling og champion Sofus Sørensen og hans bror Poul Klartoft Sørensen dømt for aftalt spil – matchfixing hedder det vist nu – og Albert Hill kom uforvarende til at spille en vis rolle.

Løbet blev kørt den 27. september 1924 på Amager Travbane med seks deltagere. Sofus Sørensen kørte favoritten, derbydeltageren Ruby Echo, mens Poul Klartoft Sørensen kørte en af de andre gode chancer, også en derbydeltager fra året før, Day Star. Hestene havde gået godt ti dage tidligere og var blevet første og anden i Lunden på gode tider.

Men på Amager opførte Ruby Echo sig helt firkantet og galoperede til diskvalifikation, mens Day Star blev nummer fire på en dårlig tid. Cortellena II, der kørtes af Albert Hill, var slet ikke i klasse med de andre, men ikke desto mindre fik Cortellena II let føring i beskedent tempo, og til publikums – og givetvis også Albert Hills overraskelse – var det rigeligt at fortsætte i dette rolige tempo til en overlegen sejr i 1:36,6, mens Dandy/P. P. Nielsen blev nummer to i 1:38,2 foran Whist McGregor/William Jensen.

Travpublikummet piftede og hujede. De havde lagt mærke til den uinspirerede kørsel Sørensen-brødrene gjorde i løbet, og de havde også bemærket, at P. P. Nielsen og William Jensen havde gennemført opløbssvinget helt unødigt langt ude i sporene. Tiderne og præstationerne var markant dårligere end man med rette kunne forvente først og fremmest af de to heste som brødrene Sørensen kørte, også selv om Sofus Sørensens kørehest Ruby Echo endte med at blive diskvalificeret.

Så i første omgang blev Kongelundsløbet erklæret ugyldigt med et ellers “gyldigt” vinderodds på 5,08, hvilket var alt for lavt på den på forhånd chanceløse Cortellena II og Albert Hill. Og så kom det da også – iflg. pressen – dommerne for øre, at en mand kort før start var kommet farende ovre fra staldene med et indskud på 400 kroner – hvilket ville være et kæmpebeløb i dag – på netop Cortellena II. Derfor erklærede dommerkomiteen løbet for ugyldigt.

Men udbetalingen VAR allerede påbegyndt og publikum protesterede højlydt mod det store indskud i totalisatoren, som angiveligt skulle stamme fra en af de implicerede trænere – eller deres håndlangere. Bølgerne gik højt og på et tidspunkt måtte politiet tilkaldes for at forhindre den ophidsede menneskemængde i at storme dommertårnet! Generelt fik spillere, der ikke havde nået at hæve gevinst eller ikke havde smidt tabsboner væk, dog pengene tilbage.

Sofus var hovedmanden, men …
Efter beskrivelserne fra dengang blev Sofus Sørensen hurtigt afsløret som hovedmanden under de forhør, der blev foretaget lørdag den 27. september og mandag den 29. september. Dommen lød i første omgang på, at brødrene Sørensen og P. P. Nielsen blev udelukket indtil videre, selv om de hævdede, at hestene, der havde startet i Charlottenlund kort tid før, var blevet trætte og ømbenede af at løbe på den hårde landevej fra Charlottenlund til Amager! Det var transportmetoden mellem de to københavnske travbaner på det tidspunkt.

Men allerede 1. oktober blev det – efter nye afhøringer – afgjort, at Sofus Sørensen havde foranlediget forsøg på at manipulere løbets resultat, og Sofus Sørensen blev udelukket i næsten halvandet år indtil 1. januar 1926, samtidig med, at han fik 1.000 kroner i bøde.

Broderen Poul Klartoft fik køreforbud til juli 1925, og også træneren Peter Andersen blev udelukket. Andre kuske i Kongelundsløbet som P. P. Nielsen og William Jensen slap med bøder, mens Albert Hill, som den eneste, slap fri for nogen form for straf!

Løbet var dog stadig erklæret annulleret, og efter det foreliggende fik ejeren af Cortellina II aldrig udbetalt sin vinderpræmie. Travselskabet anmeldte også sagen til politiet, men de opgav på et tidspunkt at føre den videre til retten.

Men troede man, at det så var slut med Sofus Sørensen og trav, blev det nærmest tværtimod. Den altid publikumspopulære Sofus kom igen, og allerede i 1926 genvandt han championatet.

Måske Sofus gjorde det for at hjælpe
En vigtig afsluttende bemærkning om hele Kongelundsaffæren – den første af sin art i dansk travsport, skal med her, og igen er det Albert Hill og Sofus Sørensen, der er ”hovedpersonerne”.

Uden at jeg skal eller kan dømme rigtigheden deraf, kom det således frem, at Sofus Sørensen lavede dette “arrangement” for at støtte en økonomisk trængt kollega – nemlig Albert Hill!

Men Sofus Sørensen havde formentlig ikke overvejet konsekvenserne af sin “gode gerning”. For måske var det til syvende og sidst dét, det var: En form for hjælp til en økonomisk ramt Albert Hill, der som tidligere nævnt også – som den eneste – blev pure frikendt.

Albert Hill tæt på en DM-sejr
I de følgende år blev det til 23 sejre i 1925 og 21 sejre i 1926, mens 1927 var et mindre godt år med kun 11 sejre i 155 starter for Albert Hill. Det år mistede han to store hesteejere, da røgeriejer Jens C Jensens sendte sine heste til Koster og C.J.A. Hansens heste røg til Sofus Sørensen.

I 1928 blev det dog til 19 sejre i 196 starter, mens det i 1929 blev til en syvendeplads på trænernes sejrsliste med 24 sejre i 108 starter. En hest som Kaba var bedst med fem sejre. I de næste år blev årets sejrstal på det jævne for Albert Hill, det kan man roligt sige. I 1931 kun otte sejre i 206 starter. Derefter 7-4-5 og 8.

Fremme i 1936 var sejrstallet stadig på det jævne med syv sejre. Til gengæld var der mange placeringer med henholdsvis 10 andenpladser og hele 46 tredjepladser, og ellers var en DM-sejr tæt på i 1936.

Hanover Speed sejrer i Mesterskab for Danmark 1936 foran staldkammeraterne Jim Bingen og Calumet Douglas.

Albert Hill var kusk bag derbyvinderen Jim Bingen, som han kørte for træner Thomas Hansen. Denne vandt selv med Hanover Speed, og samme Thomas Hansen trænede også tredjehesten i Mesterskab for Danmark, Calumet Douglas. Fjerde var favoritten, Addison, og disse ekvipager ses alle på fotoet fra den spændende opløbskamp om DM-titlen i 1936.

I Kriterium blev det som bedst for Hill en tredjeplads med Elwyn Star i 1942.

Den svenske storstald C. Th. Ericsson havde også heste i træning hos Albert Hill, og med Ericsson-staldens to stjerner Kaba og Lady Paris vandt Hill henholdsvis 16 og 10 sejre. Kaba blev dermed den hest ”gamle” Hill vandt fleste sejre med i sin kuskekarriere.


Albert Hill med sønnerne Johnny og Jørgen Hill, som begge også blev trænere

Jubilæum i ’37
I 1937 fejrede Albert Hill sit 25-års trænerjubilæum og blev hyldet sammen de to store trænernavne, der også var kommet til Danmark fra udlandet – N. J. Koster (Holland) og Paul Groch (Tyskland).

Det skete onsdag den 12. maj på Amager Travbane. Der var livligt bifald fra publikum ved præsentationen til 2. løb til Hill, som kørte med hesten Ratri, en god hest for Hill, der i alt vandt 12 sejre med Ratri. Det var tæt på en jubilæumssejr med Ratri, men det blev til en andenplads bag den nordiske mester Sandy Mac med Koster. Væddeløbsbladet noteret endvidere ved jubilæet “at Albert Hill gennem årene har vist et udmærket arbejde med som oftest vanskeligt og mindreværdigt materiale, og at det fortjente den største anerkendelse”.

Journalist Otto Nielsen skriver også om dette hyldestløb for trænerjubilarerne:

”Koster er den største, ja nærmest et verdensnavn, Paul Grochs dygtighed er europæisk kendt, mens Hill er den stille beskedne mand, hvis staldpladser de store stjerner aldrig har kappedes om. Men hans dygtighed er ubestridelig og hans evne til at behandle en svag eller vanskelig hest er fuldt på højde med kollegaernes. Grochs, Hills og Kosters indsats i den danske travsport har været forskellig, som livet handler forskelligt med os alle, men fælles for dem er det, at de altid har gjort deres stand og deres sport ære.”


Albert Hill fik en ”Star” i træning – men det var for sent
Her i året for Hills trænerjubilæum fik han en rigtig laks i stalden, stjernen Star McElwyn, men lidt kendetegnende for Hill-nestorens træner- og kuskekarriere fik han først en del stjerner i sin stald efter deres bedste tid var overstået – og således også gældende for Star McElwyn.

Selve historien om den smukke Star McElwyn, der kom til Danmark sammen med sin mor i december 1930 som føl, er lang og skal ikke med her. Men det skal nævnes, at inden Albert Hill fik den i træning blev den noget af en stjerne herhjemme med bl. a. to nordiske mesterskaber, hvor danske veletablerede stjerner som Lauritz og Rex The Great måtte nøjes med mere sekundære placeringer. Hesten – først for træner Peter Andersen – vandt mange andre storløb og satte også ny dansk rekord.

Sensationelt blev den i 1936 trænerskiftet til N. J. Koster, for hvem den vandt to sejre i to starter. Så blev den norskejede hingst igen skiftet, nu fra Koster til Albert Hill, men selv om Hill vandt en enkelt sejr med hesten, var dens storhedstid slut.

Den manglende succes var ikke Albert Hills skyld, og i december 1937 droppede han en løbsdag på Amager Travbane og rejste med hesten til Norge. Her fik Star McElwyn sit nye hjem, men efter en enkelt sejr gik den i avlen i 1938, og blev bl. a. far til to Derby- og to Kriterievindere. Star McElwyn døde allerde i 1943.


”Handicappernes ukronede konge” flytter til Odense
Umiddelbart lyder overskriften måske lidt nedsættende, men sådan var det ikke ment dengang, når Albert Hill blev kaldt for handicappernes ukronede konge. I disse løb var der en del Hill-sejre, og hvor hestene en gang imellem viste stor formforbedring, når Albert Hill satte sig op bag. Men sådan var det hos mange andre trænere også. Hill formåede at tilpasse sine heste i disse løb og vandt mange sejre på den måde.

Hvorfor flytter Albert Hil i 1942 til Odense?

Tja, måske han trængte til luftforandring efter omkring 30 år som træner i København. Men måske vigtigt for ham vedrørende flytningen til Fyn har det været, at hans to travinteresserede sønner vist nok allerede var flyttet væk fra København.

Den første trænerskole på Fyn var etableret netop i 1942 (foto), og her var der følgende fem deltagere: Steen Andersen, Jørgen Jacobsen, Preben Stripp, Andy Kierstein – og Jørgen Hill.

Albert Hills store dag
Allerede i sit første trænerår i Odense oplevede Albert Hill pæne triumfer, bl.a. vandt stalden tre løb søndag den 27. september 1942.

Årets derbyvinder Dixie Star og dennes bror Elwyn Star vandt med ejeren Thomas Hansen i sulkyen, men begge var nu i træning hos Albert Hill. Træneren vandt selv staldens tredje dagssejr i dagens sidste løb med Anita.

Sammenkørsel for far og søn
Søndag den 26. september 1943 i Odense skete der én pudsig ”familiesammenkørsel” i et af løbene. Det var Albert Hill og sønnen Johnny, der kørte sammen med styrt til følge. Efter to omstarter, og hvor der – iflg. Væddeløbsbladet – også burde være omstart den tredje gang, gik starten endelig til løbet om Odense Bys Ærespræmie. Men cirka 20 meter efter start kolliderede Elna med Albert Hill og Check med Johnny Hill.

”Sidstnævntes sulky slog en kolbøtte, og Johnny Hill faldt af og Check forsatte i galop foran det meste af feltet. Her svigtede dommerkomiteen; når et sådant uheld sker så kort efter start bør løbet ringes om, først og fremmest af den grund” som Væddeløbsbladet skrev. 

Albert Hills anden søn, Jørgen Hill, startede såmænd også i løbet og blev tredje. Vinder blev Stald Domas’ Eberlin med Arvid Andersson.

Elna efter sejren i Obertsløjtnant Sørensens Mindeløb

”Familiechampionat”
1943 blev et godt år for Albert Hill i Odense. Trænerchampionatet blev afgjort i en tæt kamp mellem tre navne; Rudolf Jensen, vinder med 20 sejre, foran Poul Stripp med 19 sejre, og Helmuth Rasmussen med 18 sejre.

Derefter fulgte Albert Hill med 12 sejre, mens hans to sønner Jørgen og Johnny begge vandt fem sejre. Så hvis vi laver en sjov vinkel, og slår ”familiesejrene” sammen, så er Hill-familien helt i top med disse 22 sejre!

Året efter i 1944 var Albert Hill tættere på et championat. To sejre efter vinderen, stærkt kørende Poul Stripp med 22 sejre. Det år vandt sønnerne Jørgen og Johnny henholdsvis otte og to sejre på Fyns Væddeløbsbane – igen et ”familiechampionat”.

Albert Hill vandt endvidere i 1943 et større løb, Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb med Elna.

Grand Prix-sejr i 1944
I 1944 vandt Albert Hill Fyns 4-års Grand Prix med hesten Frem. Det blev til dobbeltsejr til Albert Hill og Viggo Larsen, Stutteri Korsbjerg i dette 4-års Grand Prix. Nummer to blev Franco med Erik Hansen, begge heste ejet af Viggo Larsen.

Det var i det hele taget et godt år for Hill-familien i Odense i 1944. En stor dag havde de f. eks. en løbsdag i juli måned med en sejr hver til Albert og sønnerne Jørgen og Johnny i dagens kun fem travløb samt desuden en 2. plads til Jørgen Hill med Competent, som også var den hest, han sejrede med samme løbsdag, mange heste startede jo to gange samme dag.

Også en løbsdag i oktober måned var der gode triumfer for den store travfamilie. Albert Hill vandt tre sejre til stalden, to personlige, og endvidere var der tre andenpladser, og desuden var der en anden- og en tredjeplads til Jørgen Hill samt en enkelt tredjeplads til Johnny Hill i fem travløb.

Frem og Albert Hill lykønskes af Fyens Væddeløbsbane formand, Karl K. Pedersen, efter sejren i Fyens 4-årings Grand Prix

Far og søn går sammen
Efter tre år er trænerskolen i 1945 afsluttet.

Andy Kierstein og Jørgen Jacobsen nedsætter sig straks som selvstændige trænere ved Odense-banen, mens Jørgen Hill går i trænerkompagni med sin far. Efter nogle år her bliver Jørgen Hill dog træner i Skive, da denne bane åbner i 1948.

Sygdom
Den 16.1.1951 skriver Væddeløbsbladet følgende: ”Albert Hill, der for nylig fyldte 65 år, blev for nogen tid siden syg, angrebet af en lungesygdom. Han ligger nu på sanatorium. Den 1. februar lejes hans stald af træner Rudolf Jensen, der hidtil har haft træningskvarter hos Stald Fyn”.

Otte måneder senere – 19. september – fylder Bodil Hill 60 år. Blot halvanden måned senere dør Albert Hill, 66 år gammel.

I alt vandt han 363 sejre fordelt på 120 heste.


Jørgen Hill

Jørgen Hill

Derbysejr og mange andre triumfer
Jørgen Hill begyndte som stalddreng i København i 1933 hos træner P. P. Nielsen og nåede også at arbejde for træner William Jensen et par år samt at være ansat hos sin trænerfar i kort tid, inden familien rykkede til Fyn.

Senere går han på trænerskole på Fyn i årene 1942-45, og derefter i et slags kompagniskab med sin far i 1945/46.

Den første sejr
Jørgen Hill vandt sin første sejr mandag den 5. december 1938 på Amager Travbane i 1. løb, hvor starten gik allerede kl. 12.30!

Han sejrede med Amelie Bon, der i flg. Traverkalenderen var trænet af hans far.

Hvilket år Jørgen Hill, og for den sags skyld også hans bror Johnny, nøjagtigt forlod den københavnske travverden og i første omgang slog sig ned på Fyn, har jeg ikke klart kunnet fastslå. Omkring sidst i 30’erne blev bopælen Odense og Jørgen Hill blev staldmand hos træner Rudolf Jensen.

Den 7. marts 1945 bestod Jørgen Hill trænereksamen ved trænerskolen i Odense, og som tidligere nævnt dannede han herefter i en periode “popstald” sammen med sin far.

Succes i Skive 
I 1948 søgte Jørgen Hill stilling som træner ved den nye Skive Væddeløbsbane. I de følgende år blev det til fin succes ved denne bane, bl.a. fire trænerchampionater – første gang i 1951.

I 1952 vandt Willy Rasmussen, mens det i 1953 på ny blev til et kuskechampionat hos de professionelle trænere for Jørgen Hill, der vandt 24 sejre efterfulgt af Willy Rasmussen med 18 sejre og derefter Victor Borregård med 14 sejre. De øvrige trænere ved banen; Svend Hansen, Preben Vebner og W. Olsson, fik henholdsvis 6, 4 og 4 sejre.

For tredje sæson i træk blev det i 1955 atter til et trænerchampionat i Skive for Jørgen Hill, men samme år flyttede han sin licens til Jysk Væddeløbsbane i Århus.

Jørgen Hill med Brandmajor

Endnu et championat
Kusketalentet hos Jørgen Hill kom omgående til sin ret i Århus, og med fine sejre med heste som Ry Karensdal og Speed Hanover blev der gjort så god reklame, at Jørgen Hill snart stod med en af banens største stalde.

Speed Hanover forbedrede banerekorden, og Jørgen Hill fik det store talent Brandmajor i sin stald fra en stor hesteejer fra Sønderjylland, der startede under pseudonymet Stald Danexim.

I 1årene 1958-60 vandt Brandmajor de tre jyske Grand Prix-løb for Jørgen Hill, og de fik også den sidste pengepræmie i Derbyet.

Brandmajor fortsatte successen det følgende år og forbedrede Speed Hanovers banerekord. På den sidste løbsdag i sæson 1961 vandt han hurtigløbet foran 2000 tilskuere og blev ligesom i 1959 kåret som Årets Hest. Andre gode heste dét år var navne som Ceres, Bastica, Cino og Dolla Saltum.

I 1961 blev Jørgen Hill også trænerchampion og satte samtidig ny sejrsrekord med 41 sejre. Det var Jørgen Hills femte og sidste kuskechampionat. Vagn Lønborg blev nummer to med 30 sejre – derefter kom Svend V. Pedersen med 24 sejre, Preben Munch (17), Benny Jørgensen (14) og Johnny Hill (12).

Året efter (1962) ar der til gengæld ikke noget at råbe hurra for:

“Har ikke kunnet finde melodien i år. Jørgen Hill har 14 sejre hjemme, men hans stald er dog stadig med I kampen om pengechampionatet, så hans hesteejere har, trods de få sejre, haft et godt økonomisk år. Jockeychampionatet tilfaldt igen Børge Simonsen, og hans mange sejre har trods alt bidraget til at skaffe sin principal Jørgen Hill en god sæson.” som Væddeløbsbladet skrev.

Bedre gik det i 1963 med næsten 100.000 kroner i indkørte præmier til stalden. Med 24 sejre blev det til en delt andenplads sammen med Preben Munch bag uovervindelige Vagn Lønborg. Cognac Larsen, Essi Garbo, General Virup og Donau Lloyd var Jørgen Hills bedste heste det år.


General Virup efter sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix

Den første klassiske vinder
I 1963 blev det endvidere til den første klassiske vinder for Jørgen Hill i form af General Virup, som han sejrede med i Dansk Opdrætningsløb. Ydermere vandt parret også Jydsk 2-års Grand Prix.

Claus Østberg var dengang staldmand hos Jørgen Hill:

-Jeg havde en god til hos Jørgen Hill, hvor jeg var, indtil jeg blev indkaldt som soldat. Jeg var her sammen med bl. a. Otto Rasmussen, Børge Simonsen og Karsten Andersen, fortæller Claus Østberg.

-Da Jørgen Hill i 1963 vandt Dansk Opdrætningsløb med General Virup var jeg med til Charlottenlund, det var en stor oplevelse for en knægt som mig.

Og da så ejeren af General Virup, E. Krause-Kjær, forærede mig ærespræmien, som jeg i øvrigt har endnu, blev det bare endnu større, fortæller Claus Østberg.

“Ham Steen Juul kan vi ikke bruge”
Claus Østberg griner, når han fortæller en af sine ynglingshistorier, om dengang Steen Juul var hos Jørgen Hill.

-Da en slags prøvetid var overstået for Steen sagde Jørgen Hill, at ham kunne han ikke prøve, og så blev det i stedet hos træner Børge Simonsen forsatte sin travkarriere. Børge Simonsen, der skulle blive Steen Juuls svigerfar. Her kan man virkelig sige, at Jørgen Hill på det punkt tog gruelig fejl i sin vurdering!

Claus Østberg bor i København – han blev senere efter Århus-tiden staldmand og jockey hos trænere som Jørgen Olsen og Axel Jacobsen.

Jørgen Hill med Cognac Larsen

Steen Juul selv har ikke de store minder fra den korte tid, han var hos Jørgen Hill. Steen Juul kom til Århus efter tiden hos træner Viktor Borregård i Skive.

Han var jo en pligtopfyldende mand, der mødte til tiden hver dag, og jeg fik da også nogle køreture, siger Steen Juul, der først rigtig kom i vælten, da han efter Hill begyndte hos Børge Simonsen, der var startet som træner i Århus i 1966.

I årene efter General Virups triumfer kom der flere talentfulde ungheste i Jørgen Hills stald, herblandt Joy D, Joe’s Sporup, Jacqueline Axworthy og ikke mindst den senere Derbyvinder If Klokkedal.

Hos de ældre heste var det først og fremmest Cognac Larsen, der var Jørgen Hills bedste. Den forbedrede banerekorden, hvilket således var tredje gang i træk en hest hos Jørgen Hill forbedrede den rekord.


Derbysejren
I I/J-årgangen fra 1963 var der i stalden hos Jørgen Hill især to lysende talenter, de allerede nævnte Jacqueline Axworthy og If Klokkedal. Jacqueline viste fine præstationer for Jørgen Hill, men alligevel valgte Jørgen Hill at tro mest på If Klokkedal, og at den i sidste ende skulle blive den bedste. Jacqueline Axworthy fik så ny træner og forsatte med at imponere før Derbyet, mens det kneb mere med If Klokkedal. Måske Jørgen Hill her alligevel havde valgt forkert?

Men 14 dage før Derbyet begyndte If Klokkedal dog at vise lidt derbytakter. Og i selve derbyugen leverede den røde hingst et arbejde, der overbeviste de tilstedeværende. Nu vidste inderkredsen omkring Klokkedal-hesten, at den havde en derbyvinderchance.

If Klokkeldal efter Derbysejren

Derbyets forløb
Derbyet i 1967 var flyttet fra det normale tidspunkt, juli måned, til september. Derbyfeltet bestod af 20 ekvipager og det var en anden Århus-ekvipage, Joe’s Sporup og Børge Simonsen, der tog spidsen, tæt fulgt af If Klokkedal og Ikaros D med Leif Nielsen.

Der blev kørt hårdt i starten, og de to århusianske trænere var tæt – FOR tæt – på deres konkurrenter, da de erobrede de forreste pladser fra start. Det bevirkede da også, at både Simonsen og Hill begge fik en bøde på 200 kroner for uforsigtigt kørsel kort efter start. Førstepladsen i Derbyet var på 30.000 kr.

Der skete ellers en del i dét Derby.

Ud på anden omgang var det I S med svenske Birger Bengtsson, der forcerede sig til spids, mens Iboune med sin ejer Leif Christensen også havde fået god kontakt med førerfeltet. Ny førerekvipage kom der dog allerede en halv omgang senere, hvor Birger Jansen med hoppen Jytte Ørnebjerg overraskende speedede til front.

Ud på derbyets sidste omgang angav Jytte Ørnebjerg stadig tempoet, men ved staldene sidste gang angreb If Klokkedal og Iboune, og på den lige bane blev det klart, at kampen om det blå bånd skulle stå mellem disse to heste.

Jørgen Hill viste sin effektivitet på et løbs sidste meter ved at arbejde If Klokkedal forbi amatørkørte Iboune. Sejren var hjemme for Jørgen Hill og If Klokkedals ejer og opdrætter, E. Rahbek Petersen fra gården Klokkedal i Uth udenfor Horsens.

If Klokkedal vinder Dansk Mesterskab for 5-åringer på Amager

Ikaros D/Leif Nielsen blev tredje i Derbyet.

Hvilken fødselsdagsgave til Jørgen Hill, som få dagen inden Derbyet havde fejret sin 50-års fødselsdag.

Jørgen Hill havde selv nogle år tidligere fundet hoppen Bonnie Harvester til E. Rahbek Petersen, og samtidig sørget for, at hun fik plads hos avlschampion Joe’s Pride. Resultatet blev If Klokkedal.

If Klokkedal viste kun glimtvis af sine evner efter derbysejren; den vandt dog nogle større løb som bl. a. 5-års-mesterskabet på Amager, men forsvandt stort set fra rampelyset. Moder til If Klokkedal, Bonnie Harvester, fik hele 14 føl, men ingen større stjerner iblandt undtagen If Klokkedal.

Hoppernes Derby
Dansk Trav Derby 1967 blev i den grad præget af hopperne. Fem af de syv præmietagere var således hopper – det er vist aldrig sket hverken før eller senere!

Iboune på andenpladsen var født i Belgien med en fransk afstamning, og var kommet til Danmark hos Leif Christensen, Stutteri Avlholm i Langstrup. Jytte Ørnebjerg med Birger Jansen holdt til fjerdepladsen, Ida Lloyd med Gerhard Petersen blev femte, mens Jacqueline Axworthy med Børge Grandahl og Derbyfavoritten, Jutta’s Pride med Vagn Lønborg, tog de sidste to pengepræmier.


Jørgen Hill, Jr.

Jørgen Hill, Jr.:
Minder fra Derbysejren

Jørgen Hills søn, Jørgen Hill, jr, var 14 år gammel da If Klokkedal vandt Derbyet og har mange dejlige minder fra faderens store dag.

Familien sejlede med færgen fra København til Århus, og der var liv og glade dage på færgen på vej hjem. Vi var i restauranten, hvor ejeren Rahbek Pedersen havde inviteret på middag. Alle andre fra Østjylland sad i cafeteriet, hvor der efter sigende blev skyllet en del øl ned, fortæller Jørgen Hill, Jr,

-En anden ting jeg husker, var en af If Klokkedals sidste starter som 3-års. Den havde 20 eller 40 meters tillæg over 2300 meter snorestart og lå bagerst da feltet gik ud på sidste omgang. Min far trak den ud til angreb med cirka 750 meter tilbage, og på 200 meter var feltet rundet, men der blev ikke slækket på farten, så parret var 40 meter foran nummer to i mål.

-Denne dag var Amager Travbanes formand Axel Taarup til løb i Århus, og han rejste sig op og spurgte, hvad det var for en hest – hvortil en svarede, at det er næste års derbyvinder, du lige har set!

Mulehår fra Danmarksmesterskabet
1967 blev et rigtigt jubelår for Jørgen Hill, som bl.a. også vandt Jydsk 3-årings Grand Prix – ja, det blev faktisk til dobbeltsejr til stalden, da jockey Karsten Andersen vandt med King Axworthy foran Keith med Jørgen Hill selv.

De næste store sejre for Jørgen Hill kom med Henry Laursens temperamentsfulde Nicky Trout, der var tredje i Derbyprøven, men dog fejlede alt væk i selve Derbyet i 1971.

Til gengæld var sejren i Mesterskab for Danmark meget tæt på. Det var ved DM i 1973, da Nicky Trout og Jørgen Hill, efter at have skabt løbet, til sidst kun blev slået af Nallo og Leif Løfgren, der havde lunet sig i ryg på Nicky Trout.

Dobbelt Grand Prix-vinder
Senere stjerner i Jørgen Hill-stalden var især en hest som Robinson Vixi, der var ejet af en hans mest stabile hesteejere, Stald Thy, der også ejede en af hans første stjerner, Speed Hanover.

Robinson Vixi blev næsten udelukkende manageret mod storløbene og det blev bl.a. til sejr i både Jydsk 3- og 4-årings Grand Prix.

Robinson Vixi efter sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix

I 4-årings Grand Prix’et fik Vagn Lønborg måske sendt den stærke Regento Skovlund en anelse for sent i angreb.

Det var ellers den senere Derbyvinder Ritha Lyngholm – her med Bent Engelbrecht i sulkyen – der førte løbet, men efter iskold og perfekt styring fandt Jørgen Hill med Robinson Vixi vej og blev sendt i angreb på Ritha, der imidlertid havde haft galopindslag undervejs.

Som den fighter den lille hoppe Ritha Lyngholm var, blev hun først “mør” cirka 100 meter før mål, og selv om der stadig var lidt finish gemt i Regento Skovlund, så viste Robinson Vixi sit gode løbshoved ved under stor jubel at afvise alle tilnærmelser. Anden blev Regento Skovlund, mens Ritha Lyngholm med sin tredjeplads vandt sine første pengepræmier til sin nye ejer, svenske Stall Hans.

Det var således en populær sejr til Vixi-hesten og Jørgen Hill.

Tredjeplads i Derbyet
Indtil Derbyprøven var Ritha Lyngholm favoritten – den havde sagt farvel til barndomsstalden på Stutteri Skovbygård hos Bent Engelbrecht og skulle i Derbyet køres af ejersønnen Hans Svensson.

Ritha Lyngholm blev udfordret som favorit med Regento Skovlunds overlegne præstation i Derbyprøven, hvor denne dog blev diskkvalificeret fra førstepladsen. I Derbyet – med 20 deltagere – blev Regento Skovlund placeret udvendig på førende Jørgen Hill med Robinson Vixi, men med en fantastisk speed på sidste halvbane var Ritha Lyngholm nærmest alene på banen og sejrede foran Royal C med Jørgen Olsen, der også passerede Robinson Vixi til slut.


Tvunget til at stoppe
Robinson Vixi blev Jørgen Hills sidste store hest. I en alder af 57 år måtte han således stoppe karrieren i 1975 pga. sygdom efter råd fra sine læger.

Samme år bragte Travjul en større artikel om Jørgen Hill, hvor Jydsk Væddeløbsbanes daværende driftsleder Rolf Laugesen bl.a. udtalte:

-Jørgen Hills værdi for sporten kan underbygges ved hans altid fair kørsel, og spændingen ved uddelingen af banens gentlemanspokal var lille, for år efter år kørte Jørgen omkring 200 løb uden så meget som at få en lille bøde.

I samme artikel fik den nu tidligere JVB-træner også flg. skudsmål:

-Jørgen Hill er i denne en tid ved at vinde sin største sejr nogensinde og selv om kampen ikke kan udvikles på den runde oval på en travbane, kan man være sikker på, at Jørgen vinder. Han skal affinde sig med en situation, der sætter ham i et passivt forhold til sporten, men dette til trods holder han humøret højt og holder det strålende kammeratskab, han har opbygget til mange sider, ved lige.

Som privatperson var Jørgen Hill en meget stille type:

-Han var meget stille og rolig til daglig, og var meget vellidt blandt familie og venner. Han sagde ikke så meget, men når han snakkede lyttede folk, da alle vidste, at det der blev sagt var rigtigt. Han var nok, som det blev skrevet flere steder, en, der ikke løb med sladder, lyder Jørgen Hill, Jr’s vurdering af faderen.

-Han var efter min mening en rigtig dygtig hestemand, som kunne lave en hest klar til dagen.

Jørgen Hill døde den 18. august 1983. Han og Gerda boede da i Saralystparken i Højbjerg. Jørgen Hill nåede 593 sejre totalt, heraf blev de 430 vundet på Jydsk Væddeløbsbane i Århus. Jubilæumssejre i Århus skete, da han vandt nr. 100 med Blackpool, nr. 200 med Cognac Larsen, nr. 300 med If Klokkedal og nr. 400 med Robinson Vixi.


Jørgen Hill, Junior

Tredje generation
Jørgen Hill blev i 1949 gift med Gerda Kristensen, som han lærte at kende i sin tid i Odense. Gerda – som dengang arbejdede i en slagterbutik og Jørgen fik tre børn i årene 1951-53, Peder, Kirsten og Jørgen Hill.

Sidstnævnte er således familiens lillebror og selvfølgelig kom der heste i blodet allerede i drengeårene. “Junior” var med til at passe travhestene i faderens stald og senere fik han amatørlicens.

Som amatørkusk fik den unge Jørgen Hill hurtigt stor succes og på få sæsoner vandt han næsten 40 sejre. Da far Jørgen blev ramt af sygdommen i 1975, fik Junior fri fra militæret og gik i første omgang ind og overtog det meste af arbejdet – han var jo lært op!

Foruden heste fra faderens stald var Jørgen Hill, Jr. også kusk for nogle af hestene fra træner Poul Kragh.

Nicky Trout og Jørgen Hill, Jr. efter sejren i Jydsk Travmesterskab

Jørgen Hill, Jr. vandt bl.a. Jydsk Travmesterskab 1975 med Nicky Trout. Storfavorit var Osiris Salar og Jens Chr. Bligaard, men da startvognen slap feltet var det med galop for 12:10-favoritten, mens Nicky Trout drønede til front.

Publikum øjnede en favorit i fare.

Heste som Nattergalen, Onkel Ø og Oh La La Sonera var fremme bag Nicky Trout, men i opløbssvinget kæmpede Osiris Salar sig op på andenpladsen. Jørgen Hill, Jr. havde dog bedømt tempoet godt og kørte fra feltet, og det hul der opstod derved, kunne selv Osiris Salar ikke lukke.

Det blev til en overlegen og ikke mindst populær sejr – “Publikums varme applaus tog ikke ende før sejrsekvipagen havde forladt banen med laurbærkrans og dækken” som Travjul skrev i sin omtale af løbet. 

Driftsleder på JVB
Jørgen Hill, Jr. er uddannet revisor og gjorde sin hobby til sit erhverv, da han i 1975 blev ansat på Jydsk Væddeløbsbanes kontor.

Efter min far besluttede at stoppe sin trænergerning, blev jeg så vidt jeg husker ansat af daværende driftsleder Ejner Christensen i væddeløbsafdelingen, hvorefter jeg arbejdede sammen med driftsleder Rolf Laugesen. Senere var jeg et par år i bogholderiet og blev driftsleder i 1980, da Rolf stoppede og skulle videre til DTC og Danske Spil, fortæller Jørgen Hill, Jr.

Rolf Laugesen husker i dag ansættelsen således:

-Faktisk måtte jeg slås med en del af bestyrelsen for at overtale dem til at tage ham som min efterfølger. I Århus er der jo en speciel opdeling af bestyrelsen, idet halvdelen vælges i galop sektionen og den anden halvdel i travet.

-Man skal så finde en formand udenfor denne kreds. Formanden var advokat Hans Eiler Christensen, et pragtfuldt menneske, senere formand for DTC, desuden galopsportens formand Olav Sørensen, og så personen der lykkedes med at få talt Jørgen Hill på plads, travmanden Finn Kjelstrup, mindes Rolf Laugesen.

Jørgen Hill var i de følgende år driftsleder for banen.

-Det blev til en del gode år på banen, og jeg fik mange gode kolleger. Jeg kom i et udvalg under DTC – navnet kan jeg ikke huske, men udvalget bestod af bl.a af de to banedirektører Carl Andersen, Lunden og Preben Rasmussen fra Billund. Jeg var på mange rejser med Birger Jørgensen når han deltog i EM og VM.

I 1991 blev Jørgen Hill junior brat opsagt på sin post – krisen kradsede i dagens danske travsport, også i Århus.

Da jeg blev driftsleder havde vi en god og meget dygtig formand i Hans Eiler Christensen. Da han stoppede som formand blev han efterfulgt Palle Juul Jensen, så vidt jeg kan huske. Andre nye folk kom ind i bestyrelsen, og de ville, at der skulle ske noget nyt. Jeg valgte at satse på det sportslige, men det var alle ikke enige i, så efter nogen tid kunne jeg godt mærke, at jeg skulle ud, og det var sikkert det bedste, da ikke alle bestyrelsesmedlemmer var lige ærlige, siger Hill om den tid – og mere ønsker han ikke at grave i det.

En samtidig vurdering fra 1991 lød således i et af travfagbladene:

”Jørgen Hill junior var som sin far kendt som en gentleman, og han forsøgte i sin ledelsesstil at finde en balancegang, som der skal være i den stilling, mellem bestyrelse, organisationer, både fra galop og trav, og enkeltinteresser. Det krævede – og kræver -diplomati, og det havde Hill jun. masser af sammen med gode menneskelige kvalifikationer og sportslig kyndighed. Det var alligevel ikke nok, da travkrisen i 80’erne nåede den jyske bane”.

Til trav for første gang i 28 år 
Efter sin dramatiske exit fra Jydsk Væddeløbsbane i 1991 har Jørgen Hill, Jr. kun fulgt travsporten på afstand.

-Jeg har været på Jydsk Væddeløbsbane i år for første gang siden 1991. Jeg var til Grand Prix 4-årsprøverne for at se min kammerat Gerts hest D J O’kay, siger Jørgen Hill, Jr.

Gert er Gert Fabricius Rasmussen der bor i Bjertrup. Han har tidligere fortalt, hvordan han kom ind i travsporten:

Vi skal helt tilbage til min barndom. Der rendte jeg rundt i korte bukser hos Jørgen Hill, hvis to sønner var mine legekammerater. Det var dengang, Steen Juul var staldmand hos Jørgen Hill. Da If Klokkedal vandt Derbyet, var jeg med, så det var min indgang travsporten, husker Gert Fabricius Rasmussen, som gennem tiden haft en række nyttige travheste, der alle har været i træning hos Thomas Bonde.

For Jørgen Hill, Jr. var besøget på Jydsk Væddeløbsbane en oplevelse med blandede følelser:

-Der er ikke så mange tilskuere mere, og nogle af dem kommer nu, var der også i min tid. Der var ikke mange unge mennesker blandt tilskuerne. Før i tiden kom der mindst et par tusinde mennesker til en almindelig løbsdag. Bygninger og stalde ser ud til at trænge til mere end en kærlig hånd.

Arbejdsmæssigt har han arbejdet hos Caljan Rite-Hite i Hasselager i deres økonomiafdeling i 26 år, og meningen er at forlade arbejdsmarkedet i løbet af et par år.

Jørgen Hill, Jr. blev gift med Lone i 1976 – de har tre døtre, men endnu ingen børnebørn.

Den ældste datter bor i København, nummer to i Los Angeles og den yngste lidt udenfor Aarhus. Ingen af dem har interesse i sporten, så mon ikke interessen for travsporten i vores familie stopper med min bror Peder og jeg? 

På spørgsmålet om han vil komme på travbanen i fremtiden, lyder svaret således fra Jørgen Hill, Jr.

-Måske nogle enkelte gange; jeg var der faktisk fredag den 1. november, hvor vores personaleforening havde arrangeret en tur derud med spisning, og en af mine kollegaer, en smed, vandt 32.000 i V4!


Peder Hill

Peder Hill

Official og skribent 

Peder Hill har været ansat som administrativ medarbejder på Jydsk Væddeløbsbane og bestridt alle tænkelige officalsjob på løbsdage, ligesom han har været redaktør på travprogrammet og skribent i Væddeløbsbladet.

Peder Hill betegnes lidt som familiens spillefugl. Dog uden de helt store gevinster i – i hvert fald iflg. hans bror. Peder Hill gik glip af sine største mulige gevinster i totalisatoren på følgende måde:

Den største sum gik jeg glip af. Kuponerne var udfyldt, men grundet min søns fødsel blev de aldrig afleveret. V5 gevinsten var på små 20.000 kroner! griner han.

Peder Hill er nu pensioneret. Peder har to børn og to børnebørn, som han har stor glæde ved. Peder Hill følger travet på Fast Track, Travservice.dk m.v. og han var i år på Lunden for første gang i mange år for at se føromtalte D J O’kay i Derbyprøverne.

Det var første gang siden min svigerfars opdræt, Dan Holmbo, startede i sit Derby i 1981! siger Peder Hill.

Brødrenes søster, Kirsten, døde sidste år; hun efterlod sig foruden sin mand, to børn og fem børnebørn.


Johnny Hill

Johnny Hill

Den mere ukendte trænerbror
Albert og og Bodil Hill’s anden søn Johnny blev født den 4. marts 1915 som Jonni Carl Hill. Adressen var da Lindegårdsvej 40A, Ordrup sogn.

Allerede i 1935 og 1936 figurerer en J. Hill i kuskestatistikken i Travkalenderen, og noget tyder på, at det er Johnny Hill vi her taler om. Han tog formentlig trænereksamen i marts 1936 sammen med bl.a. den senere træner i København Orla Bregnbak.

Johnny Hill skulle derefter have virket som professionel travtræner i København i 1938 eller 1939, men vist kun i nogle få måneder. Han var ikke særlig høj, og det ses da også tydeligt på fotoet, hvor han står sammen med sin far og bror.

Johnny Hill tog til Odense, hvor han var jockey hos træner Helmuth Rasmussen, og her var han ansat sammen med Jørgen Jacobsen og Andy Kierstein. Efter nogle år med “popstald” sammen med sin far og bror, var Johnny Hill i årene 1948-51 jockey og hjælpetræner i Århus hos træner Svend V. Pedersen.

Allerede det første år blev han jockeychampion på Jydsk Væddeløbsbane og gentog triumfen de tre efterfølgende år.

Selvstændig i ’52
I 1952 nedsatte Johnny Hill sig som træner i Århus. Træningslisten for trænere ved banen så således ud ved sæsonåbningen 2. påskedag, den 14. april 1952:

Med 25 heste havde Svend V. Pedersen den største stald, mens de øvrige heste var fordelt således:

Albert Schmidt, 19 heste – Eli Andersen, 16 heste – Vagn Lønborg, 14 heste – Kaj Nielsen, 11 heste – Gunnar Vang Andersen, 8 heste – Johnny Hill, 7 heste – Svend Hansen, 4 heste og Hemming Andersen, 3 heste.

Johnny Hills forsatte karriere i travsporten bar ikke præg af de helt store overskifter, men det blev igennem årene til en solid indsats.

Én løbsdag – 27. oktober 1957 – vandt han f.eks. tre sejre på JVB og både i 1956 og ’58 var Johnny Hill nummer to på trænernes lokale Top 10.

Johnny Hill vinder Jydsk 4-årings Grand Prix med Ekspert

Sejr i Jydsk 4-års Grand Prix
Caj P var en god hest årgangshest for Johnny Hill, og de deltog sammen i Derbyet i 1961. En anden god hest det år var Tarsus.

I 1962 blev det til en fjerdeplads på trænerlisten, og Jonny Hill havde især succes med heste som Ekspert, Vito og Ekspressen.

Førstnævnte gav året efter (1963) Johnny Hill hans største sejr i karrieren, da parret vandt Jydsk 4-årings Grand Prix foran Epival med Preben Munch.

Nævnes skal også den senere Derbyvinder Hansa, der før salget til København befandt sig i Århus og den 29. maj 1965 vandt Johnny Hill en sejr med 1966-Derbyvinderen.

Samme år havde Hill-familien den 1. oktober en rigtig god dag  Århus. Johnny Hill vandt således med Granathønen, mens brormand Jørgen vandt to løb med hhv. Klokkedal og Ibrahim A.

Johnny Hill havde i perioder gode hesteejere som f. eks. Hans Nielsen, Skejby, hvis mindeløb stadig køres, og Henry Laursen, Stutteri Ingerslevsgård.

Johnny Hill stoppede som træner i 1970, selvom han det år havde en rigtig god løbshest i den fine hoppe Nissehønen, der vandt mange løb og satte ny banerekord for 3-årige hopper. Hans stald blev overtaget af Bent Madsen.

Efter han var stoppet som træner, hjalp Johnny Hill fortsat til på væddeløbsbanen i en periode, bl.a. som handicapekspert.

Johnny Hill – som døde i 1998 – vandt i alt 367 sejre.

Prisværdigt initiativ
Johnny Hill blev den 5. februar 1949 gift i Sankt Johannes Kirke, Aarhus med ekspeditrice Vera Raneth Hansen, Tordenskjoldsgade 50, født 11. 7. 1924 i Aarhus Domsogn som datter af kulhandler Karl Stefan Hansen og Katrine Sørine Møller.

I 1954 fik parret deres eneste barn, sønnen Albert Hill – opkaldt efter sin bedstefader, men desværre blev han allerede som 17-årig ramt af en svær kræftsygdom.

Albert blev rask, men led af svære senfølger efter strålebehandlingen. Alligevel fik han en uddannelse og drev i en årrække Thorups Bodega ved domkirken i Aarhus. Albert blev 20 år senere ramt af en ny kræftsygdom og måtte derfor lære at tale med taleventil, men var på trods heraf fortsat meget aktiv med sin forretning og i foreningen af strubeløse.

Albert Hill den yngre døde af sin kræftsygdom i 2007. Hans mor Vera oprettede i 2009 et testamente, hvori hun bestemte, at der ved hendes død skulle oprettes en fond med navnet “Vera og Albert Hills Mindefond”.

Fonden har som formål, at der årligt udloddes det udbytte, fondens midler indbringer. Midlerne skal udbetales til kræftpatienter med vedvarende kræft i hoved og hals regionen eller svære følger af sygdommen, dog kun til ubemidlede – både børn og voksne. Legatet skal anvendes til brug for rejser, kulturoplevelser og i det hele taget til at forsøde tilværelsen for disse.