Travsportshistorie.dk

Henrik Mylner

Portræt af fhv. Charlottenlund-træner Henrik Mylner (1946-2020).

Interviewet med Henrik Mylner blev lavet i anledning af hans 70-års fødselsdag 12. februar 2016. Han døde mandag den 1. juni 2020. 

Henrik Mylner huskes nok bedst for hurtigtraveren Mobil, der vandt 16 løb i første halvdel af 70’erne, men han havde også pæn succes med heste som Gobil, Andrea Trolle, Tordenkilen (Årets Hest på Lunden), Viggo S, U S, Tin Tin Pride, Chic Cheval, O Bajan Garbo og Apollo.

Henrik Mylner (t.h.) sammen med sin gamle læremester og kollega, Leif Løfgren, på generalforsamlingen i Lundens Trænerforening i 2015. Foto: Kenneth Nielsen

-Jeg var jo tidligt bidt af en gal travhest og begyndte som knægt at komme i stalden hos Walther Kaiser-Hansen. Efter skolen startede jeg i 1961 som staldmand hos Sofus Sørensen, men nåede kun at være der en uge, så blev jeg “headhuntet” af Hans Hansen, griner Henrik Mylner.

-Jeg havde aldrig talt med Hans Hansen, men han havde af en eller grund set sig varm på mig – det var jo næsten hvid slavehandel. Sofus spurgte mig, om jeg havde mod på det – “Du kan jo altid komme tilbage hvis det ikke er noget for dig” – men jeg havde faktisk en fantastisk tid hos Hans Hansen.

-Det var jo i slutningen af hans karriere og han havde kun seks-syv heste på det tidspunkt, men han var en meget dygtig hestemand og jeg lærte utroligt meget i de tre år, jeg var hos Hans Hansen, som næsten var som min anden far i de år. Et hjertens godt menneske, som man altid kunne betro sig til.

-Hans Hansen blev kaldt Junkeren fordi han altid sad helt ret op i sulkyen – nærmest som om han havde et bræt i ryggen. Han vandt jo bl.a. tre Derbysejre (Rex The Great, Aerolit og Onward Eagle), men de heste vi havde først i 60’erne var ikke rigtig gode. Den bedste var nok handicapperen Sokrates.

Dobbelt løn
Henrik Mylner har overordnet set kun gode minder om sin tid hos Hans Hansen, selvom han ikke fik løn de første tre uger:

-Jeg turde dog ikke sige noget, men en dag tog jeg mod til mig og spurgte om hvornår jeg fik lidt løn? “Skal du også ha’ løn?” svarede han og så smed han sin tegnebog på foderkassen, og inden han gik op i Tutten sagde han: “Så kan du ta’ til du skammer dig!”

-Dén tænkte jeg lidt over, men så åbnede jeg tegnebogen og så, at der lå 10.000 kroner – det var jo mange penge dengang. Jeg tog 300 kroner og gik op i Tutten: “Nu har jeg taget til jeg skammer mig!” – “Den er fin.” svarede Hans Hansen bare.

-Han sagde altid “Goodbye” når han gik hjem og næste uge sagde han: “Goodbye, nu har jeg lagt din løn inde på bordet!” – og der lå så 100 kr. Næste dag sagde jeg til ham: “De har lagt 100 kroner, men jeg skal kun ha’ 50” – “Nå, ja, det var jo det, De skulle ha'” – så de næste tre år fik jeg dobbelt løn!

-Vi havde desuden nogle rigtig gode hesteejere, som gav mig 100 kroner i drikkepenge hver gang en af deres heste vandt løb, så jeg havde altid råd til at tage på Bakken, siger Henrik Mylner, som senere fik at vide hvorfor Hans Hansen havde så mange penge i sin tegnebog:

-Han sagde at han altid havde 10.000 i tegnebogen, hvis han faldt over en eller anden go’ hest!

Distræt
Henrik Mylner beskriver også Hans Hansen som meget distræt – “Han tænkte på noget og snakkede om noget andet” – hvilket han fik at føle en dag, han besluttede sig for at male hele stalden fra gulv til loft.

-Jeg malede stalden helt hvid og da Hans Hansen kom næste morgen tænkte jeg: Gad vide hvornår han bemærker det? – men han sagde ikke et ord, og efter han havde kørt den sidste hest gik han hjem, men så kunne jeg ike dy mig: Kan De slet ikke se, at jeg har malet stalden? “Jo, det kan jeg godt se – og bliv ved med det”! griner Henrik Mylner og fortsætter:

-På et tidspunkt købte Hans Hansen en gård i Allerød og det var så meningen, at han ville flytte alle staldens heste derop, men jeg ville ikke derop og bo. Han spurgte hvad jeg så havde tænkt mig. Vi havde på det tidspunkt en god hest, der hed Caminante, så jeg foreslog, at han kunne tage de andre seks heste med på gården og lade mig træne Caminante på banen. Det svarede han ikke på – og så gik han bare.

-Næste morgen kom der en mand med en hestetransport. Han skulle hente seks heste. “Hvorfor ikke syv?” spurgte jeg. “Jo, han skulle bare hente seks, og så måtte jeg bestemme hvem jeg ville beholde” – og det næste halve års tid gik jeg kun og passede Caminante inde på Lunden; det var en dejlig tid.

-Da Hans Hansen fyldte 60 (1964) var han oppe på gården og jeg tænkte, at jeg hellere måtte køre op og ønske ham tillykke, så jeg var inde på banen ved 4-tiden om morgen og kørte derefter til Allerød på min knallert. Jeg var oppe på gården kl. 6 og stod uden for døren med et karton cigaretter – Hans lukkede op: “Nå, der er du dreng, kom inden for”.

-Det viste sig så, at han havde dækket op til morgenmad til to personer. “Er De slet ikke overrasket over at jeg kommer”? – “Nej, ellers var jeg da blevet skuffet”!

-Jo, Hans Hansen var afgjort et dejligt menneske, som jeg havde tre gode år hos. En anden episode jeg også husker, var engang han styrtede i sidste sving og røg ud af sulkyen. Det var en dag med rigtig hård frost og ambulancen kom jo farende, men da de nåede hen til Hans Hansen, rejste han sig bare op og rystede lidt på hovedet: “Er du læge?” spurgte han så ambulancerederen – “Jo, det var han da” – “Kan du så ikke kigge lidt på min hals, for jeg har haft så ondt i den på det sidste”!

Startede med fire heste
Efter Hans Hansen flyttede Henrik Mylner til Walther Kaiser-Hansen, og efter sin militærtid kom han til Kaiser-Hansens tidligere førstemand, Aksel Pedersen, der på daværende tidspunkt (1967) netop var startet som træner på Lunden.

-Jeg fik jockeylicens hos Aksel Pedersen og vandt mit første løb med hesten Fluks Garbo og vandt samme år “Jockeymesterskabet” ligesom jeg også blev jockeychampion med i alt fem sejre, siger Henrik Mylner, som også nåede at være hos Carlo Frederiksen, Leif Løfgren og Bjarne Schnell, inden han 1. januar 1971 startede som selvstændig træner på Lunden.

-Jeg havde fået lovning på 17 heste, men der stod kun fire heste i stalden 1. januar. Der gik dog ikke ret lang tid før der kom lidt mere gang i forretning, og i løbet af et halvt års tid havde jeg 15-16 heste.

-Når man ser tilbage på det, var det en kanon tid dengang. Der var omkring 30 trænere på Lunden, men vi havde masser af heste og kunne leve af det allesammen, selvom vi også havde flere staldfolk.

Rene Mathiasen var i mange år førstemand hos Henrik Mylner, som også har haft bl.a. Jimmi Ehlers og sin nuværende hustru, Jette (f. Petersen), på lønningslisten.

169 sejre
På et tidspunkt havde Henrik Mylner op mod 25 heste, men han var alligevel kun 39 år, da han i 1985 valgte at stoppe som travtræner.

-Jeg fik et kanon godt tilbud fra en bekendt, som var ansat i et australsk firma i Lyngby, som udviklede plastfilm. Det var vigtigt at jeg ikke var fyldt 40, for som de sagde, så ville de ha’ mig i mindst 20 år, smiler Henrik Mylner.

-Efter kraftige overvejelser sagde jeg Ja, og det har jeg ikke et sekund fortrudt, for det er desværre gået værre end jeg havde frygtet. Jeg kunne allerede dengang se, at travsporten var i kraftigt tilbagegang, og jeg endte med at få 23 gode år inden jeg gik på pension.

-Min kone og jeg nyder livet. Vi forsøger at rejse ca. hver tredje måned – vi har således netop været en tur i Thailand – men det sker da, at jeg går en tur over på banen, selvom der ikke er et øje i hverdagen. Det generer mig kraftigt, men jeg glæder mig over, at jeg var med i den gode tid – dengang der var penge i sporten, hvor parkeringspladsen ved staldterrænnet var proppet hver lørdag, når hesteejerne kom for at se deres heste. Sådan noget eksisterer ikke i dag.


Artikelsponsor (KLIK på logo)