Hans Andersen

Portræt af den københavnske træner Hans Andersen (1933-2015)

Vi har her fat i en af de mange “mindre” trænere på de københavnske baner, men Hans Andersen formåede alligevel at sætte sit præg på travsporten igennem sine næsten 25 år som kusk, hvor det blev til i alt 163 sejre.

Hans Andersen blev især betegnet som en rigtig god finishkusk, der kom flyvende på de sidste meter med sine heste.

Hans Andersen tog en solid uddannelse i mange forskellige stalde, inden han begyndte som selvstændig træner – bl.a. med et udlandsophold hos Johannes Frømming i Hamburg og Paris.

Han blev kendt for at være dygtig til vanskelige individer, men Hans Andersens talent blev dog ikke belønnet med et stort antal heste i træning, og han forblev en mindre træner indtil trænerstoppet i 1982.

En grundig uddannelse
Hans Andersen blev født den 4. december 1933 og voksede op på Røde Mellemvej på Amager – tæt ved Amager Travbane. Tidligt blev både han og lillebroderen Viggo Andersen (som vi tidligere har portrætteret på Travsportshistorie.dk) bidt af travsporten, og begge blev travtrænere.

Faderen var skraldemand med hestevogn, så i baghaven var der opstaldet fire heste. Som mange andre Amager-travdrenge havde Hans sin gang på den nærliggende Amager Travbane på Løjtegårdsvej.

I 1950 begyndte han som stalddreng hos træner Niels Buitenhuis – en mindre træner, der efter trænerstart i 1943 allerede stoppede med dette i 1954. Det er blevet nævnt, at Hans Andersen først i kort tid var forbi galopbanen i Klampenborg, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet.

Efter den korte tid hos Buitenhuis var Hans Andersen vistnok i ca. tre år hos Arnold Jensen, hvor han også stiftede bekendtskab med senere trænernavne som Palle Sperling og Eivind Schnell, der var ansat samme sted.

Knægten Hans var ikke så høj, og han fik hurtigt øgenavnet ”Pinocchio” eller ”Lille Hans”. Det fortælles, at den bette Hans måtte stå på en omvendt vandspand, når han skulle give hestene hovedlag på!

Hans Andersen var efter tiden hos Arnold Jensen derefter hos store trænernavne som N. J. Koster og Mark Ingdam. Mod slutningen af 50’erne kom han til Ejvind Schnell, men nåede også at være ansat hos både Børge Grandahl, Tommy Petersen, Kaj ”Smiles” Hansen, Leif Løfgren og til sidst hos Per Hansen.

Første sejr
I 1959 vandt Hans Andersen sin første sejr som travkusk i Jockeyernes Sommerhandicap med Vitus. Han var på det tidspunkt ansat hos Ejvind Schnell og vandt en del sejre som jockey, inden han startede som selvstændig træner i 1966.

Som jockey sejrede Hans Andersen med navne som Outsider, Ridder Bond, Carmen Jones, Cici Harvester (der senere blev mor til Derbyvinderen Loyal) og hans egen hest, Catharina The Great. Sidstnævnte var i træning hos lillebror Viggo, der allerede var startet som træner 1. januar 1962.

Samme år deltog Hans Andersen i øvrigt i Dansk Trav Derby for første gang med Den Gyldne Dråbe, der sluttede som en flot nummer fem bag Dina Lloyd.

---

Studieophold hos Frömming
I 1965 skete der noget spændende i Hans Andersens travkarriere.

Hans Andersen fik fra Det Danske Travselskab i Charlottenlund et rejsestipendium, som han brugte han til et flermåneders ophold hos den tyske træner Johannes Frömming. Frömming var på det tidspunkt et af de største navne ikke kun i europæisk travsport, men travsporten på verdensplan med bl.a. tre sejre i Prix d’Amerique.

Det var ikke så almindeligt dengang for danske travfolk at tage på et længere udlandsophold i Europa. Oftest gik turen til USA, hvor Hans Andersen lillebror f.eks. i foråret 1960 – efter hjælp fra Palle Sperling – prøvede lykken hos Billy Haughton.

Hans Andersen tog i stedet sydpå – først til Frömmings træningskvarter på Bahrenfeld-banen i Hamburg, og derefter til trænerens filial i Paris.

Frömming vandt Prix d’Amerique i 1964 med amerikanske Nike Hanover og igen i 1965 med franske Ozo.

Stalden omfattede bl.a. også den hurtige amerikanske hoppe Elma, som Hans Andersen fik lov at køre hurtigarbejder med. Elma vandt i 1965 Elitloppet for Johannes Frömming og året efter blev parret nummer to i Prix d’Amerique.

Det var et meget omtalt udlandsophold i den danske travpresse, og det blev en lærerig og oplevelsesfyldt tid for Hans Andersen. Det bevirkede også en livslang interesse for fransk travsport hos Hans Andersen, og det at overvære Prix d’Amerique blev nærmest et must for ham år efter år.

---

På trænerskolen
Da Hans Andersen vendte hjem fra Paris genoptog han sit gamle job hos træner Per Hansen, samtidig med at han begyndte på trænerskolen.

Trænerskolen 1965 blev afholdt i to dele. Første halvdel med start den 19. oktober og eksamen den 9. november, hvor følgende navne – alle senere trænere – slap gennem nåleøjet:

Aksel Pedersen, Uffe Andersen, Harry Carstensen, Jens Ferløv, Mogens Frost, William Günther, Flemming Munch Hansen, Harald Lund, Anthon Nielsen, René Mathiesen, Henry Olsen, Børge M. Rasmussen, Helge Rasmussen, Kaj Rubak, Bjarne Schnell og Hans Andersen.

Holdet havde store navne indenfor sporten som lærere og censorer: Carl Andersen (direktør på Charlottenlund Travbane), Jens Bucholtz Nielsen (generalsekretær i DTC), træner Palle Sperling, Axel Taarup (formand for Amager Travselskab), gårdejer Simon Hartington og dyrlæge Oluf Jørgensen.

Selvstændig træner
Efter en således meget varieret uddannelsestid startede Hans Andersen i 1966 endelig op som selvstændig træner – næsten 33 år gammel.

Som flere andre før ham, gik det trægt i starten med at få heste i træning. Hans Andersen fik sit trænerlicens midt på året, og det gjorde det nok ekstra svært for ham at få heste i træning. Snart var der dog fem heste i stalden: King Mondean, His Son, Impetus, Duncan og Fifty Fifty.

Med sidstnævnte vandt Hans Andersen den 2. november 1966 på Amager sin første sejr som træner, mens desværre blev Fifty Fifty snart midtpunkt i en penibel historie for Hans Andersen.

En drægtig vinder
Det viste sig nemlig efterfølgende, kort tid efter Hans Andersens sejr med Fifty Fifty, at hun var drægtig i syvende måned!

Hesten var ejet af Beckman Jensen og var tidligere ofte blevet kørt af Jens Jensen, men var nu lejet ud til Stald Amager. Sidstnævnte anlagde sag mod Beckman Jensen, som ellers havde erklæret, at han ikke anede, hvor Fifty Fifty var kommet i fol. Fifty Fifty stod på Jens Jensens gård i Lestrup og den gode Jens mente, at hoppen udelukkende havde gået i fold med vallakker!

Man kan næsten høre det for sig, at Jens Jensen med sin klare sydsjællandske dialekt hævder sin uskyld. Fakta var imidlertid, at Fifty Fifty var i fol, og for langt fremme i drægtigheden i forhold til loven med hensyn til at starte i løbene.

Overskrifterne i aviser som Politikken og BT om dette lovbrud var med ret store og fede bogstaver i januar måned 1967. Fifty Fifty havde startet helt frem til 2. juledag 1966, og vist nok også lige efter årsskiftet 1966/1967.

Travsportens Centralforbund blev selvfølgelig indblandet i sagen, men hvem vidste hvad? – og kunne nogen overhovedet vide, at Fifty Fifty var i fol?

Lejerne i Stald Amager planlagde erstatningskrav mod Beckman Jensen, og der kom efter det foreliggende en retssag, men hvordan sagen reelt endte, er ikke lykkedes at få opklaret.

Fifty Fifty – opdrættet af Beckman Jensen – fødte et føl i 1967 efter en “uidentificeret traverhingst”. Føllet fik aldrig et officielt navn, da den blev meldt som død.

Som mor således også datter
Sidste eller måske snarere første akt i denne spøjse historie, startede faktisk allerede med Fifty Fiftys mor, Porto, der i sin tid OGSÅ havde startet i løb for tæt på drægtigheden i forhold til reglerne!

Det var tilbage i 1960.

Efter at Porto havde vundet løbet på Amager Trav om Tårnby Kommunes Ærespræmie blev det konstateret, at hoppen var så langt fremme i drægtigheden, at reglerne var overskredet.

Førstepladsen blev frataget Porto, og senere – den 7. juli – kom føllet til verden og navnet var: Fifty Fifty!

Ejer af Porto var også her Beckman Jensen, der i øvrigt brugte Bornholm som base ind imellem for nogle af sine følhopper. Her var Porto nemlig født, og det ser ud til, at det var travhest nummer to i det hele taget på Bornholm. Den første var Derbydeltageren Ocean, som Beckman Jensen også stod som opdrætter af. Porto kom senere tilbage til sin fødeø, og virkede som følhoppe der – men det er jo en anden historie.

---

Lidt men godt
Tilbage til Hans Andersen efter disse sidespring med Fifty Fifty og Porto.

Hans Andersen vadede ikke ligefrem i sejre. I årene 1967-70 blev det således til hhv. 6, 7, 9 og 10 sejre.

Hans Andersen havde dog næsten altid en solid stald, men uden de helt store stjerner. Til gengæld gjorde han det fint med det foreliggende hestemateriale. Drømmen om en Derbysejr var selvfølgelig også til stede hos Hans Andersen, og især to heste i hans træning havde potentiale til det:Mr Good Luck og Ny Tid.

I 1967 bemærkes en fin løbsdag for trænerbrødrene Andersen, som begge vandt løb. Viggo Andersen med Knold Rhein, mens Hans var på pletten med bornholmskopdrættede Hermod, som han i øvrigt vandt i alt 15 løb med.

I 1969 havde Hans Andersen fået fingre i den gode jyske hoppe Ketty The Great (ejet af stadig aktive Viktor Larsen), der virkelig kunne sit kram.

Hans Andersen kørte bl.a. Ketty The Great til sejr i Julepokalen på Lunden, som var hestens 12. sæsonsejr i ’69!

Tredjeplads i Kriteriet
I M-årgangen fra 1966 var der en rigtig laks i Hans Andersens stald – Mr Good Luck, som både træneren og ejeren havde Derbyambitioner med. Det var restauratør Ole Hansen (“Ved stalden”), der ejede den talentfulde, men svagbenede hest.

Mr Good Luck var ¾-bror til Derbyvinderen Emigrant og gjorde det også fint i løbene. På trods af et håbløst startspor blev det bl.a. til en tredjelads i Dansk Trav Kriterium – lige efter Misty Senator (Walther Kaiser-Hansen) og Major Cathrineberg (Leif Nielsen). En Derbystart blev det dog ikke til, da den blev skadet op til løbet.

Der blev senere til et comeback for Mr Good Luck, som også vandt flere løb, bl.a. på Billund-banens åbningsdag den 18. juli 1971, hvor Mr Good Luck og Hans Andersen sejrede i Eliteløb for 4-5-årige heste.

Der var dog til stadighed problemer med dens skrøbelige bentøj, og når banen var blød gik den bedst. Selveste Johannes Frömming var på besøg i Charlottenlund og kørte flere af Hans Andersens heste, bl.a. netop Mr Good Luck, dog uden det store held. ”Frömmings lærling” og mesteren selv vedligeholdt deres forbindelse gennem årene.

Dilemmaet
Da Amager og Charlottenlund travbaner begyndte den københavnske travkrig i april 1970, stod Hans Andersen overfor et svært valgt.

Det var noget af et dilemma, da hans stald var domineret af Amager-hesteejere, men Hans Andersen var loyal mod de kollegaer, som havde samme travpolitiske opfattelse som ham selv, og selvom han mistede en del af sine træningsheste, valgte han Charlottenlund som sin base.

I sæson 1970 fik Hans Andersen sin hidtil bedste sæson, også selv om det kiksede med en Derbystart for Mr Good Luck. Hesten var – trods navnet – ofte forfulgt af uheld, og døjede altså med skrøbelige ben.

Næste årgangshest hos Hans Andersen var imidlertid på vej i skikkelse af Ny Tid.

I disse år var det ellers heste sin Emperor, Negresco, Napoleon, Margrethe S og ikke mindst hoppen Mette Hammer, der tegnede stalden. Sidstnævnte vandt på Derbydagen i 1970 en flot sejr for Hans Andersen i ”Princess The Great-løb” for Hans Andersen – et lille plaster på såret for den manglende Derbystart med Mr Good Luck.

Som staldmand og jockey hos Hans Andersen var Aage Duus Hansen nu ansat, senere kom navne som Per Jakobsen, John Friis og Torben Kjerulf til.

Herlig tid med Ny Tid
Med Ny Tids ankomst i stalden var det på ny tid for Derbyambitioner for Hans Andersen, og ligeledes for de tre ejere bag Ny Tid. To af dem var Ilsøe Mikkelsen og Torben ”Okse” Jacobsen, som begge i perioder var medlem af bestyrelsen i Det Danske Travselskab. Ilsøe Mikkelsen havde tidligere vundet Derbyet i form af Snowflake i 1956.

Ny Tid var dog ikke en let hest at arbejde med til daglig, og f.eks. forberede til Derbyet. Hesten løb med Hans Andersens egne ord engang imellem simpelthen i vildelse. Ny Tid var lynhurtig, men ustabil, og udstyret med et voldsomt temperament.

Den blev ellers motioneret under rytter eller roadcar hver dag i tre kvarter i Dyrehaven, og her blev den så rolig, at den – iflg. sin træner – kunne “dirigeres med en sytråd”.

En tæt derbykamp
Op til Derbyet i 1971 gjorde den store, flotbyggede Ny Tid mange fine præstationer, og forud for Derbyet blev den betegnet som feltets “dark horse”. Ny Tid var efter den danske avlshingst B T, som selv blev nummer to i sit Derby.

I selve Derbyet fløj Hans Andersen til spids med Ny Tid og den position holdt parret faktisk helt til 150 før mål!

Men endnu en gang brast Hans Andersens derbydrømme.

Langt ude i sporene kom Villy Pedersen således flyvende med Nu Bangsbo, mens der var hård kamp mellem de næstfølgende fem heste. Ny Tid blev sidste præmietager som nummer fem over mål.

Det blev til en enkelt derbystart mere for Hans Andersen – i 1975 med Smiley Klokkedal, der dog forblev uplaceret.

Ny Tid forsatte sine fine præstationer i sin 4-års sæson, og bl.a. vandt den Wedellsborgs Mindeløb foran superhoppen Napalm, og vandt også løb på Jägersro.

Kort tid efter de fine sejre med Ny Tid kom der imidlertid en kedelig oplysning frem for Hans Andersen.

Forsvandt til Sverige
Trods de fine resultater var Ny Tid nemlig på vej til Sverige, og forsvandt dermed ud af Hans Andersens hænder. En af ejerne, Ilsøe Mikkelsen, Stald Jylland A/S, udtaler sig i april måned 1972 til pressen på følgende måde: “Ny Tid skal sælges til Sverige. Det var en skuffelse for mig, at den ikke blev udtaget til det danske hold i Øresundspokalen i søndags på Jägersro.”

Derefter nævnes flere andre episoder indenfor sporten, som tilsyneladende havde bidraget til nedtrapningen af hesteholdet fra dette ejerhold. Fakta var at Ny Tid nu var fortid for Hans Andersen, og den lille træner med det store træner- og kusketalent måtte kæmpe videre uden sin Derbydeltager.

På det tidspunkt overvejede Hans Andersen angiveligt at forlade dansk travsport og f.eks. tage ophold i udlandet, men måske især af familiære grunde forblev det de hjemlige arenaer.

---

Nedslag fra 70’erne og de sidste trænerår
Det går såmænd ganske godt i resten af 70’erne for Hans Andersen, om end han aldrig kommer i nærheden af toppen af trænernes liste.

Højest ligger han i 1977, hvor det blev til 15 sejre i den hårdere og hårdere konkurrence, der kom i den københavnske trænerstab.

Hans Andersen har stadig tiltro fra en del af hesteejerne, og selv om det ikke bliver de helt store sejrsheste, der indgår i stalden, så viste han ofte sin evner med heste, der ikke på forhånd kunne betegnes som potentielle vindere.

Der kommer heste fra hele landet i ny og næ i stalden, og som skulle afprøves i landets hårdeste konkurrence. Hans Andersen fik også fået etableret et samarbejde med den svenske Stall Maro, og også fra Bornholm fremtryller Hans Andersen flere sejrsheste.

Der er en del bornholmerheste, der klarer sig overraskende fint hos Hans Andersen. Der var navne som Navy Star, og fra Stutteri Burgundia heste som Rex Burgundia, Lady Burgundia, Sienna B, Andy B og Beatrice B.

Fra den bornholmske amatørkusk og opdrætter Knud Sonne var det især den gode Trolling, der gjorde det godt, og som det kan ses her på siden, kom på forsiden af Væddeløbsbladet sammen med Hans Andersen.

Selveste Stald Kima fra Skive sendte den flotte Poker II til Hans Andersen i Charlottenlund, men det blev dog ikke en udpræget succes. Den finskafstammede Poker II blev ellers en rigtig sejrshest, der står noteret for 67 sejre!

Endnu et givtigt samarbejde
Hans Andersen samarbejdede med en af de mest betroede og vellidte amatørkuske i Danmark, Svend Aage Jensen, hvilket bevirkede mange sejre til stalden. Svend Aage Jensen var mest ”første amatørkusk” hos træner Aksel Pedersen, men kørte også meget i amatørløbene for Hans Andersen.

Afdøde Svend Aage Jensen har vundet adskillige amatørchampionater, og havde en lang travtradition bag sig som hingsteholder, opdrætter og meget andet fra sin base i Ølstykke, først på Stutteri Ørnebjerg, og siden Ny Toftegård.

En stor dag i stalden
Søndag den 9. marts 1980 var der særlig glæde i den lille stald hos Hans Andersen. Staldens jockey og staldmand, 18-årige Torben Kjerulf, vandt sin første sejr, og det var med den gode Adept Valentine.

Få dage senere blev det endnu en sejr til Torben Kjerulf, da førstepladsen kom i hus med Beatrice B. Samme Torben Kjerulf, der døde i 2021, blev senere træner.

En voldgiftsag
Den driftige Skive-travmand Verner Femhøj, som først var bestyrelsesformand på Skive Trav og senere blev driftsleder på den nyoprettede bane ved Bjæverskov i Skovbo Kommune, var også hesteejer hos Hans Andersen.

Det var med gode heste som Nita Valentine og Roy Hanover, der begge sejrede flere gange. Roy Hanover gjorde det så godt, at den, som så mange andre af de talentfulde heste, blev solgt til Sverige.

Nita Valentine blev indblandet i en voldgiftsag som Verner Femhøj anlagde, efter at Nita Valentine og Hans Andersen blev diskvalificeret fra en sejr. Det var trænerkollegaen Preben Vebner, der med sin kørehest Mahogny følte sig meget generet af Hans Andersens kørsel med Nita Valentine.

-At blive diskkvalificeret som nummer et har jeg aldrig prøvet før, udtalte Hans Andersen til dagbladet B.T.

-Det var ikke min skyld, Mahogny var i fejl, inden jeg kørte ned i inderbanen.

B.T.’s travjournalist holdt med Hans Andersen, og mente at Lundens dommere havde fældet en forkert dom på et forkert grundlag.

Det hjalp intet, at Verner Femhøj indgav sin skriftlige protest til voldgiftsretten. Diskkvalifikationen og 200 kroner i bøde til Hans Andersen stod ved magt.

Kriterievinder på prøve
I R-årgangen (1970) havde Hans Andersen en lille sejrsstime med hoppen Rapsi, og i 1974 fik han årgangens hidtil bedste hest, Ronson R, ind til prøvetræning. Den flotte Lord Valentine-hingst havde vundet bl.a. Dansk Trav Kriterium for Viggo Andersen, men pga. en hjertefejl måtte Ronson R pludselig indstille karrieren.

En specialkur for Ronson R og diverse træningsarbejder hos Hans Andersen hjalp desværre ikke hesten tilstrækkeligt, og i stedet fik Ronson R en fin karriere som avlshingst.

---

Stoppede som 49-årig
Trods gode resultater med til tider begrænset materiale begyndte det at lakke mod enden for Hans Andersen som travtræner.

Der var ellers fine resultater med heste som Sussi Reerstrup, Sir Victory, Olga Dyndmose, Castor, Parmus, Wolle Astrup, Wonder Gast, Luxor Hoff, Tally Lloyd, Jaguar Hanover, Tchaikowsky, Mac Toftegård, Otard, Pjevs Saltum, Angelo Fox, Annette Poppelgård, Charlie Brown og Chima Axworthy.

I 1982 valgte han at stoppe som træner. Som den mindre træner han var, var Hans Andersen “kommet i klemme” i en periode, hvor stortrænerne dominerede mere og mere. Preben Kjærsgaard og Steen Juul var på vej frem i Lunden, og hjemmebanetrænere som Axel Jacobsen, Max Nielsen og Torben Fischer var stærke navne.

Medvirkende til stoppet skulle også være problemer med ryggen.

-Jeg er ikke sur på travsporten, udtalte Hans Andersen, men det er meget sværere tider for de mindre trænere, og jeg er ikke den, der går på kompromis. Forstået på den måde, at der skal være standard over en træners virksomhed. Ikke noget med halvprofessionelt, for så bliver det for ringe. Nu vil jeg søge over i et andet erhverv, sagde Hans Andersen bl.a. i et interview.

– Han sagde ofte, at trænerstoppet var på grund af ryggen. Men jeg ved, som han også har udtalt et sted, det mere var på grund af Steen og Preben blev inviteret til at være trænere på Lunden. Hans syntes, at der skulle være invitationer til Lundens egne folk, siger Hans Andersens hustru, Jette Bolander Andersen.

Hans Andersen stoppede som træner den 1.3.1982.

Livet efter trænertiden
Jette Bolander Andersen lærte sin mand at kende i januar 1968 på Nykøbing F.-banen.

-Jeg er født skråt over for banen. fortæller Jette Bolander Andersen.

-Om sommeren rejste jeg fra Falster og flyttede sammen med Hans i København.

-Vi blev gift i 1973 og i ’75 kom vores datter Tina til verden. I 1977 flyttede vi til Skovshoved, og boede på den gamle Strandvej. I 1981 blev vores anden datter Louise født.

-Hans var en rigtig god far, som altid var meget glad og stolt over sine piger, siger Jette Bolander Andersen.

Efter Hans Andersen stoppede på Travbanen, åbnede parret en forretning, “Butik Bolander” på Ordrupvej.

-Butikken var i stue- og kælderplan. Jeg havde blomsterforretning oppe, mens Hans havde gamle ting i kælderen, og han tømte også dødsboer.

-I weekenderne begyndte vi at køre på kræmmermarkeder, hvor også vores piger var med. Senere kom Nicole Marsing med os hver sommer i tre uger fra hun var lille og i flere år frem. Vi var bl.a. på Vorbasse Hestemarked, hvor Nicole blev så glad for ponyerne, at hun gerne ville ha’ dem med hjem!

På et tidspunkt stoppede dette, og parret flyttede fra Skovshoved til ældreboligerne på Ordrup Jagtvej bag staldene på Charlottenlund Travbane.

-Jeg lukkede vores butik efter 26 år og vi nød pensionisttilværelsen sammen, siger hun.

Hans Andersen forsatte i den grad med at interessere sig for travsporten, og kom også i ny og næ og hjalp til med at træne hestene i staldene i Lunden.

-Hans var ivrig tilskuer og fulgte hver løbsdag med på tilskuerpladserne lige til det sidste, og spillede meget på Birger Jørgensen.

-Vi rejste også til Prix d’Amerique hvert år; det gør jeg stadig og har i år været afsted for 41. gang til Paris!

Jette Bolander Andersen bor stadig på “Alderdomshjemmet” og har ikke sluppet travsporten. De sidste ca. ti år har hun således passet Rudolf Le Ann-baren under løbene på Lunden.

Barnebarnet William, søn af Louise, skal der også være tid til, selv om han nu er blevet 16 år.

Sidste sejr i Billund
17 år efter trænerstoppet kørte Hans Andersen igen travløb. Det var på Billund Travbane den 10. juni 1999 i ”De Gamle drenges Showløb”. Det var sidste gang hans væddeløbsfarver, sort trøje med røde armringe og rødt bælte, var i aktion. Det var en afslutning med maner, må man sige.

Hans Andersen vandt nemlig løbet med hesten Oscar K til vinderodds 4,94. Andenhesten over mål kørtes af Helge Rasmussen, og resten af kuskene – alle tidligere trænere – i dette løb placeres sig således: Jørgen Olsen, Torben Larsen, Claus Nymann, Leif Løfgren, John Petersen og Ib Hansen.

Hans Andersen døde den 9. marts 2015 af lungebetændelse, 82 år gammel.