For 100 år siden

ElegantBai

Et historisk tilbageblik på travåret 1916 i anledning af Det Danske Travselskab forestående 125-års jubilæum. 

Midt under 1. verdenskrig kunne Det Danske Travselskab i 1916 fejre sit 25-års jubilæum.

Jubilæumsdagen for selskabets stiftelse, 10. april, blev fejret med en festmiddag på Hotel Phønix med deltagelse af bl.a. Det Danske Travselskabs protektor, Prins Harald og en lang række inviterede gæster fra både det officielle Danmark og fra de øvrige hestevæddeløbsbaner i ind- og udland.

Prins Harald (1876-1949) var lillebror til Christian 10 og protektor for Det Danske Travselskab fra 1914 frem sin død. En post, som Prins Joachim i øvrigt overtog i forbindelse med travselskabets 100-års jubilæum i 1991, men det “samarbejde” løb desværre hurtigt ud i sandet.

På 25-årsdagen for de første travløb på Charlottenlund Traverbane, onsdag den 24. maj, afviklede man en række ærespræmieløb med ærespræmier udsat af bl.a. Prins Harald, Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme, M. Olry Roederer i Paris og Brdr. Mauritzen (banens største hesteejere).

Jubilæumsløbet med en førstepræmie på 2.000 kroner gav sejr til N.J. Koster med den tidligere Derbyvinder Elegant Bai (fotoet er fra Derbysejren i 1915), der sejrede i tiden 1.33,5/2480 meter foran Bellmann med B.J. Alkemade og Worthy T med Poul Groch.

468x60_7

Der findes desværre ingen bevarede fotos fra jubilæumsdagen, men banen var “illumineret” (oplyst) og aftenen blev afsluttet med et festfyrværkeri.

Efter løbene blev der afholdt en festmiddag i banens restauration for travselskabets medlemmer og en række indbudte gæster.

Lunden-1916-jubi

Bestyrelsesformand Wedell-Wedellsborg sammen med Prins Harald – formentlig fra 25-års jubilæumsdagen i 1916, men det kan ikke bekræftes. Foto: Det Danske Travselskab

Staldbyggeri og baneomlægning
Økonomisk set gik det godt for Det Danske Travselskab, der på generalforsamlingen i oktober 1914 vedtog at købe mere jord fra bl.a. Skjoldgaarden og påbegynde opførelsen af et staldbyggeri samt en administrationsbygning. Byggeriet stod færdigt i begyndelsen af jubilæumsåret.

Lunden-1918

H.K.H. Christian X foran en af de nye staldbygninger på Lunden den 7. maj 1918. Fra venstre ses Kongens adjudant, en ubekendt, Kongen, Hr. Martin Hansen (bestyrelsesmedlem), Bestyrelsesformand, Baron Wedell-Wedellsborg, sekretær Hugo Jørgensen, proprietær P. Lind (bestyrelsesmedlem) og baneforvalter Sønderby. Foto: Det Danske Travselskab

Inden sæsonstart blev banelegemet omlagt for første gang formedelst 25.000 kroner, og Charlottenlund Traverbane fremstod nu som en af Europas mest moderne væddeløbsbaner, der i 1916 afviklede 25 løbsdage (182 løb) med en samlet omsætning på 3.0236.582 kr.

Det svarede til en fremgang PER LØB på 13,2 % i forhold til året før.

I jubilæumsåret bestod Det Danske Travselskabs bestyrelse af Kammerherre, Oberst G. Baron Wedell-Wedellsborg (formand), Proprietær Peter Lind (næstformand), Grosserer William Jensen (kasserer), Bagermester Martin Hansen, Bestyrer H.P. Hansen, Bagermester H.F. Eiermann, Kommissionær Albert Mauritzen, Kammerjunker & Ritmester C.E.R. van Deurs, Oberstløjtnant A.P.V. Andersen, Proprietær P.H. Christensen, Sagfører N.C. Nielsen og Inspektør V. Steenstrup.

Det var dengang man gik op i titler.

Sporten
I 1916 blev Koster trænerchampion for første gang med 28 sejre foran Sofus Sørensen med 23 sejre. Koster vandt som nævnt Jubilæumsløbet med Elegant Bai, men ingen af de klassiske løb. Dansk Opdrætningsløb gav sejr til Timora med Poul Groch, Dansk Trav Kriterium til Pierrot med Frank Starr, mens Holger Fischmann vandt Derbyet med Danish Girl.

Koster-1916

N.J. Koster

Sidstnævnte var ejet af Blauenfeldt & Stribolt, der blev årets mest vindende hesteejer med i alt 45.450 kroner i indkørte præmier. Blauenfeldt & Stribolt vandt også Derbyet i 1917 med Great Miss – ligeledes trænet og kørt af Holger Fischmann – men det år blev Brdr. Mauritzen endnu engang hesteejerchampion.

Klaus Koch om Blauenfeldt & Stribolt:

Blauenfeldt & Stribolt (egentlig bare Fr. Blauenfeldt) var en af de såkaldte “store krigsstalde” som købte deres første hest, Princess Todd, i vinteren 1913/14 og sendte den i træning hos Louis Nielsen. 

Senere flyttedes den til Holger Fischmann, og den 8. september – efter krigens udbrud – blev Princess Todd solgt til hærstyrelsen. I maj 1914 købte Blauenfeldt & Stribolt hestene Ambrosius og Dr. Beautaw, og senere samme år Julius Pajonceks tophopper Danish Girl, Great Miss og Society Worthy.

Efter sæson 1917 flyttedes alle hestene til Koster, men allerede året efter blev stalden opløst.

Tilbage til Brdr. Mauritzen (Hans & Albert Mauritzen), som i mange år var en af de største og mest succesrige hesteejere i dansk travsport. I årene 1902-19 var de således de mest vindende hesteejere i alt 15 gange og i Det Danske Travselskabs 60-års jubilæumshæfte (1951) blev det anslået, at Brdr. Mauritzens heste tilsammen vandt i alt 790.000 kr. Nummer to på listen var Stald Høybye med 520.000 kroner.

Den oftest sejrende amatørkusk i 1916 var norske Nils Brække, som også havde været amatørchampion i 1907 og 1915. Brække er nok mest kendt som manden bag 1912-derbyvinderen Saturn, men han havde faktisk heste i Charlottenlund i mere end 25 år fra 1897 til midten af 1920’erne.

Ny stambog
1916 var også året, hvor Dansk Traver-Stambog Bind III blev udsendt – stadig med Hugo Jørgensen som “redaktør” og stambogsfører.

Stambog-1916

Stambogen (på i alt 253 sider) er en guldgrubbe af oplysninger om avlen i travsportens tidligste barndom, hvor man stadig havde et ganske stort antal heste af forskellige racer, hvilket bl.a. illustreres ved oversigten over de 359 hopper, der er optaget i den nye stambog.

Her finder man således ikke færre end 80 hopper “faldne efter Frederiksborghingste eller andre kjendte hingste, eller hovedsagelig med Frederiksborgblod” – 57 hopper af “Halvblod, dansk eller fremmed” samt 45 hopper af “Jydsk, blandet eller uvis herkomst”!

I 1916 blev der født 69 travføl i Danmark, hvilket var betydeligt færre end i rekordåret 1908, hvor der blev født 150 føl. I 1904-12 kom der over 100 føl om året, men uvist af hvilke årsager kom der de næste ca. 20 år langt færre travføl til verden. Først i 1935 kom man igen over 100 føl og i 1945 blev der for første gang født over 200 travføl (221) i Danmark.


Kilder:
Trav-Tidende, særnummer i anledning af Det Danske Travselskabs 50-års jubilæum (1941)
Det Danske Travselskabs 60-års jubilæumshæfte (1951)
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1991)
Dansk Traver-Stambog, Bind 3-6
Klaus Koch