Eli Andersen

Portræt af den århusianske træner Eli Andersen (1911-93), der nåede at fejre 50-års jubilæum på Jydsk Væddeløbsbane og som den eneste danske travmand er optaget i Guinness Rekordbog.

Eli Andersen var ikke en træner, som “væltede” sig i storløbssejre, men det blev trods alt til 287 personlige sejre igennem en karriere, der strakte sig over seks årtier – helt nøjagtigt fra 15. marts 1933 til 15. marts 1983, hvor han lukkede stalddøren for sidste gang efter 47 år som træner på Jydsk Væddeløbsbane.

Dertil kommer yderligere godt 300 sejre til stalden med heste, der fortrinsvis blev kørt af deres ejere, heriblandt Ejegod Mortensen og Reinholdt Christiansen, som i sin tid var blandt de oftest sejrende amatørkuske herhjemme. Amatørkuske som Erling Larsen (Stald Saltum), Carl Aage Præstegaard, Tage Frandsen og Flemming Reinholdt fik også licens hos Eli Andersen.

Sjovt nok fik Eli Andersen aldrig trænerlicens, men han fik alligevel Det Danske Travselskabs blåstempling (DTC blev først grundlagt i 1942) til at starte op som selvstændig efter tre års ansættelse hos sin fætter, Århus-træner Gunnar Vang Andersen, som i øvrigt først samme år (1936) selv havde været til trænereksamen i København!

Man tog det ikke så højtideligt dengang – i hvert fald ikke på Jydsk Væddeløbsbane, hvor travsporten i mange år var en amatørsport. Først i 1934 fik de professionelle kuske således lov til at deltage i løbene, heriblandt Eli Andersen.

Dette er historien om Eli Andersen, som dels bygger på det meget omfattende skriftlige materiale, der findes om den århusianske træner i bl.a. hans private scrapbøger og dels på interviews med hans yngste datter, Ane Marie Mayn Hansen, fhv. staldmand og senere træner, Leif Olsen samt dyrlæge og tidligere hesteejer i stalden, Flemming Reinholdt.

Arveligt belastet
Eli Andersen kom til verden den 24. februar 1911 i Hørve i Nordvestsjælland som søn af ølhandler Peter Severin Andersen og hustruen Sørine Kirstine Marie, født Sørensen.

Parret blev gift i 1907 og fik fire børn: Oskar (f. 1908), Eli (f. 1911), Ida (f. 1912) og Henry (f. 1917) – alle med efternavnet Mayn Andersen.

Mellemnavnet kan tilskrives hans mormor, Christian Cornelia Josefine Elise Nielsen, der blev blev født i “Bagatelle Woldenborg” på godset Ahrensburg i Holsten som datter af senere overskovfoged Jesper Nielsen og hustru Caroline Cathrine Mayen (evt. Main).

-Jeg er fra dengang, hvor halm i træskoene ikke kun var en vittighed, men virkelighed. Som dreng var jeg første gang ude at ride med heste, da jeg sad ved siden af ølkuskene. som kørte for min fars Tuborgdepot, fortalte Eli Andersen i et interview med Billed-Bladet i 1989 i anledning af hans optagelse i Guinness Rekordbog – men derom senere.

Elis far, Peter Severin Andersen, var storebror til Jakob Laurits Andersen, som Travsportshistorie.dks læsere kender lidt til i forvejen som far til Kaj og Gunnar Vang Andersen. Dermed var Eli fætter til de to Vang Andersen-brødre, som vi tidligere har portrætteret.

Kaj Vang Andersen ejede Stutteri Karensdal og her startede Eli Andersen i november 1927 som medhjælper på gården. På det tidspunkt var der dog endnu ingen travheste på gården; de kom først i januar 1929, hvor Kaj Vang Andersen (iflg. hidtil kendte oplysninger) købte hoppen Eli Harvester.

Måske er sidstnævnte årstal dog ikke helt korrekt. I sin scrapbog har Eli Andersen således bl.a. noteret, at han i 1928 besøgte Jydsk Væddeløbsbane for første gang, hvor Kaj Vang Andersen startede to heste – Prins Up og Lisbeth.

-Jeg kørte dem begge to i gig (tohjulet hestevogn, red.) fra Fillerup søndag morgen og hjem igen om aftenen, har han noteret i den ene af sine i alt fire scrapbøger.

Med andre ord en køretur på 22 km – hver vej!

Startede på Stutteri Karensdal
I forbindelse med at Eli Andersen skulle starte op som træner fik han i februar 1936 en anbefaling fra Kaj Vang Andersen, som bl.a. skriver, at Eli har været i hans tjeneste i 2½ år inden han startede som staldmand hos Gunnar Vang Andersen på Jydsk Væddeløbsbane den 15. marts 1933.

De 2½ år skal dog nok tages med en gran salt, da Eli Andersen i et senere interview bl.a. fortæller:

-Første gang jeg fik noget at gøre med en traver, var da Ryan i november 1931 et halvt år gammel tumlede rundt oppe på Karensdal.

Ikke at det har den store betydning; faktum er, at Eli Andersen var på Stutteri Karensdal frem til han officielt startede som staldmand hos Gunnar Vang, der igennem mange år havde et tæt samarbejde med sin storebror, Kaj Vang Andersen.

Fra sin tid hos Gunnar Vang Andersen mindedes Eli Andersen også den senere Derbyvinder Sonny Diamond, som han var med til at køre til i 1933 – men den kunne stort set ikke trave. “Det var pasgang det meste af tiden!” som han sagde.

Heldigvis lærte Sonny Diamond siden hen at trave og blev en af dansk travsports helt store stjerner med i alt 61 sejre – fortrinsvis med Koster i sulkyen.

Den første sejr 
Året efter (1934) fik Eli Andersen jockeylicens og vandt sin første sejr med Berno den 9. september på Jydsk Væddeløbsbane, hvor han vandt yderligere to sejre det første år. Det var faktisk nok til at sikre ham det uofficielle championat for professionelle kuske. Gunnar Vang Andersen vandt også tre løb, men Eli Andersen havde flest andenpladser.

I 1935 blev det blot til en enkelt sejr, mens Ernst Petersen blev Jydsk Væddeløbsbanes første officielle trænerchampion med 21 sejre foran Albert Schmidt og Gunnar Vang Andersen med hhv. seks og fire sejre.

De to sidstnævnte fik imidlertid først trænerlicens i 1936, men som nævnt i indledningen var det ikke noget man tog så højtideligt dengang.

Træner på dispensation
Efter et par år hos Gunnar Vang Andersen skulle denne i 1935 på trænerskole i København og så stod Eli med ansvaret for staldens seks heste.

-Disse heste fik jeg så lov til at overtage, da det var en kendsgerning, at jeg skulle starte for mig selv, sagde Eli Andersen i et interview i 1983.

I et andet interview 15 år tidligere uddybede han det lidt mere:

-I 1936 begyndte Helmuth Storck, Albert Schmidt og jeg selv som trænere med “provinslicens” som det hed dengang. Der var et farligt halløj for at få de licenser, men det gik altså. Altid er der – og har været – folk i travsporten, der er klogere end alle andre tilsammen, og det er dem, der laver halløjet. Men som sagt kom vi alle tre i gang.

Mens Gunnar Vang Andersen som nævnt var på trænerskole i København og fik “rigtig” trænerlicens, fik Eli Andersen i stedet et brev fra Det Danske Travselskabs licensudvalg, hvoraf det fremgår, at han ikke behøvede at gå til eksamen for at kunne kalde sig travtræner.

Sejr i første trænerstart
Sæsonen 1936 på Jydsk Væddeløbsbane blev indledt søndag den 3. maj og i dagens 4. og sidste løb gjorde Eli Andersen sin første start som både træner og kusk med hesten Primo, der sejrede i tiden 1.33/2020 meter.

De tre øvrige løb gav sejr til Peter Smith med Helmuth Storck, Olivia med Poul Stripp og Roar Bingen med amatørkusken Laurits Ejegod Mortensen. Sidstnævnte var også i træning hos Eli Andersen, som dermed fik en flot start på sæsonen.

Eli Andersen vandt tre løb det første år som træner, men fik yderligere seks sejre til stalden og dét forhold mellem personlige sejre og trænersejre var i store træk kendetegnende for hele hans karriere.

Efter Eli Andersen sluttede sin aktive karriere i 1983 lavede han selv en oversigt over staldens sejre gennem alle årene, og heraf fremgår det, at det blev til i alt 598 sejre til Eli Andersens stald i de 47 år han var træner på JVB.

---

“Så ka’ knægten sgu også få den anden” 
Eli Andersen fortsatte successen de efterfølgende år, hvor især samarbejdet med Ejegod Mortensen resulterede i mange sejre.

Den århusianske hotelejer og restauratør (Hotel Prinsen og Herregårdskroen) – som i øvrigt var bror til Jydsk Væddeløbsbanes mangeårige formand, Richard Mortensen – var Eli Andersens største hesteejer gennem årene og sammen vandt de over 100 løb.

Ejegod Mortensen, som selv selv var en habil amatørkusk med omkring 100 sejre og to amatørchampionater på JVB i 1940 og 1948, var oprindeligt hesteejer hos Ernst Petersen, men da han et år (1935) skulle have to åringer (Ursula og Uranie The Great) hjem fra tilkørsel hos Gerhard Petersen, valgte han at placere førstnævnte i træning hos Eli Andersen.

-Så blev Ernst Petersen, som ellers var en god kollega, sur og sagde til Mortensen: “Så ka’ knægten sgu også få den anden, og så kan han hente Roar Bingen i stalden i morgen”! fortalte Eli Andersen engang om starten på sit mangeårige samarbejde med Ejegod Mortensen.

Ursula vandt to af sine tre starter som 2-års for amatørkusken M. Nielsen, bl.a. Aarhus Opdrætningsløb – forløberen for Jydsk 2-årings Grand Prix med en førstepræmie på 1.100 kr. Til sammenligning var der 7.500 kroner til vinderen af Dansk Opdrætningsløb, som det år blev vundet af Red June med Paul Groch.

Ejegod Mortensen var i øvrigt også opdrætter og havde bl.a. legendariske Marie The Great, som han købte på en auktion i 1934 med føllet Uranie The Great ved siden. Pris: 17.500 kr.

Hos Ejegod Mortensen blev Marie The Great mor til otte afkom, hvoraf Casino The Great blev den klart bedste og den hest, som Eli Andersen vandt flest løb med – men herom senere. Hos Ejegod Mortensen blev Marie The Great også også mor til Kriterievinderen Frances The Great.

Foruden de allerede nævnte havde Ejegod Mortensen mange andre fine heste gennem årene, heriblandt O.M. The Great, Allan Dear, Pastime og Triple King, der alle vandt mange løb i de 20 år han var hesteejer hos Eli Andersen.

Allan Dear fremhævede Eli Andersen som en af de bedste heste han havde trænet:

-Den startede i 1938 i de fire 2-årsløb vi havde og vandt dem alle fire. Så startede vi i Dansk Opdrætningsløb på Charlottenlund og blev nummer nummer to til selveste Aerolit. Så blev den solgt for den dengang store sum af 12.500 kroner + en hest i bytte. Det var Triple King, som i 1940 var den mest vindende hest på Jydsk Væddeløbsbane, sagde han i et interview med JVB’s program i august 1969.

118 sejre 
Søndag den 2. august 1953 sejrede daværende jockey og hjælpetræner hos Eli Andersen, Børge M. Rasmussen, med både N.N. og Nutwood The Great. Sidstnævnte var ejet af Ejegod Mortensen, som dermed fik sin sejr nummer 100 som hesteejer hos Eli Andersen. Iflg. en samtidig artikel havde Ejegod Mortensen selv kørt ca. halvdelen af de 100 vinderheste.

Senere på dagen kom sejr nummer 101, da Eli Andersen var først over stregen med O.M. The Great, som Ejegod Mortensen selv havde opdrættet.

Det blev til i alt 118 sejre for det succesrige makkerpar inden Ejegod Mortensen stoppede som både hesteejer og kusk i 1955. Han døde i 1966, 68 år gammel.

---

Den store stjerne
Eli Andersens største navn i karrieren var afgjort Casino The Great, som i hans regi vandt 40 løb i 98 starter – svarende til en sejrsprocent på 41!

Casino The Great blev som unghest sendt i træning hos Gerhard Petersen, der startede hesten 15 gange som 3-års med to sejre som resultat, men på et tidspunkt fik Casino The Great problemer med hornkløfter og det endte med, at ejerne – Richardt og Ejegod Mortensen – besluttede sig for at forsøge den hos Eli Andersen.

Eli Andersen startede Casino The Great første gang i august måned som 4-års, hvor den i sin debut sluttede uplaceret med Ejegod Mortensen i sulkyen. Løbet blev sjovt nok vundet af hans helsøster Baroness The Great med Helmuth Storck.

Det gik ikke bedre i den anden start, hvor Casino The Great og Ejegod Mortensen igen sluttede uplaceret i et løb, der gav sejr til Eli Andersen med Bo Ilvain.

Herefter overtog træneren linerne bag Casino The Great og i tredje forsøg kom så den første sejr i tiden 1.31,0/2200 meter. Det blev til i alt fem sejre i 11 starter i Casino The Greats første sæson.

Som 5-års udviklede Casino The Great sig til en rigtig sejrshest, der i årets første 13 starter vandt otte løb. Efter tre sejre på stribe i august/september 1942 blev hesten solgt til den århusianske skindhandler Krarup Nielsen (Mr Aabo), som fik stor glæde af Casino The Great.

Dobbelt jysk mester
Casino The Great vandt som nævnt 40 sejre for Eli Andersen, heraf 35 med træneren selv i sulkyen og fem for amatørkusken Steen Reinholdt Christiansen (far til dyrlæge og nuværende hesteejer Flemming Reinholdt), som var ansat i ejerens forretning i Århus.

Da hesten først kom i gang med karrieren i sidste halvdel af 4-årssæsonen, var Casino The Great aldrig aktuel i årgangssammenhæng, men markerede sig til gengæld senere hen som årgangens vel nok bedste hest med i alt 49 sejre.

Gang på gang trak Casino The Great overskrifter i pressen og man kan kun være imponeret over, at det lykkedes at holde hesten på toppen i så mange sæsoner. En rigtig jernhest.

Årene 1942-44 var Pastime-sønnens bedste med hhv. 11, 7 og 11 sejre. I 1942 vandt han bl.a. Jysk Travmesterskab og gentog sejren i 1944 – begge gange med Eli Andersen i sulkyen – mens det i ’44 også blev til sejr i Pokalløbet med Reinholdt Christiansen ved linerne. Sidstnævnte kørte også Casino The Great til sejr i Amatørernes Grand Prix i 1945 og ’46.

Der blev efterhånden længere mellem sejrene, men indimellem gav Casino The Great fortsat prøver på sin store kapacitet og vandt bl.a. et hurtigklasseløb på Jydsk Væddeløbsbane i 1945, hvor han gav 40 meter forud til den tidligere Derbyvinder Carl Hof. Det var heller ikke ualmindeligt, at Casino The Great gav 60 og 80 meter forud til konkurrenterne og alligevel løste opgaven.

Eli Andersen havde Casino The Great i træning til juni 1947, hvor den nu 10-årige hingst overraskende blev solgt til en hesteejer hos Thomas Hansen og siden hen flyttet til Fredi Sølberg, men det er jo en anden historie.

---

Tredjeplads i Derbyet
Eli Andersen gjorde sig forholdsvis sjældent bemærket i årgangsløbene, men vandt dog Jydsk 2-årings Grand Prix med Hägg og trænede Nedda The Great, der i 1952 var nummer tre i Dansk Trav Derby for N.J. Koster.

Efter sejren i 2-årings Grand Prix blev Hägg i øvrigt solgt til en hesteejer hos Vagn Lønborg, som – til stor irritation for Eli Andersen – ofte kiggede hans talentfulde ungheste ud og købte dem til sine hesteejere, men desværre pådrog Hägg sig en skade og kom aldrig til start for Futter.

Mens det kneb med årgangsheste, havde Eli Andersen til gengæld mange “middelgode” heste igennem sin lange karriere – nævnes skal bl.a. Ditte Guy, Pastime, Triple King, Europa, Gajs, Allan Dear, Heaven Dream, King Worthy, Expres, Joswa, Cameo, Hedda The Great, Borgny, Svend Rex, Hogan, Merceno, Lamber, Parinette, Teddy, Peter Dan og Grev Henrik.

Ovenstående overskrift er hentet i Jyllands-Posten mandag den 15. november 1965 efter Eli Andersens stald dagen før havde vundet de sidste fire løb på Jydsk Væddeløbsbane med hhv. Ekspressen, Hogan, Gin The Great og Cornelius.

De to førstnævnte blev kørt til sejr af amatørkuskene V. Høgh Andersen og Bendt Pedersen, mens Eli Andersen selv sad bag Gin The Great og Cornelius.

Der var syv løb på JVB den søndag, hvor der i øvrigt også var løb på både Amager, Fyens Væddeløbsbane og Aalborg Væddeløbsbane!

---

Forvandlingsnummeret Cornelius
Eli Andersens suverænt to største navne var dog afgjort Casino The Great og Cornelius, der ankom til stalden som 4-åring i sommeren 1961 efter at være opgivet hos sin tidligere træner, Preben Vebner.

Historien om Cornelius var en dem, Eli Andersen trak frem da Århus Tekniske Skole i 1981 lavede en lille bog om Jydsk Væddeløbsbane, hvor man bl.a. talte med banens nestor:

-Det var to slagtere og en bondemand, der havde den sammen. De her to slagtere ville selvfølgelig have den slagtet, men bonden tog den hjem på gården. Det fik jeg så at vide, og tog ud og så hesten. “Vi kan da tage den ind i en måneds tid – vi kan regne ud hvad det koster dig.” sagde jeg til ham.

-Walther K. Pedersen (fhv. træner på JVB), som var stalddreng hos mig dengang, trak så med den til jeg kom hjem fra et hospitalsophold; det var en fredag, kan jeg huske. Lørdag spændte jeg den for og kørte ned på banen, og det gik godt. Da jeg fik den, havde den kun vundet hundred kroner. Men så hen i august mangler de en hest i et løb, og her bliver den nummer to. Og inden vi er færdige med sæsonen der i ’61 havde den vundet fire løb og over 6.000 kroner. Så det var jo godt nok …

Cornelius – der sjovt nok var søn af Casino The Great – udviklede sig til en rigtig sejrshest, der i årene 1961-69 vandt 21 løb for Eli Andersen.

Ved ankomsten til Eli Andersens stald havde Cornelius blot tjent 100 kroner og stod med rekord 1.39,8, men Eli fandt “nøglen” til hesten og allerede i deres første start sammen – søndag den 27. august 1961, efter en løbspause på tre måneder – var Cornelius tydeligt forbedret og blev nummer to bag Don Vixi med Svend V. Pedersen i sulkyen.

Tre uger senere var Cornelius atter til start på JVB og så kom den første sejr i tiden 1.32,1/1700 meter foran bl.a. Don Vixi.

Den første sæson gav i alt fire sejre i 12 starter og 6.450 kroner i indkørte præmier. Cornelius gav bl.a. Eli Andersen sin trænersejr nummer 400 den 27. november på JVB.

Cornelius fortsatte op gennem klasserne og da han sluttede karrieren i 1969 var det blevet til 21 sejre og 58.675 kroner, men han fik også lov til at bestille noget – Cornelius startede således ikke færre end 283 gange. Ét år blev det til 44 starter, men det var ikke usædvanligt dengang.

---

Farvel efter 50-årsjubilæet
24. februar 1981 fyldte Eli Andersen 70 år og dermed ville 1981 blive hans sidste sæson som aktiv, men han var stadig frisk og yderst aktiv, så han skrev til DTC og bad om dispensation til at få forlænget sin trænerlicens til 15. marts 1983, så han kunne nå at fejre 50 års jubilæum på Jydsk Væddeløbsbane!

-Jeg vil så gerne ha’ lov til at fejre 50-års jubilæum i den branche, der har været mit halve liv, sagde han bl.a. i et interview med Århus Stiftstidende i september 1981.

DTC så velvilligt på ansøgningen, så Eli Andersen fortsatte som træner, men måtte dog acceptere at han ikke længere måtte køre løb, og 2. Juledag 1981 på Jydsk Væddeløbsbane kørte han sit sidste løb som træner.

Eli Andersen fortsatte dog som træner frem til 15. marts 1983 og blot tre dage forinden gav Birger Jørgensen sin ældre kollega karrierens sidste sejr som træner, da han på Skive Trav kørte først over stregen med Elia, som Eli Andersen i øvrigt selv ejede.

-Mine år i travsporten har faktisk været ganske dejlige, og jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte denne levevej, men jeg vil ikke opfordre unge mennesker i dag til at gå ind i travsporten, hvis de har tænkt sig at leve af den. Dertil er det alt for ringe, sagde Eli Andersen bl.a. i et interview med Væddeløbsbladet i marts 1983.

Hjalp til hos Walther K og Birger Jørgensen
Selvom Eli Andersen officielt stoppede som træner den 15. marts 1983 fortsatte han med komme og hjælpe til hos sin tidligere stalddreng Walther K. Pedersen på Jydsk Væddeløbsbane.

Jeg har altid ment, at man skal passe på sine ting og være omhyggelig med det, man har fået betroet. Det hovedtøj, som hesten Berno havde på da jeg vandt med den i 1934, er stadig i brug. Hvis man bruger flydende brun sæbe og lidt læderolie til seletøjet, kan det holde i 100 år. (Citat: Eli Andersen i 1983)

Da Walther K. selv stoppede i 1984 fortsatte han hos en anden JVB-træner, Birger Jørgensen, hvor Eli Andersen faktisk kom og hjalp til helt frem til samme dag, som han døde i 1993.

-Senest kl. 8 om morgenen er jeg i stalden for at holde øje med, at de unge mennesker nu også overkommer det hele! sagde Eli Andersen i føromtalte interview med Billed-Bladet.

-Så kører jeg tre-fire heste, inden jeg smutter hjem igen sidst på formiddagen. 

Han og hustruen Inger har netop fejret guldbryllup, og sådan har hun vænnet sig til at alle hans hverdage går. Om søndagen er Eli Andersen selvfølgelig til væddeløb. Altid.

-Jeg har tænkt mig at blive ved med at komme herude, indtil jeg ikke kan kravle frem, sagde han med et lunt glimt i øjet.

---

Verdens ældste vinderkusk
Som den første og vist nok også stadig eneste danske travkusk blev Eli Andersen i 1989 optaget i Guinness Rekordbog efter sin sejr i “De gamle drenges løb” på Billund den 23. marts samme år.

Deltagerlisten talte også Tage Eriksen, Bjarne Pedersen, Victor Borregård, Preben Rasmussen, Ib Hansen, Axel Leth Jørgensen, Johs. Nielsen, Erik Madsen og Einar Damgård, som i nævnte rækkefølge måtte se sig slået af Eli Andersen bag Kirsten Sursænke-trænede Grit Hald, der sejrede i tiden 1.24,1/1800 meter.

-Det var en af de mest uregerlige heste, jeg nogensinde har kørt. Den var så urolig ved præmieoverrækkelsen ved dommertårnet, at jeg måtte køre æresrunde med blomsterne under hagen, sagde Eli Andersen efter sejren, som gjorde ham til den ældste kusk i verden, som vandt et travløb.

Eli Andersen deltog i flere Old Boys-løb og kørte sit sidste løb i 1990.

Billed-Bladets artikel om Eli Andersen

---

Ane Marie Mayn Hansen: 

Det meste af vores liv har handlet om trav

Eli Mayn Andersen blev i 1938 gift med “ugift strygerske” Inger Krista Rasmussen fra Beder. Hun var datter af landpost og snedker Kristian Marius Rasmussen og hustru Ane Mette Katrine, født Sørensen.

Parret fik to børn, Lis (f. 1942) og Ane Marie (f. 1945), hvoraf sidstnævnte har bidraget med mange værdifulde opløsninger og historier om sin far.

-Da jeg var barn boede vi på Ordrupvej få kilometer fra væddeløbsbanen og da vi var mindre var vi altid med min far ude på banen. Desuden var der jo løb hver søndag, så dér var vi selvfølgelig til travløb sammen med min mor, fortæller Ane Marie.

-Min far arbejdede altid. Han satte en ære i at være den første på banen og var aldrig med på ferie. Vi piger var hvert år på ferie med vores mor, men den første gang jeg kan huske at min far var med, var faktisk til deres sølvbryllup!

-Vi fik altid lov til at lave noget når vi var med i stalden – som oftest småting som at sørge for at hestene fik vand, rulle bandager op og feje staldgangen, men vi var også med til at muge ud og generelt ordne i stalden, for min far var jo perfektionist til fingerspidserne. Alt skulle være i orden.

-Men det var absolut ingen “pestilens” for os at komme med ud på væddeløbsbanen. Tværtimod var det rigtig hyggeligt. Der var jo masser af liv dengang modsat i dag, hvor der ikke er ret mange folk i hverdagen.

-Det bedste vi vidste som børn, var når hestene skulle over i skoven og træne. Det brugte man meget dengang og så kørte vi fra væddeløbsbanen over i skoven ved siden af Marselisborg Slot. Det var det bedste, der fandtes; det syntes mine venner, som ofte tog med på banen, også. Det var jo også meget anderledes i forhold til hvad de var vant til.

-Flere gange kom min far også og hentede mig henne i skole i sulkyen! Det var sådan noget der aldrig ville ske i dag.

-Jeg tror min far var rigtig god til børn og unge mennesker. Han havde også ofte erhvervspraktikanter på besøg, men han VAR også meget gemytligt, en god og festlig mand, som frem for alt var en rigtig god far for os piger. Det gjaldt også senere hen, da der kom børnebørn til.

-De blev også sat til at lave noget når de var derude – det gjaldt alle fra familien. Min mand har f.eks. kørt flere træningsarbejder med Grev Henrik. Forleden var jeg sammen med min søster og svoger, som fortalte, at han på et tidspunkt blev sat til at male navneskilte til hestene. Alt i min fars stald var rødt, så skiltene skulle være røde med hvid skrift, men efterhånden fandt min svoger ud af, at det vist ikke var så nødvendigt, da hestene jo ofte blev skiftet ud!

-Vores ældste datter, Gitte Mayn, har også haft både amatør- og montélicens. Hun startede hos sin morfar og da han stoppede begyndte hun at komme hos Henrik Lønborg, hvor hun også fik licens.

God stemning i stalden
Ane Marie fortæller, at hendes forældre kom sammen privat med flere af faderens hesteejere, bl.a. Ejegod Mortensen.

-Han kom cyklende ud til væddeløbsbanen – da jeg var barn var der jo ikke ret mange, der havde bil – og når hestene kunne høre hans stemme, begyndte de at vrinske. De vidste godt hvem han var og han var meget glad for sine heste, smiler Ane Marie.

-Min far havde jo mange amatører i stalden og der kom også tit heste ude fra når de skulle starte på JVB. Der var altid god stemning i stalden. Jeg husker bl.a. at Tarok har stået hos min far flere gange, men der var jo nok også en anden ro end flere af de store stalde.

-Jeg kan selvfølgelig godt huske mange af min fars heste gennem årene, selvom jeg ikke havde en decideret favorit. Jeg kørte indimellem Cornelius i træning, ligesom min mand kørte Grev Henrik. Selv da jeg blev voksen kom jeg ofte forbi min fars stald om morgenen, så havde han lavet en hest klar til mig og så kørte jeg et enkelt træningsarbejde med den inden jeg tog på arbejde. Det var rigtig hyggeligt og en god måde at starte dagen på.

-Min far startede fortrinsvis i Århus, men jeg kan da huske, at jeg engang har været med på Amager, hvor han startede en hest. Hvilken hest har jeg ingen erindring om, men jeg kan huske, at jeg kørte med ham i hestetransporten.

-Jeg var også indimellem med til Derby på Lunden, bl.a. i 1968, hvor Jørgen Hill vandt med If Klokkedal.

-I dag følger jeg stadig med i travsporten, men kommer kun til trav en sjælden gang, bl.a. på 4-årings Grand Prix-dagen. Jeg synes der er lidt trist derude – ikke som i gamle dage, hvor der altid var liv – men sådan er det vist også på de fleste andre baner.

Knokkelmanden
Ved siden af sin trænergerning arbejdede Eli Andersen også i mange år som vicevært – først i opgangen på Jyllands Allé 11, hvor familien flyttede til i 1958, og siden hen i Regina-bygningen i Århus C.

-Derhjemme bestod min fars arbejde bl.a. i at feje og fjerne sne om vinteren, men kun i og foran vores egen opgang. Det brugte han, afhængig af årstiden, typisk et par timer på inden han tog på væddeløbsbanen. I Regina var det vist forskellige typer arbejde, fortæller Ane Marie.

-Min var altid i gang. Han har aldrig ejet et vækkeur, men vågnede helt automatisk meget tidligt om morgenen og der skulle helst ske noget hele tiden. Det var ikke for ingenting, de kaldte ham “Knokkelmanden” ude på banen. Han arbejdede altid, men det var bare sådan han var som menneske.

-Samme dag som han døde (27. maj 1993) havde han først været ude på travbanen hos Birger Jørgensen et par timer om formiddagen og siden hen også en tur i mine forældres haveforening, inden han kom hjem til frokost. Sidst på eftermiddagen ringede min fars nabo (Eli Andersens hustru døde i 1990, red.): Min far var blevet kørt på hospitalet – ramt af en blodprop!

-Vi savner ham stadig, men det jo et eller andet sted en god måde at “komme herfra” på. Han var i gang til det sidste, smiler Ane Marie Mayn Hansen.

---

Minder om Eli Andersen:

Leif Olsen (f. 1943, ansat hos Eli Andersen 1957-58):
En fantastisk flink mand

Mange senere trænere har fået en del af deres uddannelse hos Eli Andersen, bl.a. Walther K. Pedersen, Børge Simonsen og Leif Olsen.

-Eli var en fantastisk flink mand at være hos, og man skulle skynde sig hvis man ville lave noget. Forstået på den måde, at når jeg mødte kl. 6.30 havde han allerede været i gang længe – han havde renset bokse ud og spændt de to første heste for. Og inden han kom på banen havde han jo også klaret tjansen som vicevært på Jyllands Allé! siger Leif Olsen.

-Han tog det ikke så højtideligt hvor meget man lavede. Hvis man ikke lige gad et eller andet den ene dag, kunne det godt vente til dagen efter. Eli var ikke en, som skældte ud – så fløjtede han bare og sagde: “Er det bedre onsdag?” hvis det, man var blevet sat til om tirsdagen, ikke var blevet ordnet.

-Eli vandt jo selv en del løb gennem årene, men han var egentlig ligeglad med at køre og gav gerne sine jockeyer, bl.a. Børge M. Rasmussen, en del køreture. Mange af de amatører, der selv ville ud og køre deres heste, kom jo også hos Eli.

-Jeg var hos Eli i et års tid og på det tidspunkt havde han bl.a. Niels Kallehave, Tage Frandsen, Aksel Jensen og Palle Sørensen som hesteejere.

Flemming Reinholdt: 
En slider

Dyrlæge og hesteejer (E Tyoe Cash m.fl.) Flemming Reinholdt – som er søn af Steen Reinholdt Christiansen, som bl.a. vandt flere løb med Casino The Great – er en af de mange amatørkuske, som har lært at køre travløb hos Eli Andersen og han har kun gode minder om Århus-træneren.

-Eli var en rigtig slider og perfektionist til fingerspidserne. Alt i stalden stod 100 % og snorlige. Når jeg f.eks. havde været ude og køre løb, så var min køredragt vasket inden jeg tog hjem! siger Flemming Reinholdt, som vandt sit første løb med hesten Expressen.

-Eli var jo også morgenmenneske og mødte kl. 5 hver morgen. Engang var der en staldmand, som prøvede på at “genere ham” ved at komme kl. 4.45, men så mødte Eli bare kvart over fire!

---

Kilder:

Eli Andersens scrapbøger, venligst udlånt af Ane Marie Mayn Hansen
Interviews med Ane Marie Mayn Hansen, Leif Olsen og Flemming Reinholdt
Slægtshistoriske oplysninger: Hans Larsen