Travsportshistorie.dk

Det Danske Travselskab 1891-2016

Lunden-luft

På et hotel i København stiftedes Det Danske Travselskab fredag den 10. april 1891.

Ved denne stiftende generalforsamling for 125 år siden fødtes det nye travselskab i København, mens selve travløbene ude på den nyanlagte bane på Skjoldgårdens jorder i Charlottenlund fik sin debut en god måneds tid senere, nemlig den 24.maj. Her blev der afviklet seks løb.

Forud for den stiftende generalforsamling i 1891 var der opstået en strid mellem hestefolket efter der i København i seks år var afviklet travløb på en græsbane på en lejet grund ved Lyngbyvej. Græsbanen kunne være så blød, at der ved regnvejr kunne observeres, at hestene sank i til op over koderne.

De første regulære organiserede travløb i Danmark, og i Norden, blev afholdt den 6. september 1885 i København på et område overfor Lundehussøen, et område der i dag rummer Ryparkens boligblokke og idrætsanlæg. Denne ”Kjøbenhavns Travbane” lå tæt på den nuværende Ryparkens S-togs station.

Oprør fra Lunden
På foranledning af dyrlæge baron Oluf Eggers havde tre mænd samme år (1885) stiftet “Selskabet til Travsportens Fremme i Danmark”, og af disse tre mænd kender mange i dag stadig det ene navn, I. C. Tvede, som skulle blive det nye travselskab, Det Danske Travselskabs første formand, og hvis mindeløb, der køres den dag i dag.

Uenighederne, der medførte dannelsen af Det Danske Travselskab, gik i korte træk ud på stridighed om, hvilken type travere, der skulle satses på i Danmark. Det var nemlig nogle højst forskellige heste, der startede i de første travløb i 1885, og årene fremover. Der var de danske frederiksborgheste, svenske halvblodsheste, norske koldblodsheste, og ikke mindst, nogle russiske heste af racen kaldet orloff, og disse russiske travheste blev betegnet som de hurtigste af dem alle, – disse blev suppleret med amerikansk afstammede travere på besøg fra Tyskland. Det var da også tilhængere af orlofferne, tillagt import af amerikanske travere, der brød ud fra den gamle forening fra 1885, og startede det nye travselskab samt anlagde banen i Charlottenlund.

Fredag d. 27. marts 1891 underskrev otte mænd et dokument, hvor der for første gang nævnes navnet på det nye selskab, “Det Danske Travselskab”. 30.000 kr. var stillet til rådighed. Ved et nyt møde den 3. april 1891 blev slutseddelen, om køb af 20 tønder land af Skjoldgårdens jorder, underskrevet. Jorden var købt til den stiftende generalforsamling.

De nåede det
Der var travlt i april måned 1891. Hverken bane eller bygninger var der ude på den bare mark ved Skjoldgården. Der blev nedsat et tre mands forretningsudvalg ud af den nye ni-mands store bestyrelse, og hvortil der blev ansat en lønnet sekretær, journalist Hugo Jørgensen. Han fik 600 kr. årligt. Til udarbejdelse af løbsbestemmelser var der ligeledes nedsat et udvalg. Desuden blev der ansat landinspektør, arkitekt, portner, og desuden en træner til “at røre hestene”.

Selskabets kapital tegnedes af de nye medlemmer og enkelte andre interesserede travsportsmænd. Medlemskontingentet var 20 kr. for dem der boede i Københavns Amt, og 10 kr. for dem der boede udenfor amtet – samt for officerer i hæren!

I 1892 antages den første restauratør, og navnet er Frk. Møller fra Skovshoved. En totalisatorforstander blev først antaget i 1893. De løb hvor man officielt fik lov til at spille i totalisator på heste i Danmark for første gang, skulle have været ved nogle væddeløb afholdt ved Eremitagen i 1876, og så derefter de første travløb på Lyngbyvej. Også på Charlottenlund var der totalisatorspil uden at staten overhoved blandede sig! Hvilket slaraffenland.

Først 30. marts 1895 kom den første af en række totalisatorlove, som travsporten gerne have set foruden. Loven i 1895 beordrede en afgift til staten på fem procent, en procent som blev forhøjet ved den næste totalisatorlov, i 1912. Og siden er denne lov jo blevet  ændret, og afgiftsprocenten forhøjet, adskillige gange!indgang-lunden

Travsporten fremmes i hele landet
Selv om ikke alle bygninger var der, blev åbningsdagen den 24. maj et tilløbsstykke. De to flotte tårne, der stadig pryder banen, tog imod de mange gæster, tårne, der stammede fra verdensudstillingen i København i 1889. 10.000 københavnere mødte frem, de velhavende havde sikret sig en tribuneplads for tre eller fire kroner, mens en ståplads ved indgangen kunne erhverves for 50 øre. Da løbene sluttede klokken 19 blev omsætningen opgjort til flotte 22.000 kr. – og uden at staten snuppede nogle af pengene. Det var dengang i 1891.

Travselskabet i Charlottenlund har i tidens løb haft sine økonomiske problemer, og de økonomiske forhold blev allerede i de første år betegnet som alt andet end gode. Selv om der var et driftsoverskud på 17.000 i 1892 manglede der alligevel likvide midler og medlemmerne måtte tegne et tillægslån. I 1898 måtte der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen var optagelse af et lån.

Men der var også idealistiske tanker hos travpionererne for at fremme travsporten overalt i landet, disse kostede også noget.  Man afholdt hesteskuer og hjalp landboforeninger rundt i landet med at arrangere løb. I Odense for eksempel. Her blev der afholdt løb den 11. og 12. juli i 1891. I det hele taget prøvede selskabet at forankre travet vidt og bredt ud i hele samfundet.

Senere hjalp selskabet i Charlottenlund med oprettelsen af baner på Amager og i Århus. Fordelen med den nye bane på Amager var blandt andet, at man kunne øge travsæsonens længde i København. Hidtil havde man i Charlottenlund kørt fra maj til september, nogle gange med to løbsdage om ugen. Nu kunne man få april og oktober med. Trænerne valgte hvilken bane de ville have som base. Frem i tiden efter 2. verdenskrig kørte Lunden januar, februar, maj, juli samt september-oktober, – Amager de øvrige seks måneder. Banen i Amager blev så langt senere ikke kun en partner og kollega, men en konkurrent og en travkrig brød løs i København. Men det er en helt anden historie.

Import fra USA
Det Danske Travselskab var ikke kun arrangør af løbene i Lunden. Man var samtidig avlscenter for den gryende danske travopdræt, hvilket især i årene op til 1. verdenskrig medførte, at selskabet importerede en masse heste fra USA. Der blev afviklet det første såkaldte avlsløb, “Dansk To-årsløb” i 1895, var det første, og selskabets allestedsnærværende sekretær Hugo Jørgensen udsender det første “Traverkalender for Danmark” fra sit kontor i Rømersgade 7 på Nørrebro, et kontor der i 1905 flyttede til Ahlefeldtgade 16.

Der blev ansat trænere, mest fra udlandet, og allerede det fjerde år efter banens oprettelse var der 17 trænere og 100 heste.  Travsporten blomstrede lidt op omkring og især efter århundredeskiftet, og det gik fremad, også økonomisk.  I år 1900 kom der levende musik på banen ved hver løbsdag. Georg Lumbye og dirigenten fra Hotel d’Angleterres Palmehave, Julian Olsen, sørgede med elegance for at der var stil over det. 10-årsjubilæet blev fejret i højt humør, medlemmerne fik mange varme og lune retter ved festen, og efterfølgende blev der danset.

Trods de forberede tider efter den hårde opstart blev der alligevel jublet ekstra højt, da der pludselig kom en rigtig stor pengegevinst til selskabet.gl-Lunden

Musikken spiller – Gå med i Lunden
Det var i 1907, hvor travselskabet vandt den store gevinst i Klasselotteriet.  Beløbet lød på 180.000 kr.  Dette beløb blev ikke kun brugt til at forbedre selskabet økonomiske situation.  Der blev givet pæne beløb til velgørenhed og der var gode gratialer til alle ansatte ved banen. Desuden blev der købt en avlshingst og ni hopper, heraf havde syv af dem havde føl ved siden.

I 1910 kommer der en ny formand efter Tvedes død. Det bliver oberst Baron Wedell-Wedellsborg. I den nye restaurant spiller Julian Olsens orkester stadig om aftenen efter løbene, man spiste godt, men det var dog ikke – endnu – tilladt at danse. Helt frem til 1940 var der som regel levende musik i Lunden på løbsdagene.

1912 blev et godt år for selskabet og banen. Et nyt banelegeme bliver anlagt, og en ny grundmuret tribune kom til samt en musiktribune. Rekordsystemet hos hestene skulle endelig i den kommende sæson afløses af det nuværende præmiesumssystem.  Desuden blev sekretær Hugo Jørgensens søn, Helge Marks-Jørgensen, ansat som undersekretær, et makkerpar, far og søn, der i de kommende år står i travmagtens centrum.

I 25 års jubilæumsåret 1916, bliver der for første gang brugt stenmel på et nyt banelegeme, og nye stalde samt nogle administrationsbygninger stod færdigt. Jubilæet blev fejret med maner. Stilfuld middag om aftenen ude i byen på et af de finere hoteller, hvor repræsentanter for både hoffet og staten indfandt sig. Fejret blev der også på banen den 14. maj. Banen blev illumineret med et stor fyrværkeri – efter løbene, hvor der også var middag for medlemmerne i banens restauration. Selve jubilæumsløbet blev vundet af championtræner Koster med derbyvinderen Elegant Bai.

Bygningerne fra 1891 blev i 1918 fuldendt med en ny tribune. Hele anlægget med bygningerne blev betegnet som præget lidt tilfældigt, men “overalt med en primitiv helhed og en duft af gammeldags hygge”.

Hugi Marks-Jørgensen ved et jubilæet omgivet af sit personale - i baggrunden sønnen, Helge, der videreførte faderens arbejde.

Hugo Jørgensen ved et jubilæum omgivet af sit personale – i baggrunden sønnen, Helge Marks-Jørgensen, der videreførte faderens arbejde.

Fremme i 1924 bliver Johs. Ulrich ny formand efter afdøde Wedell-Wedellborg. Trods den generelle krise i samfundet i 30’erne betegnes tiden efter 30-års jubilæet, og frem til 50-årsjubilæet, som en god og stabil periode i DTS-historien.  Økonomien havde det svært lige efter krigen, gullaschbaronerne tid var forbi, og ligeledes i begyndelsen af trediverne. På det sportslige område var de danske heste de bedste. Omkring 1940 gik det dog sportsligt tilbage med de bedste danske heste i forhold til naboerne i Sverige.

I slutningen af 20’erne diskuteres om man skulle købe ejendommen Skjoldhøj ud mod Strandvejen, og dermed få en direkte indkørsel fra netop Strandvejen. Det blev aldrig til noget, i dag lyder det ellers, som om det havde været en god ide. Banen blev allerede den gang “spærret inde” med de nybyggede villaer, der kom til.

Forment besøg
Den 12. august 1928 afholdtes det første internationale mesterskab i Lunden, en forløber for nutidens Copenhagen Cup. Og hvilket løb blev det ikke. Med deltagelse af Europas næstbedste hest, – efter franske Uranie, Guy Bacon med Charlie Mills, mod den hjemlige stjerne, amerikansk fødte Harrison Dillon, blev der løbet så hurtigt som aldrig før på banen. Guy Bacon vandt begge heats 20,7 og 19,4.

Charlie Mills med Walter Dear

Charlie Mills med Walhter Dear

I 1931 og 1932 var Charlie Mills tilbage, nu med Europa-stjernen Walter Dear, der vandt begge de to gange Internationalt Mesterskab.

Forud for 40-årsjubilæet i 1931 afgik sekretær Hugo Jørgensen ved døden. Ny mand i chefstolen var sønnen Helge Marks-Jørgensen samtidig med, at Aage Ulrich blev ansat. Ulrich blev senere Marks-Jørgensens afløser. Sekretariatet flyttede fra Fælledvej 25 til Aaboulevarden 31.

På Lunden blev der i 1934 afsat midler fra selskabet til Dansk Travsports Alderdomshjem ved staldene, og da der kom S-tog til Charlottenlund var det signalet til en god fremgang i tilskuerantallet dette år.

Allerede i 1938-39 diskuterede man omlægning af banen til venstrekørsel og en ny stor tribune. 2. verdenskrig kom i vejen, og dette blev først en realitet i 1955. Samme år stiftedes Opdrætterforeningen og DTS købtes den første villa, af flere, på Skjoldhøj Alle i Charlottenlund. Kønsdiskrimineringen i selskabet ophørte, da kvinderne i 1941 endelig lov til at blive medlem.

Krigen ingen hindring for trav i København
Trods svære vilkår under 2. verdenskrig gennemførtes travløbene, men publikum mødte fint frem, krigens skygge blev fortrængt på travbanen. Tilskuerantallet ved derbyet i 1944 blev anslået til hele 30.000. 50-års jubilæet i 1941 blev der ikke gjort meget ud af, men der var dog en reception i selskabets lokaler i Åboulevarden og festmiddag på Skydebanen. Samme år havde banen på en løbsdag besøg af kongen, Chr. d. 10. Dengang var der noget oftere besøg af de kongelige end nu.

Otto Halling

Otto Halling

I 1942 blev den nye formand, Otto Halling, efter Johs. Ulrich, og samme år var der premiere på et målfotoanlæg.

Også i året 1942 stiftedes Dansk Travsports Centralforbund, hvor de nu fire danske travbaner var repræsenteret. Allerede i 1936 var de første centrale organisationer blevet dannet, det var Dansk Travsport Delegeretmøde, en forløber for DTC.

Formand for DTC blev Leo Frederiksen, bestyrelsesmedlem i DTS, og også formand for Dansk Idrætsforbund og manden bag oprettelsen af Dansk Tipstjeneste i 1949. DTS-chefen i Lunden, Helge Marks-Jørgensen, blev den første generalsekretær i DTC, og i stedet blev Aage Ulrich ny direktør, eller sekretær, som han insisterede på forsat at blive tituleret. Aage Ulrich var manden bag det næste store løb på banen. Det var i 1957, 40.000 kr. i præmiesum, og hvor Charlie Mills kom tilbage med den franske verdenstraver Gelinotte.

Den nye tribune
Endelig, ved den 13. ekstraordinære generalforsamling, d. 13. oktober 1953, blev tribune-projektet godkendt, og den 30. maj 1955 kom indvielsen af den kæmpestore jernbetonkolos.

Det blev et dyrt anlæg, meget dyrere end, hvis det var blev bygget i 1939-40, men til gengæld fik man de mest moderne og nyeste indretninger og konstruktioner med.

Samme dag gik man over til venstrekørsel. Forinden havde den første startvogn i Norden haft premiere på banen.

Nogle år senere kom der en lystavle med oddsindikator på inderkredsen, det var i 1959, og i 1966 kom der et TV-anlæg, så dommerne, og snart også publikum, kunne gense løbene

Robert Hove blev ny formand i 1954 for DTS, da Otto Halling døde. Hove blev senere fældet ved en dramatisk generalforsamling i DTS i 1962, hvorefter Kurt Parnam sad et et halvt år på posten, indtil Arne Guttermann overtog. Guttermann døde i 1970, ny formand blev Ib Thyregod, til 1985, derefter blev det Poul Rørsgaard. Rørsgaard blev væltet ved et mistillidsvotum i 1993, og Erik Juellund blev herefter arbejdende bestyrelsesformand.lunden-derby2013

Aage Ulrichs sekretær/direktør-periode sluttede i 1967, efter 36 år som ansat i DTS, hvorefter Carl Andersen overtog direktørposten. Han var startet hos DTS allerede i 1946, og sammen med især sportsansvarlige C. C. Junge, blev det for Carl Andersen og Lunden en gylden tid. I 1987 forsatte Carl Andersen som direktør for Travsportens Centralforbund indtil 1996. Siden Carl Andersens afgang har der været mange forskellige personer i direktørstolen hos DTS, omkring 15 navne er det blevet til hidtil på næsten 20 år.

Sporten i top
På den sportslige front skete der også noget i perioden efter 1950. Højdepunkter var verdensstjernen Gelinotte’s sejr i Internationalt Mesterskab i 1957, ligesom den norske stjerne Jens Protectors sejr i samme løb i 1959. Det største højdepunkt kom i 1964, da Internationalt Mesterskab, endnu ikke benævnt Copenhagen Cup blev vundet af Gerhard Krüger med Elaine Rodney i ny verdensrekord, 15,4 over 2040 meter.

I 1971 kom en barsk totolov med afgiftsprocenter på op til 40 procent.

Men heldigvis blev statsafgiften igen lidt sænket i 1974. Og nu kom der virkelig en ny guldalder, en relativt kort opblomstring af travsporten generelt og på Charlottenlund. Tarok-æraen begyndte.

Tarok og Laursen-æraen

En ny helt ny baneomlægning var kommet til i 1976.

Efter Taroks strålende derbysejr blev banen lukket i tre uger.

Bare ét af flere nye tiltag.Tarok-DR

Travguderne havde sendt en rød hingst fra Laursens Stald Kima ved Skive til travsporten.

Søndag den 26. september 1976 blev på alle måder en fantastisk væddeløbsdag og sporten oplevede en almen interesse fra hele det øvrige samfund de følgende år, der var enestående i nyere tid.

Den søndag i september slog Tarok og Jørn Laursen på den nyanlagte bane den ellers uovervindelige svensk-amerikanske hest Wiretapper med Søren Nordin, og satte ny europæisk rekord. Avisen Politikens lystavle på Rådhuspladsen var euforisk i sit ordvalg af denne præstation.

Lunden havde nogle gode år.

Ideal du Gazeau vinder Copenhagen Cup foran My Nevele med Walther Kaiser-Hansen

Ideal du Gazeau vinder Copenhagen Cup foran My Nevele med Walther Kaiser-Hansen

Masser af trænere var der på Lunden på de tidspunkt, omkring 30, og den gamle championtræner Walther Kaiser-Hansen gav publikum, med sin sidste stjerne, My Nevele, sammen med Tarok, publikum mange spændende dueller. Lunden tiltrak, og fra Fyn og Jylland kom trænerne Preb. Kjærsgaard og Steen Juul, der sammen med de lokale Axel Jacobsen og Max Nielsen, satte sig dominerende på sejrslisten i adskillige år.

De mindre trænere fik det nu svært.

Ved 100 års jubilæet i 1991 var der kun 12 trænere tilbage.

Da Tarok pludselig døde i 1981, midt i hele succesen, gik det nedad bakke med travinteressen og omsætning de kommende år.

Forsøget med et landsdækkende V6-spil mislykkedes og Dansk Tipstjeneste lukkede spillet ned efter 21 måneder.

Dan Toto blev banernes nye spilleselskab og flere nye indskudsboder kom til plus et forsøg med V65.

Men Lunden fik store økonomiske problemer.

Helt galt gik den 30. november 1994, hvor DTS gik i betalingsstandsning. Selskabet var i restance for 2 mio. kr. til hesteejerne, og var ved at lide rentedøden med en oparbejdet gæld på 50 mio. kr.

Men heldigvis fik Lunden ophævet sin betalingsstandsning og hesteejerne fik deres penge det følgende år.

En stor del af staldterrænet blev solgt fra for at betale noget af den store gæld.

Mange højdepunkter
På det sportslige område er der mange højdepunkter.

Dilli Hanover med Steen Juul. Foto Burt Seeger

Dilli Hanover med Steen Juul. Foto Burt Seeger

En af dem var på en kold januardag i 80’erne, da Dilli Hanover med Steen Juul satte verdensrekord med tiden 13,5.

De fleste Copenhagen Cup-løb var sportslige perler.

Og derbyet. Ja, hver og en derbyvinder har skrevet sig ind i travhistorien for altid, både hest, kusk/træner. Luk øjnene og tænk tilbage. Indenfor de sidste 50 års derbyvindere.

Foruden Tarok og Jørn Laursens flotte derbysejr var der også Laursens tre andre populære derbysejre, Vixi Bird, Duvil og Macon.

Og tænk på hopperne, der vandt derby: Karina Axworthy, Ritha Lyngholm, Spathrine C og Patricia Garbo.

Og Ejnar Vogt og Indus’ suveræne sejre, og hvad med Rudolf Le Anns derbysejr, en af Steen Juuls mange derbysejre. 2014-vinderen Tumble Dust står i frisk erindring, for slet ikke at snakke om 2015-derbyvinderen.

Winston Sisa med Jan Dahlgaard var total overkegen vinder af Dans Trav Dervy 20915 i ny verdensrekord 1.13.2. Foto: Martin Timm Holmstav

Winston Sisa med Jan Dahlgaard var total overlegen vinder af Dansk Trav Derby 2015 i ny verdensrekord 1.13.2. Foto: Martin Timm Holmstav

Winston Sisas præstation her, med Jan Dahlgaard, vil heller aldrig blive glemt.

Vindertiden 1.13.2a/3000 m var verdenstrekord.

I 2014 afholdt Lunden det bedste betalte hestevæddeløb i Danmark nogensinde. Førstepræmien var på 1.865.125 kr., mens sidste præmietager “nøjes” med 149.210 kr. Det var UET Master Trot-finalen, og her måtte favoritterne, Timoko og Commander Crowe, bøje sig for Ed You og Torbjørn Jansson.

Regnen silede ned, og det gik ud over besøgstallet, men omsætningen nåede dog godt 8 mio. kr.

I 2015 blev der igen sat verdensrekord i Lunden, da Robert Bi med Robin Bakker vandt Copenhagen Cup foran Maven med Johnny Takter i fantastiske 1.10.0a/2011 meter.

Championater
I 125 år har kuskene kørt om de forskellige kategorier af championater.

Steen Juul - Lundens all time ubestridte trænerchampion med foreløbig 26. championater.

Steen Juul – Lundens all time ubestridte trænerchampion med foreløbig 26. championater.

I 2015 vandt træner Steen Juul sit 26. championat – ordet imponerende virker lidt tamt!

N.J. Koster vandt 24 championater, her forstås championater sammenlagt på Lunden og Amager.

Walther Kaiser-Hansen opnåede 13 championater, mens Mark Ingdam tog 10 championater.

Joe May tog sig af mindst ni championater, mindst fordi han måske har vundet flere inden 1895, hvor man begyndte at føre kuskestatistik. Sofus Sørensen endte på otte championater.

Den næste i rækken af trænerchampionater er  Axel Jacobsen, der blev champion seks gange som professionel og én gang som amatør.

Hos amatørerne er der i de 125 år, der er gået, vundet flest championater af Jens Jensen, otte ialt.

Jens Jensen var omdiskuteret som amatørkusk, og blev da også efterfølgende professionel med base på andre baner.

Helt tilbage i de første år var det A. T. Bording, der kunne bryste sig med fem hele championater plus tre “halve”, da han sluttede med samme antal sejre som H. Chr. Silcowitz-Hansen.

C.L. Müller fik syv amatørchampionater, mens den nuværende træner Kenneth Nielsen har vundet seks amatørchampionater. Erik Madsen og Carl Jørgensen vandt begge fem amatørtitler, mens Svend Aage Jensen, Jan Tünow, Julius Pajoncek og Julius Høybye alle vandt fire gange.

På jockeysiden er det aktuelt Kasper K. Andersen, der har vundet fem gange ud af de sidste seks år.

Artiklen blev bragt på Travservice.dk d. 6. og 7. april 2016