Travsportshistorie.dk

Derbykusken rejste sig fra sygesengen

En beretning om Carl Aages Derbysejr i 1961.

Det første travderby jeg fik kendskab til, var i 1961. Jeg hørte det i radioen, hvor Gunnar Nu Hansen speakede “Carl Aaaage” og dens kusk Ernst Petersen hjem til en sejr. Det var C-årgangen fra 1957, der her afgjorde deres største løb, og det var også den første årgang, hvor jeg sådan rigtigt lærte de forskellige hestenavne og kuske at kende.

Tophesten i årgangen, med stor margen til de næste, blev den skimlede vallak Cim Payne, der må formodes at få en plads i dansk travsports Hall Of Fame – men Cim Payne deltog dog ikke i derbyet, der havde 13 deltagere.

Kun en af de deltagende kuske lever i dag, 80-årige Eric Malver, som jeg for nylig havde fornøjelse af at møde i forbindelsen med en artikel til Væddeløbsbladet. Jeg har også flere gange haft fornøjelsen at få fortalt minder fra dette derby i 1961 af vinderkusken Ernst Petersens datter, Tenna Ipsen.

Carl Aage kommer til verden
Det røde hingstføl Carl Aage blev født i 1957, søn af den suveræne avlshingst i Danmark, Joe’s Pride, og hoppen Oda. Opdrætter var slagtermester Carl Wilhelm Bekker Olsen, København – med hans bror, Svend Aage Bekker Olsen, Beder i Jylland som medopdrætter. Carl Aage, opkaldt efter brødrenes fornavne, tilbragte sin første tid på Vardegård ved Greve, men kom senere til C. W. Bekker Olsens nye sted, Stutteri Søvang, Udlejre ved Ølstykke.

Carl Aage kom i træning hos Hans Hansen og som 2-åring vandt den en enkelt sejr og var placeret i alle dens øvrige seks starter. På det tidspunkt var der således ingen tegn på det helt store sus.

Til Sverige – og hjem igen
Carl Aages opdrætter havde i øvrigt en fantastisk sommer i 1960, da han som hesteejer under pseudonymet Mr Bondsman vandt Derbyet med Bambino, der blev kørt til sejr af Mark Ingdam.

Omtrent samtidig med derbysejren med Bambino solgte C. W. Bekker Olsen 3-årige Carl Aage til Stald Rio (vekselerer A. Winkelmann), som sendte hesten i træning hos Kalle Pettersson på Jägersro, og uden at imponere vildt vandt den fire sejre i det svenske i otte årsstarter. Kalle Pettersson havde imidlertid et andet talent i træning fra C-årgangen, Come On Lloyd, ejet af Høybye-travdynastiet i Danmark, og måske var det derfor at Carl Aage kom tilbage i dansk træning. Det skete kort tid efter årsskiftet 1960/61, hvor Ernst Petersen fik hesten i træning og hos ham udviklede Carl Aage sig til en tophest i derbysæsonen.

Ups for et startnummer i derbyet
Da skuespiller Ghita Nørby trak lod om startpladserne til årets Derby, fik Carl Aage det højeste nummer af alle tilmeldte, nummer 18. Ghita Nørby sagde dog trøstende til ejeren, at Carl Aage var så god, at et højt startnummer ikke betød noget – og hun fik i den grad ret!

Ghita Nørby ved Derbylodtrækningen

Carl Aage havde ikke startet i Derbyprøven, hvilket i øvrigt heller ikke var nødvendigt dengang for at komme til start i selve Derbyet.

Trods seks sejre i træk forud for derbyet blev Carl Aage mere nævnt som en outsidertype. På forhånd gjorde det høje startnummer også opgaven for en derbysejr vanskelig – troede man!

Spillerne koncentrerede sig især om heste som Ca Va Richmond, Carmencita og vinderen af Derbyprøven, Convair. Specielt førstnævnte var kendt i den brede befolkning, da den populære journalist Gunnar Nu Hansen havde gjort hesten til sin stjerne i en Tv-udsendelse. Det trak nok ekstra mange tilskuere til Lunden på Derbydagen, søndag den 9. juli.

Walther Kaiser-Hansen havde ellers også to topheste i årgangen i stalden – Kriterievinderen Carlsberg og nye store stjerne, Chang Østerløkke, men førstnævnte var blevet skadet og samme skæbne overgik også Chang Østerlykke, der kort før Derbyet blev frameldt startlisten. 

Vinderkusken rejste sig fra sygesengen
Derbysejren med Carl Aage blev en kærkommen triumf for træner Ernst Petersen, og en utroligt flot kulmination på en svær periode med sygdom. Ernst Petersen havde problemer med sine nyrer, og ret beset skulle han have været indlagt på hospitalet og ikke befinde sig på travbanen dén søndag i juli.

Hans staldpersonale var forud for løbet i tvivl: Ville træneren komme på banen på den store dag?

Reservekusken var i alle tilfælde klar til at træde til. Ifølge mine oplysninger skulle dette være William Günther, staldens førstejockey og far til træner Palle Günther. Men Ernst Petersen rejste sig fra sin sygeseng i sit hjem, ikke så langt fra travbanen, og mødte op på staldterrænet på Charlottenlund Travbane.

Stalden havde tre heste til start denne Derbysøndag i Charlottenlund, alle tre var i øvrigt faldet efter Joe’s Pride. Første start for stalden var i dagens 5. løb, Derby Trøstløb, hvor Ernst Petersen skulle køre C I. Løbet derefter var Derbyet, og endelig skulle Ernst Petersen senere ud i dagens handicapløb, hvor Ernst Petersen havde 60 meters tillæg med Ajax Pride.

Derbytriumfen
Alt var klart til at afvikle den store Derbydag på den gamle travbane. Ni løb skulle køres på denne solrige søndag, 22.000 tilskuere blev besøget opgjort til – ja, visse steder var der endda nævnt et tal på op til 30.000 tilskuere, men det lyder mere realistisk med de omkring 22.000.

Træner Ernst Petersens datter, Tenna Ipsen har flere gange fortalt om den store dag til forfatteren til denne artikel:

-Den store triumf, derbysejren, som alle travelskere drømmer om og higer efter, havde min far også, lyder det fra Tenna Ipsen. Selv om der er gået så mange år, bevæger det stadig Tenna Ipsen, når hun fortæller om sin viljestærke far, der bare ville gennemføre derbystarten, uanset sygdommen.

Far og datter

Og desto større var glæden og den berusende oplevelse for både far og datter, da sejren var hjemme.

-Det var ingen hemmelighed, at min far havde problemer med sine nyrer, og ret beset skulle han have været indlagt på hospitalet og ikke befinde sig på travbanen.

Tenna Ipsen husker endnu den dirrende spænding i luften, hun følte lige før starten gik. Det virkede som den store skare af tilskuere, der var samlet på Charlottenlund Travbane, havde det på samme måde. Trods de mange mennesker indikerede stilheden på tilskuerpladsen, at sådan var det. Kunne hendes far mon stå for presset? Og det kunne han jo. Mens alle holdt vejret, holdt Tennas far hovedet koldt.

Her skal så med at i løbet forinden derbyet, havde Ernst Petersen sejret i Derby Trøstløbet med C. I. Trøstløbet var udskrevet som et snorestartsløb over 2500 meter, og C I havde 60 meters tillæg. Det anfægtede ikke Ernst Petersens 4-års stjerne nummer to. Sejren var sikker foran Cleo Hanover med Per Hansen og Chriss Garbo med Walther Kaiser-Hansen. Og gik snakken livligt blandt tilskuere:

“Nu vinder Ernst Petersen da ikke derbyet, så heldig kan ingen være”

Ikke færre end fem heste meldte afbud til dagens Derby i forhold til lodtrækningen, så feltet var nu “nede” på 13 heste. Ernst Petersen kunne fra startspor 13 fra 2. række kun se på, at den gamle championkusk, 74-årige Sofus Sørensen, smuttede til spids med Chef Hanover. Men Ernst Petersen var vaks, da han med sin hest smuttede indenom den lidt langsomt startende Caj P fra Århus med Johnny Hill som kusk. Snart var de oppe på siden af den førende ekvipage – og overtog efter et stykke tid spidsen.

Ernst Petersen, der kørte i Stald Rios væddeløbsfarver: Grøn trøje med gul krave, gule ærmer med grønne opslag, gul og grøn hue, blev Derbyvinder sammen med Carl Aage. Parret vandt en relativ let sejr foran den stærkt betroede Ca Va Richmond med Leif Nielsen. Overraskelse var der på tredjepladsen med den svenskejede hoppe Casiana.

En lykkelig kreds
Ikke kun ejeren af Carl Aage var glad og lykkelig. Det var også Ernst Petersens datter, Tenna Ipsen, som havde et tæt forhold til sin far. Tennas to sønner var også med ved den store sejrsceremoni. Tre generationer Petersen/Ipsen fejrede Derbysejren og hyldesten var stor fra lægterne. Den store drøm om en Derbysejr var gået i opfyldelse for en alvorlig sygdomsramt travtræner. Få år senere døde Ernst Petersen.

Tenna Ipsen har overværet mange Derbies siden 1961, og er måske også på plads i dette års derby. Men minderne fra derbyet 1961 har en helt særlig plads i hendes hjerte. Som en parentes skal til sidst noteres fra denne bevægende derbysøndag i Lunden, at Ernst Petersen ”selvfølgelig” også vandt sin sidste start denne dag, handicapløbet med Ajax Pride. Så tre starter, tre sejre for træneren, der nåede omkring 500 sejre, inden han døde i 1965, kun 57 år gammel.

Dagen efter derbyet tog aviserne tog de fede typer i brug – alle landsdækkende aviser bragte dengang store reportager om Derbyet, både før og efter løbet. Overskrifterne fortalte om den lille travtræner, der, trods sygdom, fik sin største triumf denne dag, og sejrede både i Derbyet, Derby Trøstløb og i endnu et løb.

Det endelige resultat af Derby 1961 blev:

  1. Carl Aage – 25,6 – Ernst Petersen
  2. Ca Va Richmond – 25,7 – Leif Nielsen
  3. Casiana – 25,7 – Bertil Jansson
  4. Charmeur – 25,9 – Palle Sperling
  5. Chef Hanover – 26,0 – Sofus Sørensen
  6. Cockney – 26,0 – Vagn Lønborg
  7. Carmencita – 26,7 – Hans Bagge

Uplaceret: Crescendo/Erik Malver – Cup/Benth Kyvsgaard – Carmen  Olympia/Tommy Petersen – Coloramo/Dan Jensen – Caj P /Johnny Hill – Convair/Fredi Sølberg.

Carl Aage efter derbysæsonen
Carl Aages 4-års sæson endte med syv sejre i otte starter, ganske fornemt, men i efterårssæsonen var det alligevel træner Walther Kaiser Hansens Chang Østerløkke, der gang på gang viste de største bedrifter.

Også i 5-årssæsonen var Chang Østerløkke den bedste i C-årgangen, især over sprinter- og normaldistancen.

På længere distancer var det mest Hans Bagges hoppe Carmencita, men også derbyvinderen Carl Aage var godt med fremme. Carl Aage fik bl. a. en tredjeplads i Mesterskab for Danmark sammen med Ernst Petersen efter Ruder Konge (Leif Nielsen) og B T (Jens Ipsen). Dét år (1962) var det dog mest hesten Affect, der var den helt store stjerne i Danmark i en kort topkarriere for sin ejer, amatørkusken John Hansen. C-årgangen anno 1957 betegnes dog både i 4-års og 5-årssæsonen som en årgang med en stor bredde.

Som nævnt i indledningen var denne C-årgangs ubestridte stjerne Cim Payne, der år efter år vandt bunker af sejre for den uortodokse kusk og ejer Jens Jensen.

Efter 5-årssæsonen blev Carl Aage eksporteret til Sverige, men de helt store resultater udeblev. I Danmark viste den sig næsten ikke og blev ikke den store stjerne som ældre, bl.a. på grund af benproblemer.

I det svenske sportssystem står Carl Aage registreret med otte afkom, ingen af dem ses at være blevet de store stjerner.