Eksklusivt: Bogen om Tarok

Med tilladelse fra forfatteren og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S bringer Travsportshistorie.dk her “Derbykapitlet” fra Aiko Sho Nielsens anmelderroste bog “Tarok – Hesten hele Danmark forelskede sig i”. 

Det var først i midten af maj, at Tarok startede sin væddeløbssæson. Karl var ikke i tvivl. Der var ét altoverskyggende mål det år: Derbyet. Karl havde puslet om og kræset for Tarok med sit hjemmelavede foder og hø og mange ture på fold, hvor han fik nøje afmålte tidsrum til at græsse i. Tarok havde tabt sig oven på sine mange flotte præstationer i 1975 og skulle have bygget lidt mere muskelmasse på. Det var på den tid usædvanligt, at man lod en væddeløber græsse, fordi man sagde, at hesten blev for tung og tyk af det. Men det påvirkede ikke Karl. I hans optik var det naturligt for heste at spise græs; det indeholdt de bedste vitaminer og mineraler. Han havde et nøje opdelt system for hestenes turnus i de forskellige folde. Ikke kun for at styre, hvor meget frisk græs de fik, men også for at skabe variation i hestenes liv. De skulle have en ny udsigt, noget nyt at glædes over, når de var uden for stalden.

Dette var året, hvor Tarok med sine fire år ville vokse sig færdig og dermed være klar til løb på de helt lange distancer. Med sine 3.000 meter var Derbyet en slags travhestenes maratonløb, et stayerløb modsat de kortere sprinterløb. Travpressen hungrede efter nyt om storfavoritten, og der var sædvanen tro talrige spekulationer omkring deltagernes styrker og svagheder. Journalisterne borede efter svagheder, og ingen gik fri, mindst af alle Tarok. Surveyors skuffende femteplads var ikke glemt; kunne det samme sorte uheld ramme Tarok? Alle vidste nu, at Tarok var uovervindelig i sin aldersklasse på de korte distancer. Men havde han kræfter til et så langt løb som Derbyet, særligt hvis han var nødt til at ligge i ’dødens spor’, som Jørn tidligere havde haft held til at føre Tarok ud i?

Slutspurten var der ingen tvivl om, at Tarok havde fra sin far, Pay Dirt, men at Tarok ikke også kunne være stærk på de lange distancer, var ifølge Karl forkert at sige. Han forsvarede Tarok med, at moren havde stayer-egenskaber og i øvrigt selv var blevet nummer fem i Derbyet 19 år før, ligesom hun kort tid efter havde vundet Jydsk 4-årings Grand Prix over mange af de heste, hun havde konkurreret mod i Derbyet. Hvis Tarok vandt Derbyet, ville han på forunderlig vis give både sin mor og Karl æresoprejsning for det uretfærdige løb så mange år tilbage. Det aspekt holdt Karl nu for sig selv.

Læs hele kapitlet HER og bestil “Tarok – hesten hele Danmark forelskede sig i” hos SAXO.com