Bjarne Eriksen

Efter 40 år med amatørlicens i Billund skal Bjarne Eriksen ud og finde en ny hjemmebane – for travsporten slipper han aldrig. 

Lørdag den 23. oktober var en sorgens dag på Billund Trav, hvor følelserne fik frit løb hos mange af de aktive, og én af dem, der var med til at sige “Farvel” var amatørkusken Bjarne Eriksen, som havde en enkelt køretur på finaledagen med Sax Winner.

-Jeg var ude i det næstsidste løb og da jeg afcantrede ham ned forbi publikum, fik jeg kuldegysninger og næsten tårer i øjnene. Det var fuldstændig vanvittigt – det rammer hårdt, siger 58-årige Bjarne Eriksen, der som søn af den tidligere amatørchampion og æresmedlem i Billund Travklub, Henning Eriksen har haft travsporten tæt inde på livet siden barndommen.

Faderen blev – sammen med den ene af sine tre brødre, Gunnar Eriksen – interesseret i travsporten med åbningen af Billund Trav i 1971 og “Junior” blev også hurtigt bidt af sporten.

-Den første hest jeg selv havde var en pony, Bette Klaus, som jeg fik da jeg var syv år. Den kørte jeg en del løb med både på Billund-banen, der dengang også havde ponyløb, og på speedwaybanen i Korskro, hvor man afviklede løb på samme måde som man stadig gør det i bl.a. Asaa. Det var det, der satte mig i gang.

-Senere fik jeg lov til at varme hestene op når min far skulle starte. Jeg kan huske jeg altid sagde til ham: “De ER klar!” – og det syntes jeg jo også at de var, selvom de ikke vandt hver gang. Det at varme en hest op var helt fantastisk; de gik jo altid som en verdensmester i opvarmningen, men da jeg selv begyndte at køre løb, fandt jeg ud af, at det ikke altid er sådan i virkeligheden.

-Jeg var også i erhvervspraktik hos Preben Kjærsgaard i Billund fordi jeg ville være travtræner, men det ville jeg ikke bagefter. Det var jo kun langsomme arbejde – syv omgange den ene vej og syv omgang den anden – det syntes jeg var kedeligt!

Fornem start 
Bjarne Eriksens far, Henning Eriksen (1936-2015), kom ind i travsporten allerede i Billund-banens første leveår, hvor han sammen med sin lillebror Gunnar Eriksen hurtigt blev bidt af atmosfæren.

Sammen købte de hesten Nottarus L og kort tid efter købte Henning Eriksen selv Orlane, der i 1973 blev Årets Hest i Billund. Samme år fik Henning Eriksen lidt af et gennembrud med i alt 16 sejre. Det var dog ikke nok til at blive amatørchampion på hjemmebanen  dén titel gik til Thorkild Jensen med 19 sejre.

Henning Eriksen fortsatte dog successen de kommende år og nåede at blive amatørchampion i Billund to gange (1976 og ’78). Foruden Orlane havde han også fin succes med bl.a. Racekokken og de mange H G-heste. Henning Eriksen vandt i alt 64 løb inden han sluttede karrieren i 2003.

-Stald H G var i begyndelsen et samarbejde mellem Gunnar og min far. Gunnar kom så over til os og de trænede deres heste sammen på mine forældres gård, som de købte i 1958 og hvor vi (Bjarne og hustruen Hanne, red.) bor i dag, fortæller Bjarne.

-Jeg har altid boet på gården, hvor maskinstationen ligger og som jeg købte af min far i 2006. Mine forældre flyttede så op i det hus, de fik bygget på ejendommen, og som jeg overtog efter deres død i 2015. Så længe han levede havde vi hestene sammen og har indtil for syv år siden også altid haft følhopper. Vi har derfor selv leveret størsteparten af de heste, vi har startet med, men har da indimellem også købt nogle heste af andre.

-Den bedste hest min far opdrættede var nok Cannon H G (1.14,1a-267.000 kr), der blev solgt til Ole Viborg Pedersen, som vandt mange løb med hende. I slutningen af Cannon H G’s karriere købte vi hende tilbage og jeg nåede at køre et par løb med hende. Siden benyttede vi hende lidt i avlen, men det blev ikke den store succes.

Amatørchampion i ’91
Bjarne Eriksen fik selv amatørlicens som 18-årig i 1981 og vandt året efter sin første sejr.

-Den første travhest jeg selv købte var Carsten M, der var opdrættet af Billund-amatøren Carsten Madsens far, Johannes Madsen, fortæller Bjarne.

-Vi købte også hans lastbil, så vi kunne få hesten med hjem med det samme. Der var plads til fire heste, så vi rigtigt kunne begynde at komme rundt til de forskellige baner.

Bjarne Eriksen, som til dato har vundet 62 løb, blev amatørchampion på Billund Trav i 1991 med 11 sejre, bl.a. takket være Onkel Brunbjerg, som han fremhæver som den hest, der har givet ham de største oplevelser inden for travsporten.

-Jeg vandt bl.a. et løb i Derbyweekenden med Onkel Brunbjerg; det var noget ganske særligt, siger Bjarne.

-Min far har altid haft maskinstation, som jeg nu har overtaget, og vi lavede dengang noget arbejde for Jens Augustin Hansen, der har opdrættet Onkel Brunbjerg.

-Hesten havde været i træning hos Peter J. Hansen, men ikke vist det store. Jeg syntes dog godt om ham og spurgte om den var til salg, men vi startede med at leje den. Den gik meget godt og jeg spurgte så, om vi ikke kunne købe den. “Nja, jeg ved snart ikke …” sagde Jens – men så skar konen igennem og sagde “La’ ham ta’ den!” – og sådan blev det.

-Det var også en stor oplevelse at køre H G i Sprintermesteren i Billund. Den skulle løbe 1.17 for at kunne blive eksporteret til Norge. Den løb 16,4 og så røg den afsted.

-En anden hest, som min far solgte til Norge var Trotter Jolly, som selveste Ulf Thoresen var nede og se på en dag. Det var en rigtig “flyvemaskine” efter Pay Dirt og det var planen, at Thoresen skulle prøvekøre hesten, men så sagde han til mig, at han gerne ville ha’ at jeg kørte den mens han så på, og bagefter nikkede han anerkendende – dét var sgu stort!

Et dejligt afbræk i hverdagen
Bjarne Eriksen driver i dag Vittrup Maskinstatiion i Vittrup – ca. 25 syd for Billund – men dyrker også selv både korn, majs og græs, der bliver benyttet til hø til heste.

-Der hører 80 hektar til ejendommen, men derudover har vi lejet yderligere 170 hektar, så vi i alt dyrker 250 hektar, heraf ca. 100-120 med græs, siger Bjarne.

-Hø er blevet en kæmpestor nicheproduktion, der startede i det små dengang vi leverede gulerødder til hestefolk rundt om i Jylland. Vi begyndte at tage hø med rundt, men på et tidspunkt stoppede vi med at dyrke gulerødder og gik i stedet over til hø, som vi bl.a. leverer til en lang række travtrænere – heriblandt Martin Hansen, Morten Juul, Jan Dahlgaard, Knud Mønster, Søren Johansson, Louise Mortensen, René Kjær m.fl.

-Der er mere end nok at se til i hverdagen, men travhestene vil vi altid beholde – det giver et dejligt afbræk i hverdagen og jeg slapper virkelig af, når jeg er sammen med hestene.

Bjarne Eriksen har pt. to heste i træning hos Martin Hansen på Fyens Væddeløbsbane, men træner normalt selv familiens heste – både på den 600 meter lange træningsbane, som er den oprindelige træningsbane, Henning Eriksen anlagde i 1970’erne, men også ude i den kæmpestore fold, hvor hestene bliver trænet ved at Bjarne kører en tur på sin ATV!

Fem heste
Hanne og Bjarne Eriksen har i dag fem heste, hvoraf 3-årige Ginger Ice (hp. e. Great Challenger-Jolly Dust) og 2-årige Happy Ice (hp. e. Cash And Go-See You Ice) pt. er i træning hos Martin Hansen.

-Vi sendte dem over til Martin i forbindelse med høsten, hvor vi har ekstra travlt, men jeg får dem hjem i slutningen af november måned og så er det planen, at jeg skal i gang med at træne dem igen, siger Bjarne, som foruden de to Ice-heste også har Flaban Reerstrup (ENS Snapshot), Galant Gejs (Broad Bahn) og Sax Winner (Lucky Joy).

-Galant Gejs købte jeg af Gunnar for nylig. Han vil gerne skære lidt ned, da han samtidig gerne vil fortsætte med at ha’ følhopper, og glæder sig meget over at jeg var interesseret i hesten. Vi startede Galant Gejs første gang i Skive forrige mandag, hvor han gik fint efter galop, så det bliver forhåbentlig en rigtig nyttig hest.

-Så ja, vi fortsætter selvfølgelig med travhestene og jeg regner med at flytte mit licens til Odense, men der er da helt sikkert mange, som vælger at stoppe efter Billund-banen er lukket. Vi træner ganske vist udelukkende hestene herhjemme, men det er trods alt en noget længere køreture til Odense (ca. 100 km) som bliver vores nye hjemmebane.

-Men det bliver under alle omstændigheder aldrig det samme, som det vi havde i Billund, hvor der før i tiden altid var fyldt op i amatørstalden. Vi hyggede os med hinanden og fulgte med i hinandens heste, men de senere år har der været lidt mere stille. Det ændrer dog ikke på, at vi selvfølgelig kommer til at savne Billund-banen, men det er trods alt ikke lige så trist som hvis banen var blevet lukket dengang, man første gang begyndte at tale om det.