Axel Leth-Olsen

Portræt af den dobbelt Derbyvinder Axel Leth-Olsen (1900-1943)

“Der er ingen tvivl om, at døden kom som en befrielse for ham, idet han skrantede mere og mere bort, og han var de sidste år ude af stand til at huske og tænke klart. I travsportens historie fik han slået sit navn fast ved sine to smukke Derbysejre, og man vil altid mindes ham som en dygtig ung mand, mod hvem skæbnen var imod.”

Sådan afsluttede Væddeløbsbladet sin nekrolog over Axel Leth-Olsen, som afgik ved døden den 26. juni 1943 – blot 43 år gammel.

Klaus Koch har gravet dybere ned i historien om Leth-Olsen, og det viser sig, at han døde på Sct. Hans Hospital i Roskilde, der i øvrigt i år kan fejre 200-års fødselsdag som psykiatrisk institution.

To år tidligere kørte Axel Leth-Olsen sit sidste travløb, men hvad der er sket i den mellemliggende periode er uvist. At dømme ud fra ovenstående nekrolog, var der dog noget, der gik grueligt galt alt for tidligt i hans liv.

Det startede ellers fint for Leth-Olsen, som fik lærlingelicens i 1919. Han var bl.a. hos Peter Andersen og Koster, men ellers har det ikke været muligt at opklare, hvor Leth-Olsen har været ansat indtil han i 1923 bestod sin trænereksamen. Det år vandt han syv løb i 93 starter – året forinden var det blevet to sejre, mens Leth Olsen ikke er noteret for nogle starter i 1921.

I 1924 startede Leth-Olsen som privattræner for Isidor Johansen i Malmø, men samarbejdet ophørte tilsyneladende nærmest inden det kom i gang. Allerede en måneds tid senere kunne Trav-Tidende således meddele, at Rudolf Halberg i stedet var engageret som træner for den svenske hesteejer.

Leth-Olsen beholdt dog sin trænerlicens, men kørte det år blot 21 løb og vandt en enkelt sejr.

Året efter fik han betydeligt flere køreture – 139 starter blev det til og seks sejre. Nogenlunde samme niveau holdt han de næste par år med fire sejre i både 1926 og ’27, heraf tre med Baryton (1926) og tre med Petter Worthy (1927).

Trav-Tidende og Væddeløbsbladet bragte i mange år trænernes træningslister, men selvom Leth-Olsen som nævnt havde trænerlicens fra 1924, er han kun sjældent med på listerne – som f.eks. i 1932, hvor han står som træner af blot to heste. Han var i stedet en meget anvendt gæstekusk for andre trænere – eller som Klaus Koch skriver i sit portræt: Leth-Olsen var helt enkelt vor første catchdriver.

Den første Derbysejr
Det store gennembrud kom i 1928, hvor Leth-Olsen blev hyret til at køre Johnny Finance for Sofus Sørensen i Dansk Trav Derby.

Sofus havde også Ibrahim Pascha og kunne ikke bestemme sig for, hvilken hest han ville køre i Derbyet. Først samme formiddag besluttede han sig for at køre Ibrahim Pascha, der var ejet af hans store hesteejer Sørensen-Svejgaard, mens Leth-Olsen fik chancen bag Johnny Finance, der tilhørte bagermester Wilhelm Phillips.

Mange kender sikkert historien om Sofus Sørensen og Phillips’ samtale et par timer inden Derbyet, hvor Phillips stædigt hævdede, at Sofus havde valgt den forkerte hest. “Hvis du bliver nummer tre, bliver min hest nummer to – og hvis du bliver nummer to, vinder jeg Derbyet” sagde han.

Johnny Finance var en stærk og udholdende hest, men ingen troede den kunne vinde Derbyet. Formentlig heller ikke Leth-Olsen, men da han kørte ud til løbet bemærkede han alligevel, som den spøgefugl han var: “Der er noget, der kilder mig i nakken. Det må være laurbærkransen jeg kan mærke.”

Johnny Finance travede skidt i opvarmningen, men da starten gik tog han spids og holdt siden hjem til sikker sejr i tiden 1.32,6/3000 meter foran Joko Worthy (Knud Hansen) i 32,9 og favoritten Iowa med Koster i 33,1. Først på fjerdepladsen fulgte Ibraham Pascha i 34,7.

Vinderodds for Johnny Finance blev 45,67 – det største i Derbyets historie.

I det svenske Derby var rollerne byttet om. Sofus Sørensen vandt selv med Ibrahim Pascha foran Joko Worthy med Koster, mens Leth-Olsen blev nummer tre med Johnny Finance. Han kørte bl.a. også hesten Exawah i C.L. Müllers Memorial på Jägersro, hvor den blev nummer fire bag San Walker med Holger Fischmann.

I 1928 vandt Leth-Olsen 12 sejre i 129 starter – fordelt på hele ti forskellige heste.

Med en Derbysejr i “bagagen” kunne man forestille sig, at Leth-Olsen kunne vælge og vrage, men alligevel kørte han kun 45 løb i 1929 med en andenplads som bedste resultat.

I 1930 blev det til seks sejre i 100 starter, bl.a. vandt Leth-Olsen Nationalløbet med Oluf Månsson-trænede Maro.

Året efter fik han sin anden Derbysejr med Koster’s Mars. “Den Lange” kørte selv Mc Gregor Jr., der sammen med Sofus Sørensens Mr Brooke var løbets favoritter.

Mc Gregor Jr. galoperede imidlertid fra start og sluttede uplaceret, mens Leth-Olsen tog spids fra start med Mars.

Ind på opløbet lignede det sejr til Mars, men så galoperede den pludselig og Mr Brooke overtog føringen. Så rullede dén imidlertid også over i galop og så kunne Mars, der var kommet i trav igen, gå frem til sikker sejr i 1.30,3 foran Mr Brooke i 31,3 og Burgoyne (Julius Høybye, Jr.) i 31,7.

Mars var ejet af Rasmus Larsen, som også havde vundet Derbyet året før med Klondyke. En heldig sejr, idet Leo med Månsson galoperede i mål som vinder, hvorefter sejren gik til Klondyke med Koster – men det er jo en anden historie.

13 sejre med Peter Fidus
I 1932 blev det til fire sejre og året efter otte sejre i 175 starter – det største antal starter, Leth-Olsen havde på en enkelt sæson. I Trav-Tidendes Julenummer kunne man det år læse: “Med det mindre fremragende materiale, som Leth-Olsen har haft til rådighed, er det sejrstal bemærkelsesværdigt.” De otte sejre var fordelt på seks heste, heriblandt den tidligere Derbyvinder Kim.

I 1934 vandt Leth-Olsen seks løb og 11 i 1935, hvor han ved sæsonens begyndelse havde seks heste i træning: Nannie, Peter Fidus, Rasmussen samt 3-åringerne S.S., Sofus og Sir Frisco.

Med i alt 13 sejre blev Peter Fidus en nyttig hest for Leth-Olsen, som de efterfølgende vandt år 9, 12 og 8 sejre, men fik så problemer med det ene ben og måtte indlægges på hospitalet. Det var angiveligt så alvorligt, at han ikke længere var i stand til at fortsætte karrieren på samme niveau. I 1939 blev det således kun til en enkelt sejr i 30 starter og året efter kørte han blot et enkelt løb.

1941 blev Axel Leth-Olsens sidste sæson, hvor han vandt et enkelt løb i 30 starter.

Det blev til i alt 109 sejre.

Lad os til slut give ordet til Væddeløbsbladets redaktion, der i sin nekrolog den 1. juli 1943 også skrev bl.a.:

“Leth-Olsen var utvivlsomt en træner med evner, således havde han en meget velegnet hånd for at køre en traver, og han opnåede da også mange smukke resultater.

Den unge træner var en rask og modig mand, og gentagne gange modtog han “ducører” for resolut optræden. Han nåede som selvstændig træner vel kke så højt som mange andre, men vi husker alle hans resultater med heste som Peter Fidus, Lille Claus, Josva m.fl.

Leth-Olsen var også en morsom mand, der kunne sætte liv på staldterrænet, og han holdt humøret højt, selvom sygdommen gjorde ham til en af døden mærket mand.”

---

Kilder: 
Klaus Koch.se
Trav-Tidende 1921-43
Væddeløbsbladet 1930-43