Travsportshistorie.dk

Anthon Nielsen

Portræt af NFT-træneren Anthon Nielsen (1939-73), som havde en kometagtig karriere, men desværre døde alt for tidligt. 

Det er næsten 48 år siden han døde i en alder af blot 33 år, men Anthon Nielsen formåde alligevel at sætte et ganske betydeligt aftryk i dansk travsport med i alt 363 sejre – heraf 345 i de lidt over seks år han nåede at være træner.

Han startede som træner på Lolland-Falster Væddeløbsbane (i dag: Nykøbing Falster Travbane eller blot NFT) ved banens åbning i 1966 og blev på få år en af landets førende trænere. Det kulminerede i 1971 med 86 sejre, men på det tidspunkt var Anthon Nielsen ulykkeligvis blevet ramt af leukæmi og døde allerede i februar 1973.

I sin sidste sæson (1972) havde han stor succes med Ronson R, der samtidig blev den største stjerne i hans korte karriere med sejr i bl.a. vandt Dansk Mesterskab for 2-åringer på Amager, men Anthon Nielsen lavede også mange andre fine klasseheste, bl.a. Luxor Hoff, Nikkel Søro og Nicholas, der alle vandt over 20 løb.

Vandt løb som 12-års 
Anthon Nielsen stammede fra Gammel Ullits i Vesthimmerland, ca. 35 km vest for Hobro, hvor hans forældre, Margrethe og Jens Gravesen Nielsen, drev et mindre landbrug, der samtidig var faderens barndomshjem.

Parret fik syv børn i årene 1931-45, men de fire døde som ganske små. Anthon – der i øvrigt var opkaldt efter sin farfar – havde således reelt set kun to søskende, hvoraf kun hans lillesøster Grethe Buhl (f. 1945) fortsat lever og bor i Hvalpsund.

-Min ældste bror, Bent, som var født i 1931, døde for fire år siden. Vi søskende var meget forskellige; Anthon var meget udadvendt og meget populær blandt de unge mennesker, fortæller Grethe.

-Min far købte på et tidspunkt en pensioneret travhest, Erasmus Kignæs, som Anthon begyndte at køre med på de forskellige dyrskuer – og han vandt masser af løb med den.

-Efterhånden begyndte aviserne at skrive om ham, og vores mor lavede et par tykke scrapbøger om Anthons bedrifter – de var virkelig stolte af ham. Jeg ved desværre ikke hvad der blev af scrapbøgerne efter hans død.

Anthon Nielsen (t.h.) sammen med træner Orla Bregnbank (t.v.) og sin far

-Især min far blev også interesseret i travsporten pga. Anthons succes og senere havde mine forældre i perioder nogle af hans heste stående på deres gård. Jeg ved ikke om det var hans egne heste eller om det var nogen, han havde i træning, men han var i hvert faldt startet som træner i Nykøbing på det tidspunkt.

Desværre har det ikke været muligt at finde de nævnte scrapbøger. Hverken Anthon Nielsens datter eller niece, Grethe Frahm (datter af Anthon Nielsens storebror Bent) kender således noget til bøgerne, der muligvis er havnet hos hans sidste hustru, Kirsten Løve eller dennes søn, som også begge er døde.

Stadig et kendt navn
Anthons forældre fulgte som nævnt med i sønnens bedrifter, og så har hans niece, Grethe og Erik Buhls datter, Rikke Buhl, arvet interessen for travheste – omend på en lidt anderledes måde.

-Jeg lavede i sin tid (2000-2003) et PhD-studie om hestehjerter, hvor jeg igennem 3 ½ år fulgte 130 heste i G-årgangen fra de var 1 år til og med Derbysæsonen, fortæller Rikke Buhl, som er dyrlæge og professor på Københavns Universitet.

-Jeg kørte rundt til en masse forskellige trænere og scannede hestenes hjerter, for at se hvordan de udviklede sig, og sammenholdt det med deres indtjening og rekord – og der var en helt klar sammenhæng.

-En af de heste jeg havde med var Derbyvinderen Good Guy D K fra Bent Svendsens stald, men ellers var Gordon Dahl og Axel Jacobsen storleverandører af heste til mit projekt. Generelt var det rigtig sjovt at lave, og alle de mennesker jeg mødte, var meget venlige og imødekommende. Det var sjovt at høre, hvor mange der rent faktisk kendte Anthon Nielsen når jeg fortalte, at han var min morbror. Det er trods alt mange år siden han døde.

Rikke Buhl har i samarbejde med to PhD-studerende netop afsluttet et andet travsportsrelateret projekt om træningens indvirkning på hvilepulsen, som man i øvrigt kan læse om i næste nummer af Væddeløbsbladet.


De første år
Der er lidt usikkerhed omkring Anthon Nielsens tidligste år inden for travsporten. Fhv. Aalborg-træner Jørn Damsgård startede 1. marts 1959 som staldmand hos Preben Vebner på Aalborg Væddeløbsbane, og mener at kunne huske Anthon Nielsen som amatørkusk i den periode, men der står kun én Anton Nielsen (bemærk stavemåden) i Travkalenderens statistikker – og han er med stor sandsynlighed identisk med Henrik Lønborgs farfar, som havde amatørlicens i Århus.

Der findes to andre muligheder, A.E. Nielsen og A.I. Nielsen, men sidstnævnte var identisk med en slagtermester i Roslev, og førstnævnte var jfr. statistikkerne stadig aktiv amatørkusk da Anthon Nielsen fik jockeylicens i 1961, så det har desværre ikke været muligt at bevise Jørn Damsgårds påstand.

Første gang vi støder på Anthon Nielsen i Travkalenderen er således i 1961, hvor han fik jockeylicens. På det tidspunkt var han formentlig ansat hos den københavnske træner Orla Bregnbak, men iflg. Grethe Buhl kom Anthon Nielsen allerede til hovedstaden som 17-årig i 1956, hvor han startede som staldmand hos Walther Kaiser-Hansen.

Efterfølgende var han i kortere perioder hos både Sophus Bügel-Hansen og Sofus Sørensen, inden han i 1961 – måske før – kom til Orla Bregnbak. Her var Anthon Nielsen i nogle år, men han nåede også at være ansat hos Hans Hansen inden han startede som selvstændig på NFT i 1966.

-Da jeg var soldat besøgte jeg indimellem Anthon, der på det tidspunkt var kæreste med Ketty, som senere blev mor til hans eneste barn, datteren Pernille. Ketty var ung pige i huset i et stort, flot hus i Charlottenlund, hvor Anthon også boede, fortæller Grethes mand, Erik Buhl.

-Jeg var sommetider også ude på travbanen. Anthon var jo en mand med store armbevægelser; jeg kan bl.a. huske, at de ofte sad og spillede kort – og det var ikke om femører, men 100 og 500 kroner-sedler de spillede om, så øjnene var ved at trille ud af hovedet på mig!

Grethe Buhl tilføjer:

-Apropos soldatertid, så blev Anthon indkaldt til session ikke ret lang tid efter han var kommet til København, men han spillede syg og vores mor troede han var døden nær, så hun rejste derover for at se ham. Men han kunne berolige hende med, at han havde det fint – og han slap også for at komme “ind”.

“Bondedrengen” alias Erik Petersen og Anthon Nielsen spænder en plag for

Jockeychampion og Derbydeltager
I 1961 kørte Anthon Nielsen seks løb uden den store succes, men året efter vandt han sin første sejr med 2-årige Ford, som han selv var medejer af sammen med Fru Borch Madsen, hvor han boede til leje. Det blev yderligere til to sejre det år med 3-årige Emas, som Borch Madsen også var medejer af.

Anthon Nielsen viste tidligt store evner som kusk og fik efterhånden flere og flere køreture med staldens heste, men havde faktisk mest succes med de heste, han selv var medejer af, heriblandt Ford, Galvao The Great, Eva og High Mon. Han var bl.a. jockeychampion på Lunden i 1963 og ’64 med hhv. seks og otte sejre.

I 1964 var Anthon Nielsen også for første gang til start i Dansk Trav Derby med Ford, der snuppede den sidste præmie bag Fox Hanover. Ford vandt fire løb som 4-års.


Anthon Nielsens hus, der lå til venstre for indgangen til Nykøbing F. Travbane. Huset er for længst revet ned.

Headhuntet til NFT
Anthon Nielsen gik på trænerskole i slutningen af 1965 sammen med kendte navne som Aksel Pedersen, Uffe Andersen, Harry Carstensen, Jens Ferløv, Mogens Frost, William Günther, Flemming Munch Hansen, René Mathiesen, Henry Olsen, Børge M. Rasmussen, Helge Rasmussen, Kaj Rubak, Bjarne Schnell og ikke mindst Harald Lund, der startede som træner på NFT samtidig med Anthon Nielsen.

Den københavnske træner Georg Andersen havde fået til opgave at finde tre unge trænere, der var interesseret i at starte på Falster-banen og valget faldt på Anthon Nielsen, Harald Lund og William Günther, der hver især fik en stald på banen, hvor Georg Andersen også startede som privattræner for Stald Dam & Co.

De tre nye trænere havde tilsammen 14 heste i træning ved banens åbning, men hvordan de var fordelt vides ikke. Der kom dog ret hurtigt flere heste i staldene.

Anthon Nielsen havde ingen heste til start på åbningsdagen den 15. oktober, men nåede at vinde fire løb det første år.

I 1967 gik det bedre med i alt 24 sejre, heraf 18 på hjemmebanen, hvor staldens oftest sejrende heste det år var Foxtrot Saltum, Favoritten, Kodak og Luxor Hoff, der vandt 2-årsmesterskabet.

Gennembruddet
Året efter (1968) fik Anthon Nielsen sit store gennembrud med i alt 59 sejre. Han blev trænerchampion på NFT efter hård kamp med Arne Elgård Petersen og vandt bl.a. 3-årsmesterskabet med Luxor Hoff, der med ni sejre blev staldens topscorer. Lazy gjorde det også fint med otte sejre.

Han genvandt championatet i 1969 og vandt 63 løb i alt, heraf 58 på NFT, hvor Harald Lund og Jens Jensen dystede om andenpladsen – omkring 20 sejre efter Anthon Nielsen.

Han vadede i succes og især løbsdagen lørdag den 26. juli gik det hele op i en højere enhed for Anthon Nielsen, som i syv starter fik fem sejre og to fjerdepladser!

Efter løbene var slut stod et par tilskuere ved udkørslen, og da Anthon Nielsen passerede sagde den ene: “Nå, der kører grådige Anthon”!

Kommentaren var formentlig ment i sjov, for Anthon Nielsen var meget populær og respekteret blandt både kollegaer og tilskuere.

Det år blev det bl.a. til sejr i 4-årsmesterskabet med Luxor Hoff, der igen havde en fin sæson med syv sejre. Hesten var også med i Derbyet, men sluttede uplaceret bag Loyal.

Staldens oftest sejrende hest i 1969 var Fink Overland med otte sejre.

Popstald
Anthon Nielsens succes fortsatte i 1970, hvor han vandt 65 løb – heraf ca. 45 på hjemmebanen – men måtte i kampen om trænerchampionatet på NFT se sig klart slået af Harald Lund, der fik sit store gennembrud netop det år med i alt 73 sejre.

For Anthon Nielsens vedkommende blev Nicholas og Nikkel Søro årets to oftest sejrende heste med hhv. 10 og ni sejre, men heste som Nick Holmegård (5 sejre) og Nack Holmegård (4 sejre) gjorde det også fint.

I løbet af sæsonen dannede Anthon Nielsen en såkaldt “popstald” med fhv. Aalborg-træner Preben Vebner og de to trænere havde især mange ungheste at arbejde med, men samarbejdet ophørte dog allerede 1. april 1971.

Kulminationen
Nikkel Søro og Nicholas fortsatte sejrsrækken i 1971 med hhv. 12 og ni sejre, mens Nelson Eddy også havde en fin sæson med syv sejre – alle vundet på Amager. Nikkel Søro vandt bl.a. NFT’s 4-års Mesterskab for den svenske træner Olle Månsson.

Harald Lund blev igen champion på NFT foran Anthon Nielsen, som i slutningen af året begyndte at få lidt problemer med ryggen, men han slog det i første omgang hen og fortsatte sit arbejde i stalden med uformindsket styrke.

1971 blev Anthon Nielsens suverænt bedste sæson med i alt 86 sejre – ensbetydende med en tredjeplads på landsplan bag Peter Bratholm (117) og Harald Lund (104).

Mærket af sygdom
Som Peter Petersen fortæller i nedenstående interview, blev Anthon Nielsen i løbet af 1972 mere og mere mærket af sin sygdom. Han kom ellers fint fra start og var førende på NFT de første par måneder, men blev overhalet af Harald efterhånden som sygdommen tog til, og det medførte langt færre køreture end tidligere. Det blev således “kun” til 187 starter mod 375 året før, men med 43 sejre forblev sejrsprocenten stort set den samme, hvilket siger alt om hans stædighed – han nægtede at give op.

Hans største sejr kom i Dansk Jubilæumsmesterskab for 2-åringer på Amager (senere blot Dansk Mesterskab for 2-åringer) med Ronson R, der sejrede i tiden 1.28,8a/1900 meter foran staldkammeraterne Ringo The Great med Viggo Andersen og Racy Bell med Peter Petersen – en kæmpe triumf for Anthon Nielsen-stalden.

Ronson R, der vandt fire sejre og fik tog andenpladser i seks starter, var afgjort Anthon Nielsens mest talentfulde hest i hans karriere, men han nåedes desværre ikke at opleve Ronson R’s triumfer året efter i bl.a. Dansk Trav Kriterium og Amagers 3-års Mesterskab. Desværre blev hesten alvorligt skadet sidst på sæsonen og kom aldrig til start igen, men Ronson R fik til gengæld rimelig succes i avlen.

Trænerkollegaen Viggo Andersen kørte en del af staldens heste i 1972 og havde en fin sæson med 28 sejre mod 16 i 1971 – og så fik staldens førstemand, Peter Petersen, sit store gennembrud det år med i alt 22 sejre i 163 starter.

Anthon Nielsen vandt sin sidste sejr den 21. oktober 1972 med Jack Nichols.


Pernille Gravesen Smedegaard

Minder om Anthon Nielsen

Datteren: En god far

Anthon Nielsen var gift to gange, første gang i 1963-68 med Ketty Sonja Nielsen, som blev mor til hans eneste barn, datteren Pernille Gravesen Smedegaard (f. 1964), der kun har gode minder om sin far.

-Mine forældre blev skilt da jeg var fire år, og efter min far fandt en ny kæreste, Kirsten Løve, som han senere blev gift med, så jeg ikke så meget til ham, siger Pernille.

-Faktisk tror jeg ikke, at Kirsten syntes om at jeg kom hos min far, som var lidt af en skørtejæger, og dét brød min mor sig ikke om – men jeg husker ham under alle omstændigheder som en rigtig god far – altid festlig og i godt humør.

-Vi var altid på travbanen når vi var sammen, men det var egentlig kun selve hestene, der interesserede mig – jeg var mere til ridning og har selv haft flere heste. Der har været en længere pause efter jeg fik børn, men jeg er faktisk begyndt at overveje at få en hest igen.


Barndomsvennen: Festlig og charmerende

Aksel E. Jensen i Gammel Ullits husker tydeligt Anthon Nielsen, selvom det efterhånden er rigtig mange år siden de to kammerater gik i skole sammen.

-Vi gik i skole sammen i syv år og kom rigtig godt ud af det sammen, fortæller Aksel.

-Vi har ca. 40 km til Skive Travbane, der åbnede i 1948, men jeg kan faktisk ikke huske, om vi har været derude sammen. Jeg har selv været til trav mange gange, både sammen med min far, der handlede med heste, og sammen med nogle andre kammerater. Men Anthons far gik i hvert fald meget op i det og Anthon vandt jo masser af løb på dyrskuerne med Erasmus Kignæs.

-Da vi var børn tog vi tit i biografen sammen, også til de film, der var forbudt for børn, hvor man skulle ha’ lange bukser på for at komme ind, men den klarede Anthon. Han gik hen og spurgte, om vi måtte komme ind alligevel, og som regel fik vi lov. Han var meget charmerende og kunne slippe afsted med hvad som helst.

-Anthon var jo også en festlig fyr, som altid var frisk på at tage med til bal. Vi satte jo ikke vores lys under en skæppe dengang vi var unge, men jeg mistede desværre kontakten med ham, da han tog til København for at blive staldmand på travbanen.


Martin Lund. Foto: Henrik Berg

Martin Lund: Virkelig dygtig kusk

Fhv. Odense- og Skovbo-træner Martin Lund (f. 1949) var staldmand hos Anthon Nielsen et lille års tid omkring 1967.

-Jeg startede som staldmand hos min storebror Harald, men da han på et tidspunkt ikke havde så mange heste, kom jeg over til Anthon. Det var Harald ikke så begejstret for, men jeg skulle jo ha’ noget at lave. Jeg kom dog tilbage til Harald igen efter en syv-otte måneder og var dér indtil jeg skulle ind som soldat, siger Martin.

-Jeg er kommet for sent på arbejde én gang i mit liv, og det var den dag jeg begyndte hos Anthon. Det var en løbsdag og jeg først dryssende ved halvti-tiden. Da Anthon så mig sagde han bare “Go’ morgen, direktør” og så gik han videre, men sådan var han.

-Anthon var en virkelig dygtig træner, som havde en hel del gode heste, men han var nok også lidt hård ved sig selv – ikke at han havde et alkoholproblem, men det var jo normalt dengang, at man sad og hyggede sig flere timer efter løbene var slut, og Anthon holdt sig ikke tilbage.

-Jeg havde en god tid hos Anthon, som altid var i godt humør, selvom han blev meget syg til sidst. Jeg kan huske, at han kom ned på banen på krykker dagen før eller måske to dage før han døde, så gik han rundt og så på det hele og snakkede med folk, men pludselig gik det jo meget stærkt med hans sygdom.

Vagn Bruhn. Foto: Henrik Berg

Vagn Bruhn: Et utroligt drive 

Fhv. Amager- og Skovbo-træner Vagn Bruhn (f. 1951) var ansat hos Anthon Nielsen fra ca. 1968 til 1971.

-Jeg vil først og fremmest beundre Anthon for hans utrolig drive, når man tænker på hvordan han havde det med sin sygdom. Jeg kan huske, at han i perioder var i København tre gange om ugen for at få skiftet blod, og alligevel var han altid meget ihærdig – en ildsjæl uden lige, siger Vagn Bruhn.

-Jeg mener at han blev syg mens jeg var der og husker tydeligt, når han kaldte på os inde fra kammeret. “Kom lige og hjælp Onkel Anthon” – så skulle man hjælpe ham med komme i tøjet og få støvlerne på eller af, og alligevel bevarede han sit gode humør næsten til det sidste.

-Nogle gange måtte vi løfte ham op i vognen og sætte hans ben ind over sidestangen, så han kunne komme ud og køre, og så stå parat igen når han kom ind, så vi kunne hjælpe ham ned af vognen igen.

-Set i bakspejlet var det måske lidt uforsvarligt, men det var vi jo ikke dommere over dengang.

-Da travkrigen brød ud i 1970 fandt Anthon og Harald Lund på at sende et antal heste ind til Amager. Dem fik Arvid Olsen og jeg ansvaret for; jeg tror vi havde omkring 15 heste hver og vi var jo kun 18-19 år, så det var noget af en opgave for sådan et par ”knægte” – men bestemt meget lærerigt.

-Da vi først var kommet derind, blev vi på Amager – det var jo rigeligt at lave og vi fik pænt meget ansvar, men det var Anthon og Harald gode til begge to. De gav deres folk nogle chancer. Man fik også lov til at bestille noget, men det tog man jo ikke skade af.

-Jeg tror vi var på Amager et års tid, så fik DTC eller måske Trænerforeningen sat en stopper for, at udenbys trænere kunne ha’ fillial på Amager. Det var vel en form for jalousi, der gjorde sig gældende.

-Anthon og Harald var jo rivaler, og Anthon elskede at drille Harald. Når vi f.eks. havde været ude og træne, skulle vi ofte løbe ind til Harald – som havde stald ved siden af – og sige “Hold kæft, hvor gik den og den godt” eller “Hold kæft, hvor var den ringe”!

Ronson R og Viggo Andersen vinder Dansk Trav Kriterium foran Red Harry (Benth Kyvsgård). Foto: Burt Seeger

Peter Petersen:
Dygtig til at kigge dem ud 

Tidl. NFT-træner Peter Petersen (f. 1953) startede i 1969 som staldmand hos Arne Elgård Petersen samtidig med Arvid Olsen og kom til Anthon Nielsen 1. januar 1972.

-Da jeg startede hos Anthon var han begyndt at blive syg; jeg mener faktisk, at han allerede gik med krykker på det tidspunkt, mindes Peter Petersen.

-Når vi startede på Amager var vi mange gange forbi Finseninstituttet på Østerbro, hvor han fik behandlinger mod leukæmi, men det var jo desværre for sent.

-Jeg startede hos Anthon da Rigo Larsen skulle ind som soldat og startede i øvrigt samtidig med Rigos kæreste, Kathrine “Pipper” Nielsen (senere Larsen). Han havde omkring 30-35 heste i træning på det tidspunkt og var virkelig dygtig til at se, hvilke heste der var gode og hvilke, der ikke var så skrappe – og der blev nok gjort lidt mere ved de rigtig gode til daglig.

-Anthon var bl.a. meget dygtig til at “læse” et løb og mange gange når han startede var det mere en test – et preparé-løb, som man siger i Frankrig. Det var ikke som hos Harald Lund, hvor hestene ofte vandt de første gange når de startede; Anthon var i stedet super god til at køre ud og bygge moral på hestene.

-Sommetider kom han gående med krykker ovre fra sit hus, der lå lige ved siden af travbanen, og så måtte vi løfte ham op i vognen, men han kørte jo alligevel selvom han var syg. Men i og med at Anthon var syg, fik jeg mange køreture. Det var dér jeg begyndte at vinde løb, så det var jo alletiders for mig – set ud fra et sportsligt synspunkt.

-Jeg vandt bl.a. en seks-syv løb med Nold, der egentlig var opgivet, da Anthon fik den, men han kunne se noget i hesten og fik den til at fungere igen. Jeg vandt også med heste som Nikoline Rodney og Norbit Wrangler, og blev også jockeychampion på NFT det år.

-Der var jo perioder, hvor han ikke kunne køre pga. sin sygdom. Så fik jeg en del køreture, men Viggo Andersen kørte også en del af staldens heste. Ham og Anthon var pot og pande, og Viggo overtog jo også Anthons stald efter han døde.

-Vi havde jo bl.a. Ronson R på det tidspunkt og jeg husker især dengang han vandt Dansk Mesterskab for 2-åringer på Amager foran vores to andre heste, Ringo The Great med Viggo Andersen og Racy Bell, som jeg kørte.

-Ronson R var en af de fire heste, som Anthon havde købt på auktion. Det gjorde han tit og han var som sagt rigtig god til at kigge dem ud, allerede som plage. Ronson R, Racy Bell og Rask Valentine blev alle solgt til Knud Lauritsen, som havde et stort elektronikfirma i Nykøbing, og det var vist de første tre travheste han købte. Rask Valentine blev ikke til noget, men hans kone kom tit og kørte den nede på banen, fordi den var så sød at køre med. Vi skulle bare fløjte når den skulle komme tilbage.

-Anthon var meget omgængelig, en sød og flink mand, som yderst sjældent hidsede sig op. Og han var god arbejdsgiver. Når klokken blev hen omkring 15-15.30 kunne han godt finde på sige, at vi godt måtte gå hjem, mens man hos andre trænere bare skulle blive ved til man var færdig.

-Han var også en fandens flot fyr – sådan med lidt italiensk look, der virkelig kunne charmere damerne.


Arvid Olsen. Foto: Burt Seeger

Arvid Olsen: Hamrende dygtig træner 

Charlottenlund-træner Arvid Olsen (f. 1951) var staldmand hos Harald Lund på NFT fra 1969 til efteråret ’74, hvor han selv startede som træner på banen.

-Anthon var en hamrende dygtig træner, som virkelig kunne “føle” hestene. Han lod hestene udvikle sig stille og roligt, mens Harald tvang tingene ind i hestene med hård træning, siger Arvid.

-Hvis Anthon vidste, at Harald skulle køre et hurtigarbejde med en 2-åring, kunne han godt finde på at spørge alle mulige, om vi ikke skulle med op og se den gå hurtigt – og jo flere, der kom med jo bedre. Når de så mødtes i det næste 2-årsløb, så vandt Anthons hest løbet fordi han vidste, at Haralds hest lige havde gået et hårdt arbejde.

-Det var også sjældent, at Anthons heste vandt første gang de startede. Første gang startede han dem f.eks. med to gummiboots og tåvægte, og så blev den kun nummer fem. Næste gang pillede han noget af udstyret af og blev nummer to – og næste gang vandt den.

-Jeg kan huske, at han i sin tid købte fire heste på en auktion – Ronson R, Ringo The Great, Racy Bell og Rask Valentine – og han havde ikke en krone, men han begyndte at sælge dem lige efter auktionen og på kort tid var de alle sammen solgt.

-Anthon havde i det hele taget et meget afslappet forhold til tilværelsen; han var ikke typen, der fik stress – han levede mere i nuet og var altid i godt humør. Jeg kan huske, at han ofte kørte heat højre rundt mens han sad og fløjtede.

-Jeg kan også huske, at min daværende svigermor var ude og besøge ham på hospitalet kort tid inden han døde. Anthon ville ikke give op – han klamrede sig til livet, kan man vist sige, og jeg kan huske, at de måtte bære ham op i sulkyen til sidst.

-Viggo Andersen overtog jo Anthons forretning da han døde; jeg tror der var op mod 40 heste på det tidspunkt – og han fik jo fin succes med bl.a. Ronson R, men Viggo var også en type, der sagde sin mening til hesteejerne når en hest ikke gik noget en enkelt gang. “Skal du ikke finde en anden?” og det mistede han mange heste på, som Peter Petersen til gengæld “samlede op” da han blev træner, og på den måde fik Peter vist mange af Anthons tidligere heste.

Bryllupsbillede af Ketty og Anthon

Jørn Clevin: En charmør uden lige 

Tidligere staldmand Jørn Clevin (f. 1948), som har bidraget med et utal af oplysninger til Travsportshistorie.dk’s mange trænerportrætter, lærte Anthon Nielsen at kende, da han i sin tid var ansat hos Orla Bregnbak.

-Anthon havde selv en del heste tidligt i karrieren og handlede generelt meget med heste. Orla gjorde ham som regel opmærksom på, når der var nogle interessante heste til salg, og de havde også nogle heste i fællesskab sammen med “Basse” fra Brdr. Christensens Hestetransport.

-Anthon havde jo virkelig gode køreevner og fra den periode husker jeg især Ford, Galvao The Great og High Mon. Han var også meget sammen med en fyr vi kaldte “Bondedrengen” – de svingede godt sammen og havde en del heste, som jeg mener de bl.a. købte på auktionerne.

-Anthon var jo en af de trænere, der blev “headhuntet” til NFT og han fik den nye tilbygningsstald, dvs. han havde den ene ende, mens Harald Lund fik den anden ende af stalden, som var en del af den oprindelige gård.

-Han fik relativt hurtigt skabt sig et godt fundament med ungheste, men det var en noget broget flok. Man kørte jo om en førstepræmie på 500 kroner og kunne vinde løb på 1.37, så det siger vel lidt om niveauet på de heste man rådede over dengang.

-Anthon var meget udadvendt og god til at tale med folk. En charmør uden lige, som lagde stribevis af kvinder ned, men han knoklede sgu for sagen. Jeg kan også huske, at han på et tidspunkt havde et bijob som reservepostbud, men det var vist ikke ret længe.

-Jeg kom godt ud af det med Anthon og kom rimelig tæt på ham, da jeg i en periode fik lov til at bo i hans hus, der lå hjørnet ved indkørslen til Nykøbing-banen.

-Jeg kan huske dengang han begyndte at få ondt, men han gjorde jo ikke noget ved det før det var for sent. Mange lavede nok lidt sjov med det og han tog det heller ikke særlig alvorligt selv i starten, men til sidst kunne han jo hverken gå eller sidde normalt, og det at komme op i sulkyen var et stort problem.

-Det var vist også årsagen til, at samarbejdet med Preben Vebner stoppede, men hvis Anthon ikke var blevet syg, er jeg sikker på, at Harald Lund havde haft en meget svær tid på NFT. Anthon havde jo på en måde hele pakken. Han var en dygtig træner og kusk, og så var han en god handelsmand, som forstod at skabe et godt grundlag for sin forretning.


Grethe og Erik Buhl

Den sidste tid
Anthon Nielsen var blot 33 år da han døde i februar 1973 af leukæmi.

-Anthon var en type, der levede livet og han betalte helst ikke til noget, med mindre det var sjovt, så han var ikke medlem af sygekassen og kunne derfor ikke komme til lægen. Det kom han først da det var for sent, fortæller Grethe.

-Lige før han døde, måske et par måneder før, var han så syg, at de måtte bære ham op i sulkyen, men han insisterede på at være med til det sidste, selvom han næsten ikke kunne gå.

Peter Petersen stoppede hos Anthon Nielsen, da han skulle ind som soldat 1. januar 1973, men kom fortsat i stalden og fik også nogle køreture når han havde fri.

-Anthon kom på sygehuset kort tid efter jeg var stoppet og jeg var inde og besøge ham et par gange, bl.a. sammen med Rigo og Kathrine og Knud Lauridsens datter, som jeg kom lidt sammen med på det tidspunkt, fortæller Peter.

-Han var vældig glad, men ville ikke snakke om sin sygdom, selvom han formentlig godt vidste, at han skulle dø. Han spurgte ind til alt muligt andet omkring stalden og vi talte bl.a. om, hvad der skulle ske til sommer. Jeg tror han døde nogle uger senere.


Kilder:

Trav-Kalenderen 1959-73
Travsporten 1961-71
Travsportens Jul 1973
Programmet fra NFT’s åbningsdag, 15. oktober 1966
Interviews med Pernille Gravesen Smedegaard, Grethe og Erik Buhl, Rikke Buhl, Aksel E. Jensen, Grethe Frahm, Jørn Damsgaard, Jørn Clevin, Arvid Olsen, Peter Petersen, Vagn Bruhn og Martin Lund
Private billeder venligst udlånt af Jørn Clevin & Grethe og Erik Buhl