Travsportshistorie.dk

Aksel Pedersen

Portræt af gentlemankusken Aksel Pedersen (1931-2015) med flere klassiske sejre og “næsten” en Derbysejr.

Medforfatter: Klaus Koch

Da Derbyet i 1969 var afviklet på Lunden, blev én ekvipage tilbage på banen – Aksel Pedersen med Lau. Men var det nu også vinderen?

Efter en knaldhård opløbskamp med Loyal troede dennes kusk, trænerkollega Eivind Schnell, at Aksel Pedersen var kusken bag den nye Derbyvinder, og kørte derfor i stald. Imens ventede tilskuerne og alle i staldområdet med spænding, hvem der blev udråbt som vinder i højtaleren.

Man kunne ikke se med det blotte øje. Det gik en rum tid. Vi kan ikke spørge Aksel Pedersen i dag, hvad han tænkte før – og efter – denne ulidelige ventetid. Men endelig annonceres det: Efter fremkaldelse af forstørret målfoto; Derbyvinder: Loyal!

Aksel Pedersen kørte i stald og måtte nøjes med endnu en derbyandenplads ligesom han gjorde i 1963, hvor han som jockey hos Walther Kaiser-Hansen sad bag Eminent.

I sin relativt korte trænerkarriere nåede Aksel Pedersen omkring 400 sejre, heriblandt to sejre i Dansk Opdrætningsløb, sejre både i Dansk Trav Kriterium og Mesterskab for Danmark samt flere andre storløbssejre. 

DM-sejr og andenplads i Derbyet som jockey
Aksel Pedersen blev født den 4.december 1931 i Sanderum på Fyn. Han begyndte sit virke i travsporten bl.a. hos den store træner i Odense, Henning Jacobsen, men i slutningen af 50’erne kom han til København og fik ansættelse hos Orla Bregnbak.

Da Walther Kaiser Hansens førstemand Dan Jensen begyndte som selvstændig træner den 1.januar 1960, fik Aksel Pedersen i stedet jobbet hos banens største træner.

Aksel Pedersen opnåede mange triumfer som jockey hos Kaiser-Hansen – klart størst den allerede omtalte andenplads i Derbyet 1963 med Eminent. Her vandt chefen selv med Emigrant.

Aksel Pedersen med Eminent

Efter Derbyet blev der nogle steder talt om, at Aksel Pedersen ikke ville vinde over sin principal, men da Walther Kaiser-Hansen blev spurgt om det af en journalist, slog han det hen som det rene sludder:

”Aksel kørte et velberegnet løb med Eminent”. Journalisten blev ved og spurgte den gode Walther, om Eminent slet ikke kunne have vundet Derbyløbet under nogen omstændigheder:

”Jo, hvis Emigrant ikke havde været med”. Så var det ligesom sat på plads.

Året efter fik Aksel Pedersen – som stadig var jockey hos Walther Kaiser-Hansen – sin første storløbssejr, da han vandt Mesterskab for Danmark med Eminent.

Bedst på Trænerskolen 1965
Inden han nedsatte sig som selvstændig travtræner skulle trænereksamen bestås.

Trænerskolen var endelig kommet i gang igen efter nogle års pause, og i slutningen af 1965 bestod mange senere kendte navne trænereksamen på det store elevhold, der omfattede 19 kandidater.

Denne trænerskole blev afholdt i to dele. Den første i oktober og sluteksamen den 9.november. Foruden Aksel Pedersen deltog senere trænere som Harald Lund, Uffe Andersen, Harry Carstensen, Jens Ferløv, Mogens Frost, William Günther, Flemming Munch Hansen, Anthon Nielsen, René Mathiesen, Henry Olsen, Børge M. Rasmussen, Helge Rasmussen, Kaj Rubak og Bjarne Schnell.

Der gennemførtes seks fag med 7 som højeste points; man kunne altså som maksimum opnå 42 points. Bedste elev var just Aksel Pedersen med 40 points. Næstbedst Børge M. Rasmussen 39.

Den knivskarpe opløbsduel i Dansk Trav Derby 1969. Indvendig Loyal – udvendig Lau.

Succes fra start
Den 1.januar 1966 nedsatte Aksel Pedersen sig som selvstændig med blot et par heste i træning. Han havde fået tildelt den gamle staldbygning, der lå længst oppe på Lundens staldterræn. Den blev i øvrigt revet ned i 1980 og erstattet med den nye gule bygning, hvor Jørgen Olsen og Preben Kjærsgaard flyttede ind i.

Inden den blev revet ned husede den i mange år foruden Aksel Pedersen også Mogens Larsen. Med den gamle stald forsvandt også den legendariske ”Lorte Allé” – gyden som lå mellem denne bygning og den, som Steen Juul har haft siden 1983.

Aksel Pedersen fik hurtigt opbygget et større antal heste i sin stald, og fik fin succes i sit første trænerår med Jesper Ømarkgård som en af de bedste med sejr i Aalborgs 3-års Mesterskab og en tredjeplads i Kriteriet. Som staldmand og førstemand i sin første sæson havde han en ung Henrik Mylner.

Nyligt afdøde træner Henrik Mylner, der ellers var en god fortæller, nåede desværre ikke at oplyse meget om sin tid hos Aksel Pedersen. Mylner har nævnt, at han efter tiden som staldmand hos Hans Hansen og Walther Kaiser-Hansen, og efter sin militærtid, kom til Aksel Pedersen.

En anden, der var staldmand hos Aksel Pedersen, og som skal nævnes her, var Hans Jørgen ”Bongo” Poulsen. Han var flere år i stalden hos Aksel Pedersen.

Lærke vandt bl.a. Amagers 4-årsmesterskab

Succesåret 1969 og gyserafgørelse i Derbyet
I 1969 havde Aksel Pedersen sin bedste sæson med i alt 52 sejre i 275 starter.

Lau var blevet manageret forsigtigt i sin Derbysæson, men parret vandt derbyprøven, og Aksel Pedersen var så tæt på at vinde Derbyet, som man kan – uden at vinde.

Det virkede, som om Lau fik grebet på førende Loyal i opløbet, men Lau tabte travet en anelse og måtte korrigeres, og Loyal kom igen indvendigt.

Lærke vinder ”Amager-derbyet”
Aksel Pedersen havde foruden Lau også en anden god hest i L-årgangen, hoppen Lærke, der først vandt Ulrichs Mindeløb efter at førstehesten over mål, Løjtnant Nord, var blevet diskvalificeret.

Lærke vandt også det store årgangsløb på Amager Travbane, 4-års Mesterskabet. Her var førnævnte Løjtnant Nord forhåndsfavorit, men træner Bjarne Schnells hest faldt død om dagen forinden!

Lærke og Aksel sejrede i begge heats, så man undgik et 3. heat, der dengang var et særkende for ”Amager-derbyet”.

Lærke var ikke meldt i Derbyet, men havde en flot 4-årssæson med i alt ni sejre. Foruden Amagers 4-årsmesterskab blev det også til sejr i bl.a. Fyns 4-års Grand Prix.

I ’69 vandt Aksel Pedersens også Amagers 2-årsmesterskab, Dansk Mesterskab for 2-åringer med N.A.C.

U’lejre efter sejren i Dansk Trav Kriterium

Første klassiske sejr kom i Opdrætningsløbet
I 1970 vandt Aksel Pedersen Dansk Opdrætningsløb med Stutteri Favrebrogårds O’Lejre, og året efter fik han en andenplads i samme løb med Rosetta, der kun blev slået af den suveræne 2-årsstjerne, Benth Kyvsgaards Red Harry.

Aksel Pedersens største sejr i 1971 kom i Jydsk 3-årings Grand Prix med O’Lejre, og i samme årgang havde han en anden talentfuld hest i form af O’man, der havde en fantastisk 3-årssæsonen med ni sejre, bl.a. i Ruder Konge-pokalen. Med 57.360 kroner i indkørte præmier blev O’man en af årets mest vindende 3-åringer – kun overgået af Kriterievinderen Osman Bogø (66.000 kr) og efter sæsonen blev han solgt til Sverige.

De klassiske sejre forsatte for Aksel Pedersen i årene fremover, og hvor træneren som regel altid lå helt fremme i trænertoppen.

I 1973 vandt Aksel Pedersen Dansk Trav Kriterium med Stald Tove’s U’Lejre, en bror til føromtalte O’lejre. Det skete foran Uggla Nera med Leif Lövgren og Wembley med Gunnar Eggen. Førstepræmien var 55.000 kr.


Camilla Hess vinder Dansk Opdrætningsløb

Værdifuld samarbejdspartner
I 1978 vandt Aksel Pedersen endnu en gang Opdrætningsløbet – denne gang med Camilla Hess,, der var ejet af Stutteri Hesselvad, som også ejede derbytoeren Lau og havde opdrættet O’Man. I Kriteriet blev Cili Røg anden med Torben Fischer.

Poul Dalgaard fra Stutteri Hesselvad fortæller

-Min far, Knud Dalgaard, startede en moderne produktion af smelteost; fabrikken flyttede i 1968 til det store mejeri i Kirke Stillinge. Far var født på en gård og havde denne interesse. Derfor købte han tilbage i 1961 gården “Hesselvad”.

-Da min søster var passioneret rytter, drog hun og min far til Tyskland for at købe en ridehest. I stedet kom de hjem med to tyske travhopper og sådan startede Stutteri Hesselvad.

-Hopperne var Smokiela (DE) og Prinzess Stella (DE), og deres første afkom var hhv. O’Man og O’Pride, hvor især O’Man blev en god hest med over en halv milion kroner i indtjening.

-Så nu var min far rigtig travinteresseret, og han købte Newport Orbit-sønnen Lau, som jo blev derbytoer i 1969. Han fik mere blod på tanden efter succeserne Lau og de to ungheste, så han rejste til USA sammen med den svenske dealer Gunnar Persson. De brugte en formue – min fars – og købte de sidste hopper med hjem efter Rodney  og Hoot Mon. De nye hopper skabte stor interesse både herhjemme og fra udlandet og far startede et ambitiøst avlsprogram. Dengang, i begyndelsen af 70’erne, solgte han føl helt op til 70.000 kr. stykket. Det var altså en god pris for et føl dengang, fortæller Poul Dalgaard.

-Men krisen dengang i travsporten gjorde, at far, der var begyndt at skrante lidt, indstillede driften og solgte ud. Jeg tror, det var i 1981.

Poul Dalgaard

“Han var kendt for at være en stille mand …”
Sønnen Poul Dalgaard gled naturligt ind i faderens interesse og efter endt landbrugsuddannelse, passede han Stutteri Hesselvad nogle år. Han fik licens som amatør hos Aksel Petersen, der var en god læremester for ham. Poul Dalgaard var begejstret for samarbejdet med “Gentlemankusken” og lærte mange ting gennem denne relation.

-Min far og Aksel havde et smukt venskab. Aksel var en ydmyg mand, men han kendte sit værd og var altid reel og ærlig. Han var kendt for at være en stille mand, men far og ham har altså fået det meste af København op at svinge efter løbsdagene.

-Jeg husker far gerne skulle restituere sig i et par dage, og de dage jeg var på Lunden for at træne, kom Aksel kl. 8:00 med sin madpakke som sædvanlig, lidt rødøjet. Det var på den tid ”Bongo” (Hans Jørgen Poulsen, red.) arbejdede der, og det var så sjovt at se de to, Aksel, den lidt forsigtige gentleman og så Bongo, der altid havde fuld fart på, og også var en herlig gut.

-Vi havde også nogle fede ture, bl.a. da vi var udvalgt til at repræsentere Danmark i Skandinavisk Amatør Grand Prix på Bjerke-banen i Norge. Der skete rigtig meget både før og efter løbene, kan jeg godt fortælle!

-Jeg ved også, at Aksels kone pressede på for, at han skulle stoppe som travtræner, særlig efter et kæmpestyrt han havde, hvor han tog hele turen op over hesten, han kørte med.

Poul Dalgaard startede i 1975 Poda Hegn. Ideen kom på bordet, da han fik problemer med hegnet til kvæget, fårene og hestene på Hesselvad. Så Poul startede med at importere holdbare hegnspæle fra Australien, som står den dag i dag. Konceptet blev udbygget igennem årene og i dag er det en af Europas største med 45 afdelinger i 5 lande.

I 2019 afhændede Poul Dalgaard Poda Hegn A/S for at blive frigjort til at udbygge fabrikken “Mercygates” i Ukraine, som i dag er Europas største producent af trælåger og springbomme.  Lågerne eksporteres til hele Europa, USA og Japan. Desuden produceres der moderne designermøbler for FDB, møbler designet af blandt andet Børge Mogensen. Poul Dalgaard’s passion er at udvikle socioøkonomiske virksomheder i Ukraine. Dem er der nu flere af, blandt andet “Mercy Knitting” der producerer modetøj og smykker med mennesker, som har sociale og fysiske handicap.


GRØN ENERGI FRA MODSTRØM? KLIK HER FOR ET GODT TILBUD!


Spredte minder

John A. Jensen fortæller:

Den tidligere træner John A. Jensen arbejdede et års tid hos Aksel Pedersen omkring 1975, inden han drog videre i sin travkarriere, der bl.a. omfattede perioden som førstemand hos Torben Fischer.

John A. Jensen så sit første Derby som 11-årig netop i 1969, hvor Aksel Pedersen var særdeles tæt på den eftertragtede derbysejr. John A. Jensen fulgtes med sine travinteresserede forældre, og havde rent faktisk Aksel Pedersen som en af sine favoritter.

-Jo, stemningen var stor skuffelse, da det viste sig, at Lau og Aksel alligevel var slået på målstregen i Derbyet, husker John A. Jensen.  Han mindes Aksel Pedersen som en flink og god læremester.

-Han lærte mig meget, og typisk var hans heste meget gennemarbejdede. Når det var regnvejr og tung bane, så man ofte, at det var heste fra Aksel Pedersens stald, der vandt, fortæller John A. Jensen.

-Jeg kunne godt lide Aksel Pedersen, der var meget pligtopfyldende og energisk, og et rigtigt ordensmenneske, lyder det fra John A. Jensen. Der kom mange vinderheste fra Aksel Pedersens hånd.

John A. Jensen vurderer, at Aksel Pedersen holdt sig lidt for sig selv, og ikke hele tiden plejede social omgang med sine kollegaer.

Aksel Pedersen var gift med Lone, og de havde en søn og en datter.


Jan Godtfredsen

Spredte minder

Jan Godtfredsen fortæller:

En af dem der også arbejdede for Aksel Pedersen, er Jan Godtfredsen, født 1958, og nu bosat i en af lejlighederne ved staldene i Lunden.

Godtfredsen arbejdede i tre år hos træneren, i årene 1977-79.

-Jeg kom ind til Charlottenlund og Aksel Pedersen i 1977 efter at have været et par år hos Walther Kaiser-Hansen på Digelsgård i Langstrup. På det tidspunkt arbejde bornholmske Marianne Kyhn også hos Aksel, mindes Jan Godtfredsen.

Jan Godtfredsen tog sit jockeylicens i 1977 og blev førstemand i stalden, der som regel altid havde omkring 18-20 heste i træning. Der var også en masse forspændingsheste. Dygtige amatørtrænere som Svend Aage Jensen, Jørgen K. Petersen og Morten Dalsgård var nogle af dem.

I den periode hvor Jan Godtfredsen arbejdede hos Aksel Pedersen vandt han bl.a. Opdrætningsløbet med Camilla Hess, som Jan Godtfredsen var med til at køre til.

-En dejlig hest, og i samme årgang var der Svend Aage Jensens gode Captain Ørnebjerg, som Aksel trænede med inde på banen i ny og næ. I 1977 vandt Aksel Pedersen Derby Consolation med Ursula Skaade, en skrap hoppe, der her klarede drengene (det var jo i tiden, inden der fandtes Derby Hoppeløb, red.).  

Ikke de store armbevægelser
Jan Godtfredsen kunne godt lide arbejdet hos Aksel Pedersen, som han betegner fra den gamle skole. Her skulle f. eks. seletøjet ordnes til perfektion hver dag.

-Han mødte punktlig op hver morgen fra sit hjem i Herlev klokken 8.00 med sin madpakke.

-Vedrørende træningen af staldens heste var det den samme ”trummerum” hver dag, hvor der hver onsdag og lørdag blev kørt hurtigt.

Jan Godtfredsen siger om Aksel Pedersen, at han måske nok var en lidt lukket og indesluttet person, men dog ikke mere indesluttet, at Godtfredsen også betegner ham som en venlig mand og et godt menneske.

-Han var ikke sådan til at slå op med et stort smil, men kunne han li´en, ja, så kunne han li´en, understreger Jan Godtfredsen. Det var heller ikke de store armbevægelser, der kendetegnede træneren.

-Aksel Pedersen var den pligtopfyldende type med høj arbejdsmoral og arbejdsiver. Specielt når det gik godt i løbene eller efter fyraften, fik vi en øl og Aksel fik ild på sin sædvanlige store cigar. Vores nabo var træner Mogens Larsen, og vi havde mange festlige stunder sammen efter arbejdstid.

Da der på Lunden begyndte nye supertrænernavne fra Provinsen, Preben Kjærsgaard og Steen Juul, så fik mange Lunden-trænere det sværere i den hårde konkurrence.

-Til sidst var der kun få heste i stalden, og da han ikke ønskede at være alene i trænerjobbet i stalden, stoppede Aksel Pedersen, slutter Jan Godtfredsen.

Det skal dog her tilføjes en lille bemærkning, om at på flere af de til denne artikel udvalgte fotos, har Aksel Pedersen skam de store smil fremme.


Sjov og spas i begyndelsen af 70’erne. Aksel Pedersen (forrest t.v.) bærer sammen med Tommy Petersen (bagerst t.v.), Walther Kaiser-Hansen (bagerst t.h.) og Leif Nielsen (forrest t.h.) Jørgen Olsen i guldstol efter endnu et championat på Lunden.

En gentleman
Aksel Petersen var en meget fair kusk, og han vandt bl.a. foreningen Travsportens Ungdoms dengang traditionelle årlige Gentlemans Pokal til ejendom – og han havde hele to aktier i den nye Gentlemans Pokal, da han stoppede i sit trænererhverv. Når han skulle drilles blev der sagt, at det var, fordi han var for nærig til at skulle betale eventuelle bøder.

-Aksel var måske ikke den træner, der fyrede flest vittigheder af, men når man lærte ham at kende, og ikke var bange for at sige noget til ham, var han faktisk alle tiders fyr. Hesteejerne fik fuld valuta for deres penge, når de havde heste i træning hos ham, betoner Klaus Koch.

Fra 1969-79 var Aksel Pedersen altid med i Top 5 blandt trænerne – et par gange var han til og med championatskandidat, men den merit nåede den hårdt arbejdende træner aldrig.

Aksel Pedersen havde næsten hvert år andre talentfulde ungheste end de allerede nævnte – heriblandt Mussepigen, Nallo, Nep Hanover, Pløk, Ryk Birkum, Søren Lau, Sofus Lejre, Teddy Focus, A’Lejre, Aff Ørnebjerg, Altid Birkum, Blishønen, Brain Garbo, Cassiopeia Focus, Diderik og Express Lunde.

I Derbyet kørte Aksel Pedersen 11 gange -sidste gang i 1980 med Svend Aage Jensens Captain Ørnebjerg.

Trænerstop efter 15 år
På trods af mange succesrige år, valgte Aksel Pedersen i en forholdsvis tidlig alder at lukke forretningen.

-Et par dage før juleaften 1980 traf jeg Aksel Pedersen i hans stald på Lunden. Han fortalte, at han bare havde tre heste i træning, og at det var første gang i løbet af hans femten år som træner, at han ikke havde en staldmand i arbejde. Han tog umiddelbart konsekvensen af dette og sluttede som træner, 49 år gammel, fortæller Klaus Koch.

Aksel Pedersens sidste køretur var den 14. januar 1981, hvor han blev nummer tre med hoppen Cassiopeia Focus.

Den 19.januar 1981 overtog den nye træner John A. Jensen udstyr og heste, mens Aksel Pedersen overgik til andet erhverv.

-Aksel ringede til mig, og spurgte, om jeg havde lyst til at overtage hans stald, oplyser John A. Jensen, der slog til. John A. Jensen siger, at Aksel Pedersen, derefter i godt en snes år holdt sig helt væk fra travsporten og ikke kom på travbanen i Charlottenlund.

-Men senere kom han dog, og han fandt sammen med de flere af de gamle drenge, bl.a. amatørkuske fra den gode tid i hans stald, Svend Aage Jensen og Hans Jørgen Olsen.

Gentlemanden Aksel Pedersen døde i 2015.


Artikelsponsor (KLIK på logo)