Dansk Trav Derby 2010-2019
2010: Okay Bee
v/Turbo Sandy-Song Of Winter/Gusto B
Kusk: Flemming Jensen
Træner: Bent O. Pedersen
Ejer: Bent O. og Mogens Pedersen
Opdrætter: Bent O. Pedersen
Nr. 2: Open (Jeppe Juul)
Nr. 3: Ozone Mølgård (Birger Jørgensen)
Endelig fik den dygtige nordjyske amatørkusk og opdrætter, Bent Ole Pedersen, sin derbysejr – og som DEN ENESTE HEST I TRAVHISTORIEN vandt Okay Bee de tre klassiske løb samt Mesterskab for Danmark.
Okay Bee var med på højeste niveau indtil de sluttede karrieren som 9-årig.
Derbytoeren Open vandt også et DM for sin træner Jeppe Juel, som også vandt Copenhagen Cup med Orali (ikke med i Derbyet) da førstehesten over mål blev diskkvalificeret.
Ken Ecce-opdrættede Obi-Wan sejrede i 1:09,9 for Jørgen Sjunnesson på den hurtige milebane, Tingsryd i Sverige. Obi-Wan løb endvidere 1:09,7 på en andenplads og blev dermed den hurtigste danske hest i historien uanset placering.
Topnavne i årgangen indtil nu: Først og fremmest Flemming Jensens O’Grady; 1,09,9 og 3,4 mill. kr.
Andre toptravere i årgangen: Onion F H – Ophoto Brogaard – Only The Lonely – Osbourne – Obelix Damhus (igen et superafkom efter Trine Damhus) – Open – Ozone Mølgård – Osbourne – Hoppe Derbyvinder Odyssee Eastwind – One Winner – Odette Vang – Onycha Of Music – Opal Fine – Outstanding Shadow – Outsider.
-og selvfølgelig ikke mindst Anders Petersens Magiccarpetride US.
Derbyet på YouTube: KLIK HER
2011: Peak
v/Ganymede-Elegant Lady/Sugarcane Hanover
Kusk: Johnny Takter
Træner: Kari Lähdekorpi
Ejer: Stall Labell H B
Opdrætter: Henrik Mortensen
Nr. 2: Pure Vacation (Peter Untersteiner)
Nr. 3: Please Perfect (Peter Ingves)
Johnny Takter er ved at være en specialist i det danske derby og vinder her sin tredje danske derbysejr indenfor fire år!
Peak blev købt på Derbyauktionen for 150.000 kroner og Derbysejren var hestens første sæsonsejr. Den viste intet efter Derbyet og blev i 2013 eksporteret til New Zealand.
Per Mento var favorit i vinderspillet (34:10), men både den og næstfavoritten Pingus Vang sluttede uplaceret.
Peak Performance vandt sammen med Steen Juul alt blandt hopperne i 4-årssæsonen.
Kendte årgangsnavne indtil videre: Photo Gardenia – Pingus Vang – Premance Simoni – Patricia Hastrup – Per Mento – Pikachu CN – Partout Simoni – Palermo Cæsar – Pouline Byvang – Piano Dilli – Prada Cloc – Pikachu C N – Photocopy K – Pikant Brogård – Picture F H – Politikken – Pinochio H J – Palermo Tårs og Having Said That (US) med rekord 10,8 for Chr. Lindhardt.
Derbyet på YouTube: KLIK HER
2012: Repay Merci
v/Offshore Dream-News From Heaven/Super Arnie
Kusk:Knud Mønster
Ejer: Bjørn Kolsrud
Opdrætter: Mickey Larsen
Nr. 2: Ronaldo C N (Steen Juul)
Nr. 3: Rolf Lynghøj (Thomas Bonde)
Et voldsomt skybrud i minutterne før starten Dansk Derby 2012 satte en dæmper på festivitassen omkring løbet, men det kunne ikke kølne glæden og begejstringen hos Knud Mønster, der vandt sit første Derby med Repay Merci – en hest på det tidspunkt ejet af en af hans største hesteejere gennem årene, norske Bjørn Kolsrud, som i sin tid købte hesten på Derbyauktionen.
Repay Merci og Knud Mønster gik til start som favoritter – spillet ned til odds 3,92. Ikke siden 1999 havde der været et Dansk Trav Derby, hvor storfavoritten stod til så højt et odds. Det var et meget åbent derby.
Repay Merci sejrede i 1.16.5 – den langsomste vindertid siden Leviti i 2007.
Repay Merci blev senere solgt til Knud Mønster og Stald Repay (Niels Grann) og har fortsat med at imponere med sejr i bl.a. afdelingsløbet Bjerke Cup i 2014 og 2015. Hesten har passeret 3,5 mill. kroner i indkørte præmier.
Hoppe Derbyet i 2012 gik til unge Kasper K. Andersen med Ragna Opal.
Af gode heste indtil videre kan nævnes følgende: Ray-Ban – Rusty Dust – Rocky P H – Rasser Vang – Rocky P H – Rolf Lynghøj – Rocky Egedal – Ruth Reerstrup – Race Cowboyland – Rebus – Ronaldo C N – Rosalin Simoni – Rebillion – Raisa – Rafolo – Rico Follo – Raleigh – Rasmine Vang – Rambo Flex – Royal Trophy – Rikki Tiki Tavi – Randi Bork – Robin Laser. Ravenna har gjort det strålende, ikke mindst i udlandet.
Derbyet på YouTube: KLIK HER
2013: Stand And Deliver
v/Kadabra-Ghana Roland/Speedy Herve
Kusk: Birger Jørgensen
Opdrætter, ejer og træner: Peter Rudbeck, Skive.
Nr. 2. Scirocco Sisa (Steen Juul)
Nr. 3. Stelton (Jeppe Juel)
Stand And Deliver blev en meget populær derbyvinder foran den mest spillede i vinderspillet, Scirocco Sisa.
Stand And Deliver er senere blevet et etableret navn i hurtigklassen, mens Scirocco Sisa overordnet set har skuffet det sidste års tid (juni 2016).
Derbytreeren Stelton er formentlig årgangens bedste hest, men skader ødelagde 6-årssæsonen. Stelton sæsondebuterede 24. juni 2016 som vinder på Lunden i ny dansk rekord, 1.13,6/2060 meter og skal blive spændende at følge fremover.
Hoppe Derbyet gav sejr til Sunbeam og Nicolaj Andersen, ejet og trænet af Jan Kramer, som selv vandt Hoppe Derby med moderen Lexus.
Andre kendte navne hidtil: Snoopy – Sweet Home Alabama, endnu en S-stjerne fra Peter Rudbeck – Sejr Gammelsbæk (sejrshest i Norge) – Sugary La Marc – Soho – Sauvignon Blanc – Salina – Starlet Beat – Super Yankee – Spikeld – Super H T Byg – Solstrålen – Sensei – Serena – Souris De Vie – Speciel Player – Slide So Easy – Sergio H – Spik Party – Sun Esterel – Speedy Gon Sali.
Derbyet på YouTube: KLIK HER
2014: Tumble Dust
v/Crazed-Infinity/ Victory Dream
Kusk: Bjørn Goop
Træner: Tomas Malmqvist
Ejer: Easy KB
Opdrætter: Thomas Lind-Holm
Nr. 2. Tano Bork (Christian Lindhardt)
Nr. 3. Tango Vang (Jeppe Juel)
Ny derbyrekord af Tumble Dust i fremragende 14,7.
Endnu en klassisk dansk sejr til Jägersro-træner Tomas Malmqvist, men Tumble Dust har skuffet siden 5-årssæsonen (2015).
Hoppe Derbyvinderen Taste Of Bourbon var født og opvokset i Frankrig, hvor den inden derbyet havde vist mange flotte præstationer for sin medejer, 74-årige Jean-Pierre Dubois.
Topnavne indtil videre: Tano Bork – Tycoon Conway Hall – Tango Vang – Tack Wee – Therumoursaidfire – Toffifee D – Turbo Truck – Thunder CN – Touch Me Chili – Tirana CN – Tor Mento – Takeabove – Takethem – Tonicetobetrue – Ticket To Heaven – Trippolini V P – Thunder Peak – Triton Sisa – Tokio Hotel Hall – Twilight D – Trine Hellebjerg – Twilight Magic – Tut A P – Tess Hovmand – Tullamore G K – Thengill – Triton Neergård – Turboline DK – To You.
Derbyet på YouTube: KLIK HER
2015: Winston Sisa
v/ENS Snapshot-Keeness Sisa/Carmody Lobell
Kusk og træner: Jan Dahlgaard
Ejer: Stald Trot On
Opdrætter:: Bjarne Ladefoged
Nr. 2. Wizard Simoni (Peter Untersteiner)
Nr. 3. United K K (Gordon Dahl)
Storfavoritten Winston Sisa vandt på enestående 1.13,3a/3000 meter – ensbetydende med ny verdensrekord – efter en helt enestående præstation. Vindertiden blev i første omgang opgivet til 12,8, men blev siden korrigeret.
Winston Sisa var allerede fra 3-årssæsonen årgangens konge med sejr i bl.a. Kriteriet og Jydsk 3-årings Grand Prix. En fantastisk triumf for Skive-træner Jan Dahlgaard, som stod for presset og vandt sit livs sejr.
I slutningen af 4-årssæsonen blev Winston Sisa solgt til Belgien, men har endnu ikke startet i sit nye regi (juni 2016).
Fine årgangsnavne indtil videre: Unik Tamsen – Wishing Boy – White Russian – Whisper Line – Wega Vang – Win Esterel – Whisper Line – Verify Dust – Victoria Sisa – Vang – Viol Siem.
Derbyet på YouTube: KLIK HER
2016: Axel
v/Love You-Hioubov Lykke/Buckfinder
Træner: Karsten Holm
Kusk: Rene Kjær
Ejer: Mr Green
Opdrætter:: Frank & Preben Sørensen
Nr. 2. Aron The Baron (Birger Jørgensen)
Nr. 3. Albatross (Marc Bæk Nielsen)
Axel var årgangens konge som 3- og 4-års. Han indledte 3-årssæsonen med otte sejre på stribe, men måtte efter galop se sig henvist til andenpladsen bag Aron The Baron i Grand Circle 3-års Championat for hingste og vallakker.
Derbysæsonen blev indledt på samme imponerende vis. Trods galop vandt han 4-årsprøven i Århus og siden hen Jydsk 4-årings Grand Prix, inden Axel stillede op som storfavorit (15:10) i Derbyet, som han også vandt i sikker stil foran næstfavoritten Aron The Baron.
Herefter blev det til galop i Aalborg Store Pris, inden Axel i den efterfølgende start fik “revanche” og vandt Dansk Trav Klubs Ærespræmie på Lunden – dog i noget lettere konkurrence end i Derbyet.
5-årssæsonen blev en slem skuffelse for Axel, der i periode blev forsøgt i Frankrig uden den store succes – og efter flere forsøg på et comeback, valgte kredsen omkring Axel at sige stop efter (endnu) en mislykket start i Grand Prix-weekenden i 2020.
Efter Derbysæsonen markerede Amazing Dynamite sig som årgangens bedste hest med deltagelse i bl.a. Europæisk 5-års Championat, hvor hesten opnåede en femteplads, og siden hen fire sejre på stribe i Frankrig. Hesten blev på et tidspunkt langtidsskadet og har i skrivende stund (august 2021) ikke startet i over et år. Amazing Dynamite er pt. i træning hos Søren Johansson.
2017: Bvlgari Peak
v/Ready Cash-Inoursuitofvictory/Donato Hanover
Træner & Kusk: Steen Juul
Ejer: Stald Jokeren (leje)
Opdrætter: Stutteri & Kennel Peak I/S
Nr. 2: Bali (Ken Ecce)
Nr. 3: Bad Moon Rising (Birger Jørgensen)
Bvlgari Peak kom først ind i billedet i årgangssammenhæng som 4-års efter trænerskifte fra Flemming Jensen til Steen Juul, men så gik det til gengæld stærkt.
Det blev således til ni sejre som 4-års, heriblandt Jydsk 4-årings Grand Prix, Derbyprøven og Dansk Trav Derby, hvor Bvlgari Peak overtog føringen fra staldkammeraten Bali efter omgangs kørsel og siden sejrede han ganske let foran Bali og Opdrætningsløb- og Kriterievinderen Bad Moon Rising.
Derbysæsonen fik desværre en kedelig afslutning for Bvlgari Peak, der galoperede i både Aalborg Store Pris og årets to sidste starter.
Derbyet 2017 blev meget “hypet” i medierne pga. Stald Jokeren alias bl.a. den kendte rapper Jokeren (Jesper Dahl), der havde lejet Bvlgari Peak af Mona Zaremba (Stald Søndergård). Lejemålet ophørte efter Derbysæsonen og siden har man ikke hørt noget til Stald Jokeren, der ellers utallige gange talte varmt om travsporten i diverse interviews.
Bvlgari Peak blev senere sendt i træning hos svenske Anders Lindqvist i Paris, hvor man endelig fik lokaliseret den skade, der drillede i slutningen af 4-årssæsonen. Bvlgari Peak nåede ikke at starte i Frankrig, men gik retur til Steen Juul i begyndelsen af juni måned i 5-årssæsonen.
Bvlgari Peak kom tilbage på toppen og vandt bl.a. et V75-løb i Sølvdivisionen på Copenhagen Cup-dagen som 7-års, men brækkede siden hen ned igen og sluttede samme år karrieren. Hingsten er i dag avlshingst på Stutteri Laser.
Derbytoeren Bali har ikke vist noget siden 4-årssæsonen, men er dog pt. fortsat i træning – nu hos Pauli Andersen.
Derbyet på Youtube: KLIK HER
2018: Chock Nock
v/S J’s Photo-Flicka Trøjborg/Earthquake
Træner: Steen Juul – Kusk: Björn Goop
Ejer: Stald Søndergård
Opdrætter: Dorthe Christensen ApS
Nr. 2: Cool Shadow (Jeppe Juel)
Nr. 3: Confidence (Ken Ecce)
S J’s Photos fjerde Derbyvinder og Mona Zarembas første som ejer, da hun som nævnt havde udlejet Bvlgari Peak året før.
Chock Nock var ikke årgangens bedste hest, men takket være mesterlig kørsel af svenske Björn Goop, gik han alligevel til tops i Derbyet trods et løb i dødens store dele af rejsen.
Steen Juul havde to heste med i Derbyet og blev selv nummer fire med Champions Peak.
Cool Shadow kom faretruende tæt på til slut, men nåede altid ikke forbi Chock Nock. Hesten brækkede desværre ned sidst på 4-årssæsonen og måtte aflives.
Chock Nock var ikke årgangens bedste hest, men han var bedst på dagen og det er nu en gang det, der tæller. Chock Nock har ikke vundet et løb siden Derbyet!
Årgangens måske bedste hest, Confidence, blev nummer tre og vandt siden hen “Derbyrevanche” – Aalborg Store Pris. I slutningen af 5-årssæsonen blev Confidence sendt i træning i Frankrig, hvor han fortsat befinder sig. Det er endnu ikke blevet til sejr, men han har alligevel tjent næsten 600.000 kroner i det franske!
Derbyet på Youtube: KLIK HER
2019: Dumbo
v/Wishing Stone-Lipstick Jungle/Varenne
Træner & Kusk: Gordon Dahl
Ejer: Stutteri Disney
Opdrætter: Carsten S. Nielsen
Nr. 2: Donatello Garbo (René Kjær)
Nr. 3: Dortmund (Marc Bæk Nielsen)
Da D-årgangen gjorde sin entré på væddeløbsbanerne (2017) markerede Dontpaytheferryman sig hurtigt som årgangens store stjerne som ubesejret i seks starter, men 3-årsæsonen blev overordnet set en skuffelse for Peter Rudbecks stjerne, selvom det trods alt blev til 233.000 kroner i indkørte præmier.
Storløbene blev desuden jævnt fordelt mellem flere heste. Da Vinci Peak vandt Jydsk 3-årings Grand Prix, Diamondwind Kriteriet og Grand Circle 3-års Championat, mens Donatello Garbo gik til tops i Dansk Avlsløb.
I 4-årssæsonen foldede Steen Juuls Daytona sig ud og vandt bl.a. Jydsk 4-årings Grand Prix, hvorefter hesten gik til start som favorit i Derbyet – dog uden Steen Juul i sulkyen, idet Lunden-træneren i den periode var sygemeldt pga. dårlig ryg. Derfor fik Thomas Uhrberg chancen bag Daytona, men hesten havde ikke en af sine allerbedste dage og blev diskvalificeret for galop.
Derbyet blev et brag af et væddeløb med Dumbo hurtigst afsted fra startspor 8, men på første langside overtog Daytona føringen med Dortmund som første hest i andet spor.
Dén stilling holdt til der manglede ca. 700 meter, hvor Daytona pludselig galoperede og så overtog Dortmund føringen med Donatello Garbo nærmest.
De to heste lagde afstand til konkurrenterne og da feltet gik ind på opløbet havde Donatello Garbo et lille overtag udvendig, men samtidig fik Gordon Dahl nu plads til angreb med Dumbo, der fra sin plads i inderbanen blev trukket ud til angreb i tredje spor.
Meter for meter nærmede Dumbo sig og på selve målstregen gik han forbi Donatello Garbo til sejr.
Derbyrevanchen – Aalborg Store Pris – gik til Daytona foran Donatello Garbo og Dumbo, men ingen af årgangens tre bedste heste formåede at leve op til forventningerne i 5-årssæsonen.
Dumbo blev endda solgt til Italien, da ejeren Keld Gregersen (Stutteri Disney) på et tidspunkt valgte at sælge et antal heste som en slags protest med den meget omtalte Elliot-sag. Heldigvis kom den nordjyske hesteejer senere på andre tanker, men det er jo en anden historie …
Derbyet på Youtube: KLIK HER