K-hestenes Derby: Kuno

Sidst i august på Charlottenlund Travbane sker det. Så afgøres det hvem der til “evig tid” skal indskrive sig i de historiske travanaler i Danmark over Derbyvindere. K-hestene fra årgang 2021 skal afgøre Derbyet 2025. I en række artikler i den kommende tid her på Travsportshistorie.dk fortæller vi om K-heste, eller bare en hest med første bogstav som K, der har vundet årets Derby. I 1949 hed Derbyvinderen Kuno.

Derbysejren var Aage Kristoffersens tredje på blot syv år!

Den relativt mindre københavnske træner havde tidligere vundet Derbyet med Ebbe Axworthy (1943) og Future (1944), og nu gik Aage Kristoffersen igen til tops – denne gang med Kuno.

Sejren blev dog meget omdiskuteret – især pga. starten: Skulle der ikke have været omstart?

Ikke mindre end 19 heste stillede til start i Derbyet 1949, og forhåndsvurderingerne lød på et forholdsvis åbent løb. Væddeløbsbladet tippede endnu en Derbysejr til N. J. Koster i form af Kriterievinderen King Ben Jr. – og det gjorde de fleste travtrænerne også, mens Kuno var nævnt som nummer tre i tipsene i fagbladet. King Ben Jr havde dog ikke Lundens bane som sin favoritbane. Et andet varmt bud var Komtessen, der havde vundet Derbyprøven for Mark Ingdam.

Om Kuno lød det på forhånd, at den havde stayeregenskaberne, men dens sidste starter havde ikke været noget at skrive hjem om. Kuno havde været nummer tre i Kriteriet efter King Ben Jr og Komtessen.

Blandt de 19 deltagere her i 1949 bemærkes en hest ved navn Kim, et navn der ellers allerede var brugt i den forrige K-årgang fra 1925, og hvor denne Kim vandt Derbyet for Koster tilbage i 1929! – Og som vi har beskrevet i artikel 1 i denne serie.

En anden af deltagerne var Kommandant med træner Ernst Petersen, der betegnes som en rigtig god stayer, og blev nævnt som en farlig outsider. En anden Derbydeltager var Karola McElwyn, som denne skribent så løbe på Bornholm i 1960. Den på det tidspunkt 16-årige hoppe havde fået dispensation til at deltage i løbene på den nyanlagte travbane der.

Forud for søndagens Derby var der om torsdagen et stort arrangement på Charlottenlund-banen, hvor de populære og folkekære skuespillere Poul Reichardt og Osvald Helmuth, der begge boede tæt på travbanen, udtalte sig om Derbychancerne. Danmarks Radio var også til stede over ved staldene, og optog Derbysnakken til aftenens udsendelse “Aktuelt kvarter”.

Det blev også nævnt, at der i den kommende tid på ovalen skulle optages en ny version af filmen “De røde heste” efter Morten Korchs roman, og med Poul Reichardt i den store hovedrolle.

---

Derbyets afvikling – det lignede en omstart, men Nej!
Det var kvælende varmt den julidag, hvor Derbyet skulle afvikles, så en del mennesker tog i stedet til skov og strand, men alligevel var der stort publikumsbesøg på Charlottenlund-banen.

På forhånd var starten det springende punkt. Med 19 startende heste kunne det godt ligne lidt kaos med datidens startmetode – det var jo inden startvognens ankomst i sporten.

Oplægget til starten til Derbyet i 1949 var følgende: Man startede med en opsamling på 150 meter i tre rækker bag hverandre. Kuskene havde fået ganske bestemte instruktioner om at holde deres pladser, indtil startstedet var nær.

Men sådan gik det vist ikke.

Kuskene fik f. eks. besked på, at der skulle køres langsomt indtil 20 meter før startstedet, således at alle ekvipager kunne slutte op – men baghestene, dem i tredje række, ja, de smuttede bare udenom! Aage Kristoffersen bag Kuno var en af dem.

På trods af det blev der ikke kaldt til omstart. Så kuskene bag hestene i forreste række, og især dem der var placeret inderst til rækværket, kunne bare se til, mens konkurrenterne udvendig smuttede forbi. Sådan lyder referatet fra den noget specielle start af Derbyet 1949.

Kusken bag Komtessen, der blev nummer to, Mark Ingdam, hævdede da også til sin dødsdag, at han havde vundet Derbyet det år, hvis starten var forløbet korrekt.

Fotos fra Derbyet viser, at allerede 100 meter efter start førte Kuno og Aage Kristoffersen klart – trods startspor i tredje række!

En af datidens travskrifter beskrev det på følgende måde:

I 1949 havde Aage Kristoffersen trukket nr. 19 med Kuno i derbyfeltet, og skulle volte i 3. række. Han vendte sin hest ude i banen, strøg af sted uden om de måbende konkurrenter, og var hurtigt langt foran, mens alle ventede på omstart. Men det blev der ikke, og Kristoffersen vandt sin tredje derbysejr.

Kuno holdt let den store føring helt til mål. Men tvivlsom start eller ej, det var nok årgangens bedste hest, der vandt, og publikum hyldede sejrsekvipagen med et stort bifald. Kuno var delejet af Aage Kristoffersen selv, resten var ejet af hans familie. Ejernavnet Stald Bill var efter Kristoffersens søn af samme navn.

Komtessen med Mark Ingdam blev nummer to trods en miserabel start, der bl.a. medførte en galop, mens Ingdams anden deltager Karla blev nummer tre for Børge Grandahl.

Nummer fire var Kommandant og Ernst Petersen, mens de sidste tre præmietagere var Kentucky (Gerhard Petersen), Klejs (Hans Hansen) og Karola McElwyn (Poul Grandahl).

Hele fire heste blev diskkvalificeret for urent trav, deriblandt totofavoritten King Ben Jr.

Dopingprøver blev der taget af de tre første over mål i Derbyet 1949. Det var Steins Laboratorium, der stod for det, og resultatet ville komme frem i løbet af den efterfølgende uge.

Derby Trøstløb blev vundet af Komtesse The Great med William Jensen, mens Derbydagens hurtigløb blev vundet af Idealist med Ernst Petersen.

---

Kuno efter Derbyet – en fin avlskarriere
Kunos afstamning var helt i top med den tidligere Derbyvinder Rex The Great som far og den amerikanske hoppe Sunny Morn – som senere også blev mor til bl.a. Derbytreren Eugen- som mor.

Kuno var opdrættet af en af Danmarks største opdrætter, Kaj Vang Andersen på Stutteri Karensdal, som vi tidligere har bragt et stort portræt af: KLIK HER

Kuno forsatte i løbene i mange år og gjorde det hæderligt. Det blev til i alt 29 sejre – de fleste med Aage Kristoffersen som kusk, men hans søn, Bill Kristoffersen, vandt også løb med Kuno. Et af dem var i et handicap i 1956, hvor Kuno havde fået 60 meters tillæg. Sejr blev det nu alligevel til den gamle Derbyvinder, der var blevet 10 år.

Mest kendt efterfølgende blev Kuno vel egentlig for sine mange fine afkom, heriblandt mange heste med efternavnet Ørnebjerg. Desuden var der mange gode hopper, der senere fik gode afkom, så også som morfar gjorde Kuno det godt med bl.a. Derbyvindererne Karina Axworthy oh Osman Bogø.

Ganske flot af en danskregistreret hingst, der ikke fik tilført så mange hopper og vel at mærke ikke de såkaldt bedste og fineste hopper.

Allerede inden Kuno sluttede sin løbskarriere forsøgte den sig i avlen, og det var ikke normalt dengang.

Et enkelt år var Kuno udstationeret i Jylland – ellers stod den gennem alle årene i på Stutteri Ørnebjerg i Ølstykke.

Kuno virkede i avlen indtil 1969, hvor den således var 24 år gammel, og dens afkom vandt tæt på 2 mio. kr.

Senere på året kommer der i øvrigt en større portrætartikel på Travsportshistorie.dk om Aage Kristoffersen og Kuno.