K-hestenes Derby: Klondyke

Sidst i august på Charlottenlund Travbane sker det. Så afgøres det hvem der til “evig tid” skal indskrive sig i de historiske travanaler i Danmark over Derbyvindere. K-hestene fra årgang 2021 skal afgøre Derbyet 2025. I en række artikler i den kommende tid her på Travsportshistorie.dk fortæller vi om K-heste, eller bare en hest med første bogstav som K, der har vundet årets Derby. 

Allerede året efter Kims sejr i 1929 fik vi igen en Derbyvinder med forbogstavet K – Klondyke!

Det var der imidlertid ikke noget usædvanligt i, idet man på daværende tidspunkt endnu ikke havde indført reglen om et fælles forbogstav for en hel årgang.

Storstalden Brdr. Mauritzen var de første, som fra og med O-årgangen (1910) indførte et fælles forbogstav til deres opdræt, men systemet blev faktisk lanceret mange år forinden, formentlig allerede i 1897, hvor man logisk nok startede med A-årgangen, men der skulle gå mange år før alle heste fik det samme forbogstav.

Det er imidlertid en anden historie – vi stiller nu i stedet ind på vinderen af Dansk Trav Derby 1930, Klondyke.

Grundlovsdag var D-dag
Ligesom året forinden blev Derbyet i 1930 afholdt på Grundlovsdagen, torsdag den 5. juni, kun fire dage efter afviklingen af årets næststørste begivenhed, Dansk Trav Kriterium.

Klokken 16 var hele tilskuerpladsen én stor trængsel, mennesker overalt. Dem der var blevet hjemme kunne dog – for første gang – høre om afgørelsen i Derbyet i selveste Radioen.

53 heste var oprindeligt meldt til løbet, men kun 11 mødte op, herunder årgangens hurtigste hest, Lauritz, favoritten i løbet.

Desværre fejlede Lauritz med det samme, og flere andre også i starten, heriblandt også den senere vinder Klondyke!

Der var ellers for første gang benyttet en ny form for startmetode her i Derbyet 1930, en såkaldt ”maskinstart”. Det skulle være et modtræk mod de til tider noget kaotiske starter hidtil i mange af de hidtil afviklede derbies siden 1898, men forbedringerne var åbenbart så som så i første omgang.

Historien fra dengang oplyser, at denne maskinstart, efter tysk mønster, med bl.a. en snor, i første omgang var svært for både heste og kuske at vænne sig til. Det tog sin tid, og måske derfor var der en del galoperende heste ved startafgangen til Derbyet 1930, herunder altså blandt hestene, favoritter som Lauritz, Kriterievinder Peter Pan og til dels også Klondyke.

Første hest over målstregen i Derbyet blev ”hængt ud”
Løbsreferatet fra dengang fortæller, at Klondyke, trods startfejlen, alligevel hurtigt tog teten, så det må have været nogle korte galoptrin. Værre var det med den største favorit Lauritz, der ikke fandt de rette travben lige med det samme.

I opløbet ser man stadig Klondyke med N. J. Koster som førende i inderbanen, men ude i tredje spor kommer Leo med Olof Månsson, der på målstregen henviser Klondyke til andenpladsen.

Men ak og ve.

Leo – ejet af Carl Th. Ericsson, Stockholm og søn af fuldblodshoppen Cybelle (!) – blev ”disket” for galop i mål!

Henrik Berg skriver her på travsportshistorie.dk i sit portræt af Månsson følgende om den tilsyneladende kontroversielle afgørelse af Derbyet 1930:

”Månsson vandt Derby med Odin Hall og Hickory, men var faktisk også først over stregen i Dansk Trav Derby 1930 med Leo, der på målstregen gik forbi favoritten Klondyke, der havde været førende fra start. Leo galoperede imidlertid på de sidste meter og spørgsmålet var så, om Leo havde passeret målstregen eller ej, da den slog over i galop?

Dommerkomiteen voterede i SYV minutter, inden man besluttede sig for at diskvalificere Leo, hvorefter sejren gik til Koster med Klondyke.

Det var jo før Racing Live, og målfotoet blev først opfundet i 1942, så det var i stedet dommerkomiteen, der ene og alene måtte afgøre hvad der var sket – til stor irritation for publikum og ikke mindst de aktive.”

Væddeløbsbladet lagde heller ikke fingrene imellem i sin omtale af Derbyet:

“Der er om denne dom at sige, at kun ganske få mennesker;De enkelte, der havde deres plads lige nøjagtig foran målstregen, er i stand til at afgøre, om Leo sprang i mål eller lige efter, men hvorfor kommer dommernes afgørelse ikke straks? Hvorfor skal der gå mere end fem minutter inden resultatet afgøres?

Enten har dommeren i den brøkdel af sekund, hvor Leo passerede mål, set den i galop eller også har han det ikke. Han kan ikke ved overvejelser komme til noget resultat. Den lange tid, der hengik, vakte pinlig opmærksomhed og gav anledning til udtalelser, som banens ledelse ikke er tjent med; det store publikum kunne få det indtryk, at der diskuteredes om, hvem der var løbets vinder.”

Fakta var imidlertid, at Klondyke blev udråbt som derbyvinder, vinderodds var 2,74. Senere har diskvalifikation kun én gang til ramt en førstehest over stregen i derbyet. Det var Moster og Poul Stripp, der i 1951-derbyet blev hængt ud for urent trav til fordel for Minus og Arnold Jensen.

Koster endnu engang
N.J. Koster – 43 år gammel – havde igen vundet et dansk travderby. Koster vandt dermed alle tre klassiske løb i 1930, Han vandt således også både Dansk Opdrætningsløb med Nantoo G og Dansk Trav Kriterium med Mr Gregor Jr. Desuden vandt Koster også Mesterskab for Danmark med Quick Assets!

Klondyke, der også havde vundet Opdrætningsløbet, vandt i alt 17 løb. Den var ejet af en mindre hesteejer, Rasmus Larsen, som også ganske imponerende vandt Derbyet året efter med Mars. Begge heste var efter amerikanerimporten fra 1921, Burgoo, der i øvrigt endte sine dage i Sverige.

Nummer to i Derbyet 1930 blev Liberty med Sofus Sørensen, mens årgangens Kriterievinder, Peter Pan, blev tredje med Paul Groch, Sr.

Lauritz var noget særligt
Fantastiske, og meget populære, Lauritz, blev nummer fire i derbyet i 1930 for Max Rabenhorst trods den store fejl i starten. Sofus Sørensen fik derefter Lauritz i træning. Lauritz vandt i alt 61 sejre for flere forskellige trænere i sine 338 starter.

Lauritz fik også 46 andenpladser og 140 placeringer plus en DM-titel i 1932. I alt blev det udregnet til, at Lauritz gennemførte 712 kilometer travløb!

Som nævnt var Derbyet i 1930 det første med startsnore og højtalerkommando – så diskussionen gik bagefter løbet: Blev Lauritz bange for de nye højtalere og var det årsagen til galoppen? Lauritz blev årets oftest sejrende hest i 1930 med 12 sejre.

I 1930 blev Sofus Sørensen trænerchampion, som han også gjorde i 1927, 1929, 1931 og 1937. I 1930 satte Sofus ny sejrsrekord med 87 sejre – en forbedring med to sejre af Kosters rekord fra 1925.