Travdommere i tre generationer

Portræt af Karl, Aksel og Uffe Møller – tre generationer i en stor travfamilie, der har været med i travsporten siden Skive-banens åbning i 1948. 

Intet folkefærd indenfor travsporten er gennem tiderne blevet mere udskældt end dommerne. Sådan har det været siden travets start, og sådan er det fortsat også i dag, hvor man kan ytre sin egen subjektive mening af forskellige problematiske løbshændelser, f.eks. på de sociale medier – og tonen er ofte hård og uforsonlig.

Vi har mødt far og søn, Aksel og Uffe Møller, i Aksels hjem i Kølvrå ved Karup en fredag aften forud for en travl weekend. Dagen efter skal Uffe Møller nemlig holde konfirmationsfest for sin søn, søndag er der fuldt blus på lampen, når Skive Trav afvikler årets største løbsdag, Musketerdagen, og mandag “ruller hjulene” igen når der er væddeløb på Aalborg Racing Arena.

Dette hele startede med Karl Møller, der var med til at etablere travbanen i Skive i 1948. Han begyndte som starter, blev senere dommer og på et tidspunkt var “Møller Senior” også formand for Nordvestjysk Væddeløbsbane.

Sønnen Aksel fulgte familietraditionen op, og blev snoretrækker, senere dommer, i 1990 landsdommer – og meget andet. Endelig er det så nu tredje generation Møller, Uffe Møller, der er i fuld gang med at udøve dommerhvervet i travsporten som landsdommer.

Vi tager en snak om det at være travdommer for år tilbage, om nutiden, og om hvordan Uffe Møller ser på de aktuelle sager og fremtiden. Det handler også om bestyrelsesarbejdet, V6-tiden og meget andet.

Skive-banen etableres
Det startede med Uffes farfar, Karl Møller, som voksede op i Sønderjylland og uddannede sig til pilot med Flyvestation Karup. Tjenesteboligen var en mindre gård i området, hvor der var to længer foruden stuehuset. I den ene længe kom der nogle travheste, som broderen Anton Møller havde.

-Det var lidt lokkemad til travsporten, som Aksel Møller formulerer det. Hans bedsteforældre kom på visit fra Sønderjylland, og man tog tit til trav i Århus, hvor Skives travtrænerlegende Viktor Borregård startede. Dengang var det dog især spillet, som interesserede familien.

Karl Møller forlod sidenhen pilotjobbet og fik stillingen som materialforvalter ved Flyvestation Karup – godt 30 km syd for Skive, og da Skive-banen blev etableret med premiere den 25. juli 1948 fik han hvervet som starter og siden hen også dommer – ligesom han i øvrigt også var tilknyttet Billund Trav som overdommer fra banens åbning i 1971 og nogle år frem.

Karl Møller fik også kørelicens via banens licensudvalg, som han selv sad i, og dermed kunne han således udstede licens til sig selv!

Hestene hos Karl Møller
Foruden at være kusk forsøgte Karl Møller sig også som opdrætter med bl.a. hoppen Anni Langesø, som han købte efter et besøg hos Poul Jacobsen – træner Axel Jacobsens far – på Stutteri Langesø ved Fredensborg.

Anni Langesø var søster til Ultra, mor til den fine avlshoppe Janni, der igen blev mor til Derbyvinderen Ritha Lyngholm og årgangshesten Panzer Lyngholm.

Sammen med den jyske travmand J.P. Thomassen overtog Karl Møller Anni Langesø og opdrættede flere føl efter Janitschar-hoppen.

Karl Møllers bedste løbshest var Elo, som han vandt flere løb med. Det var faktisk en foræring; ingen regnede med det store, men det vidste Elo ikke noget om.

Formand i krisetid
Skive Trav har haft både op- og nedture. Det sidste især i de første 15 år og i begyndelsen af 60’erne var der påny tale om en lukning af banen, som visse kræfter ønskede at flytte til Herning!

På et tidspunkt havde væddeløbsforeningen opbygget et underskud på 88.000 kroner, hvilket medførte en voldsom debat på generalforsamlingen i begyndelsen af 1963, hvor formanden, Brahm-Frantzen fra Viborg, valgte at trække sig tilbage.

Han blev afløst af Karl Møller, der dog ikke nåede at sidde på formandsposten i et års tid, hvorefter Chr. Tvergård overtog hvervet og med ham i spidsen blev “Herning-spøgelset” defintivt manet i jorden med flytningen af Skive-banen i 1966. Det er dog en lidt anden historie.

Karl Møller gik på pension som 70-årig, men fulgte med i travsporten og kom stadig på banerne så længe helbredet rakte. Han døde i 1988.

Travfamilien Møller
Foruden Karl Møller blev hans to brødre, Peter og Anton Møller, og disses sønner, Knud, Egon – kendt som ejer af den gode Skivehest Naps – og Erik Møller også en del af travsporten.

Sidstnævnte, der foruden at være en god cykelrytter i den danske eliteklasse, blev i 1971 ansat som kontorleder i Dansk Travsports Centralforbund, der året forinden var flyttet ind i en villa på Sølundsvej tæt på Svanemøllen Station i København.

I 1972 overtog Erik Møller stillingen som DTCs generalsekretær, hvor han afløste Jens Buchholz-Nielsen. Erik Møller var ansat i DTC til 1994.

---

Dommer ved et tilfælde
Aksel Møller kom til verden i 1943 og allerede fra barnsben var travhestene og travsporten en fast del af hans liv. I 1954 blev han snoretrækker på Skive Travbane – eller Nordvestjysk Væddeløbsbane, som banen hed dengang – sammen med den senere mangeårige formand Thorkild Honum. På det tidspunkt var hans far overstarter og avancerede som tidligere nævnt til at blive dommer.

I en periode i sin ungdom var Aksel Møller dog væk fra sporten. Først var han bl.a. på sergentskole og tog siden en uddannelse som lærer.

Sidst i 60’erne vendte han tilbage til sporten som official på en lidt pudsig måde.

Aksel Møller gik hele tiden til trav som almindelig tilskuer – især på hans hjemmebane i Skive.

-Pludselig efterlyste de over højtalerne en banedommer, og jeg blev simpelthen kaldt til dommertårnet uden rigtigt at tænke over, hvad det var jeg var ved at give mig i kast med, mindes Aksel Møller i dag mange år senere.

Landsdommer
Og så gik det ellers slag i slag. Aksel Møller fortsatte nemlig med at være banedommer, ikke kun i Skive, men f.eks. også i Billund og stoppede først for ca. halvandet år siden!

Landsdommererhvervet blev indført i 1990, og mens Robert Jensen blev landsdommer øst for Storebælt, blev det Aksel Møller, der tog sig af banerne vest for bæltet. Indførelse af landsdommere var først og fremmest for at give en mere ensartet bedømmelse af løbsforseelserne på de forskellige baner.

Indimellem har han været også været ansat i V6-sekretariatet i dets korte levetid i 80’erne, og var desuden aktiv i forskellige travbestyrelser i Skive.

I privatlivet blev Aksel Møller gift – børnene Uffe og Charlotte kom til, og et nyt hus i Kølvrå mellem Herning og Viborg blev rammen om familiens liv.

V6-tiden
I 1984 blev Aksel Møller headhuntet fra sit job som folkeskolelærer til det nyoprettede V6-sekretariat i København.

Det landsdækkende V6-spil blev indført med brask og bram i regi Dansk Tipstjeneste, som Danske Spil hed dengang. Rolf Laugesen blev den ansvarlige og fik sammen med Aksel Møller samt kontorassistent Anne Kragh lokaler på Charlottenlund Travbane.

Det blev en strålende premiere med en meget stor omsætning på 8,5 mill. kroner. Både før og efter premieren var der stor omtale i alle landsdækkende aviser, ligesom V6-spillet internt var blevet reklameret bredt ud og omtalt som hestesportens nye store flagskib. Markedsføringen var bare i orden.

-Det var en god arbejdsplads. Hesteejere og kuske var glade og positive; der var jo også indført transporttilskud til de startende, siger Aksel Møller, som fik en bolig på Strandvejen i Hellerup hos fru Buchholtz Nielsen, enke efter DTC’s generalsekretær, J. Buchholtz Nielsen.

I V6-tiden, hvor de forskellige baner havde de skiftende værtsroller, rejste Aksel Møller med og virkede også her som dommer.

Trods stor sportslig succes blev dette V6-landsspil dog snart lagt i graven. Aksel Møller har tidligere udtalt, at den manglende TV-dækning efter hans mening var hovedårsagen til spillets relativt hurtige exit fra den danske travfront.

-Det var måske også for vanskeligt et spil for nybegynderne, og endvidere ville DR ikke vise løbene. Interessen var ellers til stede med 1 million indleverede kuponer de første uger – dvs. at hver femte dansker spillede med i V6!

V6-spillets daglige chef, Rolf Laugesen, har også tidligere udtalt, at fremrykningen af kuponindleveringerne fra onsdag til tirsdag også bevirkede, at det hurtigt gik nedad bakke med omsætningen i V6-spillet. Omsætningen og den generelle interesse dalede og dalede. Til sidst var den ugentlige omsætning nede på 800.000 kroner – et beløb, der dengang blev anset for ikke acceptabelt af Dansk Tipstjeneste.

Efter 2 ½ år blev V6-spillet lukket ned. Hvorfor det gik som det gik, kan der skrives flere lange artikler om. Sekretariatschef Rolf Laugesen har luftet sin klare holdning om det, og her er allerede nævnt nogle. Det er også blevet nævnt, at banerne ikke var klar til det store V6-spil, og iflg. Laugesen modarbejdede landets største bane, Charlottenlund, bevidst V6-spillet med deres argument, om at tilbagebetalingsprocenten til spillerne kun var 45 % i V6 mod V5-spillets 60 %.

V6-spillet blev i første omgang afløst af Firkløverløb- og -spil. Spillet koncentrerede sig her om et enkelt løb. Der var TV-dækning, og man kunne spille online helt frem til løbsdagen. Men det er en helt anden historie.

---

Et lille tilbageblik af Aksel Møller
Når Aksel Møller ser tilbage på sin lange tid som travdommer, er der mange ting, der dukker op. Han forstår f. eks. godt, at det fortsat er svært at skaffe nye officials:

-Betalingen – lønnen – er elendig! Så er det sagt.

I “de go’e gamle dage” havde Aksel Møller og hans kollegaer ikke samme tekniske hjælpemidler til at udøve dommerhvervet, som man har i dag. Der var f. eks. ingen video. Møller fremhæver de sjakhold, han var med i omkring dommere og official på banerne i Skive, Aalborg og Århus, som en god periode.

-Respekten for øvrigheden var nok lidt større før i tiden, fornemmer Aksel Møller, der ofte har haft det svært med at tidligere aktive begyndte som officials.

-Det er selvfølgelig ikke tilsigtet, men det kan være svært at være dommer, hvis man tidligere har haft – eller stadig har – et venskabeligt eller kollegialt forhold til en kreds af kuskene, siger han.

Aksel Møller tilføjer, at habilitetsspørgsmålet også kan være en svær størrelse indenfor vores lille sport at håndtære, og man kan ikke helt undgå disse problemstillinger.

-Man ikke være dommer på en løbsdag, hvor man selv har hest til start. Det idéelle er, hvis man som travdommer er helt uden “præferencer” – altså helt uden at have f. eks. heste i træning eller være i familie med udøvende kuske.

Der skete noget i de år
Foruden at være travdommer har Aksel Møller i mange år også været medlem af Skive Travs bestyrelse, inden han i 1990 blev landsdommer.

-Tiden hvor den dynamiske Poul Mørk var driftsleder var den bedste tid, mener Aksel.

-Der skete en masse ting på mange områder, både i travsporten som helhed og for Skive Trav i særdeleshed. F. eks. var SAS sponsor for en trænermatch mellem Skive og Sverige. Hesteejerne til vinderen i hvert løb fik en tur/retur billet med SAS til USA!

Aksel Møller var også formand for bestyrelsen i en periode, og her fremhæver han tre ting, som han sammen med den daværende driftsleder Thomas Stjernås var med til at sætte i værk i Skive: Open stretch, montéløb og formløb i stedet for de gammeldags handicapløb.

Følger stadig med i sporten
Foruden travsport har Aksel Møller to store hobbies: Bordtennis og bridge.

Han følger fortsat med i travsporten på sidelinjen efter han stoppede. Aksel og fru Else tager ofte på udflugt rundt omkring i landet for at se steder, de ikke har været før, men nyder ellers bare pensionisttilværelsen.

---

Den 3. generation – Uffe Møller
52-årige Uffe Møller er i dén grad “arveligt belastet” og var ofte med i bilen når familien skulle på travbanen – primært i Skive og Billund, men også Lunden på storløbsdagene, så det kan næppe undre nogen at han hurtigt blev bidt af sporten. Han var tit på besøg i staldene for at klappe hestene, og følge med i hvordan de blev klargjort til løb. Det var i travsportens sidste “guldalder” med Tarok som hele berømthed og stjerne.

16 år gammel startede Uffe Møller i 1986 som official på Skive Trav. I begyndelsen var han alt-muligt-mand; gik bl.a. med bødesedler og løbsresultater, var snoretrækker og også med i “dopingstalden” når der skulle tages blodprøver.

-Så blev jeg dommersekretær og skulle bl.a. fremkalde målfotos i den nederste etage i dommertårnet, hvor der var lavet et mørkekammer. Samtidig skulle de forskellige løbstider for hestene beregnes, hvilket var lidt omstændeligt dengang, fordi dette skulle opgøres manuelt via en tidstabel, hvor der stod en oversigt med samlede tider over den givne distance. Da vindertiderne efterhånden blev bedre og bedre, måtte jeg ofte regne tiderne ud på en lommeregner, da den samlede tid simpelthen var helt udenfor tidstabellen! husker Uffe Møller.

-Et par år efter jeg havde afsluttet skolen, begyndte jeg i militæret som konstabel, men som følge af en færdselsulykke fik jeg et dårligt ben og tog i stedet en uddannelse som advokatsekretær, hvor jeg blev færdig i 1993.

Han var nu også blevet målfotograf ved travbanen, hvor man havde fået et nyt kamera, der kunne filme målpassagen oppe fra dommertårnet. Optagelserne blev med det samme fremkaldt på en computer med billeder af alle heste, der passerede mållinjen.

-Det var et stort fremskridt og et godt hjælpemiddel, da det var muligt at zoome ind på hestene på målstregen, men også fordi computeren selv kunne udregne løbstiderne og endda rigtigt hurtigt, husker Uffe Møller.

Sammen med en repræsentant for det Svenske Travforbund var Uffe med rundt på samtlige baner og hjælpe til med den nye teknik, så de her lærte selv at betjene teknikken.

Dommereksamen
I 1994 blev Uffe Møller meddommer i Skive sammen med Per Hedegård, og det var han i nogle år.

I 1996 kom der en regulær dommeruddannelse, bl.a. på opfordring af “Senior” der stadig også var yderst aktiv.

Under uddannelsen blev mange løbssituationer gennemgået, og løbsreglementet blev tolket, så meningen med paragrafferne blev forstået. Selve måden at tale travsprog blev også gennemgået. Det at diske for galop samt rapportering blev ligeledes berørt. De administrative opgaver blev indøvet især ved praktisk arbejde og uddannelsen sluttede med en prøve, hvor alle fik lov at dømme selv. Deltagerne blev herefter opdelt i A, B, C og D dommere.

A-dommerne var fuldt egnede til at være meddommer og banedommer samt kunne erstatte en landsdommer, hvis der var mindst en anden A-dommer tilstede.

B-dommere var egnet til at være meddommer, banedommer, men skulle have en landsdommer som Overdommer.

C-dommere var egnet til at være meddommer, men manglede lidt rutine og sikkerhed.

D-dommere manglede stadig for mange færdigheder indenfor jobbet, og skulle have yderligere uddannelse/erfaring før et meddommerjob kunne anbefales.

I disse år var der jo også ansat landsdommere, som før beskrevet under Aksel Møller. En decideret overdommer, der bedømte SAMMEN med to andre dommere, hvor man tidligere havde været mere “alene-dommer”. Uffe Møller var således en af disse meddommere, mens hans far ofte var overdommer.

Nej tak til DTC
I 1998 fik Uffe Møller tilbudt en administrativ stilling i Dansk Travsports Centralforbund, men han sagde Nej Tak.

Han blev herefter trafikleder i Falck, hvor han var ansat i cirka 10 år. I 2008 blev Uffe optaget på seminariet og færdiggjorde tre år senere sin uddannelse som socialpædagog, der også er hans arbejde i dag.

Her arbejder han med normaltbegavede voksne med autisme, men som også er præget af tillægsdiagnoser f.eks. skizofreni, OCD, ADHD o.l. Det kan også være borgere, der har en dom til behandling.

Samtidig fungerede Uffe Møller nu også som overdommer på de jyske baner. Der var igen tilkommet flere hjælpemidler med en mere optimeret kontrol. De forbedrede tekniske hjælpemidler indebar bl.a. større skærme samt svingkamera, så episoderne kan ses fra forskellige vinkler. Det blev også muligt at zoome ind på optagelserne og se optagelserne i slow motion eller billede for billede.

-I dag bruger vi også droneoptagelser indimellem, hvilket er en fantastisk stor hjælp, konstaterer Uffe Møller.

-Det, sammen med flere forbedrede forskellige vinkler, hvor man kan se mange episoder både bagfra og forfra, hvilket ikke mindst er vigtigt for f.eks. at bedømme i svingene, gør, at vi nu har et bedre udgangspunkt for at dømme – og, ikke mindst, dokumentere en given episode for kuskene.

-Forståeligt nok kan kuskene have svært ved at acceptere de forskellige forseelser set fra deres side, men de har mulighed for at henvende sig i tårnet og se de optagelser, vi har dømt ud fra, da dokumentation som nævnt er vigtigt for os.

Om deklassering – habilitet – information
Om deklasseringsspørgsmålet finder Uffe Møller, at her skal der være tale om en alvorlig forseelse begået fra opløbets start og frem.

Et eksempel: Hvis den førende hest i opløbet løber ud i banen og generer en bagfra kommende hest, og vinder kort foran den hest, der blev generet, så kan der blive tale om en deklassering, hvis dommerne finder, at den hest der blev generet ellers ville have vundet løbet.

Vedrørende mere information på bøder og eventuelle udelukkelser på løbsrapporterne, har Uffe Møller et klart ønske om at dette skal forbedres.

Angående habilitetsspørgsmålet er det også her en vanskelig vurdering. Dels er det generelt svært at finde travdommere, og ofte er aktuelle navne også opdrættere eller ejer eller medejer af heste.

Månedlige dommermøder – ingen facitliste
Hver måned holder de forskellige travdommerteams “computermøde”, hvor forskellige aktuelle situationer er på dagsordenen.

-Vi forsøger at gøre dommene så ensartet som muligt ved hjælp af vores guidelines. Nogle episoder ligger lige til højrebenet, andre episoder kræver en større undersøgelse, men det er mere tvivlstilfældene, som vi drøfter, siger Uffe Møller.

-Men husk nu på, at der er INGEN facitliste, og i min optik kan det være svært at opnå en fuldstændig ensartethed landet over.

-Vi vurderer de forskellige løbsepisoder ud fra reglementet og guidelines, men der er ofte forskellige faktorer på spil, som vi skal tage højde for i de forskellige episoder.

-Mange ting spiller ind her, og man kan sige, at der ingen ensartethed er her, generelt betragtet. For hvad sker der eventuelt forud for episoden? Er der nogle formildende eller skærpende omstændigheder at tage hensyn til o.s.v., o.s.v.

-Sikkert er det, at vi efterfølgende bruger en del tid på at vurdere disse episoder, og bedst er det, hvis vi kan dokumentere det via de forskellige optagelsesmuligheder, vi har nu, siger Uffe Møller.

Drivning og Sund Hest
Nye retningslinjer er der kommet vedrørende drivning og begrebet Sund Hest. Generelt sker ændringerne i samarbejde med det svenske reglement. Uffe Møller vurderer dog, at det danske regulativ ikke er helt lig med det svenske.

Om de nye drivningsregler kørte man iflg. Uffe Møller de første fire måneder i år under devisen først og fremmest at give advarsler, men det er for længst slut, og der hvor hånden kommer over skulderhøjde under animering/korrigering, er der nu 0-tolerance.

Udefra vurderet af denne skribent forekommer det dog, at bøder og udelukkelser er høje i de normalt lavt doterede løb sammenlignet med taksterne i de højt doterede løb.

Om Sund Hest-begrebet kan der nu være dyrlægekontrol af tilfældigt udvalgte heste, og den nye ekvipagekontrol er til stor gavn og hjælp for de nye tiltag, og også en hjælp til dommerne, der har travlt nok i forvejen.

Fremtiden
Uffe Møller håber, at kvaliteten af dommernes tekniske hjælpemidler bliver bedre i årene fremover.

-Det er vigtigt hvis vi skal gøre vores arbejde ordentligt. Det gælder selvfølgelig på alle baner, så vi har ens forudsætningerne, siger han.

-Vi tilstræber os hele tiden på at dømme så ensartet som muligt, og tager ofte episoder op til dialog i dommergruppen, men som før sagt: Ingen episoder er ens. De kan være sammenlignelige, men ikke ens. Samtidig vil noget altid blive en vurderingssag i min optik.

-Løbsreglementet har i en periode været ændret i flere omgange pga. samarbejdet med Sverige, og jeg tror vi ender så tæt op af det svenske regelsæt som det kan lade sig gøre i nærmeste fremtid.

-Bemandings- og lønmæssigt er vi vel nok stadig langt fra de svenske forhold. Derfor er det vigtigt, at alle banens ansatte er stabile og dygtige til den funktion, de er ansat til at varetage på en løbsdag, da kæden ikke er stærkere end det svageste led.

-Der er travlt i dommertårnet på en løbsdag, hvor der også er kommet flere og flere administrative opgaver at tage sig af. Det er spændende hvad fremtiden bringer indenfor travsporten og dommernes arbejdsområde. Jeg er i hvert fald forandringsparat og optimistisk, smiler Uffe Møller.

Fjerde generation på vej
Uffe Møller bor i Karup sammen med sin kone Stine, der arbejder som anæstesisygeplejerske. Sammen har de børnene Sofia på 15, Kalle på 14, og Rosa på 10.

-I fritiden tager jeg ofte på fisketur, men ellers bruger jeg tiden sammen med min familie, slutter Uffe Møller, som i øvrigt kan glæde sig over, at fjerde generation af “Møller-dynastiet” også er en realitet, idet datteren Sofia arbejder på Skive Trav på løbsdagene som snoretrækker m.m.