Stamgæst i 82 år

Artikelsponsor (klik på banner):

Carl Børge Jørgensen har været fast gæst på Fyens Væddeløbsbane siden banens åbning i 1935.

-Jeg tror ikke jeg har misset mere end et par løbsdage (dén vender vi lige tilbage til) – med mindre jeg har været syg, men jeg har næsten aldrig været syg! smiler Carl Børge Jørgensen, som en råkold januardag har budt velkommen indenfor på gården i Odense-forstaden Højme, få kilometer fra Fyens Væddeløbsbane.

Dåbsattesten siger 1928, men hukommelsen fejler intet – især ikke når snakken går om de mange dejlige stunder på væddeløbsbanen, hvor alle kender Carl Børge, men han har trods alt også være stamgæst i 82 år!

-Jeg var kun knapt syv år da jeg var til trav første gang sammen med mine forældre. Jeg turde ikke at være alene hjemme på sådan en stor gård, så jeg tog med ud på væddeløbsbanen og så er jeg kommet der lige siden, smiler Carl Børge.

Den fædrenes gård
Carl Børge er født og opvokset på Højmegaard. der har ligget på det nuværende sted siden 1856, men familien Jørgensen kan spores tilbage til ca. 1640. Tidligere lå gården et andet sted på grunden, men blev revet ned inden den nuværende ejendom blev opført.

-Stuehuset brændte i 1917. De havde lige fyret op inden de gik til frokost, så røg der en gnist op i skorstenen og det hele brændte ned på ingen tid. Dengang var der jo stråtag overalt, men det blev lavet om da det nye stuehus blev opført, fortæller Carl Børge.

-Fra gammel tid hørte gården under Dalum Kloster, der ejede stort set alt i området. Dengang var de fæstebønder og der er en såkaldt runesti, hvor de gik når de skulle over og lave hoveriarbejde ovre på klosteret.

I gamle dage skulle Højmegaard afgive tre måneders hjælp til Kristiansdal, som Dalum Kloster blev kaldt fra midten af 1600-tallet til begyndelsen af forrige århundrede, i høsten. Man havde 3 ½ spand heste på Højmegaard, i alt syv heste, hvoraf den ene var en ”mælkehest”. Først i 1949 kom den første traktor til.

Der hører 60 hektar til Højmegaard, hvoraf 15 hektar er på vej til at blive solgt til Odense Kommune. I dag danner gården rammen omkring Højmegaard Ridecenter, som Else og Carl Børge Jørgensens søn bestyrer, og pt. står der ca. 30 heste opstaldet.

-Det startede med at vores datter fik en hest i konfirmationsgave og efterhånden kom der flere og flere heste til, siger Carl Børge.

Højmegaards ridehus blev bygget i 1992 og fire år senere blev dressur- og springbanen anlagt. I 2003 blev ridehuset udvidet, så det lever op til de internationale krav.

Der er i dag omkring 30 heste opstaldet på Højmegaard. 

Far var aktionær
Carl Børge har ingen konkrete erindringer fra de første år på Fyens Væddeløbsbane, men hele familien blev i hvert fald hurtigt bidt af travsporten og tog som regel til væddeløb sammen i mange år.

-Som de fleste andre landmænd i Sanderum og Brændekilde købte min far aktier i væddeløbsbanen, så han skulle selvfølgelig til væddeløb da banen åbnede. Min far var meget væddeløbsinteresseret, mens mor nok mest bare var glad for heste, siger Carl Børge.

-Vi havde jo altid haft heste herhjemme og jeg kan huske, at min mor altid skulle gi’ hestene rugbrød når de blev lukket ind fra folden om aftenen – så løb de ind på gårdspladsen og så stod hun oppe på trappestenen med rugbrød. Hvis karlene skulle skynde sig i byen, blev de lidt irriteret på hende, men det er noget af det jeg husker min mor for.

-Begge mine søskende har kørt travløb. Min bror, Niels Ribert Jørgensen, var i mange år “privatchauffør” for Anton Andersen fra Stald Fyn og kørte mange af hans heste, men han havde også sine egne heste, bl.a. Marie Louise, som han vandt mange løb med. Engang fik han en konduitepræmier fordi tømmerne pludselig knækkede under et løb, men Ribert var hurtig og sprang op på hesten og fik den standset, så der ikke skete nogle ulykker.

-Min søster har også kørt og redet løb, men det var nu kun de såkaldte dameløb. Min far kørte også nogle enkelte Old Boysløb og vandt så vidt jeg husker et enkelt løb.

-Jeg har aldrig selv haft lyst til at køre væddeløb, men har da indimellem været med til at træne over på væddeløbsbane – det synes jeg var meget sjovt.

Følhoppe og bryllupshest
Det er næsten 60 år siden de sidste travheste forlod Højmegaard, men minderne om dengang sidder stadig på nethinden.

-Den første travhest vi fik var Britta Danforth, som min far købte af en mand i Odense. Betalingen var at han skulle ha’ et par føl efter hende; pengene var jo små dengang, så det var den måde man gjorde det på, siger Carl Børge.

-De to første føl fik den tidligere ejer som sagt, men vi fik vist også selv et par føl efter Britta Danforth.

-Britta Danforth var en rigtig dejlig hest; jeg mener min far købte hende omkring 1944 og hende havde vi stor glæde af. Hun var stoppet med at løb væddeløb på det tidspunkt (Britta Danfort var en rimelig væddeløber med i alt 11 sejre, red.), men bilerne var jo klodset op under krigen og selvom krigen sluttede, kunne vi ikke få benzin før ’47, tror jeg det var, så der var god brug for hestene.

-Vi havde dengang en duccard med plads til fem-seks personer og så kørte vi bl.a. til bryllup om andre store begivenheder.

Sejrshesten Tom The Great
Carl Børge Jørgensens far, Laurits Jørgensen, havde en del travheste gennem årene, hvoraf Tom The Great (f. 1953), som han selv havde opdrættet, var den klart bedste.

-Min far tog af og til til trav på Amager sammen med Arthur Knudsen, “Kolde Charles” og én til, og han købte engang imellem nogle heste derovre, bl.a. i de såkaldte fordringsløb, hvor de heste, der var til salg startede 20 meter foran de andre. Her købte han f.eks. Freja Kignæs, som senere blev mor til Tom The Great, fortæller Carl Børge.

-Som 3-års vandt Tom The Great ikke mindre end 10 løb og så var der et par københavnske trænere, som ringede for at spørge om den var til salg. Det endte med at Tom The Great blev solgt og jeg tror nok den havnede hos Gerhard Petersen, som også vandt en del løb med den.

-På Fyn var Tom The Great i træning hos Helmuth Rasmussen, som var vores træner igennem mange år, og da han stoppede gik vi over til Rudolf Jensen.

-Men jeg har jo kendt alle trænerne på Fyn gennem årene, bl.a. Poul Stripp, som min far tit snakkede med. Poul var jo en festlig fyr og dengang brugte man af og til at træne hestene på vejene – som jeg husker det, kørte de med hestene på asfalten én gang om ugen, og så kom Poul Stripp altid her forbi. Så holdt han ude vej ved hegnet foran gården og fik en øl og snak med min far, inden han kørte videre.

-Min far kendte jo også alle trænerne; det var ligesom om væddeløbsfolkene holdt sammen og mine forældrene så også mange af dem privat.

-En af dem jeg husker fra dengang er M.K. Gudmundsen (mangeårig amatørchampion på Fyn, red.), som min far engang havde været til trav med og så sad de og snakkede om en af min fars heste. “Den hest vinder du aldrig nogensinde løb med” sagde Gudmundsen og så væddede de 500 kr. Ikke ret lang tid efter vandt hesten så rent faktisk løb og Gudmundsen måtte punge ud med en plovmand til min far – det var jo mange penge dengang.

Stambord 
Carl Børge Jørgensen har i mange år haft stambord i spillehallen på Fyens Væddeløbsbane sammen med fem andre travkammerater, og hvert år udsætter de en ærespræmie, Stambordets Ærespræmie.

-Vi betaler 150 kr. pr. mand om året og pengene går så til et ærespræmieløb, fortæller Carl Børge.

-Jeg sidder bl.a. sammen med Jørgen Mex Jørgensen, som jeg har gået til trav med så længe jeg kan huske. Vi hygger os og jeg glæder mig som et lille barn når jeg skal til væddeløb hver gang – dén gnist har jeg ikke tabt endnu. Jeg har også altid taget til Derby i Charlottenlund – det gør jeg stadigvæk.

-Jørgen Mex spiller ikke, men vi andre spiller da, også sommetider sammen, men det er nok gået nogenlunde lige op igennem årene. For mig har det dog altid kun været trav – jeg tror aldrig jeg har spillet på et galopløb, men dem er der jo heller ikke så mange af mere.

-Der er selvfølgelig sket meget på Fyens Væddeløbsbane igennem årene. Det er lidt svært at pege på nogle bestemte løb, men jeg husker da bl.a. når Jørn Laursen og Tarok besøgte banen – så var der 10.000 tilskuere eller flere – og kø på alle indfaldsvejene.

Nåja, så var der lige det med at Carl Børge igennem årene ikke havde misset mere end nogle få løbsdage på Fyens Væddeløbsbane, men det er iflg. hustruen Else måske ikke helt korrekt.

-Omkring høsttid var der vist nogle dage, du ikke lige havde tid til at ta’ derover, men du nåede lige at spille alligevel, smiler Else, som var med under det meste af interviewet.

-Når Carl Børge kørte hjem med halmballerne lagde han lige vejen forbi det gamle forsamlingshus for at spille lidt. Vi kunne ikke forstå at det tog så lang tid at køre det korte stykke vej, men det var der altså en forklaring på.

Else og Carl Børge Jørgensen kan i år fejre diamantbryllup (60 år).