Mark Ingdam

Portræt af geniet Mark Ingdam (1918-64).

“Ikke uventet, men smerteligt for travsportens folk kommer meddelelsen om, at træner Mark Ingdam, den professionelle sports store talent, er afgået ved døden.”

Sådan indledte Væddeløbsbladet sin nekrolog over Mark Ingdam, som forlod denne jord alt for tidligt den 25. juli 1964 – i en alder af blot 46 år.

For eftertiden blev han kendt som det store geni, der “opfandt” startvognen og på mange områder nærmest revolutionerede travsporten, men han levede – populært sagt – også en stor del af sit liv i overhalingsbanen som delvis alkoholiker, hvilket formentlig også var medvirkende til hans alt for tidlige død.

Kaj “Cajus” Hansen var manden bag førnævnte nekrolog og et andet af de store journalistnavne fra de go’e gamle dage, Otto “Quickly” Nielsen kom fem år senere (1969) med SIN version af historien om Mark Ingdam. Fælles for dem begge var deres beundring for en stor personlighed – men samtidig også en forundring over hvordan det dog kunne gå så galt.

Mark Ingdam vandt i alt 1.085 løb. Den første sejr kom i 1938 med Hanover Speed og den sidste med Flain den 3. maj 1964 – under tre måneder før hans død.

Med 28 sejre var Logan den hest, Mark Ingdam vandt flest løb med, men det blev også til mange sejre med heste som Slejpner (24), Odin Frisco (23), Kaptajn Hald (21), Rex Martina (20), Jamboree (18), Oliver The Great (18), Snowflake (17), Teddy Roy (17), Lady Hamilton (16), Aconto (15), Kate McElwyn (15) og Elwyn (15).

Det blev bl.a. til tre Derbysejre (Nollo, Snowflake og Bambino) og 10 trænerchampionater på de københavnske baner i årene 1948-60.

Startede hos Leth-Olsen
Historien om Mark Ingdam er – indledningsvis – en helt almindelig historie om knægten, der sammen med kammeraterne “plankede den” for at få adgang til det forjættede land, Amager Travbane, der åbnede i 1922. Senere blev han staldmand hos Koster, som tvang ham til at vælge mellem travsporten og cykelsporten, hvor den unge Ingdam ellers viste ganske lovende evner som banerytter i Ordrup. Heldigvis for alle valgte han altså travsporten.

Oprindeligt var Mark Ingdam dog Nørrebro-dreng, men da han var otte år flyttede familien til Sundholmsvej på Amager, hvor faderen åbnede en købmandsforretning. Det var dog kun for en kort bemærkning – to år senere flyttede familien til Tårnby, tæt på Amager Travbane.

Mark Ingdam havde tre brødre, Arne, Bent og Leiff, hvoraf sidstnævnte også blev en dygtig træner, og de fire knægte blev gode venner med Knud Winther, som kendte træner Axel Leth-Olsen, og på den måde fattede han interesse for travsporten.

“Jeg blev hurtigt grebet af spændingsmomentet og var naturligvis henrykt, da Leth-Olsen første gang gav mig lov til at køre med en tosset hest, der hed Josva.” fortalte Mark Ingdam i en stor artikel, som han selv skrev i Trav-Tidendes Julenummer 1951.

“Hjemme lagde jeg ikke skjul på hvad jeg ville være, men min far ville have mig i lære ved et eller andet håndværk, og mor sagde, at hun ikke ville være mor til en stalddreng. Når der var løb på hverdage, stak jeg af fra sidste time i skolen. I begyndelsen var der naturligvis ballade, men da læreren blev klar over, at han ikke kunne holde mig tilbage, tolererede han til til sidst, at jeg gik til trav, mens de andre blev hørt i kongerækken.”

Lavede sulkyer af kosteskafter
Mange kender utvivlsomt historien om, at Mark Ingdam og hans kammerater ofte hoppede over plankeværket på Amager Travbane for at komme gratis til trav, men det var ikke altid lige populært – heller ikke blandt staldfolkene.

“De første tre år var jeg meget bange når jeg færdedes på staldterrænet, for staldfolkene gav os mange klø. Jeg har været straffet med at blive spærret inde i en boks i fire-fem timer, og jeg er blevet pakket ind i et sveddækken og lagt ud på banen i stegende sol i et par timer. Jeg troede, jeg skulle dø, men da jeg blev befriet, var jeg alligevel ikke kurereret for min travinteresse.” fortalte Mark Ingdam i førnævnte artikel.

I 1938 kørte Mark Ingdam sit første travløb, men allerede i en tidlig alder begyndte Ingdam-brødrene at arrangere “travløb” på Løjtegårdsvej og i et andet interview fortalte han bl.a.: 

“Vi drenge interesserede os jo snart for heste og væddeløb og efter at jeg havde haft mit første besøg i Stald C. J. A. Hansen & Søn på banen, fik vi lyst til selv at lege travløb. Vi havde vor egen bane på Løjtegaardsvej; træerne var startpæle og der var ca. fem meter imellem dem og som startsnore brugte vi ituklippede cykleslanger. Vi lavede rigtige vogne af to kosteskafter, en træbund og barnevognshjul, og det gik storartet; vi havde også et reglement, der sagde, at en sejr betød fem meters tillæg. Løbene var som reglen over 100 meter. Derbyet var dog over 300 meter snorestart. Vi “kørte” oftest heatløb, og vi morede os dejligt.”

Dén historie blev drejet en smule i Mark Ingdams egen artikel fra 1951:

“Vi lavede de fineste sulkyeer, og hver træner havde sine bestemte “heste”. Alle løb gik over 60 meter. Løjtegårdsvej blev benyttet som bane, og vi havde naturligvis totalisator. Jeg hed Sofus Sørensen, Knud Winther var Koster, og min bror Leiff var Månsson. De to hurtigste drenge var heste i min stald, og jeg gav dem navnene Le Roy og Poul Revere. Mine første travsejre blev vundet på Løjtegårdsvej under rutebilernes kraftige tuden – det var naturligvis umuligt for bilerne at komme forbi, når vi var midt i et løb!”

I lære hos Sofus
Efter skoletid fik Mark Ingdam 13 år gammel et deltidsjob hos træner Stampe på Lunden – til den beskedne hyre af fem kroner om ugen.

“Dem fik min mor. Det kunne jo ikke være for meget for kost og logi.” sagde Mark Ingdam i et interview i Trav-Tidendes Julenummer 1949 i anledning af sit andet trænerchampionat.

“Så blev jeg engageret hos Sofus Sørensen for 15 kroner om ugen, men det var først, da jeg kom til Koster, at jeg kunne begynde at spare lidt sammen, idet jeg her fik 35 kroner om ugen plus drikkepenge.”

Mark Ingdam startede hos Sofus Sørensen i 1932 og var senere i kortere perioder også hos Leth-Olsen, Carl Nielsen, Knud Hansen og Gunnar Vang Andersen, inden han i maj 1936 startede som staldmand hos Koster.

Koster: Du må vælge
Mark Ingdam havde ambitioner om at komme på trænerskole allerede som 18-årig i 1936, men det lykkedes ikke, og det blev han så skuffet over, at han forlod travsporten for i stedet at satse på en karriere som cykelrytter på Ordrupbanen.

“Jeg var yngste begynder på Ordrupbanen, vandt de første fem gange, jeg startede, men blev så sat op i en temmelig stærk klasse. Det blev til en mængde placeringer, og jeg slog forresten bl.a. Rupert Christensen, der var en af 6-dages heltene for nylig. Da det gik så godt på banen i Ordrup, sagde jeg op på travbanen, men dagen efter kom  der bud fra Koster om, at han havde brug for en dreng, og jeg “kunne bare begynde”. (Mark Ingdam i Trav-Tidendes Julenummer 1951)

“Koster og Ingdam kom ind i stalden efter et hurtigt arbejde. Så sagde Koster til Ingdam: Nu har jeg set dig på cykelbanen, og jeg har set dig her, nu kan du selv bestemme, om du vil køre travløb eller cykelløb. Du får 14 dage til at betænke dig i.

Ingdam mente selvfølgelig at han let kunne klare begge dele og fremholdt dette for Koster, som svarede: “Det kan godt være, du kan det, men jeg vil ikke løbe den risiko, at min første hjælpekusk skal møde en morgen med en brækket arm, fordi han er faldet på cykelbanen om aftenen.” Ingdam spekulerede. Han bestemte sig for at at køre travløb og sagde cykelsporten – i hvert fald den aktive del af denne – farvel, for han glemte aldrig sine cykelidealer.” (Otto “Quickly” Nielsen i Væddeløbsbladet 1969).

Træner i 1943 
Mark Ingdam var 6½ år hos Koster, som hurtigt fik øjnene op for den unge mands talent, selvom han også fik skældud indimellem – lidt for mange efter Ingdams egen mening.

“Det hjalp en del, at førstemanden, svenskeren Erik Larsson, trøstede mig med, at de tidligere læredrenge havde fået ganske anderledes skældud. Efter det første år gik alt meget bedre, jeg vidste hvad den mindste hovedbevægelse fra Koster betød, og jeg havde lærerige år. Selvfølgelig var jeg nået frem uden Kosters hjælp, men det var blot ikke gået så hurtigt. Hos ham fik jeg et navn og havde succes, og jeg vil gå ud fra, at det har sparet mig for fem års kamp.” (Mark Ingdam i Trav-Tidendes Julenummer 1951).

Ingdam kørte sit første travløb den 31. marts 1938 med hesten Anebell, der imidlertid opgav, men 15. juni samme år vandt han med amerikanskfødte Hanover Speed sin første sejr i tiden 1.26,2/2000 meter.

Det blev til fire sejre det første år med hestene Hanover Speed, Borsalino, Tambourmajor og Theresa Harvester, og i alt vandt Mark Indam 25 løb inden han startede som træner 1. januar 1943.

Han bestod sin trænereksamen i december 1942 med 54 point af 56 mulige med udmærkelse, så Mark Ingdam var fuld af optimisme, da han 1. januar 1943 startede som selvstændig træner ni heste på træningslisten.

Han proklamerede nonchelant, at han ville vinde 25 løb den første sæson, men var efter eget udsagn langt nede, da han i det første meeting ikke vandt et eneste løb. Der kom dog efterhånden gang i materialet og sæsonen 1943 sluttede med 24 sejre til stalden, heraf 22 personlige sejre til Mark Ingdam.

Det første championat
Der kom hurtigt gang i forretningen og i Ebonit fik Mark Ingdam sin første reklamehest, der i 1943-45 vandt 18 løb, men desværre døde hesten af kolik kort før jul i 1945.

De første år som træner (1943-47) blev det til 22-30-39-59 og 53 sejre, men de tre seneste år måtte han hver gang se sig slået af sin gamle lærermester, Koster, der i 1947 vandt sit 24. championat siden 1916.

Ingdam fik det år sine første storløbssejre med Es, der vandt Mesterskab for Danmark og Jubilæums-Pokalløbet på Amager, hvor den senere Prix d’Amerique-vinder Scotch Fez (Sören Nordin) ikke formåede at give 40 meter forud til Es. Det blev også til sejr i Johs. Ulrichs Mindeløb med Gin Højgård.

I 1948 kom så det første championat med 56 sejre foran Koster (48) og Sofus Sørensen) og året efter gentog han triumfen med 67 sejre – denne gang i overlegen stil foran Koster og Sofus Sørensen, som begge vandt 45 løb.

Med ni sejre blev Jamboree årets sejrshest, men også Kate McElwyn og Logan gjorde det rigtig flot med hver syv sejre. Andre gode heste det år var Hetta, Kiss Hanover og Lady Hamilton – alle med fem sejre. Hetta vandt bl.a. Mesterskab for Danmark.

Komtessen vandt to løb – heriblandt Derbyprøven – men havde efter Mark Ingdams mening også fortjent at vinde Derbyet, hvor Kuno med Aage Kristoffersen sensationelt formåede at tage spids fra startspor 18 og siden vandt ganske let foran Komtessen, der kom stærkt tilbage efter en startfejl, der kostede 60 meter.

Gårdejer Ingdam
I 1947 flyttede Mark Ingdam og hustruen Henny ind på Holmegården i Vassingerød, som en af hans trofaste hesteejere, Mr Basse (Grosserer Valdemar Rasmussen), havde købt til ham. Der blev indrettet stutteri og træningscenter med bl.a. en 750 meter træningsbane.

Mark Ingdam havde selvfølgelig stadig stald på de københavnske baner, men der er ingen tvivl om, at købet af Holmegaarden var en særdeles vigtig del af den store succes.

Eventyret blev dog kort, idet Mark Ingdam året efter blev anklaget af Valdemar Rasmussen for at dope sine heste, hvilket absolut intet havde på sig. Sagen var den, at en af af Rasmussens heste, den 3-årige K.E.K.O. var noget øm efter en blistring, hvorefter den var blevet smurt med noget kokainæter. Det var fuldt lovligt, men var altså desværre årsagen til at samarbejdet ophørte efter blot et års tid.

Mark Ingdam stævnede Valdemar Rasmussen for injurier og bagvaskelse, og efter nogen tid opsagde han samarbejdet omkring Holmegården.

I Mark Ingdams korte periode som stutteriejer forsøgte han sig også som opdrætter med følhoppen Bess Diamond, som Ingdam selv købte for 8.000 kroner da han startede som træner i 1943. Hoppen vandt 11 løb og blev bl.a. mor til Kriterievinderen Olympic, som Ingdam solgte som plag til proprietær Lind i Aalborg, der senere solgte hesten videre til C. P. Jacobsen.

Som 2-års var hesten i træning hos William Jensen, men da denne blev syg i løbet af vinteren 1951/52 ringede hans kone til Mark Ingdam, og spurgte, om han ville ha’ Olympic i træning.

Det ville han gerne og samme år (1952) vandt Olympic altså Dansk Trav Kriterium – den ene af hestens to sejre det år.

Den første Derbysejr
1952 blev Mark Ingdams bedste sæson hidtil med i alt 77 sejre og han tog dermed sit fjerde championat. Det skulle vise sig at blive hans bedste resultat i karrieren, og Ingdam formåede således ikke at slå Sofus Sørensens sejrsrekord på 87 sejre fra 1930.

De 77 sejre var fordelt på 29 forskellige heste. Derbyvinderen Nollo blev topscorer med otte sejre, men også Logan (7), Onions Sauce (7), Nap Astute, Odin Frisco og Onward Eagle – alle med fem sejre – havde en fin sæson.

Med Nollo vandt Mark Ingdam sin første Derbysejr og med 24.950 kroner blev den også årets mest vindende hest i Danmark.

Dertil kom som nævnt Kriteriet med Olympic, så man ikke fortænke den 34-årige træner i at være fuld af optimisme. Det gav han bl.a. udtryk for i en stor artikel i Trav-Tidendes Juenummer med overskriften “Hvordan jeg vandt championatet, og hvorfor jeg regner med at vinde det igen til næste år”!

Selvtilliden fejlede ikke noget.

I samme artikel lagde han i øvrigt stor vægt på at rose sit personale, heriblandt broderen Leiff Ingdam og Erik Larsson, som Mark Ingdam ansatte da han startede som selvstændig i 1943. Inden da havde den erfarne svenske staldmand været hos Koster i 28 år.

Masser af succes
De næste fem år blev Mark Ingdam også champion med hhv. 67-74-51-62 og 74 sejre. Han vandt storløb på stribe, bl.a. Dansk Trav Derby med Snowflake (1956), Dansk Trav Kriterium med Robin (1954) og Snowflake (1955), Dansk Opdrætningsløb med Robin (1953), der dog løb dødt løb med Rex Junior, samt Mesterskab for Danmark med Oliver The Great (1956).

På Amager vandt Ingdam bl.a. Dansk Mesterskab for 2-åringer med Susan Frisco (1954) og Anita (1957), Amagers 3-års Mesterskab med Valodia (1957) og Amagers 4-års Mesterskab med Aconto (1959).

I 1957 var årets store navn Slejpner med 14 sejre, men også heste som Vilhelmine (7), Valodia (6), Worthy The Great (6) samt Onward Eagle, Rex Maritza og Terje Vigen – alle med fem sejre – var stærkt medvirkende til et i øvrigt overlegent championat, 30 sejre foran Koster på andenpladsen.

Set i bakspejlet begyndte Mark Ingdams nedtur omkring dette tidspunkt, selvom han reelt vadede i succes. Motivationen var ikke den samme som tidligere, og samtidig begyndte også hans personlige problemer – bl.a. knirkede ægteskabet med hustruen Henny, som Mark Ingdam giftede sig med i 1943.

Han havde også efterhånden fået lidt for megen smag for de alkoholiske drikke. Som ungt menneske og i mange år fremover rørte Mark Ingdam aldrig spiritus, men foretrak et glas mælk. Den tid var nu forbi og de mange sejre blev ofte fejret på behørig vis med våde varer i rigelige mængder.

Jeg har gennem årene talt med mange af Ingdams tidligere kollegaer, og samstemmende fortæller de historien om en fantastisk dygtig træner og kusk, som ikke kunne håndtere successen. Ofte gik det galt, f.eks. på trænernes årlige skovtur, hvor Mark Ingdam i de senere år gjorde sig uheldigt bemærket som følge af overdreven indtagelse af alkohol, men det var selvfølgelig ikke hele forklaringen på hans nedtur.

Som Hans “Bongo” Poulsen skriver i sit portræt (KLIK HER), er det imidlertid utrolig svært at svare på spørgsmålet om, hvad der gik galt. Det var en kombination af flere forskellige ting.

---

Opfandt startvognen
Mark Ingdam beskrives af mange som et geni, der var mange år forud for sin tid.

Hans mest berømte opfindelse er selvfølgelig startvognen, der blev præsenteret for publikum på Amager Travbanes sidste løbsdag i 1948. En Mercedes 180 Cabriolet, som trak en røranordning på hjul, hvor vingerne blev trukket ind af en person, der sad med front mod ekvipagerne.

Ingdam kæmpede i flere år for at få indført startvognen i dansk travsport og pudsigt nok vandt han selv det første startvognsløb herhjemme i 1953 med Orkanen Frisco. Det var i øvrigt også Orkanen Frisco, der to år senere vandt det første løb med venstrekørsel på Lunden.

Startvognen – den første af sin slags i Europa – var Mark Ingdams mest berømte opfindelse, men han havde mange andre innovative idéer og fremstillede bl.a. plasticbriller til heste, ligesom han konstant eksperimenterede med hestenes forspænding.

Mark Ingdams opfindelser og forberedringer er beskrevet meget detaljeret i Bongos fantastiske portræt af Mark Ingdam (se kildelisten), men uvist af hvilke årsager vil forfatteren desværre ikke give tilladelse til at Travsportshistorie.dk linker til artiklen, der i dag kun eksisterer som en PDF-fil.

”Langemand, det sner!”
Nu 80-årige Leif Løfgren er en af de trænere, som har fået en stor del af sin uddannelse hos Mark Ingdam, hvor han var jockey i fire år indtil han startede som selvstændig træner 1. januar 1960, og det var en meget lærerig tid.

– Mark var et stort geni, som var forud for sin tid, fastslår Leif.

– Søren Nordin har sagt at det er ham, der har opfundet vatudtræk og sidestænger til hestene, men det passer ikke. Det har han lært da han var til storløb i København, hvor Mark Ingdam allerede tidligt i sin karriere (han startede som træner i 1943) begyndte at eksperimentere med mange forskellige ting.

– Mark trænede bl.a. meget ofte hestene uden sko. Dengang da jeg startede gik de fleste heste meget tungt balanceret, men Ingdam begyndte at pille skoene af mellem starterne og gav dem i stedet nogle lette sko på. Han kørte dem aldrig uden sko i løbene – det var kun bagskoene, der blev pillet af, men det betød alligevel rigtig meget og var helt sikkert en af årsagerne til hans fine resultater.

– Dengang kunne kun de færreste trænere sko, men Mark kunne og om vinteren skete det ofte, at han kom hen til vores hus og bankede på ruden på mit værelse – vi boede som nævnt lige ved siden af Amagerbanen: ”Langemand, det sner!” – og så måtte jeg i tøjet og med over på travbanen, selvom klokken kun var midt om natten mellem lørdag og søndag, Vi havde to sæt sko til hver hest hængende på kroge på staldgangen med navne på, og så skulle jeg brække sommerskoene af dem, der skulle starte om søndag og klargøre vinterskoene, hvorefter Mark selv slog dem på. Vi startede måske 15 heste på sådan en løbsdag, og ved 10-tiden manglede vi måske de par stykker, som jeg skulle køre og så sagde han: Så kan du selv ta’ de sidste!

– Mark syede også gamacher og seletøj, og lavede liner, som han sad og håndsyede. Men han var også meget perfektionistisk med sin køredragt – stillede altid op i nypudsede støvler og nyvasket dragt, ligesom vi lagde nogle hvide stykker stof under selerne på løbsdagene, så hestene så flotte ud.

– En anden ting jeg lærte af Mark var at køre med stopur under træningen. Det var der flere andre der gjorde, men alligevel var det ikke så udbredt som i dag, og når mine kollegaer kørte forbi mig på banen kunne de godt finde på at spørge: ”Hva’ er klokken?” – men jeg var ligeglad – det var min måde at gøre det på. Desværre blev Mark Ingdam offer for sin egen succes og døde allerede i 1964 i en alder af blot 46 år.

– Da vi fik meddelelsen om Marks død, besluttede vi trænere at mindes ham ved at gå over i Tutten og få en øl eller kop kaffe og side og snakke om Mark. Undtagen hans bror Leiff, som fortsatte med at træne. ”Livet skal gå videre” sagde han – jo, de var lidt specielle de to brødre.

---

Rejste sig igen
I 1958 og ’59 måtte Mark Ingdam afgive championatet til hhv. Walther Kaiser-Hansen og Gerhard Petersen, men i 1960 var han tilbage på toppen og genvandt championatet med 52 sejre.

Det blev bl.a. til sejr i Dansk Trav Derby med Bambino, der også vandt Kriteriet og blev Ingdams sidste store stjerne med i alt 14 sejre. Hesten var opdrættet af Verner Juel Rasmussen, som senere skulle få endnu mere succes med Vixi-hestene. Verner Juel har således opdrættet tre Derbyvindere, Bambino, Vixi Bird og For Ever Vixi – samt vinderen af Dansk Derby 1977, Ascot.

På dr.dk kan man i øvrigt se Bambino’s Derbysejr i 1960: KLIK HER 

I 1960 vandt Ingdam desuden med Casiana sin sejr nummer 1.000, men herefter gik det for alvor ned ad bakke.

Han havde på et tidspunkt blot tre heste i træning og selvom han vandt hhv. 12-18 og 15 sejre i årene 1961-63, kom han aldrig op på tidligere tiders niveau igen.

Den sidste tid
Mark Ingdam nåede at køre 77 løb i sin sidste sæson (1964) og vandt syv løb, men til sidst kunne kroppen ikke mere, og lørdag den 25. juli mistede dansk travsport et af de mest lysende talenter nogensinde.

Han vandt den sidste sejr søndag den 3. maj på Lunden med Flain i tiden 1.25,8/2100 meter. Hesten var ejet af skotøjsfabrikanten og amatørkusken Søren Friis, som var en af Mark Ingdams mest trofaste støtter gennem alle årene. Hans bedste heste var Derby- og Kriterie-toeren Komtessen og Mesterskab for Danmark-vinderen Oliver The Great.

Der er som nævnt ingen endegyldig forklaring på Mark Ingdams nedtur. Hans alkoholmisbrug gjorde selvfølgelig sit, men med til historien hører også, at selvom han ofte mødte på travbanen i en brandert, formåede han altid at køre fejlfrie travløb.

Han var angiveligt også en stædig natur, der troede fuldt og fast på sit gode helbred – og selvom vennerne med Søren Friis i spidsen, gjorde hvad de kunne for at hjælpe, var Mark Ingdam efterhånden nået for langt ud.

I slutningen af 50’erne besluttede han sig for at bygge et hus – på Øresunds Allé på Amager – og det stod også snart færdigt, men under leg med sine to piger, faldt han og slog halebenet på en skarp sten. Mark Ingdam blev indlagt på hospitalet og skulle opereres, men stak af fra hospitalet, fordi han mente, at han nok skulle klare sig alligevel.

Tilmed fik han også sukkersyge et par år før sin død, men dét blev heller ikke behandlet i tid – og da Mark Ingdam kort før sin død mistede sin elskede mor, fik han formentlig det sidste knæk.

Mark Ingdam kørte sit sidste travløb onsdag den 17. juni på Amager med hesten Faster, der sluttede uplaceret. Han skulle også have kørt tre heste om lørdagen (20. juni), men den ene udgik og de to andre blev overtaget af andre kuske.

På Derbydagen i 2014 afviklede Lunden den første udgave af Mark Ingdams Mindeløb, der gav sejr til Amalie Bork med Morten Friis i sulkyen. Ingdams ældste datter, Aff, overrakte ærespræmierne.

---

Kilder:

Hans “Bongo” Poulsen: Den fulde historie om travtræner Mark Ingdam
Trav-Tidende 1938-54
Væddeløbsbladet 1938-69
Trav-Jul 1955-60
Flemming Ettrup: Gå med i Lunden (1990)
Travsportens Årbog 1944-49
Klauskoch.se