Knud Hansen

Første halvdel af et dobbeltportræt af de københavnske travtrænere Knud Hansen (1904-74) og svigersønnen Tommy Petersen (1927-80), som tilsammen vandt mere end 1.200 sejre og prægede dansk travsport i mange år.

Knud Axel Hansen blev født den 22. januar 1904 som søn af murermester Niels Hansen og hustru Marie Hansen med bopæl på Gyrstingevej i Husum. Faderen var tidligere landmand i Mulstrup syd for Ringsted.

Knud Hansen var ansat hos Sofus Sørensen i ca. fem år, men var vist nok også en kort periode hos Max Rabenhorst. Sin første sejr fik Knud Hansen i 1920 med hesten Bibiana.

Chaplin var den første stjerne
Som lærling i årene 1921 og ’22 vandt Knud Hansen en lille håndfuld løb med i dag ukendte heste som Irroysen, Crescendo, Ketty de Mioche og Tim.

I 1923 bestod Knud Hansen trænereksamen og startede 1. februar 1925 som selvstændig træner i København. Han havde bl.a. sin bror Svend Hansen – den senere træner i Århus – som staldmand og jockey i de første trænerår.

Allerede i sit første trænerår skabte Knud Hansen overskrifter i travbladene, specielt med hesten Chaplin, der i begyndelsen af sæsonen vandt et par hurtigklasseløb på Amager Travbane:

”Sensation i det hurtige løb, som Knud Hansen vandt med Chaplin på Amager Travbane til odds 23,93”.

Sådan skrev Trav Tidende i først på sæsonen i 1925, hvor Chaplin blev kåret som årets travstjerne.

Kort tid efter – 19. april – vandt Chaplin og Knud Hansen igen hurtigløbet på Amager, hvor han samme dag også sejrede med Bruno.

Knud Hansen havde også en god 2-åring på det tidspunkt i form af Helle Girl, der dog må nøjes med en fjerdeplads i det klassiske Opdrætningsløb. Her vandt Maro/William Jensen dette løb, der blev kørt den 9. august.

Ny dansk rekord
30. september 1925 køres den tids storløb på Amager-banen, Indlænder Mesterskabet, der endte med en forrygende duel mellem Flying Miss (Albert Hill) og Union Boy (Holger Fischmann), mens Chaplin var nummer med Poul Klartoft i sulkyen.

Det vides ikke, om Chaplin på det tidspunkt var skiftet til Klartoft eller om Sofus Sørensens lillebror bare kørte hesten for Knud Hansen, som dog ikke selv var med i løbet.

I dagens sidste løb starter Chaplin og Poul Klartoft igen og blev atter nummer tre i tiden 1.25,3/1609 meter – ensbetydende med ny dansk indlænderrekord. En forbedring af Ivan Le Terribles rekord fra 1913 på 0,8 sek.

Løbet blev vundet af amerikanskfødte Don Orlan på 1.23,4, hvilket var ny banerekord på Amager.

Chaplin blev årets mest vindende hest på de københavnske baner med otte sejre og 18.400 kroner i 29 starter.

I sin første sæson som træner vandt Knud Hansen 11 løb, heraf fire med Chaplin, som dermed blev årets topscorer for den 21-årige træner, der i øvrigt fik rosende ord med på vejen i Trav Tidendes Julenummer:

“De unge trænere Knud Hansen, P. P. Nielsen, Månsson og Arnold Jensen fortjener alle anerkendelse, specielt mener vi, der er godt stof i Knud Hansen.”

Chaplin kunne i øvrigt senere slet ikke følge succesen fra 1925 op, og kom aldrig op på den store klinge igen trods forsøg hos andre trænere.

Giftermål
1925 var også året, hvor Knud Hansen den 25. marts blev gift på Københavns Rådhus med ekspeditrice Karla Kristiane Nielsen (f. 1904) med bopæl på Jægersborggade på Nørrebro.

Folketællingen i 1925 viser, at der var yderligere fire søskende til Knud Hansen: Frederik Hansen (f. 1895), Ove Hansen (f. 1897), Elly Hansen (f. 1900) og Svend Hansen (f. 1906,).

Sidstnævnte blev senere træner i Århus og far til den mangeårige Billund-træner Ib Hansen.

Knud og Karla Hansens datter, Lillian Ena Hansen – senere Ena Tommy Petersen efter ægteskabet med Knud Hansens trænerkollega Tommy Petersen – blev født den 17. august 1925.

Karla Hansen delte i øvrigt sin mands interesse og deltog i 1938 i de såkaldte “dameløb” med hesten Oberlin.

Sejre og uheld
Året efter vinder Knud Hansen Ungdomsløbet med Derbyvinderen Johnny Finance, og senere samme løbsdag med en hest ved navn Cherry.

I samme meeting var han ude for et stygt uheld på Amager. Elly Worthy løb løbsk og påkørte bl.a. Knud Hansen, der faldt af. “Han slog sig slemt” som der lakonisk meddeles i løbsreferatet fra den løbsdag.

I 1927 vandt Knud Hansen sin hidtil største sejr, da han kørte Sofus Sørensen-trænede Ruby Echo til sejr i Dansk Trav St. Leger med hesten Ruby Echo.

Kørte syv Derbyvindere
Knud Hansen blev flittigt brugt som gæstekusk i hele sin karriere. Han vandt ikke selv Derbyet, men sad i sulkyen bag flere Derbyvindere, heriblandt Rex The Great og Aerolit, som Knud Hansen begge vandt løb med.

Rex The Great og Aerolit var begge trænet af Hans Hansen og netop denne trænerkollega havde Knud Hansen et godt samarbejde med.

Det blev også til et par andenpladser i Mesterskab for Danmark. I 1940 med Aerolit bag staldkammeraten Rex The Great med Hans Hansen, og to år senere med selvsamme Rex The Great bag Willy B og Thomas Hansen.

Mange år senere fik Knud Hansen endnu en topplacering i Mesterskab for Danmark med svenske Carné, der blev nummer tre i 1953, hvor løbet var åbent for udlandskfødte heste.

Foruden de to allerede nævnte Derbyvindere, har Knud Hansen også kørt og vundet løb, med Derbyvinderne Johnny Finance, USA, Snowflake og Sonny Diamond samt siddet bag Onward Eagle, så selv om det ikke blev til Derbysejr for Knud Hansen, har han kørt syv Derbyvindere!

Andenplads i Derbyet
I 1928 var Knud Hansen dog lige-ved-og-næsten i Dansk Trav Derby, hvor han blev nummer to med Joko Worthy bag Johnny Finance – en hest han jo selv havde vundet med i 1926.

Forløbet op til 1928-derbyet var lidt kaotisk. I hvert fald havde travpressen travlt med at skrive om de to championtrænere, Kosters og Sofus Sørensens overvejelser forud for Derbyet.

Dramatikken begyndte med, at Sofus Sørensen først ikke ville starte den gode Ibrahim Pascha, der havde været syg. Derefter ville bagermester Philips – ejer af Johnny Finance – have ham til at køre sin hest, som Sofus også havde i træning.

Phillips havde vundet Kriteriet samme år med Kaddara og var opsat på en dobbelt triumf i de to største klassiske løb i Danmark. Men Nej, det ville den gode Sofus ikke, og så blev Axel Leth-Olsen i s tedet engageret som kusk.

Resultatet blev at Johnny Finance og Leth-Olsen vandt Derbyet til rekordodds foran Joko Worthy – som han kørte for Koster – mens “Den lange” selv blev nummer tre med Iowa. Sofus Sørensen blev nummer fire Ibrahim Pascha, som han altså alligevel valgte at køre.

Dermed var dramatikken imidlertid ikke forbi – i hvert fald ikke på de skrevne medier.

Sofus ”snød” Knud Hansen for Derbysejren
I Debyet lå Koster og Sofus og lurede, måske for meget, på hinanden, og glemte lidt Johnny Finance, der lå i spidsen, og ligeså kunne Joko Worthy og Knud Hansen gå til nærangreb, men den fik efter løbsreferatet at dømme hårde spor gennem sidste sving af Ibrahim Pascha – hvilket Sofus Sørensen da også indrømmede efter løbet:

-Det var mig, der vandt derbyet for Johnny Finance, for havde jeg ikke kørt Joko Worthy ud i svinget, havde den været vinderen af Derbyet!

Mange mente dog, at Johnny Finance havde vundet under alle forhold.

Som afslutning på denne derbyhistorie fra 1928, kan bemærkes, at fjerdehesten i derbyet, altså Ibrahim Pascha, i stedet vandt det svenske Derby samme år!

Ibrahim Pascha havde også vundet både Svensk Opdrætningsløb og Svenskt Trav-Kriterium, der dengang var åbent for danske heste. I det svenske Derby i 1928 fik Joko Worthy, nu med træner Koster selv i sulkyen, igen andenpladsen i et Derby, mens den danske derbyvinder Johnny Finance blev tredje.

I øvrigt vandt Knud Hansen i 1928 i alt 15 sejre, heraf fire med Gift Azov, der var en virkelig god hest for den unge træner. En hurtig og flittig amerikanerhoppe (født 1922), som i alt vandt 17 løb og mere end 50.000 kr.

-Gift Azov vandt 30.000 kroner i løbet af tre sæsoner, og den blev købt for småpenge. Den var en triumf for en ung træner som mig at have sådan en hest, udtalte Knud Hansen på et tidspunkt.

Op- og nedture
I denne kronologiske gennemgang af Knud Hansens travtrænerliv i de kommende sæsoner ses både op- og nedture.

I 1930’erne var Knud Hansen at betegne som en mindre træner og uden at være i nærheden af Top Tre, men til gengæld fremviste han en del fine travere på ovalen, hvilket da også gav ham flere sejre og rekorder i dansk travsport.

Gift Azov er blevet nævnt, ligesom han også vandt flere løb med i dag ukendte navne som Isak Review og Mildred.

Knud Hansen vinder på Lunden med Isak Review (1931)

I 1934 havde Knud Hansen en fin 2-årshoppe i Star Hanover, og sjovt nok fik han også i den NÆSTE S-årgang en hest med samme navn – der endda kom til start i Derbyet i 1956!

I 1934 kan også nævnes Knud Hansen-sejre med hurtigklassetraverne Calumet Boston og Brother Guy. Sidstnævnte begyndte i øvrigt i avlen året efter, hvor Brother Guy bl.a. blev ført sammen med Derbyvinderen Johnny Finance.

Årgangens bedste ungheste i Columbus og Clara Bingen
I 1939 havde Knud Hansen igen en dygtig unghest i Columbus, der vandt tre sejre i tre starter, bl.a. I.C. Tvede Memorial. Desværre formåede Columbus ikke at holde de fine løfter den gav og forsvandt ud i glemslen.

Der kom i stedet en anden god C-hest i Knud Hansens regi i skikkelse af Clara Bingen, og igen blev en Knud Hansen-trænet og kørt C-hest betegnet som årgangens bedste som 3-års i 1940.

Clara Bingen og Knud Hansen lignede da også en vinder af årets Kriterium, men helt umotiveret fejlede hoppen lige før mål.

–Jeg havde ellers hænderne fulde, det var ikke af træthed, hun fejlede, udtalte Knud Hansen sig efter Kriteriet, der i stedet bliver vundet af den senere Derbyvinder, Carl Hof med Sofus Sørensen.

Columbus

1940 var generelt en god sæson for Knud Hansen, der bl.a. gæstekørte Derbyvinderen Rex The Great for Hans Hansen med sejr i Indlænderpokalen/Nationalløb foran en anden Derbyvinder, Aerolit med Hans Hansen i sulkyen.

Som før nævnt kørte Knud Hansen i Mesterskab for Danmark Aerolit, mens Hans Hansen nu selv tog Rex The Great. Aerolit førte, men fik den store favorit, Sonny Diamond med N. J. Koster, som ubehagelig overfrakke.

De to par kæmpede hårdt, men måtte i opløbet se “Junkeren” alias Hans Hansen gå forbi med Rex The Great, mens Knud Hansen holdt andenpladsen med Aerolit. Tre Derbyvindere på de tre første pladser her i Danmarksmesterskabet i 1940!

Sejrsrekord
1941 blev en stor sæson for Knud Hansen, der vandt 36 sejre og blev nummer fem på trænerlisten efter N. J. Koster, Gerhard Petersen, Hans Hansen og Thomas Hansen, mens Sofus Sørensen for en gangs skyld havde et ringe år hvad sejre angik.

I Derbyet blev det til en flot fjerdeplads for Knud Hansen med Clara Bingen, som ellers havde vundet Derbyprøven.

Gunnar Jensen, senere træner og senere manden bag Gunnars Hestetransport, var ansat hos Knud Hansen.

Stadig gode ungheste i stalden
Året efter havde Knud Hansen en fin 2-åring, Finvarra Dear, ligesom han også havde stor glæde af 3-årige Else Dick, der vandt Kriteriumsprøven den 31. maj. Hesten kom dog ikke til start i Kriteriet halvanden måned senere pga. problemer med et ben.

I 1943 – lørdag den 20. november – vandt Knud Hansen med handcapperen Atlantic sin sejr nummer 250.

I november 1945 kom Knud Hansen igen ud for et slemt uheld, da han med hesten Fylla kolliderede med Georg Andersen og Henny Hanover. “Knud Hansen kom ind under hesten, og blev hårdt medtaget” lød det i løbsreferatet.

Knud Hansens nevø, den senere træner i Skive og Billund, Ib Hansen, ansættes i 1945, og får jockeylicens. Ib Hansen havde siden 1943 været ansat hos sin anden farbror, træner Svend Hansen.

Vi er nu fremme i 1946, hvor det kan nævnes, at Knud Hansen vinder det traditionsrige signaturløb, Gentofte Kommunes Ærespræmieløb, med hurtigtraveren Evanstone.

Lang udelukkelse men hvorfor?
I april 1947 blev Knud Hansen udelukket fra både træning og løb resten af 1947 – angiveligt fordi en eller flere af hans hesteejere var involveret i en spilleskandale, men det er i skrivende stund ikke lykkedes at komme sagen nærmere.

Udelukkelsen er omtalt som en note i Væddeløbsbladet den 9. april, hvor det samtidig meddeles, at Knud Hansens 12 heste fordeles mellem et større antal trænere.

Udelukkelsen nedsættes dog senere af overvoldgiftsretten med tre måneder, således at den “kun” gælder til 1. oktober.

Det ser ud til, at Knud Hansen tilbringer noget af udelukkelsestiden i USA, hvor datteren Ena vist nok opholder i denne periode. Da han starter op igen, er det med kun to heste i træning; Clever Boy og Hägg.

Trænerjubilæum og ny dansk rekord
Efter sit “comeback” kom Knud Hansen stille og roligt i gang igen med tre sejre i 1948 og otte i ’49, hvor staldens bedste heste var Jeanette Axworthy og Laban med hver to sejre.

Vi skriver nu 1950 og 1. februar kunne Knud Hansen fejre sit 25-års jubilæum som selvstændig træner.

Det år blev det til 12 sejre og han havde bl.a. fin succes med 2-årige Neptun, der vandt tre løb i fem starter, heriblandt I.C. Tvede Memorial i tiden 1.26,9/1629 meter – ensbetydende med ny dansk rekord for 2-årige hingste. Den gamle rekord indehavedes af Bjørn med tiden 27,0 og var sat i 1938!

Neptun

Dermed gentog Knud Hansen sejren i Tvede Memorial, som han også vandt i 1939 med Columbus, der i øvrigt var morbror til Neptun!

I Væddeløbsbladet var der en stor artikel om Neptun med overskriften “Neptun, vor nye 2-årschampion”.

Foruden Neptun vandt Jeanette Axworthy og Laban også tre løb i 1951.

Kriteriesejren glippede igen
Neptun fortsatte udviklingen som 3-års, hvor han var blandt favoritterne i Dansk Trav Kriterium, men en stor startfejl spolerede desværre chancerne. Neptun kom dog stærkt tilbage og kom strygende i opløbet, men galoperede i mål som nummer fire.

Klar vinder blev Sofus Sørensen med Niels Embers, som Knud Hansen i øvrigt senere fik i træning som 5-års efter den ikke længere var på toppen. Han fik den på benene igen, og det blev til en del sejre med den tidligere klassiske vinder.

Tilbage til Kriteriedagen i 1951, hvor Knud Hansen vandt dagens 1. løb med 2-årige Olga H, ligesom han senere på dagen gæstekørte Ketty for Arnold Jensen i et udtagelsesløb til Nordisk Mesterskab. Ketty blev nummer fire, hvilket dog ikke rakte til en landsholdsplads. Det fik hun til gengæld året efter – nu med sin træner i sulkyen.

“Der er noget djævleblændt over ham”
Væddeløbsbladet bragte i januar 1952 et dobbeltinterview med Knud Hansen og Hans Hansen, hvor journalisten bl.a. giver flg. karakteristik af førstnævnte:

”Knud Hansen har et ubestrideligt talent som træner og kusk. Der er noget djævleblændt over ham, og undertiden lyser hans talent op i det geniale, så man føler trang til at nævne ham blandt topfigurerne. Der er så få artister på travbanen!

Knud Hansen er én af dem, og dersom han holder en støt linje i sin trænervirksomhed, kan han blive farlig for enhver. Det viste han en sæson for år tilbage, da han ligefrem skovlede sejre hjem. Der var en overgang ikke langt til championatet.

Knud Hansen førte gennem nogle år en baggrundstilværelse, men i de senere sæsoner er han igen begyndt at rulle sig ud.”

Knud Hansen udtaler i samme artikel:

”Det var en kolossal skuffelse for mig at miste Neptun, som nok forsvandt, fordi den ikke vandt Kriteriet”.

Har du et ønske? – spørger journalisten fra Væddeløbsbladet Knud Hansen

”Jeg ønsker forsat godt helbred og fred i verden”.

Sådan.

Apropos Neptun, så blev den i 4-årssæsonen skiftet fra Knud Hansen til Koster, dog uden den store succes. Den kom heller ikke med i Derbyet.

30. august var Neptun tilbage hos Knud Hansen, som fejrede genforeningen med at vinde en flot sejr på Amager i tiden 1.24,0/1920 meter. “Neptun var dagens hest …” skrev Væddeløbsbladet. Senere på året (12. november) vandt parret igen – denne gang et “historisk” løb i dansk travsport, nemlig det første løb, som blev kørt i elektrisk lys.

Fjerdeplads på Top 10
I 1953 vandt Knud Hansen 30 løb, heraf fem med førnævnte Niels Embers. Derudover fir sejre med både Massa og Neptun. Han bliver nummer fire på trænernes sejrsliste tæt forfulgt af Hans Hansen, og kun overgået af de sædvanlige topnavne – Mark Ingdam, N. J. Koster og Gerhard Petersen, mens Sofus Sørensen dette år kun fik 10 sejre.

Knud Hansen med Niels Embers sammen med en ung Leif Løfgren og hesteimportør Henry Larsen

På årets sidste løbsdag noteres det, at Knud Hansen gæstekører den Mark Ingdam-trænede hurtigtraver Kaptajn Hald, der sejrede foran Moster og Leo Axworthy.

I 1953 – efter dens Derbysejr med Hans Hansen – kørte og sejrede Knud Hansen også med Onward Eagle, men om han også i en kort periode havde hesten i træning, har jeg ikke kunnet få bekræftet. Onward Eagle var hos mange trænere og sluttede karrieren hos Palle Sperling.

”Men jeg taler for døve øren”
I 1953 gav Knud Hansens hustru også et interview til Trav Tidendes Julenummer, og her benævnes hun stadig som ”Fru Knud Hansen”. Her et uddrag af interviewet:

-Det har været en dejlig sæson for min mand i år. De resultater han har nået, har kostet slid, men han er gladest, når han har noget at rive i.

-Jeg husker stadig tilbage i 1925 den dag, hvor han fik sin første hest i træning, den hed Golden Girl. Vi blev ringforlovet den dag.

-Nogle af de heste jeg mindes mest, og jeg har været gladest for, er navne som Sunny Morn og Gift Azoff, særlig sidstnævnte, som min mand havde stor succes med.

-Det er et hårdt liv at være træner, og der skal så lidt til, før det går ned ad bakke. Tommy Petersen er vores svigersøn, og til ham har jeg sagt, at et andet erhverv var bedre, men hans store lyst er travet, så jeg taler for døve øren.

-Vi bor jo lige ved siden af staldterrænet på Lunden, så tit går aftenturen over i staldene, slutter Klara Hansen, der tilføjer, at hun sjældent spiller, men det sker, at hun vover en 2-krone på en eller anden ”staldfidus”, men oftest svigter den.

Folk tror, at trænerne altid ved, hvem der vinder. Intet er mere forkert. Hvis der var noget om al den snak, sad trænerne bedre i det. Fru Knud Hansen har også et ønske, og det er, at der igen skal blive arrangeret dameløb. Hun har selv kørt travløb i de sjældne dameløb, der har været, og også vundet et med hesten Oberlin. Desuden har fru Knud Hansen vundet et løb på Jägersro-banen.

En kommende Derbyvinder i stalden
1954 blev også en fin sæson for Knud Hansen med 23 årssejre, heraf hele otte sejre med Niels Embers og fem med Philip.

Den 18. august på Amager Travbane vandt Knud Hansen med Star Hanover i ny danmarksrekord for 2-åringer, 1.26,1, men denne rekord holdt kun til 5. september, hvor Walther Kaiser-Hansen med Safari The Great vandt på 24,8.

I 1954 var der endnu en god S-hest i stalden – foruden Star Hanover. Det var den senere Derbyvinder Snowflake.

Knud Hansen havde Snowflake i træning allerede som unghest. I I.C. Tvede Memorial sluttede parret uplaceret, mens det i Dansk 2-års Mesterskab på Amager blev til en fjerdeplads. Begge løb blev vundet af Susan Frisco med Mark Ingdam.

I årets største løb, Dansk Opdrætningsløb, blev Snowflake uplaceret bag Walther Kaiser-Hansens Safari The Great – senere succesavlshingst og evig konkurrent til Snowflake.

Samme år vandt Knud Hansen Amagers 3-års Mesterskab med Mark Ingdam-trænede Ræven, som tog en lidt overraskende sejr foran Rasmussen, Ruder Konge og den senere Derbyvinder Rex Junior, mens Mark Ingdam selv måtte nøjes med femtepladsen med sin egen køretur, Robin.

På et tidspunkt fik Knud Hansen også Ræven i træning.

Sort uheld trods sejr i Kriterieprøven
Snowflake var måske nok lidt skuffende i 2-årssæsonen, men den var tydeligt på vej mod årgangstoppen her i sin 3-årssæson (1955). Skulle det endelig lykkes for Knud Hansen at få en Kriterie-sejr?

Men nej, uheldet var ude igen.

Nogle dage før Kriteriets afvikling var Knud Hansen således på vej hjem fra Amager Travbane til hjemmet i Charlottenlund på sin scooter, da han måtte undvige en cyklist og derved blev ramt af en bil. Det kostede et ophold på hospitalet – i stedet for en køretur i Kriteriet!

Tiden til Kriteriumsprøven, der blev afviklet på Dderbydagen, nærmede sig, men Knud Hansen var endnu ikke klar til som kusk at forvalte Snowflakes chancer.

I stedet engagerede ejerne Mark Ingdam som ny kusk. Han kunne ikke rigtig få sin 2-årsstjerne Susan Frisco til at fungere og sagde derfor Ja til at køre Snowflake, som vandt en flot sejr efter kamp med den nye tophoppe Silvie Roy med Egon Larsen og den evige rival, Safari The Great.

Træneren vraget som kusk!
Til Kriteriet var Knud Hansen blevet så rask, at han kunne køre løb igen, men ejerne ville gerne bibeholde Mark Ingdam som kusk på Snowflake!

Det kan ikke have været populært hos Knud Hansen, men hesteejeren bestemmer som bekendt og derfor blev det sådan.

I stedet skulle han køre staldens anden tophest i årgangen, Star Hanover, der dog lå under Snowflakes klasse.

Det var et lille felt, der mødte til start i Dansk Trav Kriterium 1955 – blot syv deltagere.

Løbet havde en førstepræmie på 10.000 kroner og endte med en hård kamp mellem de på forhånd største navne i årgangen – Snowflake, Safari the Great og Silvie Roy.

Silvie Roy galopperede i opløbssvinget, og så fik man i stedet en duel mellem Safari The Great og Snowflake – begge sønner af den gamle Derbyvinder Rex The Great.

Snowflake sejrede for Mark Ingdam i ny rekord for løbet, 124.8/2500 meter foran Safari The Great i samme tid, mens Silvie Roy sluttede på tredjepladsen. Knud Hansen blev selv nummer fire med Star Hanover.

Revanche til Knud Hansen
Et par uger efter afviklingen af Kriteriet var Knud Hansen atter tilbage i sulkyen bag Snowflake, der vandt Amager Travbanes 3-årsmesterskab. Amagers årgangsmesterskaber blev dengang nærmest regnet som klassiske løb – næsten på omgangshøjde med de tre ”rigtige” klassiske løb i Charlottenlund.

Det var endda tæt på dobbeltsejr til stalden med Star Hanover (gæstekørt af N.J. Koster) på tredjepladsen. Andenpladsen gik til Safari The Great.

Snowflake havde nu vundet fem sejre i seks starter som 3-åring, og frem mod Derbysæsonen var der lagt op til et opgør mellem Snowflake og Knud Hansen/Mark Ingdam og Safari The Great med Walther Kaiser-Hansen – men sådan kom det ikke til at gå, i hvert fald ikke mht. til kuske/trænerforholdet.

Samlet set blev det i 1955 til 10 personlige sejre for Knud Hansen. Mester Jacob blev topscorer med tre sejre, mens Renen og Star Hanover begge vandt to løb.

Svigersøn Tommy Petersen bruges nu ofte som kusk for staldens heste og han vandt bl.a. to løb med årgangshesten Star Hanover.

Sensationelt trænerskifte
I januar 1956 skrev Væddeløbsbladet om et sensationelt træner- og ejerskifte.

Snowflake var blevet solgt til Stald Dorrit & Hr. M.W., som sendte hesten i træning hos Mark Ingdam, der således fik cadeau for sine fine køreture året før med hesten, bl.a. under Knud Hansens sygdom.

Men Knud Hansen må have været særdeles skuffet over igen at have mistet en årgangsstjerne forud for Derbysæsonen.

Da Dansk Trav Derby 1956 nærmede sig regnede man stadig mest med Snowflake og Safari The Great, tæt forfulgt af Silvie Roy, Styrmand Junior og såmænd også Knud Hansens deltager Star Hanover. Disse fem ”store” blev suppleret af fire andre ekvipager, så ni heste stillede til start i Derbyet.

En af disse fire var Stewardessen med Jens Jensen, som aldrig var mundlam.

Stewardessen regnedes for chanceløs i Derbyet, og “Bonden fra Leestrup” blev i et interview spurgt, hvorfor han ville starte i Derbyet:

-Min mor fylder 78 år på Derbydagen, og hun har anskaffet sig et fjernsynsapparat, og vil gerne se sin søn i Derbyet!

Tredjeplads i Derbyet
Snowflake og Mark Ingdam vandt som ventet Dansk Trav Derby 1956 i overlegen stil foran Safari The Great, mens Knud Hansen blev en flot nummer tre med Star Hanover.

Væddeløbsbladet mente, at Derbyet 1956 blev overværet af tæt på 30.000 tilskuere – det var tider!

Snowflakes vindertid – 1.23,5a/3000 meter – var ny rekord for Derbyet, og omsætningen denne søndag i Charlottenlund satte også ny rekord med 845.504 kr.

Selv om det for Knud Hansen nok stadig har været lidt ærgerligt at se “hans hest” Snowflake vinde Derbyet, kunne han altså glæde sig over en smuk tredjeplads i løbet med Star Hanover.

Derudover blev han samme dag nummer to i Kriterieprøven med Algiers Boy, selv om den kun var tredje over mål. Det skyldtes, at den senere Derbyvinder Tjavs blev diskvalificeret fra førstepladsen pga. urent trav. Sejren gik i stedet til Trut med Gunner Jensen, som jo tidligere havde været ansat hos Knud Hansen.

Endelig blev Knud Hansen nummer tre i Derby Trøstløb med Salut, så alt i alt tre gode tredjepladser på Derbydagen 1956 – selvom han et eller andet stedet havde fortjent en Derbysejr.

12 Derbystarter
Nu vi er ved Derbyet, så blev det til i alt 12 Derbystarter for Knud Hansen. Bedst gik det som tidligere fortalt i 1928 med Joko Worthy, der blev nummer to.

Foruden tredjepladsen med Star Hanover fik Knud Hansen også placeringer i Derbyet med Mikkel Muk (1931), Anden Styrmand (1939), Clara Bingen (1941) og Onkel Sam (1953).

Tre heste i Derbyet!
I 1959 havde Knud Hansen-stalden ikke mindre end tre heste til start i Derbyet!

Det var dels Annika, som ejer Poul Guttermann dog havde solgt kort tid forinden, og derfor var det svenske Bertil Jansson, der kørte hoppen ind på en tredjeplads bag Aprilsnar (Leif Nielsen) og Aconto (Mark Ingdam).

Guttermann kørte selv Aksel, mens Knud Hansen sad bag Absolut Hanover. Begge heste sluttede dog uplaceret.

Sidste gang Knud Hansen startede i et Derby var i 1960. Det var med den gode hoppe Blanche Hanover, dog ligeledes sluttede uplaceret. Hoppen var ellers blandt de gode heste i årgangen og var bl.a. nummer fire i Dansk Trav Kriterium for Knud Hansen efter hingstene, Bambino, B.T. og Bachmut.

Endnu en Kriterie-topplacering
Tre uger dage efter afviklingen af Derbyet 1956 skulle Dansk Traver-Kriterium afvikles, og forsiden af Væddeløbsbladet prægedes af et foto af en chancerig ekvipage i det store løb: Algiers Boy og Knud Hansen.

Algiers Boy for forsiden af VæddeløbsbladetAlgiers Boy tilhørte T-årgangen, men hesten var såkaldt mock-indlænder og havde ret til at starte i årgangsløbene, selvom den var født i USA.

Og Algiers Boy gjorde det rigtig flot på en andenplads bag den store favorit, Tjavs med Kurt Køppen i sulkyen.

Knud Hansen havde en rigtig god Kriteriedag, idet han vandt med både Umberto Frisco og Tamari, mens han i hurtigløbet kørte den gamle Derbyvinder Onward Eagle ind på en tredjeplads efter en herrefight med Ruder Konge (Thomas Hansen) og Oliver The Great (Mark Ingdam).

Sejr nummer 400
Med netop Algiers Boy vandt Knud Hansen onsdag den 27. juni 1956 sin sejr nummer 400.

De 400 sejre var fordelt på 158 heste med Gift Azov og Niels Embers som topscorere – begge med 13 sejre.

Derefter 12 sejre med Bingen Dear og Clara Bingen. 10 sejre med Konsul Boston, ni sejre sammen med Neptun og Sunny Morn, otte med Brother Guy, Dr X og Isak Review samt syv sejre med Bambi og Star Hanover.

Knud Hansen efter en sejr med Brother Guy

En Guttermann
I 1950’erne fik Knud Hansen den kendte travbanerestauratør, amatørkusk og ejer af en del årgangsheste, Poul Guttermann, som hesteejer. Guttermann havde dog senere sine mange travheste fordelt til forskellige trænere, især de mindre trænere, da han ofte ville køre sine egne heste i løbene. Til sidst brugte Guttermann dog kun stortræneren Walther Kaiser-Hansen.

I 1957 vandt Knud Hansen bl.a. med Guttermanns Rap Roy og havde fortsat succes med Star Hanover, der tog fire sejre, ligesom det blev til to sejre med den hurtige Umberto Frisco.

I 1959 havde Poul Guttermann hurtigtraveren Vestjyden, som vandt adskillige sejre, både for sin ejer og træner. Knud Hansen vandt f.eks. Morten Korchs Ærespræmieløb, men størsteparten af sejrene blev taget med Guttermann selv som kusk.

Samme år kommer Knud Hansen ud for endnu et grimt styrt. Mandag den 18. maj vinder han med både Blanche Hanover og Absolut Hanover, men må pga. et styrt i dagens sidste løb med The Harvest Girl en tur på hospitalet.

Det blev dog samlet set en fin sæson med i alt 23 sejre, heraf fire med Blanche Hanover og tre med Guttermanns årgangshest Anneke Hanover. Det blev også til sejre med heste som Umberto Frisco, Centrum Hanover, Rap Roy og Amagerdrengen.

USA-stjernen Gerry Hanover
I 1963 blev Knud Hansen syg det første halvår, og han startede sparsomt i løbene i den periode, men havde alligevel endnu en fin sæson med 21 sejre i 86 starter.

Særlig én hest funklede.

Det var USA-importen Gerry Hanover, som Knud Hansen forblev ubesejret med i Danmark i 1963. Syv sejre i syv starter i Danmark plus en enkelt i Sverige!

Gerry Hanover var resultatet af Knud Hansens mangeårige samarbejde med den dansk-amerikanske hestehandler og forretningsmand Henry Larsen, som især kendt for sine mange importer af travheste til Danmark (over 100) – heste, der også blev videresolgt til andre lande.

I et interview fortalte Henry Larsen engang om sin indgang til travsporten:

– I 1924 rejste jeg med min kone til USA, og på sejlturen derover mødte jeg den dansk-amerikanske travtræner Jeppe Andersen, der på det tidspunkt var ansat hos en træner ved navn Walter Cox.

Her blev Henry Larsen introduceret til travsporten, og den første hest han købte i USA blev sendt i træning hos Knud Hansen.

Vi giver atter ordet til Henry Larsen:

-Jeg købte en 2-årig vallak, Arden Watts, for 175 dollars. Det var på en auktion, hvor de to danske trænerchampions, og hårde konkurrenter, men også kollegaer, Sofus Sørensen og N. J. Koster, også var til stede. Sofus passede på min indkøbte hest på turen tilbage til Danmark, og den blev sendt til Knud Hansens træningskvarter.

Det viste sig så, at den ikke kunne få lov til at starte i Danmark. Selvom Henry Larsen forsøgte at ”bestikke” legendariske Hugo Jørgensen med en kasse gode cigarer, lykkedes det ikke at få den danske tilladelse!

-Arden Watts blev i stedet sendt i træning hos den danske træner på Jägersro, Harry Pajoncek, som startede den ved isløbene på søen ved Solvalla-banen, fortalte han videre.

Knud Hansen skulle også have kørt Arden Watts og vundet med den, hvorefter den blev solgt til anden side og klarede sig godt – stadig i Sverige.

Igennem årene fortsatte det med mange heste fra USA til Danmark og Sverige via Henry Larsen. Ofte heste, der kom til Knud Hansen for hurtigt at blive solgt videre.

Blandt Henry Larsens importer kan nævnes hoppen Lucy Frisco, der blev mor til Ax Frisco, hurtigklassetraveren Brother Guy, den svenske topavlshingst Whitney Hanover, og ikke mindst Scotch Fez, der i 1950 vandt Prix d’Amerique for Sören Nordin.

Mens Henry Larsen var bosat i USA trænede han selv sine heste, heriblandt en i dag ukendt hoppe ved navn Miriam Hanover, som vandt flere løb på stribe. Knud Hansen kørte også hesten til fine placeringer, da han opholdt sig i USA i flere måneder. Henry Larsens salgsfilosofi lød således, med hans egne ord:

-Jeg sælger aldrig en hest, og siger, at den ikke fejler noget, men jeg siger: Tag en dyrlæge, og lad ham undersøge den. Man behøver ikke udelukkende stole på, hvad jeg siger!

Joe’s Pride blev købt
I december 1951 kom Henry Larsen tilbage til Danmark for at bosætte sig i fødelandet igen. Med på USA-skibet var den senere mangedobbelte avlschampion Joe’s Pride, som han solgte til Opdrætterforeningen for 50.000 kr.

Senere stod Henry Larsen også bag importen af avlshingste og hurtigtravere som f. eks. Lance Hanover, Enricó Hanover, Glory Hanover, Brother Hill, Tenderloin, Kilkenny, Say Hey Kid og som tidligere nævnt Star’s Pride-sønnen Gerry Hanover.

Med tiden 1.16,8a sat på Bahrendfeld-banen i Hamburg blev Gerry Hanover blev den hurtigste danskejede hest i 1963, hvor den i præmiekroner det år kun blev overgået af Derbyvinderen Emigrant og hurtigklassehesten Cim Payne.

Foruden de syv sejre for Knud Hansen i Danmark vandt parret også løb på Jägersro, hvorefter der kom et bud på Gerry Hanover, der kort tid efter blev solgt til en svensk hesteejer.

Knud Hansen mistede derved sin sidste tophest. Gerry kom i avlen i Sverige og fik mere end 100 afkom, men løbsmæssigt skuffede den lidt, set i relation til den første store succes i Danmark.

Knud Hansen vandt syv sejre i syv starter i Danmark med Gerry Hanover

Der var temperament
Hvordan var Knud Hansen så som menneske og travtræner?

En beskrivelse jeg har læst om ham, kommer fra Hans Jørgen “Bongo” Poulsen, der har skrevet følgende om Knud Hansen:

”Jeg havde fornøjelse at arbejde en lille måneds tid for ham, da hans staldmand Mairy Christensen var syg, og det var en meget speciel oplevelse!

Knuds søster var gift med den langvarige kasserer i staldfolkeforeningen, Harry Petersen. Hvis der var en ting som Knud Hansen hadede var det trænerkollega Arnold Jensen. Jeg ved ikke hvad der tidligere er sket imellem disse to, men deres modstand til hinanden var legendarisk, og gav mange besynderlige oplevelser i staldene.

Knud Hansen var virkelig af den gamle skole, og der blev forlangt noget af staldfolkene. Samtidig havde han et øje på hver en finger med hensyn til situationen i staldene, hvor ingen trådte ved siden af, når han var i nærheden. Han var bestemt ikke særlig pædagogisk, men han kunne få alle til at føle sig godt tilpas. Hvis der skulle falde nogle rosende ord af, skulle man dog virkelig gøre sig fortjent til. Ingen havde et temperament som Knud Hansen, hvilket nok har skadet hans karriere mere end det gavnede”.

“God til at lære fra sig”
Det med temperamentet bekræftes af tidligere træner og overstarter Rene Ravn, og af tidligere træner og nuværende vægtforstander Harry Carstensen, der var ansat hos Knud Hansen i årene omkring 1959:

-Jo, Knud Hansen havde da temperament, men aldrig i stalden, derimod hvis han var blevet generet eller kørt ned i løbene, så gnistrede det, husker Harry Carstensen

-Jeg var ansat hos Knud Hansen i alt 2 ½ år. Jeg kom dertil i 1958 og var der i ’59, hvor vi havde flere derbydeltagere.

Allerede i 1956 var Harry Carstensen begyndt som staldmand hos Leif Nielsen. Han holdt dengang til i den gamle sygestald, der nu er revet ned.

-Jeg var hos Leif godt et års tid og kom derefter til Knud Hansen. Han var en god hestemand, som virkelig tog sig tid til at lære fra sig og Knud Hansen var nok den træner, jeg har lært mest af.

-Jeg synes, han var god til at lære fra sig, og forklare det hele, og husk på, dengang havde vi ikke alle de hjælpemidler og muligheder, der findes i dag med røntgen og scanning. Næ, vi skulle selv finde ud af det stort set. Der var mange dygtige hestefolk dengang, fastslår Harry Carstensen

-Knud Hansen var en dygtig mand, og han er måske i dag gået lidt for meget i glemmebogen i forhold til de andre tidligere store navne.

Harry Carstensen havde ikke kørelicens, mens han var hos Knud Hansen, det fik han året efter, og hvor han havde arbejde hos brødrene Kaiser-Hansen.

Sidste akt
Da Knud Hansen i 1964 fyldte 60 år havde Væddeløbsbladet opgjort hans sejrstal til 533 og det blev til i alt 542 sejre inden han sluttede karrieren året efter.

Han vandt otte løb i sin sidste hele sæson som træner fordelt med to sejre til Brother Hill, Elegant II og Gerda Freersvang samt én med hhv. Floyd, Frans The Great og Say Hey Kid.

1965 blev Knud Hansens sidste år som træner. Sin sidste sejr vandt han med Halløj på Amager Travbane den 20. juni, og seks dage senere – ligeledes på Amager – kørte han sit allersidste løb med selvsamme Halløj.

Knud Hansen stoppede som træner den 1. august 1965. Hans sidste hest, Graceful Duke, gik til Per Hansen. Materiellet solgtes til jockey Harry Carstensen, der 1. januar 1967 selv startede som selvstændig.

Søndag den 1. august 1965 tog Knud Hansen afsked med publikum ved løbene på Amager Travbane, hvor han blev kaldt frem foran dommertårnet for at modtage en sidste hyldest fra banens ledelse og et taktfast bifald fra det store publikum.

-Det var uforglemmeligt, og jeg var meget rørt, udtalte han efterfølgende.

Knud Hansen døde omkring 1974.