Gunnar Vang Andersen

Portræt af den århusianske træner Gunnar Vang Andersen (1907-71), som vandt flere Grand Prix-sejre og tre championater på Jydsk Væddeløbsbane. 

I sidste måned portrætterede vi Kaj Vang Andersen – manden bag Stutteri Karensdal – og nu er turen kommet til hans lillebror, Gunnar Vang Andersen, som i godt 20 år var træner på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, hvor han i mange år var blandt de førende trænere.

Det blev bl.a. til sejr i Jydsk 2-årings Grand Prix med Chang Dear, Dan Guy, Jytte Karensdal og Lars samt Jydsk 4-årings Grand Prix med Fox Douglas. Derudover var Gunnar Vang Andersen trænerchampion på Jydsk Væddeløbsbane i 1940, ’44 og ’46.

Datidens to førende hestesportsmagasiner, Væddeløbsbladet og Trav-Tidende, var meget fokuseret på de to københavnske baner, men i 1935 kom det første af flere tidsskrifter med udgangspunkt i Jydsk Væddeløbsbane på banen og her findes en del skriftligt materiale om Gunnar Vang Andersen.

“Det grønne” – som bladet hed – og de øvrige samtidige publikationer havde dog ikke den samme journalistiske opbygning som Væddeløbsbladet og Trav-Tidende, og i de årgange vi har haft til rådighed findes der bl.a. ingen interviews med Gunnar Vang Andersen.

Vi har imidlertid en særdeles vigtig kilde i skikkelse af Gunnar Vang Andersens yngste søn, 81-årige Niels-Jakob “Jakob” Andersen, som med sine erindringer i høj grad har gjort det muligt at tegne dette portræt af en – set med nutidens øjne – nærmest ukendt, og dog samtidig ikke ubetydelig træner.

Uddannet i Tyskland
Gunnar Vang Andersen var lillebror til Kaj Vang Andersen, som vi tidligere har portrætteret (KLIK HER). Han var den yngste af tre brødre, der kom til verden i begyndelsen af forrige århundrede: Kaj i 1902, Svend i 1905 og Gunnar i 1907. Alle er født på gården Karensdal i nærheden af Odder, hvor deres far – Jakob Laurits Andersen – først var bestyrer og siden hen (1905) købte gården.

I 1915 flyttede Gunnars forældre, Marie og Jakob Vang Andersen fra Karensdal til den smukke og flot beliggende villa “Høien” på Terp Skovvej 106 i Højbjerg – tæt på det område, hvor Jydsk Væddeløbsbane senere blev anlagt. Her voksede de tre sønner op og Gunnar overtog selv Høien efter faderens død.

Det er meget begrænset hvor meget vi ved om Gunnar Vang Andersens tidligste år inden for travsporten. Iflg. “Travsportens Årbog 1944” fik han sin uddannelse på hhv. det tyske Stutteri Bardenhagen i Hamburg og senere hos William Jensen, der var træner på Jydsk Væddeløbsbane i årene 1929-31.

Klaus Koch mener at vide, at Gunnar Vang Andersen på et tidspunkt var ansat hos storhesteejeren Stald C.J.A. Hansen, der holdt til på Amager med Robert Trautwetter som træner, men hvornår vides ikke.

Måske rejste han med til København, da William Jensen vendte tilbage til hovedstaden i slutningen af 1931, men så har ansættelsen hos Stald C.J.A. Hansen i givet fald været af kortere karakter.

Det ligger således fast, at Gunnar Vang Andersen den 31. oktober 1932 blev gift med Johanne Jacobsen i Møgeltønder Kirke, så på det tidspunkt har han formentlig været tilknyttet Århus-banen. Det stemmer også overens med, at hans fætter, den senere træner Eli Andersen, startede som staldmand hos Gunnar Vang Andersen den 15. marts 1933. 

Kort tid efter brylluppet flyttede parret ind i en villa på Terp Skovvej 96, få hundrede meter fra Høien og i gåafstand til Jydsk Væddeløbsbane.

Første sejr som 27-årig
Mens Gunnar Vang Andersen var ansat hos William Jensen fik han jockeylicens, men nåede kun at køre to løb det første år (1932) uden den store succes.

Året efter fik han tildelt såkaldt jockeylicens for privatstald, så han har på det tidspunkt været tilknyttet enten Stald C.J.A. Hansen eller sin storebror. Det var i hvert fald en hest fra Stutteri Karensdal, den 3-årige hingst Ryan, som den 13. maj 1934 på Lunden gav Gunnar Vang Andersens hans første sejr. Vindertiden blev 1.32,0/2100 meter og det var hele den københavnske trænertop, 26-årige Gunnar Vang Andersen satte til vægs: Oluf Månsson, Arnold Jensen, Holger Fischmann, N.J. Koster m.fl.

Et par måneder senere vandt Gunnar Vang Andersen med King Worthy sin første sejr på Jydsk Hestesports Baneklub (Jydsk Væddeløbsbanes officielle navn i Traver-Kalenderen), som det år åbnede op for professionel deltagelse i travløbene. Det blev til i alt tre sejre på hjemmebanen det år, hvor årets oftest sejrende kusk på den jyske hovedstadsbane i øvrigt blev amatørkusken Helmut Storck med syv sejre.

Den professionelle travsport på Århus-banen var nu ved at blive sat i system og i 1935 blev Ernst Petersen banens første officielle trænerchampion med 21 sejre – langt foran Albert Schmidt og Gunnar Vang Andersen med hhv. seks og fire sejre.

Trænerstaben talte endvidere Hemming Andersen, Viggo Nielsen og Helmuth Storck, men det var dog ikke alle trænerne, som havde officiel trænerlicens, heriblandt Gunnar Vang Andersen, som først i 1936 var til eksamen i København.

---

Gennembruddet
I årene 1935-39 blev Ernst Petersen trænerchampion, mens Gunnar Vang Andersen hvert år vandt tre-fire løb.

I 1939 kom der dog endelig gang i sejrene og med syv sejre sluttede Gunnar Vang Andersen på andenpladsen bag Ernst Petersen, men han vandt til gengæld den første udgave af Jydsk 2-årings Grand Prix med Chang Dear, der var opdrættet på Stutteri Karensdal.

Året efter lykkedes det for første gang for Gunnar Vang Andersen at blive trænerchampion med i alt 12 sejre og han vandt igen Jydsk 2-årings Grand Prix med Dan Guy. Samme dag (søndag den 1. september) vandt han i øvrigt yderligere to sejre med hhv. Cato Dear og Shamrock – karrierens første og eneste hattrick.

1940 var også året, hvor Jydsk Væddeløbsbane gennemgik en større forandring med bl.a. opførelsen af de nuværende tribuner, dommertårn, nye stalde og ikke mindst nyt banelegeme med den “berømte” tunnel under banen.

Af samme årsag indledtes sæsonen 1940 først den 23. juni, så de jyske trænere tog ofte til Odense, hvor især Eli Andersen havde fin succes med fem sejre inden det atter blev muligt at køre løb på hjemmebanen. Gunnar Vang Andersen vandt en enkelt sejr med Shamrock og fik desuden en sejr til stalden, da Kaj Vang Andersen sejrede med Jolly Miss.

Shamrock blev staldens bedste kort i 1940 med fire sejre, mens Triple King vandt tre løb.

Flere Grand Prix-sejre
Perioden 1939-48 var Gunnar Vang Andersens bedste periode i de godt 20 år han var træner på Jydsk Væddeløbsbane.

I 1944 genvandt han trænerchampionatet med 22 sejre og vandt bl.a. Jydsk 4-årings Grand Prix med Fox Douglas, som var en af de heste Gunnar Vang Andersen vandt flest løb (14) med i sin karriere. I samme årgang finder man også Franklin, som han vandt 10 løb med.

Da Aarhus Væddeløbs-Tidende udsendte sit julenummer i december 1944 havde Gunnar Vang Andersen 18 heste i træning med den senere mangeårige trænerchampion Svend V. Petersen som hjælpetræner. Dermed rådede han over den største stald på Jydsk Væddeløbsbane, men hestene var dog pænt fordelt med 14 hos både Eli Andersen (hjælpetræner: Peter Vestergaard), Ernst Petersen (hjælpetræner: Børge Simonsen), Albert Schmidt (hjælpetræner: Viktor Borregård) og Helmut Storck (hjælpetræner: Gunnar Rasmussen), mens banens sidste træner, Kaj Nielsen, blot havde en enkelt hest på træningslisten.

“Vinderen af championatet i år står i øjeblikket med banens største stald, og da der er mange fine heste imellem, gentages succesen måske igen til næste år.” skrev Aarhus Væddeløbs-Tidende bl.a., men i 1945 var rollerne dog atter byttet om med Ernst Petersen som trænerchampion med 22 sejre foran Gunnar Vang Andersen med 17.

På sjette- og syvendepladsen bemærker man banens to nye trænere, Vagn Lønborg Nielsen og Svend V. Petersen, med hhv. seks og fem sejre – og de skulle i løbet af få år overtage “magten” på Jydsk Væddeløbsbane.

Det sidste championat
I 1946 vandt Gunnar Vang Andersen sit tredje og sidste trænerchampionat på JVB med 29 sejre. Det år blev det bl.a. til sejr i Jydsk 2-årings Grand Prix med Jytte Karensdal – et løb, som han også vandt i 1948 med Lars, der ligesom de fire øvrige Grand Prix-vindere var opdrættet på Stutteri Karensdal.

Kaj Vang Andersen havde selvsagt stor betydning for broderens succes, da han som oftest havde et større antal heste i træning hos Gunnar Vang Andersen, så det ramte også hårdt da stutteriet i 1949 blev solgt og Kaj Vang Andersen flyttede til Sjælland.

Han formåede dog at køre sin trænervirksomhed videre i yderligere syv år, men konkurrencen på hjemmebanen blev efterhånden hårdere og hårdere. Svend V. Pedersen blev trænerchampion første gang i 1947 og året efter stod Vagn Lønborg for første gang øverst på skamlen, men de næste fem år (1949-53) gik titlen til Svend V. – hvert år i skarp konkurrence med Vagn Lønborg.

Derudover tog Johnny Hill og siden hen Preben Munch også godt for sig af retterne, da de startede op som trænere på JVB i årene omkring 1950, hvor Gunnar Vang Andersen begyndte at få det svært.

Fra 12 sejre i 1952 gik det således støt tilbage med hhv. seks, tre og to sejre i 1953-55. I 1956 blev det til syv sejre i 92 starter, inden Gunnar Vang Andersen valgte at kaste i håndklædet i ringen efter godt 20 år på Jydsk Væddeløbsbane.

Gunnar Vang Andersen vandt i alt 257 løb.

---

Niels-Jakob Andersen:

Der skulle spares

Johanne og Gunnar Vang Andersen fik tre børn: Jørgen (f. 1933), Niels-Jakob (f. 1940) og Kirsten (f. 1947), hvoraf både Jørgen og Kirsten forlængst er døde.

-Det jeg husker allerbedst fra dengang min far var travtræner, er de perioder om vinteren, hvor han ikke havde ret mange heste i træning. Så skulle der spares, siger Jakob.

-Når sæsonen var slut kom hestene ud på gårdene hos de respektive ejere, bl.a. Karensdal. Det betød, at min far de senere år kun havde fem-seks heste i træning i løbspausen og det kunne vi jo ikke leve af.

-Både Svend V. Pedersen og Vagn Lønborg var i sin tid ansat hos min far, men da de startede op som selvstændige tog de hver især et mindre antal heste med, og det kunne selvfølgelig godt mærkes.

-En af måderne til at få dagligdagen til at fungere var at lave veksler, dvs. min far oprettede et eller flere mindre lån i banken, som en bekendt – typisk en af hans hesteejere – kautionerede for. Som udgangspunkt skulle lånet så indfries når han igen fik flere heste i træning, men det kunne også forlænges – bare man betalte renterne og det var det, bankerne var mest interesseret i.

-Jeg kan bl.a. huske, at jeg indimellem blev sendt i byen med nogle penge, som skulle bruges til at betale renter med. Vi fik også “på klods” hos købmanden og den regning blev så også først betalt når der igen kom penge på kontoen. Mit konfirmationstøj blev også købt på afbetaling.

-Hvornår det begyndte at gå skævt økonomisk er jeg ikke helt sikker på, men da min farfar døde i 1947 arvede min far både en grusgrav og nogle ejendomme, som han solgte hen ad vejen når han manglede penge.

-Men mine forældre levede generelt over evne i mange år og havde et kæmpe forbrug, der ikke stod mål med min fars indtægter. Jeg kan bl.a. huske min fars 40-års fødselsdag i 1947, hvor vi havde huset fuldt af gæster – fortrinsvis hesteejere, men selvfølgelig også noget familie. Der blev i hvert fald ikke sparet på noget; de fik nogle store cognacer og der blev røget nogle store cigarer!

-På et tidspunkt var kassen tom og så måtte min far tænke anderledes. Udover vekslerne husker jeg også, at han fik et ekstrajob på travbanen, hvor han skulle køre hestemøget ud til en lastbil, der kørte det væk. Det gav også lidt til at få det til at køre rundt.

Heste glemmer aldrig
Niels-Jakob Andersen er uddannet elektriker og flyttede hjemmefra allerede som 14-årig.

-Jeg fik et værelse i Århus, men kom som regel hjem og spiste aftensmad. Jeg fik i starten 14,85 kroner i ugeløn og betalte 25 kroner i husleje om måneden, så der var ikke så mange penge at rutte med, smiler Jakob.

-Min far har aldrig tvunget mig til at være med til at arbejde med travhestene; det sagde mig ikke noget, men jeg kom selvfølgelig i stalden en sjælden gang. Jeg husker bl.a. engang en episode med Hugo Dear, som var en af de bedste heste på Jydsk Væddeløbsbane igennem flere år. Den havde som unghest været i træning hos min far, som fik den tilbage igen som 12-års (1954).

-Jeg kan ikke huske om den var spændt for en sulky eller bare stod bundet op i staldgangen, men jeg husker tydeligt, at en staldmand gik hen imod hesten, som i første omgang trak sig tilbage. Så gik han tættere på, men pludselig nappede den ud efter ham og fik fat i hans skulder. Jeg kan ikke erindre hvad der skete med ham, men det viste sig i hvert fald, at den pågældende staldmand mange år tidligere havde slået ud efter Hugo Dear med en pisk mens den stod inde i sin boks – og det havde hesten ikke glemt!

Gemte englændere på loftet
En af de tidligste erindringer Niels-Jakob Andersen har stammer fra slutningen af 2. verdenskrig, hvor et antal tyske soldater opholdt sig på Jydsk Væddeløbsbane, men hverdagen på banen gik videre som normalt.

-Min far havde to staldfolk, et par tvillinger, som boede hjemme hos os, og en dag blev jeg af min mor sendt ned i stalden med en kæmpestor madpakke til dem, fortæller Jakob.

-Jeg husker tydeligt at jeg gik ned til stalden og afleverede en rygsæk e.l. med den her store madpakke, men til middag kom både min far og staldfolkene hjem til middag, og det syntes jeg jo var meget mærkeligt, når jeg havde været nede med madpakken.

-Jeg spurgte min far om det senere og det viste sig, at han på det tidspunkt havde to engelske piloter liggende oppe på loftet som gemte sig for tyskerne. Detaljerne kender jeg ikke, men de skulle selvfølgelig også ha’ noget at spise!

Jord- og betonarbejder 
Efter Gunnar Vang Andersen stoppede som travtræner i 1956 skulle der stadig mad på bordet, så han måtte ud og søge arbejde.

-Min far blev jord- og betonarbejder og det var han til han gik på pension, siger Jakob.

-Han talte så vidt jeg husker stort set aldrig om trav efter han var stoppet og kom aldrig mere på væddeløbsbanen; måske fordi det var for hårdt for ham.

Gunnar Vang Andersen døde i november 1971 af en blodprop – blot 64 år gammel.

-Vores søn havde været nede hos mine svigerforældre for at blive passet fra lørdag til søndag, og han havde været nede for at hente morgenbrød. Da han kom hjem sagde han til min svigermor: “Jeg er lidt træt og går op og lægger mig lidt” – men han vågnede ikke igen, fortæller Jakobs hustru siden 1968, Merete.

-Min svigermor gik så op til Jakobs søster, Kirsten og hendes mand, som boede på førstesalen, og afleverede vores søn, hvorefter hun måtte cykle ned til en telefonboks og ringe efter en ambulance. Sådan var det jo dengang.

---

Kilder:

Traver-Kalenderen 1931-56
Væddeløbsbladet og Trav-Tidendes Julenummer 1931-56
Diverse julenumre af Det Grønne, Vore Heste, Aarhus Væddeløbs-Tidende og Jysk Hestesport fra 1935-55
Slægtshistoriske oplysninger Hans Larsen
Interview med Niels-Jakob Andersen