Født i Tyskland men blev dansk derbyvinder

Sidst i august, på Charlottenlund Travbane sker det. Så afgøres hvem der til ”evig tid” skal indskrive sig i de historiske travannaler i Danmark over Derbyvindere. I-J-hestene fra årgang 2020 skal afgøre Derbyet 2024. I en række artikler på travsportshistorie.dk fortælles om de andre derbys, hvor det er I-J-hestene, der har vundet årets Derby. Det drejer sig om følgende:

I’m A Photo 2005 – artikel 1- er offentliggjort

Indus 1986 – artikel 2- er offentliggjort

If Klokkedal 1967 – artikel 3- er offentliggjort

Jolly 1948 – artikel 4- er offentliggjort

Ilka Nichols 1947 – artikel 5- er offentliggjort

Johnny Finance 1928 – artikel 7- offentliggøres på søndag

Ingolf 1909 – artikel 8- offentliggøres på tirsdag

og her Jim Bingen 1932 – artikel 6.

 

Egentlig var det N-årgangens tur til at afgøre hvem der skulle indskrive sig i historien som Derbyvinder i 1932, men at bruge disse forbogstaver er endnu ikke obligatorisk. Derfor er vinderen i 1932 en J-hest.

Jim Bingen er navnet, født i Tyskland, men indført til Danmark i fødselsåret sammen med moderen.

Det var William Andersen, en stor hestejer i Danmark, og han var sammen med sin far i nogle år de mest vindende hestejere, som købte moderen Bingens Dawn med sit sorte føl. De stod et sted udenfor Berlin, Jim Bingen var født på storhesteejeren Bruno Cassieres stutteri, Damsbrück. Dét køb kom Andersen ikke til at fortryde.

Jeg har læst mig til, at Jim Bingen i fødelandet hed Blaubart, men i Danmark blev det altså til Jim Bingen – moderen hed Bingens Dawn, en amerikansk hoppe, og faderen hed Black Jim jr.

Under alle omstændigheder blev Jim Bingen dengang betegnet som en mockindlænder, altså født i udlandet, men importeret til Danmark med moderen i fødselsåret, i øvrigt ligesom en anden derbyvinder af I-J-hestene; Ingolf i 1909. Mockindlænderbegrebet er afskaffet i dansk travsport, men findes f. eks. stadig i Sverige.

Uheldig helt

Jim Bingen blev anset som årgangens bedste hest helt fra starten af årgangens deltagelse i løb, men uheldet var ofte ude i de store årgangsløb for den flotte hest.

I Opdrætningsløbet blev hesten allerede betegnet som ”Årgangens bedste hest”, men galopindslag i starten ødelagde dens sejrschancer, og den nåede ”kun” tredjepladsen efter Nantoo G/N. J. Koster og Newton/Sofus Sørensen.

Som 3-års var den atter klar favorit i årgangens største løb, Kriteriet, men også her var uheldet ude. I Kriteriet fik Jim Bingen grov fejl i starten og faldt 100 m tilbage, men trods endnu en senere fejl nåede den alligevel tredjepladsen efter Vargur/Henry Petersen og Nebus/Rudolf Jensen. Ellers var 3-årssæsonen dog god for mockindlænderen, der vandt 8 sejre, fik to andenpladser og fem tredjepladser i sine 15 årsstarter – så den var således blandt de tre første i alle sine starter i 1931.

Så kom endelig den store sejr – endda i selveste Derbyet

Trods uheld som favorit både i Opdrætningsløbet og Kriterium, var tilliden til Jim Bingen dog stadig stor forud for årets Derby. Den var favorit igen igen, og endelig lykkedes det for William Andersens tophest at vinde.

Jim Bingen vandt let Derbyet, og det selv om den egentlig ikke blev regnet for en stayertype!

Desuden var der forlydender om, at Jim Bingen havde fordøjelsesvanskeligheder i ugen op til Derbyet, men det lykkedes med en derbysejr. Kusken, og hestens træner, Paul Groch, fik hermed sin tredje derbysejr. Nærmest Jim Bingen i Derbyet var N. J. Kosters to heste; Nimbus (N. J. Koster) og Nordborg (A. Leth-Olsen).

Den gode Jim Bingen var altså født i Tyskland, og faktisk var dens træner, og kusk ved Derbysejren, også født i Tyskland!

Paul Groch blev født der i 1879, i det daværende Tyskland, men i dag er hans fødested beliggende i Polen. Paul Groch var med tre Derbysejre og yderligere fem klassiske sejre på Lunden, et af de helt store navne i dansk travsport i mellemkrigsårene. Der findes et fyldigt portræt af Paul Groch på travsportshistorie.dk.

Jim Bingen forsatte en del år som aktiv travhest, uden dog at komme op på den helt store klinge, og efter de fine indsatser i årgangsløbene, især Derbyet, var resultaterne vel under forventning.

Den skifter træner på et tidspunkt, idet det kommer til et brud med hestens ejer, William Andersen og træner Paul Groch.

Dobbelt triumf for William Andersen i DM

Som 5-årig i 1933 bliver det til fire sejre, bl.a. i storløbet Nationalløb/Indlænderpokalen, her stadig for træner Paul Groch.

Som seksårig i 1934 vandt Jim Bingen tre sejre i 20 starter samt fik mange gode placeringer. I 1935 fik den tidligere Derbyvinder en slags Indian Summer, hvor den vandt en del sejre og fik en god årsindtjening.

I 1936 fik Jim Bingen en andenplads i DM-løbet, Mesterskab for Danmark, for Albert Hill. Vinderen var William Andersens anden tophest, Hanover Speed, der havde Thomas Hansen i sulkyen. Samme Thomas Hansen var nu træner og kusk for Jim Bingen.

Men derefter gik det nedad bakke som aktiv travhest. Til gengæld var den nu begyndt i avlen. Jim Bingen startede for sidste gang i 1938 uden succes.

Avlshingsten Jim Bingen med – næsten – to derbyvindere

Som avlshingst blev det acceptabelt vel dog uden at være helt i top. Helt i top var dog afkommet Jolly, der vandt Derbyet, og også Moster; en fantastiks hoppe, Danmarks bedste en del år. Moster blev noget hårdhændet ”disket” for urent trav fra en førsteplads i Derbyet!

For denne signatur var Jim Bingen også interessant i forbindelse med trav på Bornholm. Den blev far til Bornholms første travhest, født på øen. Det var Ocean i 1949, der selv kom til start i Derbyet. Ligeledes blev Jim Bingen far til unghestestjernen Isak, tredje i sit Derby, – den kom til Bornholm som den første avlshingst her. Både Isak og Ocean var ligesom deres fader ikke specielt god til længere distancer, men alligevel klarede de at vinde klassiske løb. Isak vandt f. eks. Kriteriet.

Jim Bingen blev købt af Chr. Lund, Krogbjerggård ved Lyngby, og blev opstaldet forskellige steder. Blandt andet blev den lejet af den danske opdrætterforening, og foreningen sørgede for, at den f. eks. i 1942 blev opstillet på Fyn – hos A. D. Nielsen på Hjallese Torpgård.

I alt fik Jim Bingen mere end 100 afkom, og de indtjente mere end 1 mio. kr. Da Jim Bingen døde blev den begravet i haven på Stutteri Krogbjerggård hos Chr. Lund. Stutteriet havde folde på arealer, der i dag bl. a. rummer Lyngby Fodboldstadion.