DTC 75 år

Dansk Travsports Centralforbund fylder 75 år.

Dansk Travsports Centralforbund – i daglig tale DTC – fylder 75 år den 21. maj. Den officielle stiftelsesdag er i følge de historiske annaler således den 21. maj 1942. Denne gennemgang er først og fremmest et tilbageblik på de første år – de sidste 15 år behandles ikke indgående i denne artikel.

Allerede i 1936 så forløberen for DTC dagens lys. Her oprettedes den første centralorganisation for travsporten i Danmark. “Dansk Travsports Delegeretmøde” var navnet, og her mødtes de fire organisationer fra de fire eksisterende travbaner, der var i landet på det tidspunkt. Her drøftedes forskellige fællesanliggender og flere fællesbestemmelser blev vedtaget.

Fra 1891 til 1922 var Det Danske Travselskab i Charlottenlund alene på den danske travsportsscene. I 1922 stiftedes imidlertid i Tømmerup på Amager “Foreningen til den almindelige Hesteavls Fremme”, bedre kendt som Amager Travselskab, og en ny bane kom til i det store frie område ved Løjtegårdsvej på Amager. 1929 blev året hvor travløbene på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus kom i faste rammer, og endelig kom Fyens Væddeløbsbane i Odense til i 1935.

Men selv om Det Danske Travselskab, forkortet til DTS, således havde fået en konkurrent og kollega i Københavns-området i 1922, og der lidt senere kom de to travbaner i provinsen, så var det stadig Charlottenlund-selskabet, der stod for alt det overordnede administrative og sportslige arbejde og ansvar. Det var ikke holdbart, hverken på den ene eller anden måde. Men i 1936 kom man i første omgang ikke rigtig videre med at etablere en fast overordnet central, og neutral, organisation for travsporten i Danmark. Det generelle hovedreglement blev dog i større og større grad suppleret af et særligt provinsreglement. Banerne i Århus og Odense havde andre forudsætningerne end banerne på Charlottenlund og Amager.

I de kommende år blev der forhandlet hårdt for endelig at få oprettet en central organisation. En af de store hurdler ved forhåndsforhandlingerne har uden tvivl været magtfordelingen. Hvordan skulle betalingen fordeles til den nye organisation, og ligeledes hvordan skulle stemmerne fordeles? Desuden spørgsmålet om hvor meget den nye centrale organisation skulle bestemme i forhold til banerne? Et spørgsmål der vel aldrig helt er blevet løst, en hård gordisk knude, der på en måde eksisterer den dag i dag.

Rettigheder og pligter
Efter mødet i 1936 havde alle fire travselskaber nu fået nogle rettigheder, men alle fællesanliggenderne, administrationen og nok også reelt den politiske magt, var stadig i høj grad parkeret hos DTS i Charlottenlund. Det var ikke holdbart, især ikke overfor Amager Travselskab, der både var en kollega, men også en slags konkurrent i samme by. Så i 1940 begyndte de hidtil mest seriøse forhandlinger om dannelsen af “Centralforbundet for Travsport og Traveravl i Danmark”. Det var dog svært for alle fire travselskaber at finde penge i deres driftsbudget til at betale driften af det nye centrale forbund, men efter mange seje og langvarige forhandlinger, stiftedes Centralforbundet den 21. maj 1942.

Stemmerne
Stemmefordelingen i det nye forbund blev, at de fire travselskaber blev såkaldt virkelige medlemmer, mens de fire lokale hesteejerforeninger og den nye landsdækkende Opdrætterforening var tilsluttede medlemmer. Den nye forbundsformand var også stemmeberettiget, og travselskabernes sekretærer, som direktørerne blev benævnt dengang, deltog selvfølgelig også på de halvårlige plenarmøder, der var øverste myndighed. Senere blev plenarmøderne afløst af det årlige delegeretmøde, i dag hedder det generalforsamling.

Fire fællesudvalg blev nedsat foruden et tremands forretningsudvalg, der bestod af den administrative chef for Centralforbundet, et medlem fra DTS i Charlottenlund og et skiftende medlem fra en af de andre tre baner.

De fire nye fællesudvalg fik navnene Overvoldgiftsretten, Central-licensudvalget, Kåringskommisionen og Skolerådet.

Den første formand for det nye Centralforbund var landsretssagfører Leo Frederiksen, mens det naturligt nok blev Charlottenlunds ledende embedsmand, Helge Marks-Jørgensen, der blev Centralforbundets første generalsekretær. Marks-Jørgensen var manden, der i adskillige år i realiteten havde virket som den øverste embedsmand for travsporten i Danmark, og bl. a. stod som ansvarlig for udgivelsen af alle publikationer og registreringer. En post han havde overtaget efter sin far, Hugo Jørgensen, der var Travdanmarks første store ledende personlighed. Hugo Jørgensen blev da også tituleret generalsekretær.

Kampen om magten
Formand for Det Danske Travselskab i 1942 var Otto Halling, og han udtalte bl. a. følgende i året for oprettelsen af DTC:

“Med hensyn til Centralforbundet er det min yndlingstanke, der nu er realiseret, en ordning, der svarer til f.eks. den der i flere år har været gældende i Sverige”.

Centralforbundets første formand, Leo Frederiksen, udtalte følgende ved årsskiftet 1942/43:

“Den vigtigste begivenhed i den forløbne sæson er starten af Centralforbundet. Igennem dette er der tilvejebragt et samlende organ og et ensartet forhold imellem de ulemper til alle sider, at et enkelt selskab var det førende, og det er af den største betydning, at vi nu har fået et Centralforbund, der står neutralt overfor alle. Jalousi-momentet er bortelimineret, og det er jo gammel erfaring at fjernelsen af jalousi hidfører det bedste arbejdsgrundlag. Det gælder også indenfor travets område. Centralforbundet er bygget op på sådan en måde, at jeg føler mig overbevist om, at dets virksomhed skal blive til stor gavn for travsporten i Danmark.” –

To udtalelser der tegner nærmest et skønmaleri for Centralforbundets tilblivelse og opstart, virkeligheden har som tidligere beskrevet nok snarere været hårde magtkampe om stemmefordeling og betalingsmåder. Den klart største omsætning var stadig i Københavnsområdet i årene fremover, og det afspejlede stemmefordelingen også i forbundet.

I “Hestevæddeløbssportens kulturhistorie” skriver forfatteren Lars Donatzky følgende:

“Charlottenlund Travbane havde siddet på magten og dominerede totalt i næsten 100 år fra sin fødsel, også selv om fællesorganisationen DTC blev stiftet. Styrkeforholdet var økonomisk begrundet, da spillerne og spilomsætningen fortrinsvis var i København, og det blev stadfæstet i kraft af klart flest stemmer i forbundet. Gennem næsten hele århundredet var det dybest set Charlottenlund, der finansierede forbundet, og igennem dette støttede man en overgang provinsbanernes drift via en udligningsordning, indtil en ny afgiftslov blev vedtaget”.

Provinsbanerne blev altså tilgodeset via en udligningsordning. Finansieringen af driften af Centralforbundet blev i første omgang løst ved at totalisatorafgiften til det nye samlende forbund, åbenbart især ved hjælp af den kommende formand Leo Frederiksen, blev forhøjet væsentlig for banerne med DTS i Charlottenlund som den største bidragsyder.

Leo Frederiksen – magtfuld formand i dobbeltrolle
Helt til 1967 var Leo Frederiksen formand for DTC. En dygtig fodboldspiller, der tilbage i 1919 blev dansk fodboldmester for AB, og siden havde en lang række store organisatoriske formandsposter indenfor fodboldverdenen og dansk idræt i det hele taget – men som altså også blev formand for travets nye samlende enhed, Centralforbundet. Ydermere var han om nogen manden bag oprettelsen af Tipstjenesten, nu kendt som Danske Spil, og denne start af Tipstjenesten bevirkede en nedgang i omsætningen i hestesporten. Så Leo Frederiksen sad i en dobbeltrolle.

Forfatter Flemming Ettrup har i sin bog fra 1991 om Det Danske Travselskabs første 100 år nogle interessante betragtninger om Leo Frederiksens rolle indenfor travet sammenholdt med hans poster i øvrigt i dansk idræt, specielt Tipstjenesten.

Ettrup skriver blandt andet følgende om oprettelsen af Centralforbundet i 1942 og Leo Frederiksen: “Organisationsformen kan alt efter temperament betegnes som et udtryk for et kompromis eller for de gældende magtforhold. Leo Frederiksen var en overordentligt indflydelsesrig organisationsmand inden for al dansk idræt med vidtforgrenede politiske forbindelser”.

Tipstjenesten kommer i 1949
Om oprettelsen af Tipstjenesten i 1949, og Leo Frederiksens rolle heri, skriver Flemming Ettrup endvidere; “Man (travsporten, tilføjelse red.) sejler i dødvande som følge af den hårde hånd staten lagde på al hestesport. I 1949 indføres Tipstjenesten, og resultatet blev naturnødvendigt en tilbagegang i omsætningen på væddeløbsbanerne. – Hvor var det nye Centralforbund henne i alt dette? Det er en speget sag, for det er nemlig forbundets formand, landsretssagfører Leo Frederiksen, der får vægtskålen til at vippe til fordel for Tipstjenesten. Han hævdede selv, at den var kommet under alle omstændigheder, men det havde mange af travets folk svært ved at sluge. – Den mægtige sagfører ville ikke høre tale om en interessekonflikt. Han blev meget vred, hvis nogen begyndte at antyde noget i den retning, men selv om mange travfolk skumlede, så turde ingen gå i åben konflikt med ham. Måske havde han ret i, at det under alle omstændigheder ville være endt med Tipstjenestens oprettelse, men det kunne principielt være sket på den måde, at hestesporten var blevet inddraget”.

I øvrigt nævnes ingen steder vdr. Leo Frederiksens officielle biografier, at han også var formand for travets DTC, det forbigås fuldstændig.

Leo Frederiksen stoppede som formand for DTC i 1967, og afløses af Karl K. Pedersen fra Odense-banen, der var med fra starten i 1942. Ved Leo Frederiksens død i november 1969 stod følgende mindeord i Travkalenderen nr. 45 fra den 20. november 1969:

” Ved vor Ærespræsident landsretssagfører Leo Frederiksens død har dansk travsport mistet en af de mænd som gennem en menneskealder har betydet noget ganske særligt for såvel travsporten som traveravlen i Danmark.

Som medlem af Det Danske Travselskabs bestyrelse var Leo Frederiksen i 1942 medstifter af DTC, hvor han fra stiftelsesdagen varetog den meget ansvarsfulde og krævende post som formand og øverste leder af vor travsport.

Leo Frederiksen var en klog, kyndig og stærk leder, og dansk travsport er dybt taknemlig for alt, hvad Leo Frederiksen i de mange år har udrettet for denne specielle sport, som han ved siden af sine mange, store og fortjenstfulde arbejder indenfor dansk idræt gik op i med interesse og aldrig svigtende energi.

For travsporten var det et stort tab, da Leo Frederiksen på grund af sygdom måtte trække sig tilbage i 1967.Vi mindes ham i respekt og ære.

Forretningsudvalget.”

I Væddeløbsbladet nr.  79/1969 skrev man følgende om Leo Frederiksen:

“Leo Frederiksen er død efter længere tids sygdom og svaghed, et par måneder efter han var fyldt 75 år. Gennem fodboldklubben AB’s bestyrelse blev han formand for DBU og senere DIF. Efter den store hesteejer Søren Houlbergs død blev Frederiksen manager for dennes stald og oplevede staldens derbysejr i 1938 med hesten USA for træner William Jensen. Senere blev Leo Frederiksen selv hesteejer, og en af hans sidste heste var Gallant Henley hos træner Gerh. Petersen. I 1942 var han den førende kraft da Centralforbundet blev stiftet. Han fungerede som en meget myndig formand i Centralforbundet, og det var en nydelse at overvære et sådant møde under hans ledelse. Hans logiske sans og evne til at skære igennem har reddet dansk travsport for mange fejltagelser. Foruden ærespræsident i Centralforbundet var han æresmedlem både i DTS og Amager Travselskab.”

Karl K. Pedersen fik kun en kort formandsperiode, inden han døde, og den nye formand for DTC blev endnu en ældre travsportsveteran; den magtfulde og karismatiske skotøjshandler Peter Lind, der var formand for Aalborg Væddeløbsbane. Ved delegeretmødet i Nykøbing Falster den 19. maj 1971 blev Peter Lind afløst af formanden fra travbanen i Skive, landsretssagfører Mogens Erichsen, mens Peter Lind blev udnævnt til æresmedlem af DTC. Året forinden var Centralforbundet flyttet kontor fra Nørrebrogade 45 til en villa på Sølundsvej 2 tæt på Svanemøllen S-togsstation. Her fik den i 1971 nyudnævnte kontorchef Erik Møller også bolig sammen med sin familie.

Samme Erik Møller blev året efter DTC’s tredje generalsekretær, da Jens Buchholtz-Nielsen afgik fra posten, en post han havde haft siden 1950 efter Helge Marks-Jørgensen.

Erik Møller havde stor viden om de fleste af sportens og avlens områder, og kan først og fremmest betegnes som en god administrator.

Carl Andersen – den stærke mand i travsporten i en årrække
Den nye formand for DTC i 1971, Mogens Erichsen, blev i 1979 afløst af endnu en landsretssagfører. Det var Hans Ejler Christensen fra Jydsk Væddeløbsbane i Århus.

Denne skribents indtryk fra denne periode var, at magten i DTC, og dermed i dansk travsport i høj grad styredes af den dygtige strateg og diplomat fra Charlottenlund, direktør Carl Andersen, der i et parløb med sin formand, den indflydelsesrige Venstre-politiker, Ib Thyregod, sørgede for at få flertal på Centralforbundets delegeretmøder for sine forslag.

Dengang havde hestesporten tætte bånd til Christiansborg. Finansudvalgets formand, socialdemokraten Ralf Lysholt-Hansen, der var valgt på Falster, var, sammen med Venstre-folkene, Lundens to bestyrelsesmedlemmer, Ib Thyregod og Arne Christiansen, arkitekterne bag en ny og forbedret totalisatorlov i 1974. Væddeløbssporten skulle fremover beskattes lineært og ikke som hidtil progressivt. Skattetrykket blev derfor væsentligt lettet for sporten, men der var kun een bane, der virkelig fik fordel, og det var Lunden. For at få en retfærdig fordeling af de nyetablerede goder, oprettedes en udligningsfond. Lunden – og i enkelte tilfælde Aarhus, skulle herefter betale to procent af alle omsætninger over 800.000 pr. løbsdag. DTC blev sat til at administrere denne ordning og dermed skete der det, at man for første gang i DTC’s historie, blander økonomi ind i billedet – ganske vist kun som et fordelingsled, men alligevel.

Det var først og fremmest Carl Andersen og hans stab – og ikke DTCs administration eller valgte bestyrelsesmedlemmer, som leverede materiale til lovgiverne. Loven i 1974 førte større omsætning og flere tilskuere med sig, også godt hjulpet af de glade Tarok-år. Travsporten var i disse år en af de sportsgrene i Danmark, der trak flest tilskuere.

I 1980 foretages der igen en økonomisk disposition. Forbundet får til opgave primært at garantere for et beløb på 15 mio. kr. til etableringen af totoanlæg på samtlige provinsbaner. Banerne hæfter selv solidarisk overfor DTC. Det kniber for nogle af banerne at betale, DTC må gå på lånemarkedet for at klare situationen, og bliver nu direkte involveret i travsportens økonomi. Med andre ord, man går lige på grænsen til at overtræde sin daværende formålsparagraf.

Så sker der noget drastisk  på delegeretmødet den 27. maj 1981. DTC’s position bliver styrket væsentligt. DTC’s forretningsudvalg får økonomiske dispositionsbeføjelser. Formålsparagraffen laves om, så forbundet nu står som den egentlige leder af dansk travsport og samtidig får man bemyndigelse til at stifte nye selskaber og indskyde kapital. I realiteten gives der her grønt lys til at investere i nyt væddeløbsselskab – nemlig V6- selskabet.   V6-selskabet og V6 spillet får desværre en kort levetid.

DTC får – for første gang – en direktør
I 1986 var advokat Peter Faber-Rod blevet ny formand for DTC, og med et tilhørsforhold til Charlottenlund havde han dermed et godt kendskab til Det Danske Travselskab og dets direktør Carl Andersen.

I Det Danske Travselskab i Charlottenlund var Carl Andersen, efter mange år som magtfuld og succesrig direktør, kommet i modvind bl. a. pga. sin ledelsesstil. Travselskabets bestyrelse indgik en aftale med DTC’s bestyrelse og Carl Andersen blev i 1987 ny direktør i DTC.

DTC manglede en mand, der kunne sætte skub i forbundet og tage nye initiativer til gavn for dansk travsport. Carl Andersen blev således den første direktør i Centralforbundet, mens Erik Møller beholdt sin titel som generalsekretær. Carl Andersen skulle også forsøge at styrke magten på centralt niveau og for en større gennembrudskraft fra travets side hos politikkerne.

Carl Andersen var hovedarkitekt af bl. a. det nyetablerede spilleselskab Dantoto, som man forventede ville tiltrække mange nye spillere i de nye indskudsboder, samtidig med man regnede med, at de hidtidige spillere fortsat ville tage ud på banerne, se løb, og gøre deres indskud der. Sådan gik det ikke.

Banerne blev i høj grad honoreret for banespillet, og Skovbo Trav, der havde en anstrengt økonomi efter nogle store byggerier på anlægget, mistede omgående de fleste tilskuere. Et halvt år efter DanTotos start gik Amagertravets afløser, Skovbo Trav ved Bjæverskov, konkurs, og de hesteejere, som via indskud selv havde betalt præmiesummen i banens klassiske årgangsmesterskaber, fik ikke deres præmier.

DTC’s nye formand efter Peter Faber-Rod blev Preben Andersen, hvilket skete i 1993. På det tidspunkt var travbanen i Charlottenlund kommet i et økonomisk stormvejr. De glade dage med Tarok-tiden og med Carl Andersens suveræne ledelse var forbi. I 1994 måtte Lunden gå i betalingsstandsning, som blev ophævet efter et år.

Én af konsekvenserne af Skovbos konkurs og Lundens betalingsstandsning var, at DTC overtog administrationen af de klassiske avlsløb i Danmark, således at indskuddene nu blev indsat på spærrede konti. Dermed havde hesteejerne garanti for at få deres præmier. I forlængelse af Lundens krise købte DTC TravData, som Lunden havde etableret i 1976, og som alle baner efterhånden var blevet tilknyttet.

Ny generalsekretær i DTC
I 1996 gik Carl Andersen på pension, og Claus Nielsen , der havde været sportschef både på Lunden og Skovbo, blev ny generalsekretær i DTC. Centralforbundet solgte ejendommen på Sølundsvej og flyttede ind i det nyindrettede Hestesportens Hus i underetagen i Charlottenlund Travbanes tribune.

Bagtanken var at samle alle trav- og galopsportens hovedadministrationer i Hestesportens Hus og i løbet af det følgende år flyttede DanToto, Væddeløbsbladet og Dansk Galop ind i Huset, og der blev ansat en ny fælles direktør for det hele.

Mens Erik de Fønss i perioden 1995 til 1999 var formand for DTC, overtog forbundet åringsauktionen fra Opdrætterforeningen, og der blev der købt avlshopper og frossen sæd, bl.a. fra S.J.s Photo, i USA.

Formanden vraget
Erik de Fønss var på vej til at blive væltet på generalforsamlingen i DTC i 1999, men han valgte at trække sig få dage før. Formandsstolen blev overtaget af Erik Juellund. I den følgende periode blev salget af DanToto til Danske Spil også forberedt og gennemført med en lovændring, vedtaget i Folketinget, ligesom Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond (HFF), blev etableret som en del af lovgrundlaget.

Claus Nielsen forlod posten i DTC i 2001, hvor Anders Hansen blev formand. Generalsekretærens stol stod tom frem til januar 2003, hvor Klaus Storm, der blev valgt til formand 2002, også overtog den daglige ledelse af forbundet.

Knud Erik Ravn var formand i en lang årrække i DTC, og siden 2014 er det Lindhart Jensen. I de sidste 15 år har DTC fået mange andre opgaver end det var i de foregående år, opgaver som der desværre ikke er plads til at uddybe her.

I administrationen i DTC kan nævnes, at den mangeårige driftsleder fra Odense-banen, nu 90-årige Gerhard Riber, havde sit virke her i mange år, ligesom Peter Stenå nu har arbejdet i forbundet i mere end 25 år.

Dansk Hestevæddeløb kommer til
I 2013 kommer nyskabelsen, Dansk Hestevæddeløb ApS, til med direktør Henrik Friis i spidsen og med Peter Rolin som formand. Dansk Hestevæddeløb er et driftsselskab, der skal tage sig af en række opgaver for hestevæddeløbssporten, herunder fællesopgaver indenfor salg, marketing, IT, kommunikation, Sport & Udvikling og økonomistyring. DTC, ejer sammen med Dansk Galop, datterselskabet Dansk Hestevæddeløb.

Diskussionen kører – stadig – ind imellem vedrørende, hvem der nu bestemmer i dansk travsport; DTC eller datterselskabet Dansk Hestevæddeløb. Det er Dansk Hestevæddeløb, der har ført de svære politiske forhandlinger på Christiansborg, og set fra et neutral side, virker det som, det er Dansk Hestevæddeløb, der udadtil tegner dansk travsport, mens DTC først og fremmest er et godt administrationskontor, der har styr på de mange komplekse regler, der er kommet til. Og selvfølgelig også sørger for bl. a. de mange attester og registreringer, der kræves. Avlsarbejdet, åringsauktion, unghestesatsning, internationale relationer, dopingproblematikken og meget mere.

Siden Hestesportens Finansieringsfond kom til, er det dem, der har siddet på pengekisten, og dermed den reelle magt. I et forsøg på at styrke DTC er der nu 11 bestyrelsesmedlemmer her.

I vedtægterne i Dansk Travsports Centralforbund står der på nuværende tidspunkt bl. a. følgende:

DTC er det samlende organ for travsporten samt tilknyttede organisationer.

DTC skal lede, samle, fremme og repræsentere den samlede travsport og avl i Danmark.

DTC skal som led heri udarbejde indstillinger til Danske Spil A/S vedr. afvikling af væddeløb og udarbejde indstillinger til Hestesportens Finansieringsfond om fordeling af penge til DTCs formål.

Dansk Hestevæddeløb har på vegne af DTC været den partner, der har forhandlet med politikkerne på Christiansborg.

---

DTC’s egentlige medlemmer (baner)
Det Dansk Travselskab
Jydsk Væddeløbsbane
Billund Trav A/S
Fyens Væddeløbsbane A/S
Skive Trav
Aalborg Væddeløbsforening
Nykøbing F. Travbane A/S
Bornholms Travselskab

DTC’s Egentlige medlemmer (andre)
Sammenslutningen af Danske Travhesteejerforeninger
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Trænerforeningen af 1909
Forenede Danske Travamatører
Dansk Monteforening
Greyhoundsport Danmark
Dansk Pony Væddeløbs Forbund

DTC’s Løbsdomstol
Hans Chr. Sørensen
Erik Hollensen
Ruben Nielsen
Gert Rasmussen
Jørgen Kold

DTC’s Avlskommission
Jørn Borch (talsmand)
Hans Chr. Sørensen
Svend Sørensen
Ole Bergh Thomsen
Peter Stenå (sekretær)
Klaus Storm

DTC’s nuværende 11-mands bestyrelse består af følgende personer:
Lindhart Jensen, formand
Paul Bjerring, næstformand
Jørn Borch
Leif Skov
Frank Kjelde
Kenneth Nielsen
Jørgen B. Pedersen
Mikkel Stub
Erling Clausen
Anders Lou Hendriksen
Bo Jørgensen

---

Oversigt DTC

ÅR	FORMAND
1942-1967	Leo Frederiksen
1967	Karl K. Pedersen
1967-1971	Peter Lind
1971-1979	Mogens Erichsen
1979-1986	Hans Ejler Christensen
1986-1993	Peter Faber-Rod
1993-1995	Preben Andersen
1995	Lars Muusmann
1995-1999	Erik de Fønss
1999-2001	Erik Juellund
2001-2002	Anders Hansen
2002-2005	Klaus Storm
2005-2014	Knud Erik Ravn
2014-	Lindhardt Jensen
	GENERALSEKRETÆR/DIREKTØR
1942-1950	Helge Marks-Jørgensen (generalsekretær)
1950-1972	Jens Buchholtz-Nielsen (generalsekretær)
1972-1994	Erik Møller (generalsekretær)
1987-1996	Carl Andersen (direktør)
1996-2001	Claus Nielsen (generalsekretær)
1996-2000	Heine Simoni Jørgensen (direktør for DTC, DanToto, Væddeløbsbladet samt Hestesportens Hus)
2001-2002	Vakant
2003-	Klaus Storm (daglig leder)

Adresse: Nørrebrogade 45 til 1970 – derefter Sølundsvej 2 til 1996. Nuværende adresse er Hestesportens Hus, Traverbanevej 10 fra 1996.

Tillykke med jubilæet til Dansk Travsports Centralforbund!